The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081219011250/http://ing.dk:80/artikel/89638-galathea-var-megadyrt-medieflop
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Forskning  /  Galathea var megadyrt medieflop

JOBFINDER

 
 

Hvad mener du?

 
Skal hjernedoping som Ritalin, Beta-blokkere og Provigil gøres lovlige til raske mennesker?



Deltag i debatten

Galathea var megadyrt medieflop

Grundideen med den 200 millioner kroner dyre Galathea-ekspedition – at lokke unge til naturvidenskabelige uddannelser – fejlede fuldstændig, konkluderer speciale fra Aarhus Universitet.

Af Bjørn Kock Sørensen,  tirsdag 08. jul 2008 kl. 17:47

Journalisterne ville have skandaler, forskerne ville rode med deres vandprøver. Det kommer der sjældent velunderbygget, lødig og oplysende videnskabsjournalistik ud af.

Sådan lyder konklusionen fra landets første stykke videnskabelige arbejde, der skal afdække, hvad Galathea-ekspeditionen leverede for sin 200 millioner kroner dyre og trekvart-år lange verdensomsejling, skriver videnskab.dk.

Forfatteren er Charlotte Autzen, der har skrevet specialet ”En jagt på rollemodeller i et hav af formidling” fra Institut for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.

Hun konkluderer, at journalisterne har taget deres normale arbejdsvaner med ombord på skibet og har forsøgt at finde historier om sensationelle opdagelser og konflikter mellem forskere. De forsøgte også at skabe identifikation hos læseren ved at spørge, hvad 'vi' kan bruge forskningen til.

Det betyder blandt andet, at kun ganske få artikler gik bag om den enkelte forsker og tegnede et nyt billede. På den måde sejlede ekspeditionen i formidlingsmæssigt dødvande, og det lykkedes ikke at skabe billedet af den cool forsker i modsætning til den nørdede laboratoriemus.

»Hovedresultatet er, at der ikke er så meget nyt under solen til trods for den enestående mulighed, Galathea faktisk var. Nyhedsmedierne har deres egen dagsorden, og jeg kan sige, at det politisk set har været en ualmindelig naiv konstruktion, man har lavet,« siger Charlotte Autzen til videnskab.dk

Derfor er det også yderst tvivlsomt, om ekspeditionen har opfyldt et vigtigt formål, nemlig at øge rekrutteringen af Danmarks unge til de naturvidenskabelige uddannelser, mener hun.

»Ekspeditionen har brugt omkring 200 millioner kroner. De er i høj grad gået til forskning. Det er selvfølgelig fint, at for eksempel Katherine Richardson har fået CO2-data fra hele jorden rundt, men ekspeditionen blev i høj grad legitimeret ved, at den skulle gøre en indsats over for rekrutteringen. Og det stiller jeg mig meget tvivlsom over for, om den har gjort,« konkluderer Charlotte Autzen.

Lærere aner intet om Galathea
Landsformanden for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Anette Jensen, siger, at Galathea slet ikke bliver diskuteret i klasselokalerne, fordi ingen af de relevante lærere ved, hvad projektet gik ud på.

»Der er ikke kommet noget som helst undervisningsmateriale fra Galathea. Der er overhovedet ingen ressourcer, bøger eller materialer, vi kan få, og de forsøg, der ligger på hjemmesiden, kender vi i forvejen. I mine øjne kunne pengene være brugt voldsomt meget bedre, hvis formålet var at få eleverne til at interessere sig for naturvidenskab,« lyder det fra Anette Jensen.

Videnskab.dk har også talt med formændene for gymnasiernes fysik- og biologilærere, men de har ingen konkret viden om deres medlemmers brug af forskning fra Galathea-ekspeditionen.

Prodekan Claus Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, ligesom Charlotte Autzen, at det grundlæggende var umuligt for både forskere og journalister at skabe et så spændende billede af forskerlivet på Galathea, at det kunne trække unge ind på de naturvidenskabelige uddannelser.

»Med forskning er det sådan, at det på lange stræk er kedeligt uden et dagligt klimaks. Ja, nogle gange uden et klimaks inden for rækkevidde. Man kan forestille sig en forsker, der sidder passer sine cellekulturer hver lørdag på Panum Instituttet; hvor sjovt er det? Det er bare hårdt arbejde,« siger Claus Holm til videnskab.dk.

