The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081219232017/http://ing.dk:80/artikel/94392-professor-til-grin-hvis-groen-rente-ikke-kommer-under-tre-procent
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  Professor: Til grin hvis grøn rente ikke kommer under tre procent
 

Hvad mener du?

 
Skal hjernedoping som Ritalin, Beta-blokkere og Provigil gøres lovlige til raske mennesker?



Deltag i debatten

Professor: Til grin hvis grøn rente ikke kommer under tre procent

Finansministeren skal ryste op med en meget lav rente til grønne investeringer, hvis ministerens nye forslag om at sænke renten skal have nogen effekt, siger professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet. Ellers er forslaget nærmest til grin.

Af Birgitte Marfelt,  torsdag 18. dec 2008 kl. 12:18

Billede
Finansminister Lars Løkke Rasmussen skal grave dybt i lommerne efter en langt bedre rentesats end forventet, hvis han virkelig vil fremme grønne projekter, lyder det fra Henrik Lund, professor på Aalborg Universitet. (Foto: Finansministeriet)

Godt - men langtfra godt nok. Sådan lyder dommen fra professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet over, at finansminister Lars Løkke Rasmussen nu vil sætte kalkulationsrenten ned på langsigtede og grønne investeringer som jernbanespor eller vindmøller.

Kalkulationsrenten, der hidtil har været på seks procent, er den forudsætning, hvorfra staten beregner økonomien i de projekter, den vil investere i. En høj rente gør projekternes økonomi dårligere, mens en lav rente gør projekterne mere attraktive.

Hidtil har Henrik Lund været Finansministeriets hårdeste kritiker af, at ministeriet ikke har begunstiget klimainvesteringer, og Henrik Lund roser også finansministeren for ikke længere at ville kæmpe imod grønne investeringer - men indrømmelsen fra ministeren er for lille.

Finansministeren har lovet at ændre renten på grønne projekter i starten af 2009, men ifølge ubekræftede rygter, bliver renten kun sat ned til 4 eller 5 procent. Og det er, ifølge Henrik Lund, alt for lidt:

»At sætte renten ned til fire eller fem, er nærmest til grin. Det betyder stadigvæk, at den langsigtede værdi, som strategiske investeringer i nye jernbanetraceer, højhastighedstog og metroer har, stort set indgår med et nul i regnskabet,« siger han.

»Vi skal ned på 2 eller 3 procents rente, for at få et udtryk for den enorme værdi det har, at vi har de baner og metrostrækninger også om 20-30 år - når samfundet nu har en politiske målsætning om på langt sigt at blive helt fri for fossile brændsler,« vurderer Henrik Lund.

Han anbefaler finansministeren at følge modellen fra en række andre lande og arbejde med to renter:

»Så bruger samfundet en lavere rente, når det skal finde ud af, hvor meget det langsigtet skal investere og i hvad – end når man prioritere den daglige drift i forhold til finansloven.«

RSS Kommentarer (12)
avatar

Enig

Af Paul Christiansen, 18.12.2008 kl 12:35
4-5 % er for lidt og for sent.

Vindmølleparker holder i 50 år, og man må forvente at de til den tid producerer særdeles billig el når de for længst er afskrevet.

En rente på 0% ville nok afspejle virkeligheden bedre.
avatar

Re: Enig

Af Nils Peter Astrupgaard, 18.12.2008 kl 13:17
4-5 % er for lidt og for sent.
.


Jeg vil lige minde om, at en højere rente medfører, at det kun er de bedste projekter som flyver.

Det kan jo diskuteres om ikke en højere rente havde forhindret en eksplosion af naturgasfyrede barmarksværker i 90'erne.

Nu er investeringen afholdt, så nu er de "gratis" og lægger dermed kraftige bindinger på elsystemet.

En meget lav rente vil selvfølgelig sætte gang i VE - men hvad hvis teknologispringet lige rundt om hjørnet peger på en helt anden teknologi.

Et eksempel er f.eks. centrale solfangerfelter med lagre. Er det nu også lige den teknologi, som over en 50 års periode bringer os længere frem, når vi drukner i al mulig anden dissiperet varme og god isolering???

Der er noget at tænke over. Personligt tror jeg at 4% realrente er rimeligt fornuftigt. Jeg har i mange år benyttet 5% - uanset den lavere rente i samfundet, da jeg gerne ser at mine kunder får en god økonomi og ikke ender som "barmarkslig" med stavnsbinding, fordi der ikke er købere til deres huse pga. de høje energipriser.

