The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081211031643/http://ing.dk:80/artikel/92867-linolieproducent-staevner-miljoestyrelsen-vi-bruger-ikke-kemikalier
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  Linolieproducent stævner Miljøstyrelsen: »Vi bruger ikke kemikalier«
 

Hvad mener du?

 
Er du tilfreds med regeringens trafikplan?



Deltag i debatten

Linolieproducent stævner Miljøstyrelsen: »Vi bruger ikke kemikalier«

Efter syv års kamp har indehaveren af Wolf's Linolie- & Trætjærefabrik stævnet Miljøstyrelsen, fordi han finder det grotesk, at hans produkt skal godkendes under kemikalielovgivningen, når der ikke er kemikalier i olien. Producenten har allerede mistet fire millioner kroner som resultat af, at styrelsen beordrede 13.000 dåser grundolie kaldt hjem efter grundløs mistanke om formaldehyd i olien.

Af Birgitte Marfelt,  mandag 03. nov 2008 kl. 11:44

Miljøstyrelsen er blevet stævnet af en lille lollandsk linoliefabrikant, der kræver en afgørelse i en syv år lang sag.

»Jeg troede naivt, at Miljøstyrelsen var til for miljøets skyld. Men efter syv lange år med falske anklager, vildledning, langtrukken og helt igennem inkompetent sagsbehandling er jeg meget klogere,« siger Hans Wolf, indehaver af Wolf's Linolie- & Trætjærefabrik, som siden 2001 har kæmpet med styrelsen.

Miljøstyrelsen kræver hans træbeskyttelsesmiddel godkendt efter kemikalielovgivningen, men det vil Hans Wolf ikke gå med til.

»Vores grundingsolie bekæmper ikke råd, svamp og borebiller ved hjælp af kemikalier. Vi udnytter linoliens naturlige egenskaber til at forebygge, og vi lægger et meget stort arbejde i at rense og raffinere olien, netop for at undgå at bruge kemikalier,« siger Hans Wolf, hvis linolie til gengæld overholder EU's nye skærpede miljøkrav, Reach, som snart træder i kraft.

Basis i Wolf's produktion er koldpresset linolie, der raffineres og renses for næringsstoffer og urenheder efter gammelkendte metoder kombineret med metoder, udviklet på fabrikken. Processen tager op til tre måneder og er hemmeligheden bag konceptet. Det er også en metode, som har eksisteret som træbeskyttelse i mere end 500 år.

Uanmeldt besøg afslørede ikke kemikalier i linolien
Sagen om Wolfs linolie startede tilbage i 2001, da Danmarks Farve- og Lakindustri anmeldte Hans Wolf til Miljøstyrelsen for at overtræde markedsføringsloven. Først i december 2005 besøgte styrelsen uanmeldt linolie- og trætjærefabrikken for at få at vide, hvad Hans Wolfs linolie egentlig indeholdt.

Selv om styrelsen fandt ud, at Hans Wolfs grundolie kun indeholder linolie samt konserveringsmiddel i et kvantum, som holder sig under grænseværdien, er kommunikationen gået så skævt, at Hans Wolf i dag opgivende udbryder:

»Jeg opfatter det som usaglig forfølgelse, fordi linolie nød fremgang, efter at "malersyndromet" i 80'erne flyttede folks fokus fra de kemikalie- og opløsningsmiddelbaserede træbeskyttelser til linoliemalinger.«.

Miljøstyrelsen: Kald linolien for almindelig maling
Men ifølge Suzanne Trolle, der er jurist i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og styrelsens juridiske sagsbehandler på Wolf's linolie, har styrelsen haft gode grunde til at stille krav til Hans Wolf.

»Når linolien bliver solgt som bekæmpelsesmiddel, er det omfattet af reglerne om biocidmidler. Linolien skal godkendes efter §48 i lov om kemiske stoffer og produkter, bilag 1, punkt 2, der indeholder en definition af biocidmidler. Ved biocidmidler forstås aktive stoffer i den form, hvor de overdrages til brugeren,« forklarer Suzanne Trolle.

»Og så er spørgsmålet, hvad et aktivt stof er. Når Wolf på etiketten skriver, at det bekæmper råd og svamp, må det aktive stof være linolien. Så en fem liters malerdunk er et af beviserne i sagen. Sådan er det. Det må dommeren se på,« fastslår Suzanne Trolle.

Alternativt har Miljøstyrelsen bedt Hans Wolf om at lovliggøre produktet ved at ændre teksten på etiketten, så der ikke længere står, at det modvirker råd og svamp, men - som almindelig maling - lægger sig som en hinde på overfladen. For så er det ikke længere et biocidmiddel.

Teknologisk: Linolien yder den bedste beskyttelse mod svamp
Men det synes Hans Wolf er en meget underlig besked, når midlet nu modvirker råd og svamp ved at trænge dybt ind i træet.

Så sent som for halvandet år siden testede Teknologisk Institut nemlig fem træbeskyttelsesmidler og vurderede, at Wolf's linolie yder den bedste beskyttelse mod svamp

Skal Hans Wolf ændre på etikettens teks eller ej. Dét er, ifølge Suzanne Trolle, problemet:

»Det er der, vandene skiller. Men det er en juridisk strid, som må afgøres ved domstolen,« mener Suzanne Trolle, som er tilbageholdende med at kommentere sagen for ikke at blive beskyldt for at forsøge at påvirke udfaldet.

Ifølge Suzanne Trolle er Miljøstyrelsen ikke bekendt med problemer med andre linoliefabrikanter:

»Vi har godkendt en del linolier, mens andre kører via en overgangsordning fra nationale regler til EU-regulering. Vi er ikke sikre, for biociddirektiverne er for viderekomne, men efterhånden som EU-reguleringen griber ind, kommer der styr på nationale og ikke nationale godkendelser,« siger hun.

Sagen har kostet dyrt
Med en årlig omsætning på 7 millioner kroner er Wolf's Linolie- og Trætjærefabrik et beskedent firma, der næsten udelukkende producerer til hjemmemarkedet, og hovedsagelig til fredede bygninger.

Sagen har kostet det lollandske trætjærefirma dyrt i både ressourcer og omsætning:

»Det har været en hård og opslidende proces, som siden 2006, da Miljøstyrelsen gav os besked om at kalde 13.000 dåse grundolie hjem fra hylderne, har reduceret vores omsætning med 15 procent.«.

Miljøstyrelsen mistænkte grundolien for at indeholde formaldehyd - en mistanke, som linolien siden blev frikendt for.

