Hej,
Jeg har lige samlet nogle spørgsmål sammen om atomkraft som jeg håbede på nogle herinde ville kunne svare på:
1) Da atomkraft leverer grundlast, og ikke er så nemt at regulerer i styrken, ville det så være en mulig løsning at atomkraftværkerne om aften/natten primært blev brugt til at producerer brint, som i løbet af dagen kunne benyttes til at dække en del af det større behov som er i løbet af dagen? Eller ville der være andre smarte måder at opbevare energien på, her tænker jeg på at energien som sådan ikke skal opbevares i særlig lang tid, da man producerer energien i løbet af natten, og skal bruge den dagen efter til at dække det større behov for energi?

2) Hvis man skulle opfører atomkraft i Danmark, ville man så selv stå for at oprette værkerne, altså bruge ”in-house” eksperter, eller ville vi være nødt til at vælge løsninger fra fx Frankrig, her tænker jeg især på Electricité de France som købte sig ind i British Energy. Altså ville det være ”hul i hovedet” selv at forsøge sig i Danmark? Her tænker jeg også på om vi i det lange løb ville kunne få noget ud økonomisk af at udvikle teknologi inden for området?

3) Er der noget lovmæssigt der forhindrer en etablering af et atomkraftværk i Danmark?

4) Hvis uran-brændslet udvindes af havvand, vil der så være noget radioaktivt udslip som der er ved traditionel minedrift? Her tænker jeg primært på arbejderne som udfører minedriften.

5) Mht. affald, ville det så være smartest simpelthen at lave en affaldshåndterings aftale med et større land med mere ekspertise på området, som fx Frankrig?

6) Dette sidste spørgsmål er måske i en lidt anden boldgade, men det er noget jeg har gået og tænkt på som jo i høj grad har noget med debatten omkring atomkraft. Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre steder uden problemer, fx i cementproduktion?

Hej,
Jeg har lige samlet nogle spørgsmål sammen om atomkraft som jeg håbede på nogle herinde ville kunne svare på:

1) Da atomkraft leverer grundlast, og ikke er så nemt at regulerer i styrken, ville det så være en mulig løsning at atomkraftværkerne om aften/natten primært blev brugt til at producerer brint, som i løbet af dagen kunne benyttes til at dække en del af det større behov som er i løbet af dagen? Eller ville der være andre smarte måder at opbevare energien på, her tænker jeg på at energien som sådan ikke skal opbevares i særlig lang tid, da man producerer energien i løbet af natten, og skal bruge den dagen efter til at dække det større behov for energi?

Nu er det stadigvæk ikke voldsomt rentabelt at bruge el til at fremstille brint, selvom det da sikkert bliver det engang i fremtiden. Smarte elmålere og bokse der kan starte vaskemaskinen, opvaskemaskinen mv. om natten kan være en del af løsningen. En anden kan være at opbevare varmen i et medie der kan klare de temperaturer der er i en reaktor. Kogende vand er ikke anvendeligt pga det store tryk. Olie, smeltet salt, smeltet natrium eller lignende ville kunne bruges. Så kan overskudsenergien lave strøm når der er behov for den.

2) Hvis man skulle opfører atomkraft i Danmark, ville man så selv stå for at oprette værkerne, altså bruge ”in-house” eksperter, eller ville vi være nødt til at vælge løsninger fra fx Frankrig, her tænker jeg især på Electricité de France som købte sig ind i British Energy. Altså ville det være ”hul i hovedet” selv at forsøge sig i Danmark? Her tænker jeg også på om vi i det lange løb ville kunne få noget ud økonomisk af at udvikle teknologi inden for området?

Der er givetvis penge i det for danske firmaer i at være med på den teknologi, men det bliver jo nok højest som underleverandører. Det er en meget dyr og teknologisk krævende teknologi og det vil nok være langt det nemmeste og billigste at bestille en nøglefærdig løsning i udlandet.