Surt show :-(
avatar

Re: Re: Enig

Af Flemming Ulbjerg, 18.12.2008 kl 14:42
Hej Niels Peter.

Som jeg forstår situationen på barmarksværkerne er det ikke den beregnede samfundsøkonomi, der giver dem problemer, men at stort set alle forudsætninger som produktionstilskud, gaspriser, elpriser og tekniske forudsætninger er skredet.

Centrale solvarmeanlæg og lagre er for mig at se et godt bud til forsyning med co2 frit varme til eksisterende bygninger, hvor alternativet; efterisolering i stor stil og anden varmeproduktion efter min bedste overbevisning bliver væsentligt dyrere såvel at etablere som at drive.
avatar

Re: Re: Enig

Af Uffe Merrild, 18.12.2008 kl 14:50

En meget lav rente vil selvfølgelig sætte gang i VE - men hvad hvis teknologispringet lige rundt om hjørnet peger på en helt anden teknologi.


Kender du fordelingen af solens energi til de forskellige typer VE?
Har du sammenlignet biomasse, solenergi, varmeenergi og vindenergi direkte via omsætningsforholdet fra den indstrålede mængde til den energi vi får til rådighed fra resursen.

Altså hvor meget energi kan vi maksimalt høste på vind, biomasse, vandkraft, sol osv.

Normalvis siger man, at 20% af solens indstrålede energi bliver omdannet til vind, og de andre ligger ca. mellem 1 og 7%.

De vindmøller vi har i dag er meget effektive til at optage vindens energi, her ser vi næppe et stort teknologifremspring, der er værd at vente meget længe på. Jovist der bliver udviklet ny teknologi, men det ændrer ikke meget på produktionen fra vindmøllerne, muligvis ikke nok til at indhente det "tabte" som glippede i ventetiden.

Men naturligvis kan teknologien til at opfange energien ændre sig. Betyder det så, at vi skal vente med at gøre noget, indtil vi kan træffe det optimale valg indenfor alle tænkelige teknologier?

Det synes jeg ikke at vi skal. Der vil altid være noget "lige om hjørnet".
avatar

Re:Enig

Af Nils Peter Astrupgaard, 18.12.2008 kl 15:07
Hej Niels Peter.

Som jeg forstår situationen på barmarksværkerne er det ikke den beregnede samfundsøkonomi, der giver dem problemer, men at stort set alle forudsætninger som produktionstilskud, gaspriser, elpriser og tekniske forudsætninger er skredet.

Centrale solvarmeanlæg og lagre er for mig at se et godt bud til forsyning med co2 frit varme til eksisterende bygninger, hvor alternativet; efterisolering i stor stil og anden varmeproduktion efter min bedste overbevisning bliver væsentligt dyrere såvel at etablere som at drive.


Hej Flemming
Prøver at gøre det kort. Barmarksværkerne blev ifølge min bedste overbevisning gennemført af nogle få rådgivere, fordi de, med baggrund i Energistyrelsens krav om selskabsøkonomiske beregninger over 20 år, så meget attraktive ud for uerfarne landsbybeboere.

Gasselskaberne hjalp godt til fordi man kunne springe buk over projekterne. Så snart man var kommet frem til den første by - så kunne man ifølge de samfundsøknomiske teorier "straksafskrve" (sunken costs) de spritnye gasledninger. Til den næste by skulle man således kun regne de gasledninger, som skulle nyanlægges frem til denne.

Hele historien medførte, at Danmark i det store hele blev eksperimentarium for udlandske motorfabrikker - lad mig bland andet nævne knækkede motoraksler.

Samtidig "frøs" vi teknologien fast. Nu var investeringern afholdt og konkurrerede med tilfældig vindkraft, som blev til overs, fordi man skulle have varmen fra KV værkerne.

Treledsmodellen førte i øvrigt med sig at KV værkerne blev kraftigt overdimensioineret i forhold til en normal investerings-/dimensioneringspraksis.

Samfundet hænger stadig på regningen :-( - eller mere præcist de stakler, som gik ind i projekterne.

En højere kalkulationsrente havde forhindret de værste af disse anlæg.

Jeg er udmærket kendt med, at en større rådgiver (hvor du er ansat) samt AAU har lavet en bunke regnestykker, som bl.a. viser, at det er en dårligere samfundsøkonomisk forretning at isolere i kraftvarmebyer frem for at føre fjernvarme frem. De samme rapporter har også fastslået, at det kan betale sig at lave central solvarme.