»I alt har det kostet mig 4 millioner kroner, deraf 1½ millioner kroner, da vi skulle kalde grundolierne tilbage. Selv om det senere viste sig, at der ikke var hold i anklagerne, skabte al den dårlige omtale, som hjemkaldelsen skabte, så meget mistro, at vi var nødt til at give 20 procents rabat. Men alligevel tabte vi omsætning,« fortæller Hans Wolf.

Det er ikke første gang, Miljøstyrelsen bliver stævnet, fortæller Suzanne Trolle:

»Det sker ikke så sjældent, for det er en del af dilemmaet herinde, at vi som udgangspunkt ikke har det sidste ord. Det har domstolen.«.

RSS Kommentarer (33)
avatar

Sagsbehandlingstid

Af Anders Vind Ebbesen, 03.11.2008 kl 12:22
Uanset hvem der har ret i den pågældende sag - hvilket jeg ikke er i stand til at udtale mig om - så forekommer sagsbehandlingstiden noget langtrukken.

Men forskellen er nok, at hvor det for producentens vedkommende er et spørgsmål om overlevelse, så får de offentligt ansatte deres løn uanset hvor langsomt sagen bliver håndteret.
avatar

Re: Sagsbehandlingstid

Af Frithiof Andreas Jensen, 03.11.2008 kl 12:39
... de offentligt ansatte deres løn uanset hvor langsomt sagen bliver håndteret.


Hvis sagerne hober sig højt nok op til at registrere på TeVe får systemet endda flere ressourcer.
avatar

Lobbyisme

Af Brian Jacobsen, 03.11.2008 kl 13:14
Mon det kan tænkes at de andre maling leverandører gør deres lobby arbejde godt!?! så har dette da taget 7 år. De er nogle banditter ved at have "sørget" for at kvæle en mindre opkomling. Derfor støt linolie leverandøren og køb maling fra ham istedet for de store banditter, der åbenbart sørger for at myndighederne smøler det bedste en offentlig forvaltning kan.
Mon det undres hvorfor at mange af os synes at alt offentlig virksomhed skal privatiseres...
avatar

Re: Re: Sagsbehandlingstid

Af Carl-Erik Ravn, 03.11.2008 kl 13:21
Hvad er TeVe?
avatar

Re: Lobbyisme

Af Anders Vind Ebbesen, 03.11.2008 kl 13:38
Jeg tror ikke nødvendigvis at de større konkurrenter har været meddelagtige i at forsinke sagsbehandlingen.

Tror mere situationen er den, at store virksomheder har et fastansat korps af advokater, som er vant til at håndtere møllen med det offentlige og rykke i dem hele tiden - hvor en lille virksomhed i starten tror på myndigheden når de siger "vi arbejder så hurtigt på sagen som vi kan".

Derudover tror jeg at den pågældende myndighed er skrækslagen for at "ende på forsiden af Ekstrabladet", i tilfælde af at der nu om flere år viser sig at være problemer alligevel. Det ville ganske enkelt være mere bekvemt for dem at virksomheden gik konkurs, da de - i tilfælde af problemer senerehen - kunne stille sig op og sige "ja, vi var jo igang med at undersøge produktet".
avatar

"Naturlighed" vs....

Af Claus Madsen, 03.11.2008 kl 13:40
Jeg begriber ikke producentens argumentation for at hans produkt ikke er et kemikalie.
Kan nogen give mig en udtømmende naturvidenskablig forklaring på forskellen på "kemikalier" og disse "naturlige" stoffer samt grunde til at de skal klasificeres forskelligt i juraen?

Til hvilken gruppe hører vegetabilsk terpentin?
avatar

Tarveligt

Af Peter Hansen, 03.11.2008 kl 13:52
Hvis noget har en virkning, MÅ der være noget giftigt indeni. Producenter der bryder med princippet skal ned med nakken for de underminerer eksistensberettigelsen for Miljøstyrelsen.
Sikke en tarvelig behandling af et lille firma der netop respekterer miljøet.

Har selv behandlet med linolie/trætjære blanding udendørs, og træet bliver som glas. Prøv at knække en knast i en rådnet gammel stub, og se hvor godt træ kan beskyttes på naturens egne betingelser.
avatar

Re: "Naturlighed" vs....

Af Morten Jørgensen, 03.11.2008 kl 14:14
Det er noget værre salgs-nonsens når producenten hævder at deres produkt ikke indeholder kemikalier.


Alting er kemikalier !!!

Det er ligesom dem som slår plat på at deres cremer etc. ikke indeholder allergener fordi deres produkt kun indeholder ekstrakter af plantemateriale.

Det er en stor misforståelse at tro at alt hvad naturen frembringer af kemikalier er sunde og uskadelige. Naturen er faktisk den bedste til at fremstille de mest giftigste stoffer overhovedet.

SÅ trætjære er sgu da ligeså giftigt som alt andet fungicidlort man hælder i træbeskyttelse.

Der er jo en grund til at træet holder så længe når det er smurt med "naturligt" trætjære. Fordi det er giftigt.
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Michael Møllegaard, 03.11.2008 kl 14:27
Når man taler om at noget er giftigt så er det jo ud fra en vis mængde. F.eks er 50 liter vand meget giftigt for et menneske at indtage på en gang, og radioaktivstråling er heller ikke farligt, hvis "mængden" er lille nok.

avatar

Re: "Naturlighed" vs....

Af Søren Rasmussen, 03.11.2008 kl 14:31
Linolie kaldes også hørfrø-olie - kan købes i helsekostbutikker og er rig på omega-3 fedtsyrer.

Super sundt kemikalie!
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Søren Rasmussen, 03.11.2008 kl 15:22
Wolf's problem er nok mest at sagen er endt i "juristeri". Juraen tager nemlig ikke højde for at noget maling ikke er biocidt.

Linolie virker ved at udfylde porerne i træet og fortrænge vand. Uden vand, ingen vækst af mikroorganismer. Samme princip bruges ved konservering af levnedsmidler ved tørring, saltning eller syltning. Her nedsættes vandaktiviteten i produktet, som mikroorganismer får svært ved at leve i det. Dog er det ikke 100 % effektiv, jf. mug på marmeladen!

Det samme med linolie. Frisk, ubehandlet linolie indeholder en del proteiner, som dels optager vand, dels nærer mikroorganismer, så kunsten består i at rense linolien så meget at mikroorganismer trives dårligt i det. Forklaringen på, at andre producenter har fået deres produkter registreret som biocider, kunne jo være at de har tilsat forskellige fungicider, da skimmelsvampe har en vis forkærlighed for linoliebehandlet træ.

