CO2-rensningen på kraftværket i Mongstad i Norge kræver energi svarende til Europas største vindmøllepark på land. Derfor regner folkene bag med, at der skal bygges et nyt kraftværk.
Nu bliver nordmændene nødt til at bygge et nyt kraftværk for at have tilstrækkelig energi til at rense røgen fra deres kraftværk i Mongstad.
Norge har længe knoklet med at løse det dilemma, at røgrensning er voldsomt energikrævende. Og i Bergen sidder nu gaskraftgruppen i BKK og venter spændt på masterplanen for CO2-håndtering af kraftvarmeværket ved Mongstad, skriver Teknisk Ukeblad.
I BKK’s koncessionsansøgning anslår selskabet, at det planlagte CO2-fangstanlæg ved Mongstad får et energibehov på omkring 60 MW eller godt 490 GWh. Det svarer til 24.500 husstandes samlede forbrug og overstiger totalproduktionen fra Smøla, der er Europas største vindmøllepark på land.
StatoilHydro’s masterplan, der bliver afleveret til olie- og energiministeren få dage før jul, skal give svaret på, om der er behov for et nyt gaskraftværk, når BKK vil bruge strøm og varme fra sit eget gaskraftværk til at drive det planlagte CO2-fangstanlæg ved Mongstad.
»CO2-fangstanlægget får et betydeligt behov for både varme og for strøm til at drive pumper og kompressorer. Det øger behovet for strøm i et område, hvor netop det udgør en udfordring«, siger Thor André Berg, divisionschef i BKK Produktion.
Til Tekniske Ukeblad oplyser han, at det er vigtigt at få en ny energiproduktion for at undgå, at stå med et strømunderskud.
Før CO2-rensningen begynder i fuldskala, så skal to teknologier først testet færdigt. På et anlæg skal man teste aminbaseret CO2-rensning, mens man forsøger sig med CO2-rensning ved hjælp af nedkølet ammoniak på et andet anlæg.
At co2 er ligegyldigt (i forhold til f.eks vanddamp) for den globale opvarmning.
Men hvorfor gøre kulkraft endnu dyrere, når det allerede idag er over dobbelt så dyrt som vindkraft?
Men hvorfor gøre kulkraft endnu dyrere, når det allerede idag er over dobbelt så dyrt som vindkraft?
Hvad er det med de klimahistorier der får alle tosserne ud af træværket...
Men hvorfor gøre kulkraft endnu dyrere, når det allerede idag er over dobbelt så dyrt som vindkraft?
Hvad er det der er så tiltrækkende ved de kul?
Men CO2 udledningerne er ikke attraktive, KWh prisen er ikke attraktiv, og det er ikke attraktivt at lagre CO2 i undergrunden, med tilhørende risiko for jordskælv, og udsivning der kan skabe dødelige CO2 lommer på overfladen.
Så er lagring af CO2, 30% ekstra kul forbrug med tilhørendende stilstand i udbygningen af VE og KK en forbedring eller en forværing af tingenes tilstand?
Og hvorfor skal man fortsætte med at bruge kulkraftværker der ikke er slidt op, hvis det stadig bedst kan betale sig at skrotte dem?
"Hvem skal betale ?restgælden? hvis vi ønsker at rive værkerne ned nu og her?"
Hvis det godt kan betale sig at rive et kulkraftværk ned der ikke er udtjent, jamen så giver det sig selv at restgælden kan betales af den nye investering.
Hvis vi starter med at skrotte fra den ende hvor vi finder de fossile værker med den dårligst økonomi, f.eks. barmarksværkerne, jamen så er det ikke nødvendigt at sætte nogen skatter op, idet et lavtforrentet lån vil sikre borgerne både ren og billigere opvarmning hvis disse skrives på tabskontoen.
Og hvis vi skal have brudt den onde cirkel hvor vi laver kortsigtede investeringer, der altid vil være dyre på den lange bane, jamen så skal vi måske også til at tænke på at omprioritere vores ressourcer, hvilket kunne være ganske sundt.
Hvad har Kinesiske kulkraftværker at gøre med nedlukning af danske kulkraftværker?
Hvad mener du med at der ikke er nogen teknisk løsning der tillader at vi nedlægger kulkraftværkerne?
Der findes da KK, vindkraft, varmepumper, gasturbiner, HVDC, osv. plus at vi i øjeblikket eksporterer halvdelen af vores naturgas, samtidig med at vi hovedløst brænder hoveddelen af den resterende gas af som kedeldrift.
Lige nu og her findes der masser af billigere alternativer til kulkraft, det handler kun om at komme igang.
En kortsigtet økonomisk betragtning skulle der vist have stået....jeg er oplyst om at havmøllestrøm kan komme under 30 øre KWh, at el kan transporteres over en 1000km strækning for 2,5 øre til afskrivnin g af installationen, samt at en KWh kulstrøm koster mindst 50 øre KWh inkl. miljøbelastning.
Jeg er derfor af den opfattelse at kulkraft skal være meget billigere før det kan konkurrere med vindkraft.
Jeg mener der skal ekstrem kreativ bogføring til at berettige at man betaler langt over en krone for en KWh varmt vand, når kostprisen på en KWh el med 5 gange så høj exergi værdi er flere gange lavere.
Hvorfor kan KK værker ikke overtage kulkraftværkernes plads? hvorfor kan vindmøller og HVDC forbindelser ikke overtage kulkraftværkernes plads? hvorfor kan gasturbiner ikke overtage kulkraftværkernes plads?
