I årtier har ytringsfrihed været betragtet som en naturgiven ting. Nu er den under pres.
Presset kommer ikke blot fra religiøse mørkemænd, men også - af alle steder - fra FN. Sidste år vedtog FN således en resolution om at begrænse ytringsfriheden af hensyn til religion, og forud for en kommende racismekonference arrangeret af FN's Menneskerettighedsråd arbejder flere lande for at få forbudt kritik af blandt andet islam.
Imidlertid er der også grund til at være opmærksom på FN's påvirkning af den globale forskning. Efter oprettelsen af FN's klimapanel (IPCC) har medlemslandene accepteret panelet som autoriteten på klimaområdet. Beslutningstagerne kan nu godtage eller afvise argumenter alene på grundlag af, om de støtter eller modsiger FN's klimakonsensus.
Umiddelbart er IPCC et fornuftigt foretagende, som hvert femte år sammenfatter klimaforskningen fra alverdens videnskabelige tidsskrifter. Ved hjælp af et stort antal bidragydere bliver det til en rapport på ca. 1.000 sider, som dog redigeres af et lille antal hovedforfattere.
Bidragyderne kan kommentere og stille ændringsforslag, men det er hovedforfatterne selv, der bestemmer teksten, som således - i modsætning til gængs opfattelse - ikke er produktet af flere tusinde forskeres konsensus. Desuden er det ikke hovedrapporten, men derimod det meget kortere 20 siders 'Sammendrag for beslutningstagere', som bliver brugt, og som medier og politikere forbinder med FN.
Dette sammendrag vedtages linje for linje på et ugelangt møde, hvor staternes repræsentanter stemmer om indholdet. FN's klimakonsensus er derfor i virkeligheden en politisk konsensus, hvorfor resumeet mere korrekt burde kaldes et 'Sammendrag vedtaget af beslutningstagere'.
Endnu mere aparte er det, at den underliggende hovedrapport først offentliggøres flere måneder senere, fordi den ifølge IPCC's regler skal redigeres, så den bliver konsistent med det vedtagne sammendrag.
Et større problem er imidlertid, at processen virker tilbage på klimaforskningen, som nu helst skal understøtte denne konsensus. Klimadata er uvilkårligt forbundet med usikkerheder, der opdages fejl i metoderne, der er mulighed for fortolkninger og de samme data analyseres derfor mange gange.
På en konference i San Marino i august præsenterede professor Richard Lindzen fra Massachusetts Institute of Technology en række eksempler på, hvorledes dette introducerer en bias i analysen af data, således at de kommer til at passe bedre med modeller, der forudsiger, at CO2 har stor betydning for klimaændringer. Omvendt forsøger man at finde fejl i og 'korrigere' data, der ikke gør det.
Den samme justering sker med klimamodellerne, og Lindzen påpegede, hvordan modellernes startbetingelser nu 'korrigeres', så de også passer med den periode uden opvarmning, vi har oplevet det sidste årti.
For nylig forudsagde forskere i en artikel i tidsskriftet Nature endda, at vi stod over for en midlertidig afkøling indtil opvarmningen genoptages omkring 2015. Dermed bliver det umuligt at falsificere modellerne, idet de altid kan justeres, indtil de er i overensstemmelse med FN's konsensus.
En anden problematisk udvikling er, at forfattere til artikler om klimaændringer, der ikke involverer CO2, føler det nødvendigt at indføje irrelevante bemærkninger om, at deres resultater ikke udelukker betydningen af CO2. I modsat fald risikerer de nemlig permanent dårlig omtale.
I følge Lindzen - der selv har prøvet det - følger det typisk et mønster, så der meget hurtigt bliver produceret en mod-artikel, som de angrebne forfattere ganske vist kan besvare fuldt ud, men siden hen vil deres arbejde altid blive omtalt med en bemærkning om, at det er blevet miskrediteret uden en reference til deres svar.
Et nyligt eksempel afslører også, at et videnskabeligt tidsskrift er villig til at bøje de normalt strenge regler for publicering, for at få fremskyndet artikler, der støtter FN's konsensus.
I en tidligere IPCC-rapport fik den såkaldte Hockeystav en fremtrædende placering og blev dermed et ikon i klimadebatten. Den viser, at klodens temperatur nærmest var konstant i 1.000 år, indtil den steg voldsomt for blot 100 år siden.
Siden fik den imidlertid hård kritik for blandt andet den statistiske metode. Det var derfor kærkomment, da to amerikanske forskere i maj 2005 meddelte pressen, at de i to faglige artikler havde tilbagevist kritikken af Hockeystaven. Men for at komme med i IPCC-rapporten, skulle artiklerne også være accepterede inden en deadline i december 2005, og uheldigvis fik begge artikler kritiske bemærkninger i peer-review-bedømmelsen.
Den ene, som var indsendt til Geophysical Research Letters, blev direkte afvist. Men så skete der det bemærkelsesværdige, at tidsskriftet Climate Change valgte at ignorere en kritisk review'er og give en foreløbig godkendelse af den anden artikel umiddelbart før IPCC's deadline.
Formelt blev artiklen herefter accepteret i marts 2006, men da artiklerne refererede til hinanden, kunne den ikke gå i trykken, før begge var accepterede, så da IPCC rapporten et år senere lå færdig, var det med en reference til en artikel, der ikke var udgivet. Først i august 2007 udkom artiklen omsider i on-lineudgaven af Climate Change og på mystisk vis sammen med den afviste artikel fra Geophysical Research Letters.