Igen er det forudsætningerne der afgør resultatet - bl.a. kalkulationsrenten.

Jeg vil ikke gå ind i en større diskussion om resultaterne, da jeg simpelthen ikke har tid. Jeg har travlt med min rådgivningsvirksomhed med at levere noget banebrydende VE, som i nok skal høre om på et eller andet tidspunkt.

Når jeg fremhæver AAU og jeres rapport er det for også at sige holdt - stop. Plastrer vi først resten af DK til i fjernvarmerør, så har vi for alvor låst os fast i "gammel" teknologi.

Jeg tror du ved jeg er positiv overfor fjernvarme fra KV værker - vel at mærke hvis det er moderne lavtemperaturKV, hvor de dårligste kunder selv må booste deres varmelevering ved el eller varmepumper - eller blot gøre deres varmeanlæg tidssvarende. (Jeg er i øvrigt gammel fjernvarmemand)

Jeg er derimod dybt skeptisk overfor at plastre landet til i gammeldaws "højtemperatur" fjernvarme - og en lav kalkulationsrente vil være stærkt medvirkende hertil, da det er meget kapitaltungt.

Op med renten i et realistisk niveau - eksempelvis 4%.
avatar

Re: Enig

Af Nils Peter Astrupgaard, 18.12.2008 kl 15:20
[
De vindmøller vi har i dag er meget effektive til at optage vindens energi, her ser vi næppe et stort teknologifremspring, der er værd at vente meget længe på. Jovist der bliver udviklet ny teknologi, men det ændrer ikke meget på produktionen fra vindmøllerne, muligvis ikke nok til at indhente det "tabte" som glippede i ventetiden.


Jf. min forrige post så argumenterer jeg også for en lavere rente - men ikke en tåbelig lav rente.

Vindmøller er et rigtig godt eksempel. Hvem siger at teknologispringet ligger i selve vindmøllen. Energinet.dk er i gang med deres nye celleprojekt, som kan få en meget større udnyttelse af vindmølleeffekten på plads ved avanceret regulering af elnettet.

HVDC forbindelser langs breddegrader ligger lige for. Der må snart være nogle af de relevante elfolk som får defineret et projekt som binder os sammen på tværs.

Hollænderne har foreslået store pumpekraftværker i havet. Interessant, om vi kunne udjævne vores vindproduktion på samme måde - i Kattegat eller Østersøen?

Fjernvarme fra kraftvarmeværker er helt afgjort fornuftigt, hvis det vel at mærke er moderne lavtemperatursystemer, så der kan produceres mere elektricitet, som kan benyttes til så meget andet.

En lav rente tenderer til bare at sætte det kendte omkostningstunge i spil. En lidt højere rente tenderer til at man tænker lidt mere over investeringen og måske/forhåbentlig får en ny og bedre løsning på bordet.

Jeg bliver nødt til at stoppe nu. Har meget andet at lave, men håber det satte nogle tanker i gang. ;-)
avatar

Rente og regnskaber.

Af Søren Holst Kjærsgård, 18.12.2008 kl 15:32
Hvorfor skal vi diskutere vindmølleinvesteringers rentebelastning, når vi ikke en gang kan få lov til at se REPRÆSENTATIVE REVIDEREDE REGNSKABER for vindmøllerne?
Det politiske system har jo besluttet, at de skal bygges, koste hvad det koste vil.
avatar

Re: Re:Enig

Af Jais Knudsen, 18.12.2008 kl 16:35
Ved projekteringen af vort lokale fjernvarmeværk blev vi lovet et transmissionstab på 17%. Realiteten viste sig at være 33%. Jeg har vanskeligt ved at kalde det andet og mere end elendig rådgivning.

Det havde en lavere eller højere kalkulationsrente ikke ændret noget som helst ved.

Min påstand er derfor, at vi sagtens kan finde ud af at kaste os over ulønsomme investeringer, også selvom kalkulationsrenten ikke er realistisk.
avatar

Re: Re: Enig

Af Paul Christiansen, 18.12.2008 kl 17:29
Hej Niels Peter!

Selvfølgelig skal vi ikke skal have tåbelige projekter....men renten alene er jo ikke hele rammen.

