The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081217084350/http://ing.dk:80/artikel/94222-ny-viden-om-nerverne-kan-genskabe-organer-og-sanser
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  Ny viden om nerverne kan genskabe organer og sanser
 

Hvad mener du?

 
Er det i orden, at den tunge industri får gratis kvoter, for at hindre dem i at flytte til Kina?



Deltag i debatten

Ny viden om nerverne kan genskabe organer og sanser

Stadig flere dele af kroppen kan repareres og erstattes med kunstige kropsdele. Det skyldes ikke mindst neuroteknologien, som både kan genskabe organer og sanser.

Af Mie Stage, Morten Rasmussen,  lørdag 13. dec 2008 kl. 12:00

Billede
Det kunstige hjerte Abiocor vejer ca. 900 g. Det er produceret i titanium og en særlig type polyurethan og er delt op i to hjertekamre med hver sin pumpe. Abiocor er kun afprøvet på mandlige patienter, da det er for stort til kvinder. Strømmen overføres til hjertet via en eksternt placeret sender, som har kontakt med en indopereret modtager. Det indopererede batteri oplades via den indope­rerede modtager. Det sikrer, at hjertet kan fungere uden ekstern strøm i op til en time. Den indopererede controller overvåger ved hjælp af sensorer pumpehastigheden i hjertet og tilpasser den til den aktuelle situation. (Grafik: Martin Kirchgässner)
Sæt reserverne ind! Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede

Glasøjet, træbenet og den stive armprotese har fået hård konkurrence. Fremtidens krop vil i stedet blive repareret med sensorer eller elektroder, som forbindes til centralnervesystemet, så både førlighed, organer og sanser kan genskabes.

Det ses allerede i dag i flere neuroteknologiske forskningsprojekter, som ved at kombinere elektronik med kroppens centralnervesystem for eksempel har præsteret at genskabe synsevnen hos blinde og udvikle kunstige hænder, arme og ben, som kan styres ved tankens kraft.

Ingeniør Nico Rijkhoff, lektor ved Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet, forsker selv i nervestimulering og ser store muligheder for teknologien.

»Det kan godt være, at vi i dag ikke kan få lamme til at gå, hvilket vi måske troede for ti år siden. Men vi ved så meget, at vi i dag betragter det som realistisk at få en lam person til at rejse sig. I det hele taget kan vores viden om nervestimulering bruges på utroligt mange områder, for eksempel også i behandlingen af sygdomme i nervesystemet, såsom Parkinson og epilepsi, hvor vi ved at afkode og besvare bestemte nerveimpulser kan forhindre anfald,« forklarer Nico Rijkhoff.

Lettere at komme til Månen

I kombination med klassisk organdonation, traditionelle proteser og nye teknologier såsom stamceller, betyder neuroteknologien, at flere legemsdele i dag kan genskabes og erstattes med stadig bedre "reservedele".

Der er dog lang vej endnu, forklarer Johannes Struijk, leder af Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet og civilingeniør med speciale i medikoteknik.

»I princippet kan man gendanne mange bevægelser. At få lammede til at gå er et større problem. Man har arbejdet på det siden 1960'erne, men det har været nemmere at få folk på Månen,« siger Johannes Struijk og forklarer, at blandt andet afkodningen af nervesignalerne volder problemer.

»Der er mange steder i kroppen, man kan påvirke, men aldrig så godt, som kroppen oprindeligt gjorde. Det er svært at få informationer ud af nervesystemet,« siger Johannes Struijk.

Han bakkes op af sin kollega, lektor Winnie Jensen, som blandt andet forsker i udviklingen af en elektronisk stimulator, som ved forbindelse til nerverne kan mindske fantomsmerter efter tab af lemmer. Afkodningen af nervesignalerne bag selv de mest simple bevægelser er vanskelig, fordi der skal tages højde for en lang række faktorer, forklarer hun.

»Det er svært at genskabe følelsen, selv om man har fået genskabt mobiliteten. At få sensorisk feedback, så man for eksempel ikke taber sin kop. Man skal kunne mærke, hvor tung den er. Derfor arbejder man med neurale proteser, hvor man prøver at bypasse skaden i rygmarven og genoprette kommunikationen mellem hjernen og kropsdelen,« siger Winnie Jensen.