3) Er der noget lovmæssigt der forhindrer en etablering af et atomkraftværk i Danmark?

Ja, folketinget vedtog i 1985 at atomenergi ikke skulle indgå i Danmarks energiforsyning, så den beslutning skal tages om, hvis Danmark skal have et atomkraftværk.

4) Hvis uran-brændslet udvindes af havvand, vil der så være noget radioaktivt udslip som der er ved traditionel minedrift? Her tænker jeg primært på arbejderne som udfører minedriften.

Det der er det primære problem med radioaktivitet og minedrift er radon som kan ophobes i underjordiske uranminer. Og så er der radium som er langt mere radioaktivt end uran. De problemer vil af gode grunde ikke findes ved udvinding fra havvand, som i givet fald skal ske med filtrer med absorbernde midler i. Dog er de helbredsmæssige problemer ved uranminedrift under alle omstændigheder for intet at regne mod de problemer der er med kulminedrift.

5) Mht. affald, ville det så være smartest simpelthen at lave en affaldshåndterings aftale med et større land med mere ekspertise på området, som fx Frankrig?

Nu er det ikke således at selvom andre måtte håndtere det brugte brændsel at der ikke er et affaldsproblem: Der kommer radioaktivt affald fra hospitaler, laboratorier og industrier som skal håndteres. Her kan vi passende kigge svenskere og finner over skulderen, da begge har vedtaget endelige deponeringsplaner i år.

6) Dette sidste spørgsmål er måske i en lidt anden boldgade, men det er noget jeg har gået og tænkt på som jo i høj grad har noget med debatten omkring atomkraft. Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre steder uden problemer, fx i cementproduktion?

Der slipper mængder af skadelige stoffer ud fra kulfyrede værker og de radioaktive stoffer er her en meget lille del af den forurening. Andre er tungmetaller, CO2, SO2 mv.
Flyveasken bruges bl.a. til vejbelægning i dag.

Tak til Claus Madsen for relevante spørgsmål. Jeg har været væk fra debatten i 12 dage, men heldigvis har Jesper Ørsted besvaret det meste.
Ganske kort:
1. Kernekraftværker kan sagtens køre på f.eks. halv effekt, men da selve brændselet er billigt, er kWh-prisen (kapitaludgiften) næsten den dobbelte ved halv last! - Og virkningsgraden ved brintproduktion (elektrolyse), lagring og udnyttelse er ikke meget over 25-30%! - Men har man el-overløb fra (for mange) vindmøller, kan 25-30% af energien gemmes på denne måde.
6. Svaret er ikke svært: Der kommer så små mængder radioaktive udslip fra normal drift af både kul- og kernekraftværker, at du kan glemme det. For det første er virkningerne af små doser lille (eller måske endda positive (jvf. strålingshormese)), og for det andet er dosis også lille - sammenlignet med baggrundsstrålingen, medicinske anvendelser og flyvning i stor højde.

Julian mailer:
"Hej Tyge Vind.
I Kernekraft – måske også i Danmark, er der netop blevet svaret på en række spørgsmål om atomkraft. Er du enig i svarene? Meld dig ind og deltag i diskussionen."

Tak for tilliden Julian.
Den er måske berettigt af, at jeg har konstrueret eleffetproducere maskiner i mere end 50 år.
Mange GW og nogen 100 MW til Danmark.

Det, som er vanskeligt for mig, og som jeg har debatteret med Holger tidligere, er en vis begrebsforvirring.

Nogen eksempler:
1) GRUNDLAST: Det laveste effektforbrug under en vis tid; døgn, uge eller år?
Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?
2) SPIDSLAST: Det højeste effektforbrug under en vis tid; døgn, uge eller år?
Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?
3) OVERLØB: Betegnelsen kommer vel ordret fra vandkraften, men tror jeg har en anden betydning for vindkraft?
4) En maskine kan ved fuld last ikke deltage i lastregulering (op).

