The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081218044217/http://ing.dk:80/grupper/passivhus/forum/107586
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Ingeniøren  /  Grupper  /  Passivhus teknik og muligheder  /  Forum  /  Flere incitamenter
RSS Kommentarer (2)
avatar

Flere incitamenter

Af Tomas Horne, 06.10.2008 kl 11:01
Der bør være flere incitamenter for ejendomsejerne til at opføre ny passive ejendomme eller opgradere de eksisterende.

Man bør for eksempel se på beskatningen af en ejendom og belønne de som enten bygger nyt passivt hus eller opgradere deres eksisterende ejendom.
Dette kunne gøres ved at regne med nettoarealet i stedet for bruttoareatet, eller ved kun at regne til og med den bærende konstruktion i bruttoarealet.

Byggelovgivningen bør også automatisk dispensere for kravet om max. 1½-plan ved opførelse/ombygning af enfamiliehuse som kan opfylde kravene til passive huse, således det muliggøre passive bygninger i 2 plan.

Andre gode forslag?
avatar

Passivhus som branding

Af Tomas Horne, 25.11.2008 kl 19:39
For nyligt deltog jeg på et kursus i passivhuse og PHPP på Arkitektskolen i Aarhus hvor min interesse for passivhuse blev yderligere skærpet.
Det fremgik meget tydeligt at det endnu kun er græsrødderne som arbejder seriøst med emnet eller taget jeg fejl?
Jeg har gennem et stykke tid pløjet nette og de danske biblioteker igennem for emnet lavenergi- og passivhuse og kun fundet en lille håndfuld artikler fra dagspressen. Det er mit indtryk at emnet ikke har den store politiske opmærksomhed i Danmark. Det er ellers et oplagt emne at brande sig på som kommune, privat boligselskab eller anden stor ejendomsbesidder (herunder også staten), hvis man allerede fra nu vil indføre passivhuskriterierne som standart for alt nybyggeri og benytte principperne ved renovering og istandsættelse. Jeg mener det vil have stor signalværdi hvis en af de store kommuner indføre passivhuskriterierne på alle deres nye byggerier.
At det ikke er uden problemer at indføre passivhuskriterierne i dansk byggeri har jeg efterhånden forstået, men jeg har også regnet ud at det slet ikke er umuligt. Det kræver blåt lidt kreativ tankevirksom hos arkitekter, ingeniørerne og myndigheder. Plejer må uden for døren og så bør man se på de mange erfaringer man har gjort sig i udlandet, så vi danskere ikke sidder og opfinder den dybe tallerken igen.

Efter kurset har jeg oprettet et netværk for brugere af PHPP, hvor det er meningen at man skal kunne kommunikere på tværs af netværket med spørgsmål til PHPP, hvis man er kørt fast eller har en opgave eller et projekt som udfordrer PHPP.
Netværket er oprettet på LinkedIn under gruppen PassiveHousePlanningPackage.

- Tomas Horne