The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081218044222/http://ing.dk:80/grupper/u-lande/forum/108641
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Ingeniøren  /  Grupper  /  U-lande  /  Forum  /  WWF og Natur-Energi i samarbejde om klimavenlig strøm til danskerne
RSS Kommentarer (1)
avatar

WWF og Natur-Energi i samarbejde om...

Af Hans Peter Dejgaard, 08.11.2008 kl 16:31
WWF Verdensnaturfonden og det grønne elselskab Natur-Energi har indgået et samarbejde om produktet REN ENERGI, som betyder, at danske virksomheder og privatpersoner nu har mulighed for at købe troværdig, klimavenlig strøm.

- Efter de senere måneders kritik af de store etablerede el-selskabers såkaldte ”grønne produkter” er det os en stor glæde endelig at opleve et el-selskab, der kan tilbyde de danske forbrugere reel klimavenlig strøm. siger Jacob A. Sterling, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

Med REN ENERGI sætter WWF og Natur-Energi helt nye standarder for klimavenlig strøm – som blandt andet sikrer, at der bygges ny vedvarende energiproduktion. Som et led i samarbejdet fører WWF løbende kontrol med, at Natur-Energi lever op til sine forpligtelser, så kunderne får den klimavenlige strøm, de bliver lovet.

Natur-Energi begyndte at sælge klimavenlig strøm til danskerne i august 2008, og virksomheden er det eneste energiselskab i Danmark, som udelukkende fokuserer på klimavenlig strøm og elbesparelser.

- Det er vigtigt for os, at tilbyde et produkt, som gør det let for både virksomheder og privatpersoner at skifte til troværdig klimavenlig strøm – uden det behøver at koste ekstra., siger Signe Mandrup Adamsen, vicedirektør i Natur-Energi.

Natur-Energi oplever allerede stor efterspørgsel på den klimavenlige strøm. Flere virksomheder og privatpersoner har allerede besluttet at skifte elselskab for at gøre en positiv forskel for klimaet:

- Vores elforbrug er et af de steder, hvor vi for alvor kan begrænse vores CO2-udledning. Og med Egefelds stærke fokus på økologi, var det et naturligt skridt at skifte til REN ENERGI fra Natur-Energi, så vi kan anvende strøm i butikkerne med god samvittighed, siger købmand Jesper Schimming fra den økologiske supermarkedskæde Egefeld.

Både WWF og Natur-Energi glæder sig over samarbejdet og håber, at den klimavenlige strøm vil blive vel modtaget af de danske forbrugere.

Kilde: Pressemeddelelse fra WWF.