Så længe Danmark har overskud af egen gas, meget udbygget vindeffekt og elsparefond, skal man nok ikke komplicere med yderligere egne elproduktionsmåder.

Tyge Vind: Jeg forstår ikke helt baggrunden for dit indlæg, men vil gerne forklare min udlægning af de omtalte begreber.
Grundlast: Den effekt, der produceres (og bruges!) næsten hele tiden. Den er omtrent lig med nat-effekten, og den er lidt større om vinteren end om sommeren.
Spidslast: Den ekstra effekt, der produceres 1-2 timer morgen (industri) og 1-2 timer hver aften (madlavning!).
Mellemlast: Den effekt, der (10-12 timer hvert dag) produceres over grundlasten, men under spidslasten. Den er omtrent lig med effekten midt på dagen.
El-overløb: når de decentrale kraftvarmeværkers bundne elproduktion plus vindmøllernes varierende effekt plus de centrale kraftværkers minimumsproduktion tilsammen er større end det samlede forbrug, er der el-overløb, og så skal strømmen enten sendes til udlandet - eller der skal straks skrues ned for nogle af vindmøllernes produktion.
PS. Det ville være utroligt meget lettere at vise disse ting, hvis vi kunne vedhefte figurer!

Tak for svaret.

Mine spørgsmål var:
"Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?"
i de forbrugstilfælde du nævner.

Med og uden vindeffekt
Med og uden eksport/import
Med varierende varmeudtag
Med andre ikke normale drifttekniske krav

Og hypotetiskt med og uden kk

Normalt ønsker man dække forbruget med en vis reguleringsstyrke op og ned.
Normalt skal man have en vis reserveeffekt = den største produktionsehed.
Normalt skal et net kunne startes og drives i ø-drift.

Se gerne på de to danske net hver for sig.

Måske har jeg misforstået bruget af ordet "last", og du mener det, jeg vil kalde "forbrug"?

Der er altså tale om f. eks. grundforbrug i din beskrivning.
Det, man må tage stilling til, er, hvilken last forbruget lægger på produktionen (=grundlast?), og hvordan den skal fordeles mellem produktionsenheder.

For min skyld behøver jeg inget svar, men ser gerne at man skelner mellem -last og -forbrug, selv om de er momentant lige i et elnet.

Problemet bliver akut for mig, når vindkraftens 'spidslast' altid skal bruges til 'grundforbrug'.

Vindkraftens 'overløb' kan måske kaldes 'overproduktion', så man ikke forveksler med vandkraftens virkelige overløb, som jo tekniskt er noget helt andet.

Mvh Tyge

Casper, et par supplerende bemærkninger til nogle i øvrigt gode svar.

Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre ste

der er ganske rigtigt en del radioisotoper i kul - uran, thorium m.fl.
Der er tale om langlivede isotoper og derfor er der der kun tale om en svag stråling.
Hovedparten deponeres med flyveasken, et par procent slipper ud gennem skorstenen.
I følge en tysk undersøgelse er der stort set samme radioaktive belastning målt pr. Bq/kWh fra kul og uranbaserede kraftværker, men den biologiske effekt er ca. 100 gange større fra kullene, da a-kraftværkernes udslip overvejende består af inaktive gasser, der ikke optages i organismen.
Flyveasken med de største mængder radioisotoper depones bl.a. i beton og som fyld i vejene.

Uran fra havvand opsamles af en polymer, der ikke belaster omgivelserne med radon. Det er et forlængst overstået stadium, at uranminer belaster minearbejderne med stråling. Her ventileres så kraftigt, at lungebetændelse er et langt større problem. Desværre gør man ikke det samme i kulminer, hvor radonproblemet er endog meget stort. At erstatte kul med uran vil med andre ord spare menneskeliv og forbedre livskvaliteten for minearbejderne.
Efter min mening vil der være større perspektiver at benytte overskudsproduktionen fra grundlastværker til direkte varmeforsyning end at benytte den til brintproduktion, hvis man har rigeligt at grundlastværker. Hvis højtemperaturreaktorerne vinder frem vil brintproduktion herfra være interessant.

