The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081210093952/http://ing.dk:80/artikel/94005-krisen-kraever-at-lederne-traeder-i-karakter
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Karriere  /  Krisen kræver, at lederne træder i karakter

JOBFINDER

 
 

Hvad mener du?

 
Er du tilfreds med regeringens trafikplan?



Deltag i debatten

Krisen kræver, at lederne træder i karakter

Når de dårlige konjunkturer tvinger virksomheden i knæ, er det vigtigt, at lederne styrker kommunikationen, og at medarbejderne bevarer tilliden til, at ledelsen lever op til sit ansvar.

Af Stine Nysten,  søndag 07. dec 2008 kl. 16:00

En produktionsleder i begyndelsen af 30'erne er i røret til ledelsesrådgiver Michael Uhrenholdt. Der er tomme sider i ordrebogen, og der er ingen vej udenom at fyre fire mand fra et sammentømret team.

Men hvilke argumenter skal han bruge, når han beslutter, hvem af dem der skal have en fyreseddel, og hvem der kan beholde sit job? Dem der bedst kan undværes, eller dem der vil have lettest ved at finde nyt job?

Den slags opringninger har Michael Uhrenholdt fra Ledernes Hovedorganisation i de seneste uger fået en del af fra unge ledere, der søger råd og vejledning til, hvordan de skal tackle krisens udfordringer.

»De ved ikke, hvordan de skal håndtere nedgangstider. De er vant til at lede i en god og positiv stemning,« fortæller han.

Distance til gruppen

DI mærker også gennem sine mange kontakter til virksomhederne, at krisen berører de unge ledere.

»De oplever ofte sig selv som en del af et kollegialt fællesskab. Især videnarbejdere begynder deres lederkarriere med at lede deres egne kolleger. Så det er et brud med den oplevelse at skulle afgøre, hvem der skal fyres, fordi det er så kort tid siden, de selv var en del af det fællesskab,« siger ledelsesudviklingschef i DI, Anders Harbo.

»Som leder må man gøre sig fri af gruppen. Man må acceptere, at man nu er sat i verden for at lede og dermed træffe beslutninger, der ikke er populære,« understreger han.

Derfor nytter det heller ikke, at man for at tækkes medarbejderne forfalder til at lægge afstand til de ubehagelige beslutninger og skubbe skylden opad i systemet.

»Er der i virksomheden truffet en beslutning, så skal man stå ved det. Det er ikke klogt at skubbe ansvaret væk og sige: "Jeg havde ingen indflydelse". For ingen gider en leder, der nedgør sin egen rolle. Det vækker ikke tillid,« siger Anders Harbo.

Og mistillid til ledelsen er katastrofal i en urolig tid, for det vil resultere i, at medarbejdernes indsats mindskes, og sygefraværet stiger.

»Hvis mistilliden får lov til at brede sig, bliver det en selvopfyldende profeti. En leder, der ikke tager ansvar, kører lige ned i et hul,« siger Anders Harbo og sammenligner det med et håndboldhold:

»Hvis spillerne ikke tror på, at de kan vinde, så begynder de at bevæge sig langsomt nede i forsvaret, og i angrebet skyder de ikke så præcist. Til sidst ender de med at tabe kampen. Det er den mentale indstilling, der tæller.«

Tydelig kommunikation

Man hjælper ikke nogen ved ikke at optræde som leder. Tværtimod er ens fornemmeste opgave i krisetid at indgyde tryghed.

»En leder i krisetid skal turde tage stilling og lægge hovedet på blokken. Han skal opfattes som stærk og autoritativ. Lederen skal udstråle, at virksomhed og job også eksisterer om et år,« siger Anders Harbo.

Den altoverskyggende kompetence i krisetid er kommunikation. Der skal være rene linjer, så medarbejderne er klar over, hvilke ændringer der er på trapperne og hvorfor, understreger Michael Uhrenholdt.

»Man skal kommunikere ærligt. Bild ikke medarbejderne noget ind. Man skal ikke råbe ulven kommer, men man skal heller ikke skåne folk,« siger han.

Er kommunikationen ikke tydelig, begynder folk selv at forestille sig alle mulige scenarier, og det kan give uro og i værste fald få de dygtige medarbejdere, der skal få virksomheden gennem krisen, til at søge væk.