Store investeringer

Netop i år er det 50 år siden, at svenskeren Arne Larsson som den første i verden fik indopereret en primitiv pacemaker, det første eksempel på en neural protese. Siden er teknologien blevet langt mere avanceret i kraft af den stigende viden om hjernen og nervesystemet, fortæller ingeniør og læge Thomas Sinkjær.

Han er i dag direktør for Danmarks Grundforskningsfond, men er desuden tidligere leder af Center for Sansemotorisk Interaktion ved Aalborg Universitet og følger den neuroteknologiske forskning tæt.

»Umiddelbart er det svært at se, hvor grænsen for at reparere kroppen går. Vi får stadig mere viden om, hvordan hjernen tolker informationer fra nerverne, og det kan vi så overføre til ny neuroteknologi, for eksempel i form af øjne og ører,« siger Thomas Sinkjær og understreger, at det største problem har været at forstå og afkode impulserne fra de enkelte nervetråde, som skal forbindes til de elektroniske organer.

»I takt med, at vi er blevet i stand til at måle stadig mere præcise impulser helt ned på den enkelte nervetråd, får vi en tilsvarende præcis viden om, hvordan teknologien i forbindelse med centralnervesystemet kan genskabe og reparere ødelagte organer og sanser,« forklarer Thomas Sinkjær.

At der er store forventninger til neuroteknologien bekræftes også ved, at traditionelle medicinalgiganter som Pfizer og Bristol-Myers, har foretaget store investeringer i neuroteknologiske virksomheder.

RSS Kommentarer (8)
avatar

Kunstige reservedele, eller dyrkede...

Af Jens Madsen, 14.12.2008 kl 15:07
For patienter, der ikke kan kommunikere normalt med omgivelserne, vil en kunstig kobling til hjernen sikkert være ideel. Men, i de fleste tilfælde, hvor organer, ben, eller andre dele er gået i tu, virker det ikke som en optimal løsning. Det rigtige må være, at dyrke de pågældende manglende dele, udfra patientens celler, eller stamceller, og derved opnå en perfekt erstatning. Hvis det tager for mange år, kan man eventuelt betale for, at have en kopi af sig selv (uden hjerne) som dyrkes, og hvor reservedele tages fra.
avatar

Re: Kunstige reservedele, eller...

Af Michael Møllegaard, 14.12.2008 kl 16:09
Man kunne jo forestille sig at de "nye" proteser er bedre end det naturen kan præstere og derfor vil være mere attraktive.
avatar

Re: Kunstige reservedele, eller...

Af John Johansen, 14.12.2008 kl 22:25
Hvis det tager for mange år, kan man eventuelt betale for, at have en kopi af sig selv (uden hjerne) som dyrkes, og hvor reservedele tages fra.
Hvorfor uden hjerne?
avatar

Re: Re: Kunstige reservedele, eller...

Af Michel Berggren, 14.12.2008 kl 23:06
Hvorfor uden hjerne?


Du skulle tage og se The Island ;-)

M
avatar

Re: Re: Re: Kunstige reservedele,...

Af John Johansen, 15.12.2008 kl 02:40
Michel Berggren:
Du skulle tage og se The Island ;-)
Fordi?
avatar

Re: Re: Re: Re: Kunstige reservedele,...

Af Christian Christiansen, 15.12.2008 kl 06:32
Michel Berggren:
Du skulle tage og se The Island ;-)
Fordi?

Den er god :)
avatar

Re: Re: Kunstige reservedele, eller...

Af Henrik Eriksen, 15.12.2008 kl 08:19
Hvis det tager for mange år, kan man eventuelt betale for, at have en kopi af sig selv (uden hjerne) som dyrkes, og hvor reservedele tages fra.
Hvorfor uden hjerne?


Fordi det vil tage brodden af folks etiske kvababbelser.
De fleste vil se et problem med at ombringe en persons klon, for at skaffe den pågældende person reservedele.
Er der ingen hjerne, er der ikke menneskeligt liv, og den klonede krop kan anses som være tilhørende/en del af personen selv.
avatar

Re: Re: Re: Re: Kunstige reservedele,...

Af Runi Sørensen, 15.12.2008 kl 15:46
Michel Berggren:
Du skulle tage og se The Island ;-)
Fordi?


Fordi den handler om netop dette.

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:
 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.