The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081217084648/http://ing.dk:80/artikel/86325-antallet-af-menneskeskabte-jordskaelv-vokser
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Avisarkiv  /  Antallet af menneskeskabte jordskælv vokser

Antallet af menneskeskabte jordskælv vokser

Amerikansk geofysiker forudser, at vi vil se flere og flere menneskeskabte jordskælv i takt med at energi- og råstofforbruget stiger

Af Jesper Gormsen, redaktion@ing.dk,  fredag 14. mar 2008 kl. 00:45

Det er ikke altid naturkræfter alene, der får jorden til at ryste. Ofte bliver de voldsomme kræfter udløst af os.

Ved at holde flere hundrede jordskælv op mod geologiske data er geofysikeren Christian Klose fra Columbia University nået frem til, at mennesket siden 1800-tallet har udløst 200 jordskælv med en styrke på mellem 5 og 7 på Richterskalaen. Før Anden Verdenskrig var denne type jordskælv sjældne, men i takt med at energi- og råstofforbruget stiger, sker det oftere og oftere, og den udvikling vil fortsætte, siger Christian Klose til Ingeniøren.

Den største synder i Kloses statistik er minedrift. Det skyldes ikke så meget selve fjernelsen af malm, men den dræning af undergrunden, der følger i kølvandet på minedriften.

I den australske mineby Newcastle i 1989 blev der i gennemsnit fjernet 4,3 ton vand for hvert ton malm. I 1989 udløste det et jordskælv, som kostede 13 mennesker livet og 3,5 milliarder USD - eller mere end minen har indbragt byen, siden den blev åbnet i 1799. Ifølge Kloses beregninger har bortpumpningen af grundvand under Newcastle på 200 år deformeret undergrunden ligeså meget, som den ville have gjort på 10.000 år uden menneskelig indgriben.

Olie- og gasudvinding er også under mistanke for at udløse jordskælv. Ifølge Christian Klose var det gasudvinding, der har fremkaldt de allerkraftigste menneskeskabte skælv i årene 1976 til 1984. Da blev den usbekiske gasregion Gazli tre gange ramt af skælv med en magnitude på mellem 6,8 og 7,3.

Rystelser i Holland
Siden 2003 har hollandsk lovgivning krævet en seismisk risikoanalyse og overvågningsprogram, før de kan give en licens til råstofudvinding. Årsagen er, at man siden 1986 har oplevet betydelige rystelser i det nordlige Holland over det såkaldte Groningen-reservoir, som er et af verdens største. Disse rystelser har haft en styrke på op til 3,5 på Richterskalaen. Selv om rystelserne er forholdsvist svage, er det nok til at slå revner i huse i et område, hvor der ind til firserne ikke var registreret jordskælv.

Men det er ikke kun udvinding af fossile brændstoffer, der kan forårsage skælv. Faktisk kan udnyttelsen af vedvarende energi også udløse jordskælv. Således er omkring en tredjedel af skælvene på Kloses liste opstået i forbindelse med vandkraftværker.

Vandmasserne bag dæmningerne er nemlig så tunge, at de kan udløse de seismiske spændinger, der har ophobet sig i undergrunden. Den voldsomste rystelse fandt sted ved den indiske Koyna-dæmning i 1967 og kostede 200 mennesker livet. Og flere geologer har udtrykt frygt for, at de 39.300 km3 vand bag verdens største dæmning, De Tre Slugters Dæmning i Kina, også kan udløse jordskælv.

Voksende problem
Undertiden kan det være svært at afgøre, om et jordskælv er udløst af menneskelig aktivitet eller ej. Det gælder for eksempel det jordskælv, der indtraf i Bhuj i Indien i 2001. Det var omkring seks på richterskalaen og havde sit epicenter to-tre km under jordoverfladen. Jordskælvet kom kort efter at man fyldt en kunstig sø bag en stor dæmning.

»Forskerne kan lave en korrelation mellem byggeaktivitet og skælv, men ofte er sammenhængen svær at bevise. Specielt hvis et skælv forekommer i en forkastningszone, kan det være svært at se, om rystelsen skyldes naturlige årsager, eller om den er udløst af menensker,« siger Hans Thybo.

De menneskeskabte skælv er imidlertid et fænomen, som tages alvorligt inden for geofysikken og som man tager højde for. I Nordsøen er norske boreplatforme for eksempel udstyret med seismografer. Typisk registrerer de små rystelser med en magnitude på mellem en og to på Richterskalaen.