Ren, renset linolie er ikke biocidt, men virker ved at gøre træet til et miljø, hvor mikroorganismer dårligt trives.
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Claus Madsen, 03.11.2008 kl 15:33
Det er noget værre salgs-nonsens når producenten hævder at deres produkt ikke indeholder kemikalier.

Alting er kemikalier !!!


Præcis.
Det er uhyggeligt så let forbrugerne i denne tråd denne tråd kan narres til at undsige den lovgivning som tjener til deres beskyttelse.
Blot man spiller en plade om en lille stakkels producent og noget der er "naturligt".
I for nemme!
Linolie er selvfølgelig ikke verdens største miljø problem. Det er ethanol heller ikke, men begge hører selvfølgelig under kemikalielovgivningen når de forhandles til det brug.
Mon den Lollandske producent har sikkerhedsdatablade hvor man kan læse at linolie kan få klude til at selvantænde?
Næppe. Det er jo "naturligt".
Men det har hans kolleger:
http://www.esbjergpaints.dk/pd....pdf
avatar

Re: Sagsbehandlingstid

Af Morten Kølby, 03.11.2008 kl 15:56
Lad være med at skyde på de ansatte i staten. Langt de fleste offentligt ansatte knokler sgu ligeså hårdt som de privatansatte. Skyd hellere på politikerne som mener, at man kan blive ved med at skære i budgetterne samtidig med at de ansatte skal udføre flere opgaver.
avatar

Bekæmper eller modvirker råd og svamp

Af Jakob Engbæk, 03.11.2008 kl 16:04
Det er vel et spørgsmål om ord og om korrekt information til forbrugerne.
Hvis Hans Wolf skriver at produktet bekæmper, så skal produktet gøre det og han skal vise det ikke er farligt. Hvis produktet modvirker, så skal han blot skrive det. Ordene betyder noget lidt forskelligt og oplysningerne på produktet skal være korrekte.

(NB Der står på Wolfs lindolie at kludene kan selvantænde. Se firmaets hjemmeside)
avatar

Re: Re: Re: "Naturlighed"...

Af Anders Vind Ebbesen, 03.11.2008 kl 16:14

Præcis.
Det er uhyggeligt så let forbrugerne i denne tråd denne tråd kan narres til at undsige den lovgivning som tjener til deres beskyttelse.
Blot man spiller en plade om en lille stakkels producent og noget der er "naturligt".
I for nemme!


Jeg vil lige påpege at jeg ovenfor har skrevet, at jeg ikke kan vurdere miljørisikoen ved det pågældende produkt.

Min anke går udelukkende på, at Miljøstyrelsen har snøvlet så meget i sagen. Enten skulle de have lukket sagen for lang tid siden fordi der ikke var noget at komme efter - ellers skulle de have trukket producenten i retten for lang tid siden.

Enten er der en sag, ellers er der ikke.
avatar

Re: "Naturlighed" vs....

Af Søren Rosendal Jensen, 03.11.2008 kl 16:50

Jeg vil lige påpege at jeg ovenfor har skrevet, at jeg ikke kan vurdere miljørisikoen ved det pågældende produkt.

Min anke går udelukkende på, at Miljøstyrelsen har snøvlet så meget i sagen. Enten skulle de have lukket sagen for lang tid siden fordi der ikke var noget at komme efter - ellers skulle de have trukket producenten i retten for lang tid siden.

Enten er der en sag, ellers er der ikke.


Selvfølgelig er alle stoffer kemikalier - bordsalt, stødt melis er rene kemikalier. Det er kun uvidende journalister, der med deres platte skriverier i tidens løb har bildt folk ind at alle "kemikalier" er giftige og skal forbydes.

Men som det fremgår af artiklen, var det ikke sagens kerne. Næ! - det var udelukkende fordi producenten skrev at det "modvirker råd og svamp". Hvis bare han slettede den sætning, var der intet problem.

I Miljøstyrelsen er de dennegang simpelthen fluekneppere og paragrafryttere, der mener at de ret til at hænge sig i lovens bogstav.

- Søren
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Erik Nørgaard, 03.11.2008 kl 22:58
Hvorfor skulle han dog det. Linoliens tilstedeværelse MODVIRKER netop vandindtrængen og dermed råd og svamp. Det sjove er at hans produkt netop VIRKER mod angrebene, hviket de fungicid indeholdende "stoffer" ikke gør når de er fordampet eller er vasket bort af vand, der "kommer forbi". Linolien bliver der i stor stil da den hærder med luftens ilt, og det er sjovt nok derfor produktet foretrækkes af de folk der vedligeholder de GAMLE bygninger m.m.
Hvordan synes I selv det går? ;-D
avatar

Re: Re: Re: "Naturlighed"...

Af Finn Okkels, 04.11.2008 kl 15:58
Linolie kaldes også hørfrø-olie - kan købes i helsekostbutikker og er rig på omega-3 fedtsyrer.

Super sundt kemikalie!


Det er jo helt korrekt - tilmed er omega-3-fedtsyrer essentielle næringsstoffer på linie med vitaminer og visse aminosyrer. Vi bliver syge hvis vi ikke indtager disse stoffer

Men D-vitamin er jo også sundt (og et delvist essentielt næringsstof). Og D-vitamin bruges jo også som rottegift og er ekstremt giftigt for mennesker i store doser.

Nogle planter er særdeles sundhedsskadelige fordi de indeholder D-vitamin-forbindelser i store mængder. Nogle planter er meget giftige fordi de indeholder selen i store mængder. Selen kendes jo fra multivitamin-mineral-piller og forebygger i lave doser udvikling af kræftsygdomme.

Om et stof er naturlig eller en sund del af vores kost afgør altså ikke om det er forsvarligt at anvende som "kemikalie" og træbeskyttelse.

Hørfrøolie/linolie er jo også det aktive stof i gammeldags fernis og maling mv. Stoffets beskyttende virkning beror bl.a. på dannelse af særdeles giftige oxiderede fedtsyrer og epoxy-forbindelser, der er meget reaktive og danner plastic-agtige polymerer, men disse oxiderede forbindelser er formodentlig også i sig selv særdeles giftige (og derved beskytter de mod råd og svamp). Sådanne oxiderede fedtsyrer og epoxyforbindelser dannes når hørolie udsættes for alm luft og er som regel stærkt kræftfremkaldende og kan forårsage en række alvorlige sygdomme.
avatar

Re: Re: Re: "Naturlighed"...

