Noget så kedeligt som oprettelsen af en ratepension betyder, at studerende, som tjener for meget, kan beholde deres overskud. Især studerende med egen virksomhed har glæde af hullet i systemet.
Flere studerende på DTU opretter ratepensioner, hvor de sætter de penge ind, som de har tjent for meget. De vil hellere gemme deres penge til alderdommen end aflevere dem til staten.
»Folk opfatter det som om, at de skal betale deres løn til staten, når de skal betale deres SU tilbage. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der tænker, at de hellere vil beholde de penge, som de har tjent,« siger Stinne Præstegaard, der er socialudvalgsformand i Polyteknisk Forening på DTU.
Og det er der flere studerende, der gerne vil. Så de opretter en ratepension, hvor de kan sætte de penge ind, som de har tjent for meget.
Alle, som er under 60 år, kan oprette en ratepension. Man bestemmer selv det månedlige bidrag, og pensionen kan tidligst begynde at blive udbetalt, når man er fyldt 60 år. Den udbetales i rater.
God fidus for selvstændige
På Stinne Præstegaards studie er der en del, der bruger systemet med at sætte pengene i en ratepension.
Hun studerer it og kommunikationsteknologi, og netop inden for den studieretning, er der mange, der har egen virksomhed.
»Der kan det være svært at vide, hvor meget man kommer til at tjene, og så når man måske ikke at få meldt sin SU fra i tide. Selvstændige kan f.eks. få et uventet job efterårsferien,« forklarer Stinne Præstegaard.
Ifølge Pernille Miller, der er Levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd, er fænomenet ikke specielt udbredt overordnet set.
»Det man hører på møderne i rådet, er, at det ikke er specielt almindeligt, men der skal jo nok være nogen der gør« siger hun.
Og det er der især på Stinne Præstegaards studie.
Udover at der er en nogle, der har egen virksomhed, er en hel del studiejob også ret godt betalt. Og hvis man får ret meget over 150 kroner i timen, skal man ikke arbejde ret meget mere end 10 timer for at støde hovedet mod indtjeningsloftet.
Stinne Præstegaard har selv et almindelig betalt studiejob hos IBM, så hun har ikke benyttet sig af smuthullet, men hun ville måske overveje det, hvis det blev aktuelt.
»Hvis jeg stod i situationen, kunne jeg nok godt finde på at lave sådan en pension,« siger hun.
Der er nok så mange huller, men selve problemet er jo det SYSTEM, som får driftige studerende til at spendere tid på at finde huller fremfor at fokusere på deres studie eller arbejde. En mærkelig misundelsesmentalitet, at de mest driftige skal straffes hårdest.
SU er en støtte. Kan du selv tjene penge nok, behøver du ikke denne støtte!
Så springer vi let og elegant hen over det faktum at de studerende skal leve under fattigdomsgrænsen hvis de skal leve af SU.. Det kan man ikke rigtigt kalde støtte :)