Grundideen med den 200 millioner kroner dyre Galathea-ekspedition – at lokke unge til naturvidenskabelige uddannelser – fejlede fuldstændig, konkluderer speciale fra Aarhus Universitet.
Journalisterne ville have skandaler, forskerne ville rode med deres vandprøver. Det kommer der sjældent velunderbygget, lødig og oplysende videnskabsjournalistik ud af.
Sådan lyder konklusionen fra landets første stykke videnskabelige arbejde, der skal afdække, hvad Galathea-ekspeditionen leverede for sin 200 millioner kroner dyre og trekvart-år lange verdensomsejling, skriver videnskab.dk.
Forfatteren er Charlotte Autzen, der har skrevet specialet ”En jagt på rollemodeller i et hav af formidling” fra Institut for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.
Hun konkluderer, at journalisterne har taget deres normale arbejdsvaner med ombord på skibet og har forsøgt at finde historier om sensationelle opdagelser og konflikter mellem forskere. De forsøgte også at skabe identifikation hos læseren ved at spørge, hvad 'vi' kan bruge forskningen til.
Det betyder blandt andet, at kun ganske få artikler gik bag om den enkelte forsker og tegnede et nyt billede. På den måde sejlede ekspeditionen i formidlingsmæssigt dødvande, og det lykkedes ikke at skabe billedet af den cool forsker i modsætning til den nørdede laboratoriemus.
»Hovedresultatet er, at der ikke er så meget nyt under solen til trods for den enestående mulighed, Galathea faktisk var. Nyhedsmedierne har deres egen dagsorden, og jeg kan sige, at det politisk set har været en ualmindelig naiv konstruktion, man har lavet,« siger Charlotte Autzen til videnskab.dk
Derfor er det også yderst tvivlsomt, om ekspeditionen har opfyldt et vigtigt formål, nemlig at øge rekrutteringen af Danmarks unge til de naturvidenskabelige uddannelser, mener hun.
»Ekspeditionen har brugt omkring 200 millioner kroner. De er i høj grad gået til forskning. Det er selvfølgelig fint, at for eksempel Katherine Richardson har fået CO2-data fra hele jorden rundt, men ekspeditionen blev i høj grad legitimeret ved, at den skulle gøre en indsats over for rekrutteringen. Og det stiller jeg mig meget tvivlsom over for, om den har gjort,« konkluderer Charlotte Autzen.
Lærere aner intet om Galathea
Landsformanden for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Anette Jensen, siger, at Galathea slet ikke bliver diskuteret i klasselokalerne, fordi ingen af de relevante lærere ved, hvad projektet gik ud på.
»Der er ikke kommet noget som helst undervisningsmateriale fra Galathea. Der er overhovedet ingen ressourcer, bøger eller materialer, vi kan få, og de forsøg, der ligger på hjemmesiden, kender vi i forvejen. I mine øjne kunne pengene være brugt voldsomt meget bedre, hvis formålet var at få eleverne til at interessere sig for naturvidenskab,« lyder det fra Anette Jensen.
Videnskab.dk har også talt med formændene for gymnasiernes fysik- og biologilærere, men de har ingen konkret viden om deres medlemmers brug af forskning fra Galathea-ekspeditionen.
Prodekan Claus Holm fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, ligesom Charlotte Autzen, at det grundlæggende var umuligt for både forskere og journalister at skabe et så spændende billede af forskerlivet på Galathea, at det kunne trække unge ind på de naturvidenskabelige uddannelser.
»Med forskning er det sådan, at det på lange stræk er kedeligt uden et dagligt klimaks. Ja, nogle gange uden et klimaks inden for rækkevidde. Man kan forestille sig en forsker, der sidder passer sine cellekulturer hver lørdag på Panum Instituttet; hvor sjovt er det? Det er bare hårdt arbejde,« siger Claus Holm til videnskab.dk.
Bertel Haarder erkender medieflop
Lederen af Dansk Ekspeditionsfond, som planlagde og gennemførte Galathea 3, kammerherre Søren Haslund-Christensen, mener, at formidlingen var så god, som forholdene gjorde muligt.
»Charlotte Autzen synes, at konstruktionen er naiv. Mit korte svar er, at det er de kort, jeg har fået at spille,« siger han til videnskab.dk.
Formanden ærgrer sig desuden over, at Danmarks Radio kort før afsejlingen droppede sine planer om at sende otte journalister med, så projektet kunne være fulgt på landsdækkende tv.
Også det faktum ærgrer undervisningsminister Bertel Haarder, der over for videnskab.dk anerkender, at hele togtet var et medieflop.
»Jeg bliver nødt til at sige, at der skete noget helt fundamentalt uheldigt, nemlig at DR ikke kom med i projektet og derfor ikke ville bruge det. Det var aldeles ødelæggende. Det gjorde, at Galathea ikke fik den status, som tidligere ekspeditioner har fået,« konstaterer Bertel Haarder, der betegner det som en skandale, at DR ikke ville sende tv fra ekspeditionen.
Næh- som mediestunt og til undervisningsbrug var Galathea for dyr og for ringe
Når du skriver at "religiøse mennesker benægter sandhed i fag som for eksempel geologi, arkæologi, biologi, fysik og matematik" mener jeg din generalisering er helt ude i hegnet - hvis du står ved din udtalelse, må du være lidt mere konkret: Hvilke sandheder i de nævnte fag mener du religiøse mennesker benægter?Nu skal jeg jo ikke svare for Carsten men, det kunne være områder som kreationismen, eller kreationistisk tankegang, berører!?!
Det var da imponerende, at kristendommen lige pludselig bliver gjort til syndebuk for Galathea 3's fiasko... Jeg er temmelig sikker på at det kristne indhold på det skib kan ligge på et meget lille sted..
..snip
At religiøse mennesker benægter sandheder, er ofte ikke bevidst, er min erfaring. Når sammenhænge er komplekse, kan verden ligne kaos, og så er det let at tabe tråde, og overse sammenhænge, eller opgive at gide at forstå. Et godt eksempel er biologiske sammenhænge og evolution, som kræver megen viden, før man indser at det er bevisligt. Det hænder, at religiøse mennesker nægter fuldstændig at ville lytte, fordi de ved at stumper af sådan viden er i strid med deres religion, og dermed får de aldrig det nødvendige overblik.
Jeg ønsker i øvrigt ikke at genere religiøse mennesker, min grundholdning er at religion er en privat sag, dvs. at religion skal hives ud af det offentlige rum, ud af skoler og ud af forskning og ud af staten og ud af grundloven.
Jeg så dog gerne at ateister missionerede mere imod den religiøse politik end de religiøse menneskers intellektuelle mangler.
...som betyder at religiøse menneskers viden ofte er fyldt med ulogiske huller, og som bevidst eller ubevidst fører til, at de selvoverbeviste benægter fx biologisk evolution, eller benægter alderen af vor planet, på trods af at videnskaben kan bevise
Til gengæld anvender religiøse mennesker deres hjerne på en anden måde. De vælger at stole på deres religion, og det betyder at de tillægger deres religions meninger vægt, om hvordan Verden er skruet sammen. For eksempel, er der i den kristne verden ofte disse meninger:
- Mennesker har en sjæl.
- Dyr har slet ikke en sjæl.
- Alle væsener i verden har aldrig forandret sig.
- Verden blev skabt på syv dage.
- Det er muligt at omskabe drikkevand til vin.
Forestil dig en religiøs forsker, som i opnåelsen af ny indsigt i evolutionære processer, har en "Aha. Det var altså sådan Gud gjorde det!"-reaktion.