Rettet: 10.000.000 etage, tak! Forskere og ingeniører mødes nu jævnligt for at planlægge virkeliggørelsen af en elevator, der kan køre op til en geostationær satellit.
Rumelevatoren har været længe undervejs. Det kunne der sikkert spindes mange vittigheder på, når ideen nu er, at elevatoren skal kunne bevæge sig fra jordoverfladen op til en geostationær satellit 35.000 kilometer ude i rummet. Men ny udvikling gør, at hundreder af ingeniører og videnskabsmænd faktisk arbejder målrettet på at gøre ideen til virkelighed, skriver nyhedsbureauet CNN.
Et af de afgørende punkter i konstruktionen, et superstærkt kabel, som elevatoren kan køre op og ned ad, er nu kun et spørgsmål om tid og udvikling. Produktionen af kulstofnanofibre begynder at nærme sig den nødvendige trækstyrke.
Fibrene er meget stærke hver for sig, men for at spinde dem sammen til et langt reb med en tilsvarende styrke kræves en ny fremstillingsmetode - sandsynligvis bestråling.
Cambridge University i England og MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA er nået længst i den retning med styrker i GPa-niveau.
Konsekvensen af en færdig rumelevator er næsten ufattelig. Prisen på at sende et kilo gods op i kredsløb om Jorden vil falde dramatisk, når man en dag ikke længere er afhængig af enorme løfteraketter, men i princippet kan gå ind i en elevator og trykke på knappen: "10.000.000 etage".
En konference "2008 Space Elevator Conference" blev afholdt i staten Washington i juli, og den følges op af en konference i Tokyo til november, afholdt af Japan Space Elevator Association.
Derpå følger en konference i Luxembourg i december, afholdt af den amerikanske organisation Spaceward.
Ideen om en rumelevator mellem Jorden og en geostationær satellit i 35.000 km's højde blev for alvor kendt i offentligheden i 1979, da science fiction forfatteren Arthur C. Clarke nævnte muligheden i romanen "The Fountains of Paradise".
Men blandt verdens forskere har tanken simret jævnligt lige siden 1960, da den russiske ingeniør Yuri N. Artsutanov fremførte ideen i en artikel om fremtidens udnyttelse af rummet.
Det kræver kun en meget stiv rumelevator.
"geostationær satellit 35 kilometer ude i rummet"
For en ordens skyld skal den geostationære bane nok rykkes tusind gange længere væk.
For det andet er en formulering som "x km ude i rummet" ret forvirrende. Er det så hvor rummet starter 100km oppe så satelliten er 135 km over overfladen?
Jeg ville normalt ikke kommentere den slags formuleringer men her er det lige slemt nok. Særligt da de 35 km går i gen mere end een gang.
Øv - der er nu ikke noget som fakta til at ødelægge en smart ide ;o) - jeg vil ikke forholde mig til dine tal
Men: Ud af en Rumfærges totale vægt er vel en meget lille del reel nyttelast - altså spares der en stor mængde energi der.
Hvad passageren angår, skal han jo tilbage på et tidspunkt og vil dermed aflevere sin energi til systemet igen - man skal således "kun" betale for den netto last man vil flytte ud i rummet - hvis jeg vel og mærke har fattet det rigtigt ;o)
når du hejser dig op af kablet uden at trække kontravægten ned (fordi den trækker med meget mere end du vejer) så bliver der ikke taget energi den vej.
Der er masser af ting den kæmper imod. For det første bruger den det meste af sin energi på at lave varme og på at kaste raketstrålen bagud.
Den har en effektivitet på 0% lige ved lift off. Det er først når raketten er oppe i en vis hastighed at raketmotoren begynder at have en bedre effektivitet.
Derudover skal den løfte alt sit brændstof med sig op og det er fandens tungt.
Ved de hastigheder en raket når er luftmodstanden betragtelig. husk på at energitabet er propertionalt med hastighed^4.
Det er også derfor det kræver 12km/s delta-v i stedet for kun 10km/s at komme i kredsløb med en raket.
Til sidst er det meget dyrt per energienhed at fremstille raketbrændstof. For slet ikke at tale om hvor dyrt det er at fremstille og vedligeholde selve raketterne. Oven i hatten er sikkerheden ved raketter ikke ret god simpelthen pga. deres kompleksitet.
Samme problem er der med at tilføre kontravægten sin energi, hvilket jo skal ske med en raket.
...Den kunne man så bruge til at hægte fartøjer på og lade dem blive slynget ud med en helt uhørt acceleration hvor man simpelt hen tager energien fra jordens rotation.
Det er jo ikke et stift system - hvad sker der, hvis man smider ekstra masse i den spand, man står og slynger rundt i en snort ude på græsplænen? Hvis du ikke ændrer på din rotationshastighed, klapper systemet så ikke sammen? Eller vil det lege pendul?
hvis der skal tilføres energi til kontravægten i rummet, så skal det også gøre med en påmonteret raket, der også skal løfte sig selv og sit brændstof.
1) Ved Jordens overflade har elevatorpassageren en tangentialhastighed på 1674 km/t. For a komme i kredsløb i GEO, skal den hastighed bringes op på 11068 km/t svarende til en energiforskel på ca. 4,6 MJ/kg.
2) Passageren skal også have lidt potentiel energi forærende, som vist giver ca. 53 MJ/kg.
Den energi skal man jo stjæle fra nævnte kontravægt på rumelevatoren, men det betyder da også, at kontravægten skal have tilført tilsvarende energi, før man kan give sig til at hejse et stykke gods ud i kredsløb (energibevarelse). For at gøre det lidt forståeligt, kan jeg afsløre, at en hurtig omregning siger mig, at energien svarer til, at passageren skal tilføres en delta-v på over 10 km/s. Det er ikke ret meget mindre end det, en løfteraket skal kunne præstere.
Mvh.
Karl
Det mest sandsynlige er dog, at tårnet vil bøje, og kontravægten kommer tættere på jorden, så dens tab af potentiel energi svarer til væksten i elevatorens kinetiske energi.
Forestil jer hvis man undlod at bruge en egentlig kontravægt, men i stedet lavede kablet så langt at det i geostationær bane ville trække lige så meget som en kontravægt. Hvis man så lader denne elevator vandre helt ud til enden af kablet som nu er meget længere ude end geostationær bane, så ville den kunne slippe et fartøj derude som vil flyve afsted med en helt vild hastighed. Denne energi vil være taget fra jordens rotation. Det er fandme smart!
Mange rigtige tanker eller fantasier.
Netop for at klare et "sindsygt moment" foreslog jeg en skive med overføring af belastning til forskydningskraft i stedet for bøjningsmoment.
.
.
Mvh Tyge
Til indlæg af John Larsson, 08.10.2008 kl 22:40
Skal jeg forstå dit indlæg sådan, at du også mener, at en "elevator" ikke er mulig, men at et tilstrækkeligt bøjningsstift torn eller endnu sikrere en skive op fra ækvator skulle være mulig med tilstrækkeligt lette og stærke materialer?
Mvh Tyge
Ja, og din skive opfatter jeg som en variant af Teslas ring!
Jeg kan ikke se, hvordan sådan et kabel kan bygges fra jorden og op!
Uden at have regnet på det tror jeg ikke dine 100m's tykkelse er helt ved siden af for de yderste tværsnit, så der skal løftes nogle tons.:-)