Bertel Haarder erkender medieflop
Lederen af Dansk Ekspeditionsfond, som planlagde og gennemførte Galathea 3, kammerherre Søren Haslund-Christensen, mener, at formidlingen var så god, som forholdene gjorde muligt.

»Charlotte Autzen synes, at konstruktionen er naiv. Mit korte svar er, at det er de kort, jeg har fået at spille,« siger han til videnskab.dk.

Formanden ærgrer sig desuden over, at Danmarks Radio kort før afsejlingen droppede sine planer om at sende otte journalister med, så projektet kunne være fulgt på landsdækkende tv.

Også det faktum ærgrer undervisningsminister Bertel Haarder, der over for videnskab.dk anerkender, at hele togtet var et medieflop.

»Jeg bliver nødt til at sige, at der skete noget helt fundamentalt uheldigt, nemlig at DR ikke kom med i projektet og derfor ikke ville bruge det. Det var aldeles ødelæggende. Det gjorde, at Galathea ikke fik den status, som tidligere ekspeditioner har fået,« konstaterer Bertel Haarder, der betegner det som en skandale, at DR ikke ville sende tv fra ekspeditionen.

RSS Kommentarer (19)
avatar

Pjat Bertel

Af Tine Andersen, 08.07.2008 kl 18:23
Humlen er/var jo, at der ikke var substans i det forskerne lavede, som kunne bruges bagefter i skoler/på uddannelsesinstitutioner, heller ikke men skibet var ude at sejle. (Der er en gammel nyhed!)

Mon Bertel forestillede sig at DR, skulle lave en art skole-tv om projektet?

Galathea burde have haft en pressechef, der kunne holde styr på informationerne, og et par folk med lærererfaring, der kunn hjælpe med at tilrettelægge materialet til undervisningsbrug.

Man kan også sige lidt om den beklagelsesværdige journalist, der blev sat af- og den avis vedkommende var korrespondent for- men det bør nok forbigås i tavshed.

Grundforskning (dvs indsamling af data) er ret uspændende til tider, det er fortolkningen, der er interessant. Men så burde man nok finde nogen, (Tor Nørretranders?!), der ville kunne forklare, hvad man kigger efter- og hvorfor. "Kulstofomsætningen i havene" siger ikke mig en bønne om, hvad forskeren målte på (alger? fisk? vandet? havbunden?), selvom jeg nok har en idé om hvorfor, det er vigtigt.

Det er svært at formidle "langhåret" videnskab, men absolut ikke umuligt- og med en kreativ person kan man også udtænke nemme forsøg.

Næh- som mediestunt og til undervisningsbrug var Galathea for dyr og for ringe. Om det så forskningsmæssigt er pengene værd- vil tiden vise.
Selveste Darwwin brugte efter sin sejltur adskillige år på det, han havde indsamlet- og flere endnu om at skrive flere bøger om rurer (barnacles) både nulevende og fossile. Så havde han slebet sine mælketænder og var klar til sin livsopgave.

Ting tager tid. ;-)

Mvh

Tine
avatar

Re: Pjat Bertel

Af Hans Henrik Hansen, 08.07.2008 kl 18:41

Næh- som mediestunt og til undervisningsbrug var Galathea for dyr og for ringe

- enig!: Jeg forsøgte nogle gange at læse de 'bulletiner' fra togtet, som 'Jyllandspesten' formidlede - de var ganske enkelt under lavmålet i stort set enhver henseende! :(
avatar

Det uvidenskabelige skib

Af Carsten Scherrebeck Møller, 08.07.2008 kl 19:49
Problemet med Galathea var, at det var uvidenskabeligt. Det var et religiøst, kristent, skib, med bibler og salmebøger ombord, og nu og da holdt præsten ombord tjenester for hans gud. Da undervisningsministeren besøgte skibet, blev han døbt, ganske vist for sjov måske, for sådan lignede det, men døberen var udklædt som en biskop, måske også for sjov, men et godt eksempel på at skibets udgangspunkt var helt forkert.