RSS Kommentarer (7)
avatar

Husk tillæg

Af Paul Christiansen, 16.12.2008 kl 08:05
Udover grundprisen for at fyre fossilt brændsel af, skal vi huske at tillægge klima tillæg (global opvarmning), miljøtillæg (benzin og diesel dræber flere end bilerne i sig selv, sure skovsøer, kulstøv i arktis, flyveaske, lækkende supertankere osv.), og faretillæg (jordskælvsfare, radon fra naturgas, osv. )

Mon de 31 øre man har foreslået som miljøtillæg på kul der skal lægges oven i de officielle KWh priser for kul strøm rækker, når vi både skal have dækket fare, miljø og klima skaderne?

Er fossilt brændsel virkelig så billigt at fyre med når grundprisen på kul-el allerede overstiger grundprisen på vindmølle el, vel at mærke uden fare, miljø og klimatillæg?
avatar

Re: Husk tillæg

Af john jørgensen, 16.12.2008 kl 08:20
OG dertil kommer så de astronomiske udgifter og endeløse lidelser som olienarkomanien påfører mennesker og natur i de olie"rige" områder.
Krige og konflikter om energi og andre ressourcer vil blive mere og mere udbredte itakt med at eftersørgslen vokser.
Flere taler om faren for en krig mellem Kina og Rusland.

Kan prisen for vores livsstil blive for høj?
avatar

Re: Re: Husk tillæg

Af Peder Wirstad, 16.12.2008 kl 10:20


Kan prisen for vores livsstil blive for høj?



"Prisen" for vor livsstil er:
- At der kan leve 10 gange så mange mennesker på jorden som før - og uden væsentlige sultproblemer.

- At det ser ud til, at befolkningsvæksten kan stoppes ved menneskers frie valg i stedet for som før - gennem sult og sygdomme

- At gennemsnitslevealderen er ca. 70 år mod det halve før "vor livsstil" - og at de fleste i dag dør af alderdom.

OSV.

Dit spørgsmål burde vel have lydt:
"Hvordan kan vi yderligere hæve velfærden - og undgå fremtidige tilbageskridt - ved at gøre yderligere ændringer ved vor livsstil?

- Men det er jo ikke så "sexet".

avatar

Re: Re: Re: Husk tillæg

Af john jørgensen, 16.12.2008 kl 13:27
Når jeg tænker nærmere efter så er det mere velstand end velfærd vi har opnået.
Et sted på vejen forsvandt fokus fra kvalitet og blev til kvantitet.
Har vi skudt over målet eller hvad?
avatar

Re: Re: Re: Re: Husk tillæg

Af Peder Wirstad, 16.12.2008 kl 20:01
Når jeg tænker nærmere efter så er det mere velstand end velfærd vi har opnået.
Et sted på vejen forsvandt fokus fra kvalitet og blev til kvantitet.
Har vi skudt over målet eller hvad?


Det kan der nok være noget om.
Måske er det bl.a. ikke et sprørgsmål om, "hvordan man har det" - men "hvordan man tar' det".

Indholdet i det lange liv med god tid - som "vor livsstil" har givet os mulighed for at leve - må vi selv "opfinde". - Tidligere tiders mennesker havde så travlt med at overleve, at de end ikke havde tid til at tænke på, om de var lykkelige.

Samtlige sociologiske undersøgelser tyder dog på, at danskerne - der vel reelt har verdens højeste levstandart - også er de lykkeligste mennesker. - Så en sammenhæng er der mellem velstand og velfærd - velstanden er dog ikke indholdet, kun grundlaget.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Husk tillæg

Af john jørgensen, 16.12.2008 kl 20:58
Jeg tror at et af problemerne for vores velfærd er at vi ikke lever ret bæredygtigt, altså vores "succes" kan umuligt overføres til den del af klodens befolkning der ikke er så "højt" udviklet.
Samtidig er vores levealder på niveau med Tyrkiets,
og det endda kun med ekstremt høje udgifter til sundhedssektoren. Der må altså være noget helt skævt. Selvrespekt? Ære?
avatar

Jeg tror ikke på....

Af Bjarke Mønnike, 16.12.2008 kl 21:44
....menneskabte jordskælv, men gerne på sammenstyrninger af mine og olie områder der kan give jordrystelser der kan minde om jordskælv...lokalt. En sådan sammenstyrtning kan naturligvis også være udløst af et jordskælv.


Og så gør det ingenting at man forholder sig til artiklen.....og diskuterer el og befolkninger der hvor det emne er sagen :-(