Programmerer man f.eks. økonomi programmet til at pålægge fossilt brændsel en miljøafgift der afspejler virkeligheden, f.eks. 35 øre KWh el/varme for kul, samtidig med at renten sænkes, jamen så vil man sikkert komme frem til nogle helt andre resultater for hvad der kan betale sig end hvad der er tilfældet idag.

Og selvom økonomiprogrammet så pludselig siger at bølgekraft også er rentabelt, så er der jo ingen der forhindrer os i kun at vælge vindkraft, hvis det er en laverehængende frugt.
avatar

Fagfolk og kæpheste

Af Søren Tafdrup, 18.12.2008 kl 17:34
Hej Flemming, Nils Peter og øvrige,

Som jeg forstår situationen på barmarksværkerne er det ikke den beregnede samfundsøkonomi, der giver dem problemer, men at stort set alle forudsætninger som produktionstilskud, gaspriser, elpriser og tekniske forudsætninger er skredet.

Centrale solvarmeanlæg og lagre er for mig at se et godt bud til forsyning med co2 frit varme til eksisterende bygninger, hvor alternativet; efterisolering i stor stil og anden varmeproduktion efter min bedste overbevisning bliver væsentligt dyrere såvel at etablere som at drive.

Fagfolk har tydeligvis egne kæpheste at hyppe, og så kan det jo ikke undre, hvis lægmænd bliver desorienterede.

Store solvarmeanlæg placeret på de større decentrale kraftvarmeværker, dvs. på den mest uhensigtsmæssige måde m.h.t. energieffektivitet i det samlede energisystem og til gene for biogasudbygningen, er jo din kæphest, Flemming. Det har du nævnt i adskillige tråde, og det har jeg modsagt i nogle af dem.

Og du, Nils Peter, kan åbenbart ikke lide treledstariffen. Den er blevet meget udskældt. Men sjovt nok er der mig bekendt ingen af skældud-afsenderne, der har bemærket, at decentrale kraftvarmeværker, der har kørt tarifdrift, i praksis har kørt mere markedskonformt (mere i overensstemmelse med elprisen på Nord Pool) end de centrale kulfyrede kraftvarmeværker. Hovsa, skulle man ikke begynde at interessere sig for de store svipsere, før man himler op om petitesser?

Barmarkssagen er i øvrigt kun et lille hjørne. Så en generel kritik af den decentrale kraftvarmeudbygning på basis af barmarkssagen er helt ude af proportioner. Og den udbygning med store solvarmeanlæg, som bl.a. Flemming promoverer, har vist mere at gøre med større, relativt velkonsoliderede kraftvarmeværker, end det har at gøre med de af barmarksværkerne, der måtte være klemt.

Mvh Søren
avatar

Re: Fagfolk og kæpheste

Af Nils Peter Astrupgaard, 18.12.2008 kl 18:05
Og du, Nils Peter, kan åbenbart ikke lide treledstariffen. Den er blevet meget udskældt. Men sjovt nok er der mig bekendt ingen af skældud-afsenderne, der har bemærket, at decentrale kraftvarmeværker, der har kørt tarifdrift, i praksis har kørt mere markedskonformt (mere i overensstemmelse med elprisen på Nord Pool) end de centrale kulfyrede kraftvarmeværker. Hovsa, skulle man ikke begynde at interessere sig for de store svipsere, før man himler op om petitesser?


Hej Søren
Jeg har sandelig intet imod treledstariffen, som da på bedste måde forsøgte at "forklare" forbrugerne, hvornår deres forbrug var dyrt for systemet - alternativt forklarede producenterne hvornår de i hvert tilfælde skulle være klar til at producere.

Jeg har derimod noget imod den meget store effektopbygning man tillod for kun at producere i spids- og højlast. Det var alt for spekulativt.

I øvrigt arbejder jeg kun med decentral kraftvarme og det håber jeg, at du vil erfare en gang til næste år, da jeg er igang med et 50 kWel biomassefyret kraftvarmeværk. (Finansieringen er på plads)
avatar

Re: Re: Fagfolk og kæpheste

Af Søren Tafdrup, 18.12.2008 kl 19:09
Hej Niels Peter,

Undskyld, hvis jeg har gjort dig uret. M.h.t. etableringen af effekt på de decentrale KV-værker: Det tror jeg ikke, du skal være ked af. Den bliver der god brug for i fremtiden, tror jeg, efterhånden som øgede mængder vindkraft stiller større krav til den øvrige kapacitets regulérbarhed, hvilket de gasfyrede værker mig bekendt er bedst til at honorere.

Eksterne links om klima

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.