Det er faktum, at en ægte videnskabelig leder, aldrig nogensinde vil tillade en præst ombord i sit skib. For, man kan analysere på dette, ved at følge kæder af slutninger, at mennesker der tror på guddommelighed ikke tror på deres eget fagfelt, hvis de har noget, fordi religiøse mennesker benægter sandhed i fag som for eksempel geologi, arkæologi, biologi, fysik og matematik.

Alt dette gjorde Galatea til en vittighed, en omsejlende portion af forsøg uden sammenhæng, indsat i en ramme der forbyder videnskabelighed.
avatar

Re: Det uvidenskabelige skib

Af Stig Larsen, 08.07.2008 kl 21:58
Det er hvad det sker når forskningen bliver styret af politikere og medier.
avatar

Re: Det uvidenskabelige skib

Af Michael Jensen, 08.07.2008 kl 23:07
Det var da imponerende, at kristendommen lige pludselig bliver gjort til syndebuk for Galathea 3's fiasko... Jeg er temmelig sikker på at det kristne indhold på det skib kan ligge på et meget lille sted - jf. skildringerne af både druk og hor, som besætningen passerede tiden med :-)

Jeg kan i øvrigt ikke se nogen grund til at man ikke kan være forsker og religiøs - endda på samme tid. Selvfølgelig mener jeg at det er fhv. problematisk at være så fundamentalistisk i sin tro at man tror jorden blev skabt på 6 dage, og samtidig forske i evolution, men øver man forskning ud fra de videnskabelige grundprincipper, kan jeg virkelig ikke se problemet!

Når du skriver at "religiøse mennesker benægter sandhed i fag som for eksempel geologi, arkæologi, biologi, fysik og matematik" mener jeg din generalisering er helt ude i hegnet - hvis du står ved din udtalelse, må du være lidt mere konkret: Hvilke sandheder i de nævnte fag mener du religiøse mennesker benægter?
avatar

Re: Re: Det uvidenskabelige skib

Af John Johansen, 09.07.2008 kl 01:53
Når du skriver at "religiøse mennesker benægter sandhed i fag som for eksempel geologi, arkæologi, biologi, fysik og matematik" mener jeg din generalisering er helt ude i hegnet - hvis du står ved din udtalelse, må du være lidt mere konkret: Hvilke sandheder i de nævnte fag mener du religiøse mennesker benægter?
Nu skal jeg jo ikke svare for Carsten men, det kunne være områder som kreationismen, eller kreationistisk tankegang, berører!?!
avatar

Re: Re: Re: Det uvidenskabelige skib

Af Carsten Scherrebeck Møller, 09.07.2008 kl 03:41
En redegørelse er skrevet her, hos DR, baseret på en artikel i New York Times:
http://blogs.dr.dk/blogs/p1-re...aspx

At religiøse mennesker benægter sandheder, er ofte ikke bevidst, er min erfaring. Når sammenhænge er komplekse, kan verden ligne kaos, og så er det let at tabe tråde, og overse sammenhænge, eller opgive at gide at forstå. Et godt eksempel er biologiske sammenhænge og evolution, som kræver megen viden, før man indser at det er bevisligt. Det hænder, at religiøse mennesker nægter fuldstændig at ville lytte, fordi de ved at stumper af sådan viden er i strid med deres religion, og dermed får de aldrig det nødvendige overblik.

Jeg ønsker i øvrigt ikke at genere religiøse mennesker, min grundholdning er at religion er en privat sag, dvs. at religion skal hives ud af det offentlige rum, ud af skoler og ud af forskning og ud af staten og ud af grundloven.
avatar

Re: Re: Det uvidenskabelige skib

Af Finn Christensen, 09.07.2008 kl 04:28
Det var da imponerende, at kristendommen lige pludselig bliver gjort til syndebuk for Galathea 3's fiasko... Jeg er temmelig sikker på at det kristne indhold på det skib kan ligge på et meget lille sted..
..snip


Nej, den eneste der har travlt med at lege missionær, det er vist Carsten... tilgivet, da det giver en blinde pletter, som han jo også selv nævner ;-)
avatar

Re: Re: Re: Re: Det uvidenskabelige skib

Af Michael Jensen, 09.07.2008 kl 08:43
At religiøse mennesker benægter sandheder, er ofte ikke bevidst, er min erfaring. Når sammenhænge er komplekse, kan verden ligne kaos, og så er det let at tabe tråde, og overse sammenhænge, eller opgive at gide at forstå. Et godt eksempel er biologiske sammenhænge og evolution, som kræver megen viden, før man indser at det er bevisligt. Det hænder, at religiøse mennesker nægter fuldstændig at ville lytte, fordi de ved at stumper af sådan viden er i strid med deres religion, og dermed får de aldrig det nødvendige overblik.