Af Finn Okkels, 04.11.2008 kl 16:28
Linolien bliver der i stor stil da den hærder med luftens ilt, og det er sjovt nok derfor produktet foretrækkes af de folk der vedligeholder de GAMLE bygninger m.m.
Hvordan synes I selv det går? ;-D


Indtil for nylig brugte man jo "gode" naturlige stoffer som arsen, kobber, krom og creosot (tjære) til træimprægnering. Kobber og krom er som bekendt tungmetaller, der også er essentielle næringsstoffer.
Det virkede og fint, men som bekendt er disse forbindelser (på trods af deres naturlighed og anvendelse igennem århundreder - nogle helt tilbage fra vikingetiden) særdeles sundhedsskadelige - og kræftfremkaldende.

Rundt omkring i haverne ligger jernbanesveller og frigør disse stoffer til de økologiske hjemmedyrkede grøntsager som er særdeles gode til at opsamle bl.a. de kræftfremkaldende arsen-forbindelser ...

Og indimellem ryger det gamle imprægnerede træ også i brændeovnen eller på bålet til snobrødene. Så bliver vi allesammen "beriget" med disse naturprodukter - og får også noget naturligt dioxin i tilgift.

Naturlighed og anvendelse af bestemte stoffer i århundreder kan på ingen måde bruges som argument for at stofferne er mindre sundhedsskadelige end moderne kemikalier. Tværtimod.
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Johan-Albert Boye, 04.11.2008 kl 17:28
Ja rigtigt! Alt er kemi. Selv kærlighed/erotik.
Går et forhold i stykker, er det jo kemien der ikke passede!
avatar

Re: Re: Sagsbehandlingstid

Af Brian Jacobsen, 04.11.2008 kl 22:24
Lad være med at skyde på de ansatte i staten. Langt de fleste offentligt ansatte knokler sgu ligeså hårdt som de privatansatte. Skyd hellere på politikerne som mener, at man kan blive ved med at skære i budgetterne samtidig med at de ansatte skal udføre flere opgaver.

Politikere er vel også offentligt ansatte??
avatar

Re: Re: Re: Re:...

Af Søren Rasmussen, 05.11.2008 kl 13:53
Stoffets beskyttende virkning beror bl.a. på dannelse af særdeles giftige oxiderede fedtsyrer og epoxy-forbindelser, der er meget reaktive og danner plastic-agtige polymerer, men disse oxiderede forbindelser er formodentlig også i sig selv særdeles giftige (og derved beskytter de mod råd og svamp).


Dokumentation??? Ifølge vedhæftede fra mst skyldes linolies træbeskyttende virkning at det holder fugt ude af træet, så mikroorganismer ikke kan trives. Derfor er linolie ikke biocidt, men danner et miljø, hvor vandaktiviteten ikke er høj nok til at mikroorganismer kan trives.

http://www2.mst.dk/common/Udgi....htm

Man siger jo heller ikke at man behandler brombærrene biocidt, når man sylter brombær til marmelade (medmindre man altså kommer Atamon i...)

Det er en væsentlig forskel til brug af krom, arsen, creosot o.a., som virker ved at hæmme eller dræbe mikroorganismerne og altså er biocide.

Epoxy-forbindelser i linolie, hm...! Det er rigtigt at både epoxy og linolie polymeriserer, men så holder ligheden vist også op.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re:...

Af Iver Sørensen, 05.11.2008 kl 14:30
Send en e-mail til miljøminister Troels Lund Poulsen ved at sende mailen til--
mim@mim.dk
så må den vandre og læses af miljøministeriet hele vejen til ministerens bord.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re:...

Af Søren Rasmussen, 05.11.2008 kl 15:00
Send en e-mail til miljøminister Troels Lund Poulsen ved at sende mailen til--
mim@mim.dk
så må den vandre og læses af miljøministeriet hele vejen til ministerens bord.


He, he, meget morsomt. Nu er jeg ikke part i sagen, men det er nok to forskellige afdelinger i mst der behandler dels rapporten om linolie og dels retssager om kemikalielovgivningen - de snakker nok ikke om linolie til frokost i kantinen......
avatar

Re: Re: Re: Re: Re:...

Af Finn Okkels, 05.11.2008 kl 15:42
Epoxy-forbindelser i linolie, hm...! Det er rigtigt at både epoxy og linolie polymeriserer, men så holder ligheden vist også op


Den mest aktive komponent i linolie/hørolie er linolensyre (udgør ca. 50%) og linolensyres (og de andre flerumættede fedtsyrers) iltningsprodukter og omdannelse til peroxy- og epoxyforbindelser mv. er velbeskrevet og velkendt.

Læs f.eks. :
http://www.cyberlipid.org/pero....htm

Det er helt almindeligt kendt at oxiderede flerumættede fedtsyrer er meget sundhedsskadelige. Årsagen til at man ikke kan anvende hørolie/linolie til stegning er jo at den slags olier iltes meget hurtigt når de udsættes for varme – og iltningsprodukterne er meget sundhedsskadelige og smager iøvrigt dårligt (fra naturens side er vi i stand til at smage og dermed undgå den slags usunde stoffer).
En af grundene til at visse antioxidanter såsom E-vitamin regnes for at være sunde er at de hindrer iltning af fedtstoffer som f.eks. linolensyre.

Har du iøvrigt lagt mærke til at hørolie-produkter i forbindelse med hærdningen/iltningen afgiver en sødlig lugt?
I forbindelse med iltningen af flerumættede fedtstoffer frigøres flygtige forbindelser og disse er også kræftfremkaldende - så man skal måske blot opholde sig i et rum med træ behandlet med hørolie for at blive udsat for de sundhedsskadelige stoffer. Dannelse af disse sundhedsskadelige stoffer i forbindelse med iltning af bl.a. linolensyre under processering af og i fødevarer er f.eks. beskrevet her:

2008 Feb;48(2):119-36.

Toxic oxygenated alpha,beta-unsaturated aldehydes and their study in foods: a review.
Guillén MD, Goicoechea E.