En tvivlsom adfærd blandt nogle få aktører skal ikke bruges til at karakterisere eller mistænkeliggøre hele klimaforskningen, men det er et problem, når et FN-organ som IPCC fremtvinger en konsensus i forskningen, som har den effekt, at det begrænser forskningen i stedet for at stimulere den.
Med andre ord: Tap i tasterne :-)
Jeg vil hermed opfordre til en velunderbygget debat.
Med andre ord: Tap i tasterne :-)
Det var et krævende link - må indrømme at jeg stod af efter nogle sider -
Personlig undrer jeg mig over at vi ikke respekterer meterologerne men hele tiden forsøger at finde fejl ved deres arbejde. Gjorde man det samme med ingeniører var der aldrig en bro der var blevet bygget -
Ret mig hvis jeg tager fejl, men er det ikke frie og fornuftige og kloge mennesker der sidder i DMI?
Hvorfor er der så stor mistillid til meterologer?
I følge ovenstående link er der INGEN hidtidige klimamodeller der har forudsagt vejret korrekt.
Er det ikke en smule tendensiøst, med så mange forskellige klimamodeller må der dog være nogle der har forudsagt det rigtige, om ikke andet ved et rent og skært tilfælde :)
Ovenstående link starter med en opremsning af forfatterens indsats som består i at gå på biblioteket og læse om klimaet.
Hvor er hans bagland?
Hans uddannelse, hans kolleger, hans kurser, hans jordforbindelse? Ja måske er der noget jeg har overset -
Jeg er ikke specielt naiv, men alligevel overrasket over, at et stykke videnskabeligt arbejde skulle være politiseret som beskrevet i denne kronik.
Jeg sidder tilbage med en ubehagelig fornemmelse af at kunne være ført bag lyset.
Nu ved jeg godt, at holdningerne i vores ING.DK debat fora nærmest er "religiøse" og efter min mening ret unuancerede, i bedste fald fastlåste i holdninger, men det vil være godt at få en debat, der er analyserende og med udgangspunkt i den 1000 siders IPCC rapport.
Der må være mange kompetente mennesker (brugere af ING.DK) der kan komme med bidrag, der kan udbygge, underbygge eller afvise nærværende kronik.
Med andre ord denne sag er så væsentlig, at det for vores samfund og fremtid er nødvendigt at få en stor grad af afklaring.
I følge ovenstående link er der INGEN hidtidige klimamodeller der har forudsagt vejret korrekt.
Er det ikke en smule tendensiøst, med så mange forskellige klimamodeller må der dog være nogle der har forudsagt det rigtige, om ikke andet ved et rent og skært tilfælde :)
Hidtil eneste indlæg til forsvar for IPCC's metodik er et personligt angreb på den person der stiller spørgsmålstegn ved samme
I følge ovenstående link er der INGEN hidtidige klimamodeller der har forudsagt vejret korrekt.
Er det ikke en smule tendensiøst, med så mange forskellige klimamodeller må der dog være nogle der har forudsagt det rigtige, om ikke andet ved et rent og skært tilfælde :)
En ting først, klimamodeller forudsiger IKKE vejr - de siger noget om klima.
Han er et totalt nul. Hvor er det useriøst.
Er vi ikke alle nuller?
Skal man basere politiske beslutninger vedr. klimaet på?
Skal man basere politiske beslutninger vedr. klimaet på?
a. generel anerkendt videnskab (IPCC) som Connie Hedegaard forsøger;
IPCC er et politisk organ og ikke generel anerkendt videnskab.
Og ...Hvad uddrager du så af det?
Vi starter med at forøge antallet af KKværker.
I Ørkenegne bygger vi også et stort antal KKværker og vindmøller, til at levere kraft til at afsalte havvand til brug for overrisling af kommende skovområder der plantes i disse øde områder.
KK er CO2 fri og skovenes trær suger CO2 ud af atmosfæren. Simpelt ikke og det virker.
Dernæst laver man et verdensomspændende preventions program, så vi får en befolkningsreduktion,
Hverken IPCC , kilometervis af rapporter , meteologer , klimakonsensus´er kan fjerne CO2 , der skal handling og løsninger til .
Hvor har vi nogle bud på hvordan CO2 kan nedbrydes , eller omdannes til noget brugbart inden det baner sig vej ud gennem de rygende skorstene på kraftværkerne ??
Lad os se en brainstorming ,eller hvad det nu er man kalder det .
Hvis man sender nogen balloner op med varme svovl-dampe, nær ækvator så vil man kunne skabe en ny istid.
IPCC er et politisk organ og ikke generel anerkendt videnskab.
Peter, det bliver ikke mere sandt af at du gentager det med et gummistempels ildhu.
IPCC får et politisk bestemt opdrag og løser dette videnskabeligt.
Videnskabeligheden sikres (bl.a) ved at IPCC alene kan anvende peer-reviewed forskning.
Bare fordi du ikke "tror" på hvad IPCC siger eller ikke er enig i deres konklusioner, gør ikke IPCC til et suspect "politisk" instrument for en stor dyster sammensværgelse.
Hvis man sender nogen balloner op med varme svovl-dampe, nær ækvator så vil man kunne skabe en ny istid.
Det er i aller højeste grad et spørgsmål om store tal.
Vi har prøvet at poste enorme mængder SO2 ud i atmosfæren (1750-1990) og det gav en forbavsende ringe afkøling, men havde en utrolig masse andre sideeffekter, herunder forringelse af kobbertage, fravær af mosvækst på andre tage, skovdød pga. syreregn osv.
Andre måder at lave en istid på:
Dæk Ukraine med alufolie.
Mal Sahara hvid. etc.
Men hvad har det egentlig med sagen at gøre ?
Taler vi udenom nu ?