Du påstulerer her, uden nogen form for bevisførelse, at religiøse mennesker ikke er i stand til at fatte komplekse sammenhænge, af den årsag at de er religiøse? Dette gør du ud fra en "jeg har ofte set", "vi synes jo alle" eller "det er jo åbenbart, at"-argumentation, som ikke er specielt lødig. Den bringer minder om Gert Petersen frem...

Jeg ønsker i øvrigt ikke at genere religiøse mennesker, min grundholdning er at religion er en privat sag, dvs. at religion skal hives ud af det offentlige rum, ud af skoler og ud af forskning og ud af staten og ud af grundloven.

Se, der er vi faktisk helt enige. Jeg så dog gerne at ateister missionerede mere imod den religiøse politik end de religiøse menneskers intellektuelle mangler.

Jeg synes du i dine indlæg skal anlægge de videnskabelige principper over din argumentation. Du skriver indledningsvis at problemet med Galathea 3 var at der var en skibspræst om bord. Vil du ikke være rar at frembringe dokumentation for denne påstand? At en skibspræst døbte undervisningsministeren anser jeg for et lige så lødigt indslag som de medier, som skrev om druk og anden morskab ombord - dvs. skildring af fritidsaktiviteter. På hvilken måde har skibets "kristne indhold" modarbejdet det videnskabelige arbejde?
avatar

Galathea fremstod som snobberi og...

Af Anders Fjeldberg, 09.07.2008 kl 09:22
Jeg husker en scene fra dansk tv, der viste, hvordan man opførte sig på Galatheas ekspedition under udførelse af "videnskabeligt arbejde": En flok drenge og piger sad og hylede og skreg og råbte konstant nærmest sanseløst, som var de fulde af druk, i en gummibåd, mens de jagtede en stakkels, fortumlet og indtil da sikkert stolt havskildpadde, og da drengene og pigerne fik fanget havskildpadden, så hylede og skreg de bare sanseløst endnu mere (og fuldstændigt hensynsløst over for den stakkels skildpadde) for at demonstrere deres børnlige glæde over at have fanget en havskildpadde - formentlig også for tv-kameraet:"Se mig, se mig, er jeg på nu?" ville de vist egentlig sige i deres ekstase.
Galathea blev gennemført i de år af Danmarkshistorien, hvor JP - og andre - havde allermest travlt med at demonstrere, hvor overfladiske, selvfede, snobbede, rige, kolde og skråsikre, de synes, vi danskere skal fremstå for alverden som, og ret beset var der vel kun tale om, at en nyrig og ekstremt selvoptaget, selvfed elite havde travlt med at demonstrere for alverden, hvor fede de synes, de selv er, og JP var på pletten, må man sige! Men hvem gad se på det? Det havde jo intet med videnskab at gøre, Galathea var kun et påskud for at sige: SE, hvor fede vi synes vi selv er!
Da jeg så det med den stakkels havskildpadde, der blev jaget rundt, tænkte jeg bare på, at der er kun tiår men alligevel lysår mellem dengang modne danskere drog ud i verden for egentlig at udforske - nærmest videnskabeligt - verden med respekt og høflighed for både dyr og andre kulturer, som netop seriøst, videnskabeligt feltarbejde kræver. De gjorde det modigt for bare 30-50 år siden for at udforske "Naturfolk i atomalderen". Med Galathea er det i stedet blevet til at undersøge "Mig selv i druk-alderen", fordi nu er "mig selv" blevet til det største i verden, mens for 30 år siden var det "det fremmede og det anderledes" og herunder det som videnskaben selv kunne åbenbare for os.
Galatheas flop har altså absolut intet med hverken kristendom eller religion at gøre. Tværtimod.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Carsten Scherrebeck Møller, 09.07.2008 kl 11:52
Jeg så dog gerne at ateister missionerede mere imod den religiøse politik end de religiøse menneskers intellektuelle mangler.