Tecnología de Alimentos, Facultad de Farmacia, UPV, Paseo de la Universidad N 7, Vitoria, Spain. knpgulod@vf.ehu.es

The oxidation of lipids containing polyunsaturated omega-3 or omega-6 acyl groups, such as docosahexenoic, eicosapentenoic, linolenic, arachidonic, or linoleic groups, and of the corresponding fatty acids, generates among other compounds alpha,beta -unsaturated aldehydes supporting different functional groups containing oxygen, which can be named oxygenated alpha,beta -unsaturated aldehydes (OalphabetaUAs). These compounds can be produced in cells and tissues of living organisms or in foods during processing or storage, and from these latter can be absorbed through the diet. In the last few years, OalphabetaUAs are receiving a great deal of attention because they are being considered as possible causal agents of numerous diseases, such as chronic inflammation, neurodegenerative diseases, adult respiratory distress syndrome, atherogenesis, diabetes, and different types of cancer. This review deals with the nature of the different kinds of OalphabetaUAs detected until now, their reactivity and consequent biological activity; the several pathways proposed for their formation; the current knowledge about the influence of both oxidative conditions and lipids nature in the rate of formation and yield of each kind of OalphabetaUAs in edible oils; the methods described until now to determine the presence in foods of some of these compounds, such as 4-hydroxy-trans-2-nonenal, 4-hydroxy-trans-2-octenal, 4-hydroxy-trans-2-hexenal and 4-oxo-trans-2-hexenal; and finally, the levels found of some of them in several foods.

Beskrivelserne af de sundhedsskadelige effekter af oxiderede fedtstoffer er så velkendte/gamle at man skal tilbage før de elektroniske databaser for at finde mange af dem, men et eksempel er her :

Food Chem Toxicol. 1985 Dec;23(12):1041-7.

Mutagenicity tests of lipid oxidation products in Salmonella typhimurium: monohydroperoxides and secondary oxidation products of methyl linoleate and methyl linolenate.

MacGregor JT, Wilson RE, Neff WE, Frankel EN.

Nine hydroperoxy and hydroperoxy-epidioxy oxidation products derived from either autoxidation (AO) or photosensitized oxidation (PO) of methyl linoleate (MLo) or methyl linolenate (MLn) were tested for mutagenic activity by the Salmonella typhimurium his+ reversion assay using strains TA100, TA98, TA102, TA97 and TA1537. All nine oxidation products, monohydroperoxides from AO-MLn (I) or from PO-MLn (II), dihydroperoxides from PO-MLo (III), AO-MLn (IV) or PO-MLn (V), hydroperoxy epidioxides from PO-MLo (VI), AO-MLn (VII) or PO-MLn (VIII) and hydroperoxy bis-epidioxides from PO-MLn (IX), were weakly mutagenic in strains TA97 and/or TA100. The hydroperoxy epidioxides (VI-IX) exhibited significantly greater activity in strain TA97 than did the monohydroperoxides (I, II) or the dihydroperoxides (III-V). In strain TA100, all of the oxidation products tested exhibited similar activity. No major differences between products derived from autoxidized and photooxidized MLn (I v. II, IV v. V, VII v. VIII) were obtained. Rat-liver S-9 reduced the toxicity of all oxidation products to the tester strains. The greatest mutant yields were usually obtained in the presence of S-9, but mutagenic potency was sometimes greater without S-9. The structural feature common to all of the mutagenic oxidation products was the presence of a hydroperoxy group, suggesting that this characteristic is responsible for the observed mutagenicity, either directly or through a common degradative pathway to reactive products of lower molecular weight.



avatar

Re: "Naturlighed" vs....

Af Søren Rosendal Jensen, 05.11.2008 kl 16:38
Epoxy-forbindelser i linolie, hm...! Det er rigtigt at både epoxy og linolie polymeriserer, men så holder ligheden vist også op


Den mest aktive komponent i linolie/hørolie er linolensyre (udgør ca. 50%) og linolensyres (og de andre flerumættede fedtsyrers) iltningsprodukter og omdannelse til peroxy- og epoxyforbindelser mv. er velbeskrevet og velkendt. - - - -


Finn,
Nu farer du ud ad en tangent. Som det tydeligt står i artiklen øverst, så regner miljøstyrelsen ikke linolie for giftigt - eller sundhedsskadeligt om man vil. De er udelukkende gået efter producenten, fordi han har skrevet "at det bekæmper råd og svamp". Hvis han ændrer etiketten, har de ikke noget problem med produktet.

- Søren
avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Berndt Barkholz, 05.11.2008 kl 16:56
HæHæ, og hvis jeg som producent af vand (H2O) på flasker skriver på etiketten at det beskytter dig mod faren for at dø af tørst, så skal "lægemiddelstyrrelsen" konsulteres... du har sikkert ret Søren.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re:...

Af Iver Sørensen, 05.11.2008 kl 17:29
Send en e-mail til miljøminister Troels Lund Poulsen ved at sende mailen til--
mim@mim.dk
så må den vandre og læses af miljøministeriet hele vejen til ministerens bord.

S
øren Rasmussen.
Du har helt givet ret---den e-mail jeg sendte adresseret til ministren er foreløbig kvitteret fra fire modtagere i ministeriet---så der er sandelig nogen stykker der får indsigt i min klage til ministeren over den behandling Hans Wolf har fået .

He, he, meget morsomt. Nu er jeg ikke part i sagen, men det er nok to forskellige afdelinger i mst der behandler dels rapporten om linolie og dels retssager om kemikalielovgivningen - de snakker nok ikke om linolie til frokost i kantinen......

avatar

Re: Re: "Naturlighed" vs....

Af Finn Okkels, 05.11.2008 kl 17:37
Som det tydeligt står i artiklen øverst, så regner miljøstyrelsen ikke linolie for giftigt - eller sundhedsskadeligt om man vil.


På Miljøstyrelsens hjemmeside ligger nu også dokumenter, der viser at brug af linolie/hørolie til træbeskyttelse ikke er uden sundhedsmæssige problemer.

Som jeg tidligere har anført er n-3 fedtsyrerne i selve hørolien sunde (hvis man ellers spiser godt med antioxidanter/E-vitamin).
Problemet er bare at disse fedtsoffer i forbindelse med deres anvendelse som træimprægneringsmidler omdannes til iltede forbindelser og polymeriseringsprodukter - det er altså disse afledte stoffer der er "det virksomme stof". Var det ikke tilfældet ville behandling af træ med mættede fedtstofforbindelser som f.eks. palmeolie og svinefedt jo være lige så godt som hørfrøolie, idet alle fedtstoffer jo er vandafvisende.

Det er således vildledende at anføre at anvendelse af linolie/hørfrøolie til træimprægnering ikke er forbundet med sundhedsmæssige problemer.
De forbindelser, der er de virksomme stoffer i træimprægneringen med hørfrøolie, hører til en stofgruppe, hvis sundhedsskadelige egenskaber er veldokummenterede.