For øvrigt kan man da godt regulere effekten fra a-værker i nogen grad. På en BWR gøres det ganske enkelt ved at ændre på de primære pumpers omløbstal.

Mvh
Per A. Hansen


Mvh
Per A. Hansen

Uran fra havvand opsamles af en polymer, der ikke belaster omgivelserne med radon. Det er et forlængst overstået stadium, at uranminer belaster minearbejderne med stråling. Her ventileres så kraftigt, at lungebetændelse er et langt større problem. Desværre gør man ikke det samme i kulminer, hvor radonproblemet er endog meget stort. At erstatte kul med uran vil med andre ord spare menneskeliv og forbedre livskvaliteten for minearbejderne.

Okay, troede bare forholdene var meget kritisable ved Uran-minedrfit, det er jo bl.a. nogle af de punkter som Greenpeace har på deres liste over problemer med Atomkraft. Men ang. udvinding af Uran fra havvand, er det noget der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, i large scale?
Her tænker jeg på argumentet imod atomkraft om at uran-reserverne løber tør snart(Jeg ved godt at der så også kan anvendes Thorium, men hvis man har en "uendelig" kilde i havvand, så er det rart at have i baghånden).

Efter min mening vil der være større perspektiver at benytte overskudsproduktionen fra grundlastværker til direkte varmeforsyning end at benytte den til brintproduktion, hvis man har rigeligt at grundlastværker. Hvis højtemperaturreaktorerne vinder frem vil brintproduktion herfra være interessant.

For øvrigt kan man da godt regulere effekten fra a-værker i nogen grad. På en BWR gøres det ganske enkelt ved at ændre på de primære pumpers omløbstal.

Brintforslaget var bare et jeg lige kunne komme på, her tænkte jeg bare på om der var andre effektive måder at lave midlertidig opbevaring af energien, så den kunne omsættes i løbet af dagen.
Men ville det mest effektive være i DK at bruge det til fjernvarme? Her tænker jeg på udbredelsen af fjernvarme i større byområder.


I øvrigt tak til alle for de mange gode besvarelser.

Hej Casper,

Okay, troede bare forholdene var meget kritisable ved Uran-minedrfit, det er jo bl.a. nogle af de punkter som Greenpeace har på deres liste over problemer med Atomkraft. Men ang. udvinding af Uran fra havvand, er det noget der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, i large scale?

udvinding af uran fra havet er ikke aktuelle p.g.a. prisen, jeg mener at undersøgelserne er stoppet i Japan. Man har blot bevist, at det kan lade sig gøre.
Et par links:
http://peakoildebunked.blogspo...html
http://jolisfukyu.tokai-sc.jae....pdf
http://www-formal.stanford.edu...html

Myten om uranmangel beror på en sikkert bevist vildledning, idet man alene taler om de billigste forekomster. Benyttede man samme teknik på andre energikilder, var der i dag hverken olie eller kul i nævneværdige mængder.
Der er f.eks. store mængder uran i fosfatlejer, der ikke er medregnet i reserverne -
http://www.wise-uranium.org/pf...html
Heller ikke de store forekomster af uran i Sverige er Grønland er medtaget.
Lokalt kan der imidlertid sagtens opstå uranmangel - Indien har haft problemer. Uranprisen er faldet, hvilket ikke er godt for etablering af nye miner.

Hver gang du hører noget fra Greenpeace, så tag det bare med ro, de har i årevis misinformeret befolkningen. Det har de økonomisk interesse i.
Men ingen tvivl om, at de mener det godt, de mangler blot lidt basisviden om både GMO og atomenergi.

Mvh
Per A. Hansen