Tror der forelægger en misforståelse, hvis du tror jeg mener det skulle ske over 5-10 år.
Jeg taler om en langsigtet plan hvor vi udfaser kulkraften som andet end evt. standby kapacitet med eksisterende værker, over f.eks de næste 20 år, men ikke over 50 år.
Rigelig med tid til at det kan foregå stille og roligt.
Med en KWh pris forskel på 20 øre for hver eneste KWh, i havmøllernes favør, kan du selv regne ud hvor mange KWh der skal produceres før det kan betale en nedrivning af et kulkraftværk.
Well, skal vindmøller, HVDC og varmepumper erstatte barmarksværkerne, jamen så er det da relevant at se på hvilke astronomiske beløb de stakkels fjernvarmekunder idag betaler for det varme vand med den lave exergi værdi.
Er det et problem hvis der går 20 år inden det første KK værk kommer til Danmark?....bedre sent end aldrig.
Sludder at KK og vindkraft ikke kan arbejde sideløbende....tværtom, de arbejder begge med el, og kan derfor udnytte den samme infrastruktur.
KK som grundlast, og vind, HVDC og andre standby enheder som overbygningen.
KK kan godt levere fjernvarme, men hvad skal vi med fjernvarme hvis vi har billige og ren el, plus varmepumper.......hvorfor skal folk i gennemsnit betale 84 øre for en KWh varmt vand, når det koster 30 øre at producere en KWh el med 5 gange så høj exergi værdi, således at de kan geare den ene KWh de har købt yderligere 5 gange i f.eks. en billig luft/luft varmepumpe.
KK der udvindes af havvandet i Nordsøen efterlader sig ikke spor...det renser tværtom havet for radioaktivt materiale.
HVDC kan måske / måske ikke gøre det alene som standby enhed, afhængigt af hvor stort et netværk vi får opbygget.
Men lange øst/vest forbindelser kan sørge for at vi tapper vindenergien langs polarfronten over en lang distance, og dermed over et langt tidsrum, således at forsyningen bliver stabiliseret, og HVDC til den Norske vandkraft kan bruges som backup, ligesom Danmarks nuværende elforbrug på små 4 GW er mikroskopisk i forhold til vore store nabolandes forbrug, hvorfor mange forbindelser i sig selv kan sikre at der altid er backup el at købe.
Derudover vil en øst/vest forbindelse henover tidszoner, kunne hjælpe med til at udjævne lokale peaks, som f.eks. vores egne morgen og aften peaks.
Når disse ting er udbygget mister KK og VE ikke deres rentabilitet....tværtom kan bla. HVDC forbindelser samtidig bruges til at handle og dermed tjene penge på at købe billigt og sælge dyrt.
Undgår vi helt at producere spildvarme vha. vindmøller, er der ikke noget spildvarme at udnytte...problem solved....
KK kan da godt bruges som fjernvarme....vi kan placere 4 KK værker ved de 4 største byer, og så lade dem levere fjernvarme der....men hvem gider at have fjernvarme hvis det er billigere at have en el-radiator?
HVDC er et nøgleord når vi snakker udnyttelse af VE, så her er der vist noget du har misforstået.
Norsk vandkraft kan ikke forsyne hele EU, men jeg snakker altså også kun om et bidrag til mikroskopiske DK.
Det er muligt at du kan hente en faktor 5 ud i varme med EL i forhold til varmt vant.
Men der bruges stadig dobbelt så meget brændsel til at producere 1 kWh EL som ti l1 kWh varmt vand.
Hvad nytter der så at der står KK værker på fuld drift og leverer effekt svarende til 50 % af behovet? Vi kan nemlig ikke bare skrue ned for KK når det ikke blæser.
Hvis det lykkedes at udbygge disse ting, hvad skal vi så med KK?
Nu er KK jo langt fra 100 % effektivt – trods alt er det i sidste ende blot en dampturbine som ved kulkraftværkerne. Dermed vil du stadig have spildvarmen men meget svært ved at bruge den konstruktivt.
[]Ja produktionen af varmt vand i hjemmene er vel mindst 5 gange så effektiv som produktion af varmt vand på et centralt kraftvarmeværk.[/quota]
Hvordan pokker er det lige du kommer frem til det?
Nu der jo fjernvarme en række andre steder end de 4 største byer. Der findes en hel række varmeværker rundt omkring i landet. Både værker der bruger restvarmen fra affalds forbrænding og værker der kun findes for at lave varmt vand. Deres fjernvarmenet kan ikke forsynes fra nogle få centrale KK værker.
HVDC’s funktion i dette spil i forbindelse med udveksling af effekt mellem netværk der ikke er i fase. De netværk der er i fase aer allerede tæt forbundne (med HVAC), men ikke i alle tilfælde med tilstrækkelig stor kapacitet til at vi kan lave pan-europæisk udligning efter forbrug.
HVDC i forbindelse med vindmøller kan gøre produktionen lettere. Det er hårdt for en mølle at være i konstant fase med resten af nettet. Var den i stedet forbundet med DC kunne den køre i højere grad ”køre som det passede den”, men det er også alt
Men nu har vi jo ikke monopol på Norske reservoirer, hvilket da også kraftigt antydes af de kabler de har lagt til kontinentet udenom os. Der sælges til højestbydende, og der må indses at disse reservoirer ikke kommer os i Danmark til nogen nævneværdig gavn, men blot ender som en lille spiller i et meget stort spil.
Jeg synes mest vi formår at snakke forbi hinanden.
Min pointe er grundlæggende at du sætter ganske meget lid til KK+Varmepumper+HVDC+Vindmøller.