Det andet svarer jo til at påstå at brugt friture-olie (som kan indeholde masser af iltede fedtsyreforbindelser) ikke er sundhedsskadelig bare fordi olien før den blev anvendt ikke var sundhedsskadelig.

At et stof stammer fra en naturlig kilde behøver på ingen måde at betyde at anvendelse af stoffet ikke er problematisk. Tværtimod kan der være tale om at man blot ikke har undersøgt de sundhedsmæssige problemstillinger ved anvendelsen af de naturlige stoffer - fordi man traditionelt har anvendt dem i århundreder.

Tobaksrøg kan f.eks. heller ikke siges at være uden sundhedsmæssige problemer bare fordi tobak er et helt naturligt stof (tobak er ikke en gang et raffineret produkt) og/eller bare fordi man (f.eks. indianerne) har røget tobak i århundreder.

Faktisk var det aktive og helt naturlige stof i tobak, nikotin, et af de første pesticider der blev forbudt (det havde ellers også været anvendt som pesticid/biocid i rigtigt mange år)- nikotin blev forbudt fordi stoffet var meget mere problematisk/ sundhedsskadeligt end de syntetiske pesticider.
avatar

Re: Re: Re: "Naturlighed"...

Af Søren Rasmussen, 06.11.2008 kl 11:09
OK, jeg er ikke kemiker (men kender en del til toksikologi) og giver mig på epoxy-området selvom "linolieepoxy" er meget forskellig fra det, som jeg normalt forstår som epoxy.

Når det så er sagt synes jeg at vi skal komme tilbage til kernen i sagen - er linolies virkning at det er biocid eller ej?

Det er korrekt at linolie under ophærdning fraspalter aldehyder, som kan have en toksisk og mutagen effekt på levende væsener, herunder mennesker og mikroorganismer, men det er altså ikke den primære virkningsmekanisme ved linolie, især da afdampningen af aldehyder er midlertidig. Virkningsmekanismen ved linolie er rent mekanisk ved at udfylde træet og fortrænge vand og er ikke biocid, som de fleste andre træbeskyttelsesmidler.

Tag ikke fejl - jeg er ikke fanatisk linolietilhænger (det lugter lidt af et ideologisk korstog mod sådanne!). Jeg har selv gjort en del dårlige erfaringer med linolie (også fra Wolfs) i form af skimmelvækst m.m. Derfor bruger jeg altid giftig, kemisk grunder med fungicid i forbindelse med maling med linoliemaling (som så har nogle gode egenskaber, som de sædvanlige malinger ikke har).

Jeg har kigget lidt mere på Wolfsagen og den er vist mere kompleks end først antaget. Blandt andet har MST skiftet sagsbehandler og standpunkt flere gange undervejs og tilsyneladende undladt sin vejledningsforpligtigelse, hvilket nok gør at Wolfs har en god sag ved retten.
avatar

Re: Re: Re: Re:...

Af Finn Okkels, 07.11.2008 kl 14:05
Virkningsmekanismen ved linolie er rent mekanisk ved at udfylde træet og fortrænge vand og er ikke biocid, som de fleste andre træbeskyttelsesmidler.


Jeg tror egentlig ikke vi er særligt uenige. Jeg synes også at det er vigtigt at mindre virksomheder ikke tromles ned af store statsinstitutioner, som sikkert er vant til at have store professionelle juridiske afdelinger som modspillere. På den anden side set synes jeg heller ikke at en lille virksomhed skal have lov til at vildlede forbrugerne i "den gode sags tjeneste". I små virksomheder kan man også være så fikseret på at tjene mange penge, at man glemmer alt andet - således er "naturlighed" og "fri for kemikalier" noget man i reklamesammenhænge mv. er opmærksom på har markante salgsfremmende virkninger. Der er altså en vigtig salgsfremmende virkning i ikke at skulle skrive at ens produkt indeholder kemikalier! Linolie er et kemikalie og anvendelsen er forbundet med både fordele og ulemper i forhold til syntetiske træbeskyttelsesmidler.
Det er indlysende at alle træimprægneringsmidler der hindrer vand i at trænge ind i træværk vil beskytte træet mod råd mv. Det vil alle fedtstoffer (og voksforbindelser mv.) som nævnt gøre og den effekt er jeg helt enig i næppe kan betegnes som en biocid virkning.

I forbindelse med anvendelse af linolie dannes som beskrevet også nogle sundhedsskadelige og biocide stoffer. Grunden til at den dannede linolie-polymer tilsyneladende er bedre som træbeskyttelse end de andre fedtstoffer må bl.a. bero på at der også er nogle andre virkninger end fedtstoffers vandafvisende effekt - måske at linolie-polymeren omsættes langsommere end f.eks. almindelige upolymeriserede naturlige fedtstoffer og at der dannes biocide stoffer.
En grund til at linolie-polymer kan tænkes at omsættes langsommere end almindelige fedtstoffer o.lign. er sikkert at kun visse organismer kan omsætte/nedbryde polymeren (ligesom det f.eks. også er tilfældet med træets cellulose-polymerer).

Det er så ret uheldigt at linolie-polymeren åbenbart kan omsættes af og er et glimrende næringsstof for skimmelsvampe (fremgår også af Miljøstyrelsens hjemmeside). Efter min mening er det allervigtigste i forbindelse med træimprægnering at man i det mindste hindrer forekomst af skimmelsvampe. Ukritisk og ureguleret markedsføring af et træimprægneringsmiddel som f.eks. linolie, der under visse forhold ligefrem kan bruges som næringsstof for skimmelsvamp er særdeles problematisk.

Mit gæt er at en af grundene til at linolie-polymeren måske omsættes relativt langsomt er at den indeholder/består af/nedbrydes til stoffer der har biocid virkning.
Det betyder sikkert også at man kan få meget forskellige træimprægneringseffekter afhængigt af miljøforholdene når linolie-behandlingen foretages og afhængigt af hvor træværket befinder sig: temperaturforhold, fugtighedsforhold, UV-lys, andet lys, tilstedeværelse i træet af phenoler, oxidanter, iltningskatalysatorer og antioxydanter. Sådanne ting vil påvirke restmængden af peroxider og epoxyforbindelser og strukturen i den polymer der dannes. Ved at lave behandlingen på den helt rigtige måde kan man sikkert få en fin balance mellem biocide stoffer og polymer, og måske kan man opnå en vedvarende frigivelse af biocide forbindelser, der hindrer nedbrydning polymeren, men om det er bedre/sundere end syntetiske træimprægneringsmidler med veldefinerede biocide virkningsmekanismer er for mig at se meget tvivlsomt. Også i det store globale miljøperspektiv (CO2-forurening mv.) er det svært at afgøre om anvendelse af ganske små mængder syntetiske biocider er dårligere eller bedre end anvendelse af ret store mængder linolie.
Jeg tror det er vigtigt at troen på at det naturlige produkt bare er så godt, ikke bliver en slags dvaletilstand, som gør at man som producent og forbruger ikke forholder sig kritisk til produkterne eller arbejder med at produktudvikle stoffet - her f.eks. med at få styr på de virkningsmekanismer stoffet har - er der forhold der kan forbedre eller forværre imprægneringseffekten - f.eks. tilstedeværelsen i træværket mv. af andre stoffer og mineraler der påvirker iltningsprocesserne og polymeriseringen. Kan man reducere dannelsen af sundhedsskadelige/biocide stoffer i forbindelse med anvendelsen af linolie eller er løbende frigørelse af sådanne stoffer en del af den træimprægnerende virkning?