Brug for gennemslagskraft

Derfor er der brug for ledelsesmæssig gennemslagskraft, fastslår Lena Meyer-Karlsen, der er afdelingsleder i kompetencevirksomheden Mannaz.

Her har man også mærket, at krisen sætter fokus på særlige facetter af ledelsespaletten.

»Man skal kunne "sælge" bevæggrundene for de beslutninger, der er truffet. I nedgangstider skal man ikke kun være god til bogføring og tal, men det handler også om, hvordan man håndterer "people"-delen, mens krisen raser, for man skal også stå med en forretning bagefter,« siger hun.

Glem ikke innovation

Derfor skal løsningerne på krisens udfordringer være forsvarlige, og det går ikke at lukke helt ned for udvikling og innovation.

»Hvis man stopper al kompetenceudvikling, så sparer man på kort sigt, men det er en skidt måde at gøre det på, for når krisen er ovre, står man tilbage med forældede kompetencer,« siger Lena Meyer-Karlsen.

Den opfattelse deles af DI, der netop har lavet en undersøgelse, hvor 70 procent af 261 virksomhedsledere siger, at det er meget vigtigt for deres forretning, at der er fokus på innovation.

I bund og grund betyder krisen "back to basics" for de unge ledere, mener IDA-formand Lars Bytoft:

»Det er de gamle dyder, der kommer i spil: tæring efter næring. Men man skal samtidig undgå den faldgrube at spare sig selv ihjel. Man skal kunne gennemskue, hvad der er behov for, og hvad man kan vente med.«

RSS Kommentarer (4)
avatar

"Krisen kræver,

Af John Johansen, 07.12.2008 kl 19:58
at lederne træder i karakter"

A'hemm! Hvorfor dog dét???

Hvis nogen, (også) her i landet, er sikret sin løn OG gyldne håndtryk, uanset hvor langt det går ad helvede til, så er det sgu da lederne i de danske (ikke mindst kapitalfondsejede) virksomheder!

De kan jo sidde på begge hænder med mindst én finger oppe i r...., og stadig være sikre på, at der går mindst X hundrede milioner kroner ind på den liechtensteinske bankkonto.

- Get real!
avatar

Re: "Krisen kræver,

Af Bjarke Mønnike, 07.12.2008 kl 21:14
Ja det er jo rart, at nogen tør sige deres mening om de trediveårige ledere, der skal fyre folk for første gang.

De har jo deres på det tørre ifølge JJ, med kontoer i Liechtenstein........med hundredvis af skjulte millioner.

Der må ligge nogle slemme personlige erfaringer til grund for dette synspunkt på ledere, idet jeg kender mange ledere, men ingen med mærkelige økonomier.

Man kan deraf forstå , at JJ aldrig har været leder og har skullet føle sig led ved ,at skulle vælge mellem gode kolleger.

Er der noget man skal overveje nøje, når og hvis man tager et lederjob, så er det, at man skal kunne lede, vælge og sortere struktureret, på en fair måde.

Man skal huske, at man er mellemled mellem ledelse og dem man leder. Man er medarbejder i firmaet men ikke "kammerat", med dem man leder.

Det ændrer ikke på, at der kan opstå venskaber der kan klare krise situationer.

En af mine tidligere direktører, der rent faktisk har afskediget mig 2 gange, kommer sammen med sin kone, som de eneste gæster til julefrokost 1. juledag hos mig.

avatar

Re: Re: "Krisen kræver,

Af Knud Nielsen, 08.12.2008 kl 03:19
Det er en smuk julehistorie, Bjarke.

Jeg byggede en fabrik for et australsk firma. Deres nyansatte fabriksleder var en to-gange fyret medarbejder - de fyrede ham mestendels i dårlige tider!

Der er mange måder at samarbejde på. Når varelageret blev for stort, var det skik her, at fagforeningen fandt årsag til at strejke. Strejken endte gerne, når varelageret blev lidt mindre!
avatar

Mellemledere har sjældent gyldent...

Af Uffe Merrild, 08.12.2008 kl 08:38
På min arbejdsplads har vi mellemledere som tager sig af ansættelser og afskedigelser. De har ikke noget gyldent håndtryk, og jeg tror ikke at deres job er nemt, i den situation.

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.