Det er bestemt ikke min mening, at religiøse mennesker har intellektuelle mangler, i forhold til alle andre.

Til gengæld anvender religiøse mennesker deres hjerne på en anden måde. De vælger at stole på deres religion, og det betyder at de tillægger deres religions meninger vægt, om hvordan Verden er skruet sammen. For eksempel, er der i den kristne verden ofte disse meninger:

- Mennesker har en sjæl.
- Dyr har slet ikke en sjæl.
- Alle væsener i verden har aldrig forandret sig.
- Verden blev skabt på syv dage.
- Det er muligt at omskabe drikkevand til vin.

(Og så videre.) Hvis man indprogrammerer sådanne standpunkter i sin hjerne, som ufravigelige sandheder, og uddrager følgeslutninger deraf, da udelukker man sig fra at acceptere videnskaber som fx biologi og geologi og matematik og arkæologi, fordi disse videnskaber beviser at ovenstående synspunkter er falske.

Dette udelukker ikke, at religiøse mennesker kan være dygtige i alle mulige almindelige fagområder. Desuden er der en tendens, at religiøse mennesker i en meget ung alder blev sat til at læse religiøse tekster, som betyder at deres læsefærdigheder ofte er gode. Det betyder, at religiøse mennesker ofte er dygtige til at tillære sig, men, samtidig forkaster de uafbrudt masser af stumper af viden, fordi disse stumper af viden karambolerer med religionens forestillingsverden, som betyder at religiøse menneskers viden ofte er fyldt med ulogiske huller, og som bevidst eller ubevidst fører til, at de selvoverbeviste benægter fx biologisk evolution, eller benægter alderen af vor planet, på trods af at videnskaben kan bevise. Uanset dette kan disse mennesker sagtens være dygtige og gode, men det udelukker dem fra at være kompetente til at lede fx skoler og forskningsinstitutioner, min mening.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Hans Henrik Hansen, 09.07.2008 kl 12:32

...som betyder at religiøse menneskers viden ofte er fyldt med ulogiske huller, og som bevidst eller ubevidst fører til, at de selvoverbeviste benægter fx biologisk evolution, eller benægter alderen af vor planet, på trods af at videnskaben kan bevise

- sikken omgang fordomsfyldt VÅS; undskyld, jeg udtrykker mig i så uomsvøbte vendinger! :))
avatar

Hevm i helvede...

Af Troels Halken, 09.07.2008 kl 12:48
... udtænkte i første omgang den ide?

Hvorfor forskere?
Hvorfor naturvidenskab?
Hvorfor en ekspedition?

DK har mere brug for flere ingeniører end fysikere. De fleste ingeniører er ikke forskere, men arbejder i det private erhvervsliv.

Så hvorfor man lige brugte 200 mio. kr. på det her er mig en gåde.... Hele tanken er jo dødfødt fra starten.


Vh Troels
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Michael Jensen, 09.07.2008 kl 13:26
Jeg synes egentlig ikke det oprindelige oplæg retfærdiggør en religionskrig på nogen måde, men jeg synes dine udgydelser fortjener et svar.
Til gengæld anvender religiøse mennesker deres hjerne på en anden måde. De vælger at stole på deres religion, og det betyder at de tillægger deres religions meninger vægt, om hvordan Verden er skruet sammen. For eksempel, er der i den kristne verden ofte disse meninger:

- Mennesker har en sjæl.
- Dyr har slet ikke en sjæl.
- Alle væsener i verden har aldrig forandret sig.
- Verden blev skabt på syv dage.
- Det er muligt at omskabe drikkevand til vin.


Jeg kan se at en overbevisning om 3 og 4 kan gøre det svært at forske i grene af videnskaben, hvor den evolutionære tanke er et grundlag for arbejdet, men der er langt imellem de kristne, som er overbeviste mht. netop de to punkter. Punkt 1, 2 og 5 kan jeg ikke se er en hindring for videnskabeligt arbejde på nogen måde. Der er jo ikke nogle kristne, som arbejder med vand ud fra en grundlæggende tanke om at det pludselig bliver til vin. Jeg skal dog ikke udelukke, at nogle håber :-)

... og så skriver du at religiøse mennesker konsekvent bortkaster faktuel viden, så snart den er i karambolage med deres tro - det kunne jo også være at de religiøses tro udvikles i symbiose med fremkomsten af ny viden? Forestil dig en religiøs forsker, som i opnåelsen af ny indsigt i evolutionære processer, har en "Aha. Det var altså sådan Gud gjorde det!"-reaktion. Er han en dårligere forsker fordi han ikke applikerer Ockhams Razor på alle områder af sit liv?
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Tine Andersen, 09.07.2008 kl 13:43
Synes egentlig alt det religiøse bavl er irrelevant.