Den afdampning af sundhedsskadelige og kræftfremkaldende aldehyder der foregår ved polymeriseringen af linolie synes jeg minder betænkeligt meget om den afdampning af formaldehyd der optræder/optrådte i mange sammenhænge indenfor byggematerialer.
Formaldehyd (aldehyd) er som bekendt også et naturligt forekommende stof, som har stort set alle de sundhedsskadelige virkninger jeg kan komme i tanke om: kræftfremkaldende, allergifremkaldende, brandfarligt, ætsende osv.
Formaldehyd kan også danne polymerer (som ikke er biocide) og polymererne kan igen løbende frigøre formaldehyd, som er et biocid ...
At et stof forekommer naturligt er på ingen måde udtryk for at det ikke kan være meget problematisk at anvende.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re:...

Af Søren Rasmussen, 07.11.2008 kl 14:37
Tak for den grundige redegørelse, men jeg tror nu stadig ikke at der er nogen biocid virkning af betydning fra linolie, i modsat fald vil jeg da godt se noget dokumentation i form af mikrobiologiske undersøgelser af linolieoverflader, som har en signifikant biocid effekt og ikke bare en række teoretiske overvejelser.

Som jeg har forstået det skyldes linolies effekt at det er en størknende (polymeriserende) olie, som optager ilt i forbindelse med størkningen og derved udvider sig ca. 20 %. På grund af de relativt små molekyler i olien trænger den langt ind i træets porer før den udvider sig og størkner. På den måde fortrænges vandet fra træet, så vandaktiviteten sænkes til et niveau, hvor mikroorganismer ikke, eller meget dårligt trives.
Helt sikker er effekten dog ikke, og dem, som har prøvet at få skimmelangreb på en hvidmalet linolieflade vil nok give mig ret i at det ville være rart, hvis linolie bare var en lille smule biocidt (det kan man så gøre noget ved, men det er en anden snak)!
avatar

Tak til alle der har deltaget i debatten

Af Bjarke Wolf, 19.11.2008 kl 13:10
Fakta om linolie og WOLF’s Grundingsolie

Mange tak for de mange spændende kommentarer og indlæg, som er fulgt i kølvandet på Ingeniørens artikel om Miljøstyrelsens sag mod min linoliebaserede grundingsolie - og min sag mod Miljøstyrelsen. Efter mere end 55 år som farvehandler og producent af linoliemaling, er det fantastisk at opleve, at noget så ukompliceret og naturligt som linolie stadig kan skabe debat.

Der er dog et par ting, jeg godt vil have lov til at slå fast:

Mit mellemværende med Miljøstyrelsen er ikke en diskussion om, hvorvidt linolie er kemi, men om hvorvidt WOLF’s Grundingsolie skal godkendes efter kemikalielovens regler eller ej.

Miljøstyrelsen forsøgte i de første mange år at bygge deres sag mod min virksomhed på grundingsoliens kemiske sammensætning. Men Linolie er ikke på listen over biocider, som skal godkendes af Miljøstyrelsen (det er trætjære i øvrigt heller ikke), og det eneste, jeg tilsætter, er et konserveringsmiddel, som skal forhindre olien i at harske under opbevaring. Heller ikke det gør grundingsolien til et biocid, som skal godkendes efter kemikalielovens regler – hvilket er dokumenteret til hudløshed.

I stedet prøver Miljøstyrelsen nu at bygge deres sag på min markedsføring. Deres påstand er, at jeg har solgt grundingsolien som et biocid, fordi jeg skriver på dåsen og i mine annoncer, at den ”forebygger råd, svamp og borebiller”.

Men at forebygge er ikke det samme som at bekæmpe. Faktisk er de to begreber modsætninger af hinanden – og forskellen på at bruge linolie frem for opløsningsmidler og kemikalier.

Her i Ingeniørens artikel kan jeg tilmed læse, at jeg opfordres til at fejlinformere mine kunder. Hvis blot jeg bilder kunderne ind, at grundingsolien lægger sig på overfladen som en almindelig maling, så er grundingsolien ikke længere et biocid – og så skal Miljøstyrelsen nok lade mig være i fred!

Men hvem gavner det, og hvad er der galt med at holde sig til sandheden? Linolie forebygger ved at trænge dybt ind i træværket, hvor den hærder og udvider sig med op til 20%. Der er ganske enkelt hverken hoved eller hale på de meldinger, jeg får fra Miljøstyrelsen.

Linolie har været anvendt (markedsført og solgt) som et særdeles effektivt træbeskyttelsesmiddel siden middelalderen. Effekt og virkning er dokumenteret igennem en lang række undersøgelser – blandt andet af Miljøstyrelsen selv. I 2001 gennemførte Miljøstyrelsen sammen med en række andre eksperter på området en særdeles seriøs undersøgelse, der kortlagde alle facts om linolies fordele og ulemper. Den kom også ind på, hvordan linolie virker, og på mange af de skrøner og løgnehistorier, der i de senere år har været fremme i medierne. Den kan hentes på www.wolfs.dk under ”Viden om”, eller ved at følge linket her: http://www2.mst.dk/Udgiv/publi....pdf.

Hertil kommer en række helt konkrete facts om WOLF’s linolieprodukter, som løbende testes på anerkendte institutter:

Teknologisk Institut har testet WOLF’s Grundingsolie for formaldehyd med et forbavsende resultat, at grundingsolien nedsætter indholdet af formaldehydet med 50%. Atmosfæren indeholder normalt 0,02 mg/m3 formaldehyd. Afprøvning af WOLF’s Grundingsolie i lufttæt kammer viste et indhold på 0,01 mg/m3 formaldehyd. Testen kan rekvireres på telefon 5650 4311.

VOC-direktivet tillader max 300 gr. flygtige stoffer pr. liter med et kogepunkt over 2500. WOLF’s Grundingsolie afgiver under 5% af den tilladte mængde, nemlig 12,5 gram flygtige stoffer pr. liter med et kogepunkt over 2500.

Vacum- og tryk imprægnering har en hæmzone mod blåsplint på 3-4 mm. WOLF’s Grundingsolie har ved almindelig påføring en hæmzone på i gennemsnit 6 mm. Derfor er WOLF’s godkendt som EN152 Wood Preservertive, hvilket betyder at vindues fabrikanter kan yde samme garanti på deres produkter på lige fod med vacum / trykimprægneret træ.

WOLF’s linoliesystem er for fjerde år i træk testvinder i en test på holdbarhed gennemført af Teknologisk Institut. Testen gennemføres i Malaysia under verdens mest ekstreme vejrforhold. 4 år i Malaysia svarer til 15-20 år i Danmark. Eksponering af testmaterialet har kørt uden genbehandling. Emnerne bedømmes på en skala fra 0-4, hvor 0 er ubeskadiget, 1 er let angrebet, 2 er moderat angrebet, 3 er alvorligt angrebet og 4 er nedbrudt træ. Forsøget fortsætter endnu 1 år.

WOLF’s linoliesystem har som den eneste testdeltager efter 4 år i tropisk klima 21 flotte 1-taller og kun et enkelt 2-tal. Dette skyldes blandt andet linoliens evne til at holde fugt ude af træværket. I gennemsnit har WOLF’s linoliesystem en fugtprocent i:
- Skovfyr (splint) 22,25 % - gennemsnit for andre: 84,6 %
- Skovfyr (kerne) 19,25 % - gennemsnit for andre: 35,5 %
- Sibirisk Lærk (kerne) 23,75 % - gennemsnit for andre: 31,25 %

Også denne test kan rekvireres på telefon 56 50 43 11 (dog kan vi efter aftale med Teknologisk Institut ikke oplyses, hvem de øvrige deltagere er).

Vi er omgivet af linolie både inden døre og ude

Det er aldrig er påvist, at ren linolie på nogen måde skader folkesundheden, naturen eller miljøet. Tvært imod. Linolie bruges i stort stil i foderstof- og fødevareindustrien både i flydende form og i form af hørfrø. Linolie er rig på Omega 3 fedtsyre, som forbygger hjertekarsygdomme, gigt, migræne mv.

Men naturligvis skal man ikke leve af hørfrø alene ligesom man heller ikke skal indtage store mængder D- eller E-vitamin, som Finn Okkels af uforståelige årsager blander ind i debatten.

Finn Okkels vil også meget gerne blande epoxyforbindelser, jernbanesveller og tungmetaller ind i debatten, selv om de heller intet har med sagen at gøre. Desuden mere end antyder han, at linolie skulle være kræftfremkaldende og kunne forårsage en række alvorlige sygdomme – hvilket er noget sludder.

Men selv om det måske ikke er Finn Okkels intention, så rammer han alligevel hovedet på sømmet i Miljøstyrelsens sag mod min virksomhed – og min sag mod dem.

Sandheden er nemlig, at der er meget store økonomiske interesser i at påstår, at de løsninger, der findes i naturen, ikke er nær så gode, som de løsninger kemikaliefabrikanterne kan frembringe i et laboratorium.

Hertil kommer, at Miljøstyrelsen har ladet sig udnytte af Danmarks Farve- og Lakindustri i et spil om markedsandele. Det var nemlig Danmarks Farve- og Lakindustri, som i sin tid anmeldte min virksomhed på et tidspunkt, hvor forbrugerne igen var ved at få øjnene op for linoliens fine og ikke mindst miljøvenlige kvaliteter.

Desværre undersøgte Miljøstyrelsen ikke sagen, før de satte den i gang, og de stillede heller ikke spørgsmålstegn ved farve- og lakindustriens motiver.

Siden har Miljøstyrelsen kørt sagen så langt ud, brugt så mange ressourcer, begået så mange fejl og taget så grove magtmidler i anvendelse, at de ikke længere kan trække den tilbage.

Desuden er der det problem, at Miljøstyrelsen, hvis jeg får ret i min sag, igennem en årrække har godkendt træbeskyttelsesmidler, som indeholder både opløsningsmidler og kemikalier i ret så høje mængder – på trods af, at kemikalieloven påbyder dem at tage hensyn til, om der findes andre og mere miljøvenlige metoder på markedet.

Mere om dette kan læses i et åbent brev til miljøministeren på www.wolfs.dk.

Desværre har Miljøstyrelsen fuldstændig lukket af for fornuftig dialog i denne sag. I dag er der derfor ingen anden løsning end at få en dommer til at træffe en klar og utvetydig afgørelse på, hvorvidt WOLF’s Grundingsolie hører under kemikalieloven eller ej.

Det er dog stadig tilladt at bruge sin sunde fornuft.

Linolie har været på markedet i flere hundrede år og er helt uundværligt i en lang række produkter. Blandt andet til bygningsbevaring restaurering af bevaringsværdige bygninger og gamle træskibe, hvor linoliemaling er anvendt både udvendigt og inden døre.

Næst efter plastbaserede vægmalinger, er linoliemaling det mest anvendte produkt til indvendig brug.

Linolie anvendes også i andre former for maling, lak og olier, hvor den blot er en del af produktet.

Desuden bruges linolie til produktion af linoleum, som findes på offentlige kontorer, skoler, sygehuse, virksomheder, udstillingslokaler, forsamlingshuse og ikke mindst i private hjem.

Hertil kommer, at linolie bruges til imprægnerings af køkkenbordplader, olierede trægulve, møbler mv., og på museer, gallerier, arbejdspladser og i private hjem hænger der tusindvis af oliemalerier malet med linoliemaling. I kirker er en stor del af al træværk, alterstol, altertavle, bænke, døbefonde, malet med linoliemaling. Slotte og herregårde er behandlet med linoliemaling indvendig som udvendigt.

Faktisk er mange af de kulturskatte vi sætter pris på, behandlet med linoliefarver/malinger.

Endelig er jeg selv et levende bevis. Hvis linolie på nogen måde havde været sundhedsskadelig, var i hvert fald jeg afgået ved døden for lang tid siden. Jeg har arbejdet med linolie hver eneste dag i mere end 55 år.

Med venlig hilsen
Hans Wolf

Eksterne links om klima

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.