Men, der findes faktisk en højt anerkendt astronom, der er katolsk gejstlig, og han sagde engang i et tv-program (vistnok om kreationisme og intelligent design), at hans livssyn ikke kolliderede med hans videnskab.
Hov han har også været nævnt her på Ing.dk : http://ing.dk/artikel/67236

Ps: Paven har faktisk anerkendt evolutionsteorien i en vis grad. ;-)

Mvh

Tine
avatar

Hvorfor fanden

Af Flemming Rasmussen, 09.07.2008 kl 13:43
kom Jesus egentlig ind i denne debat ??

At fundamentalistiske kristne (lige så vel som andre religiøse fundamentalister) har en forkvaklet tilgang til videnskab, har næppe noget med Galathea "ekspeditionen" at gøre.

Som andre har været inde på, var det forudsætningerne, der ikke holdt. At tro, man kan tage verden rundt på så kort tid og samtidig fordybe sig i seiøs forskning er jo ikke realistisk. Mon ikke nærmere projektet kom i stand, fordi nogle mennesker (det være sig journalister, "forskere" og politikere) så en mulighed for en skattekronerfinancieret tur til de varme lande ? Havde JEG fået tilbuddet om at komme med, fordi jeg havde nogle brugbare kvalifikationer, havde jeg da også stået klar på kajen med dykkermaske og svømmefødder ;o)

mvh Flemming
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Carsten Scherrebeck Møller, 09.07.2008 kl 14:10
Forestil dig en religiøs forsker, som i opnåelsen af ny indsigt i evolutionære processer, har en "Aha. Det var altså sådan Gud gjorde det!"-reaktion.


I så fald er denne forsker ikke religiøs, i fundamental forstand. Tværtimod er en sådan reaktion videnskabelig, fordi reaktionen tillader en tilpasning af en mening om visse årsagssammenhænge. Der er meget langt fra en sådan mening, at acceptere at evolution har fundet sted, og til at forlange at tro på at alle levende væsner blev skabt i ét hug og siden ikke har forandret sig, på planeten Jorden.

En religiøs forsker, der fx anerkender evolution, og samtidig tror på at der oprindeligt var en skaber bag alt, dvs. en såkaldt gud, overtræder ingen videnskabelige regler for tiden, fordi videnskab endnu aldrig har været i nærheden af at kunne forklare, eller sandsynliggøre, hvordan universet blev til, dvs. før den begivenhed som vi cirka betegner Big Bang.

I øvrigt, om mine eksempler: Jeg kan forestille mig, at på et eller andet tidspunkt i fremtiden, vil det være muligt at omskabe vand til vin, det forudsætter blot at man evner at omfordele protoner og neutroner og elektroner meget dygtigt. Rent videnskabeligt, er der derfor intet i vejen med lige netop denne detalje i kristne beretninger om en person ved navn Jesus, hvis man forestiller sig at han havde så megen styr på tingene, at han kunne sådanne tricks.

I videnskab, dog, stiller man altid spørgsmål om sandsynligheder, om det er sandsynligt, at et eller andet er sandt eller ej, når endegyldige beviser mangler. Man kræver også, i videnskab, at man er villig til at skifte mening, om hvordan verden er, i takt med ny viden. Det er disse to forhold, der ofte giver karambolage imellem videnskabelighed og (fundamental) religiøsitet.

For så vidt at religiøse mennesker, hvis de arbejder som forskere, er villige til at tilpasse deres meninger, og stille kritiske spørgsmål om sandsynligheder, i takt med at ny viden opnås, er sådanne forskere ifølge min mening ægte forskere, slet intet at diskutere derom.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Michael Jensen, 09.07.2008 kl 18:30
Glimrende.

Over and out...
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Det...

Af Claus Pedersen, 09.07.2008 kl 18:32
Do not feed the troll!

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.