Minister, nødhjælpsorganisation og forskere er ikke i tvivl: Genmodificerede afgrøder er nødvendig i fremtiden for at skaffe mad nok til verdens sultende.
Den internationale krise, som de stigende fødevarepriser har medført, betyder, at der nu skal dyrkes mere mad, også hvis det betyder gensplejsning og mere kunstgødning.
Det mener blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som netop har netop været i USA til møder om fødevarekrisen i blandt andet Verdensbanken og med FN's generalsekretær.
»Man bør bruge genmodificerede afgrøder i det omfang, de er godkendt og sikre. Det kan være med til at øge produktionen, ligesom man kan bruge afgrøder, der er modstandsdygtige over for tørke eller kan tåle påvirkning af indtrængende saltvand,« siger hun til Jyllands-Posten.
Christian Friis Bach, international chef for Folkekirkens Nødhjælp, peger over for avisen også på genmodificerede afgrøder (GMO) som en del af løsningen på den aktuelle krise:
»GMO kan ikke redde det hele, men er et middel til hurtigere udvikling af eksempelvis majs, der er mere modstandsdygtig over for tørke. Samtidig er det uomtvisteligt, at en række lande i Afrika bør øge forbruget af kunstgødning for at forbedre deres udpinte jord, « siger han.
Behov for grøn revolution
Direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Søren E. Frandsen, efterlyser ligefrem en ny »grøn revolution«.
»Kurverne viser, at verden har brug for en ny grøn revolution, som kan øge udbytterne ved anvendelse af genmodificerede afgrøder, satellitovervågning eller nano- og bioteknologi,« siger han til Jyllands-Posten.
Forskningsprofessor Preben Bach Holm, Institut for Genetik og Bioteknologi ved Forskningscenter Flakkebjerg kalder det »den bedste form for ulandshjælp«, hvis vi kunne udvikle nye genmodificerede, robuste afgrøder med større næringsværdi til de fattige landmænd i Afrika.
Også herhjemme køres genmodifocerede afgrøder nu i stilling. Biotek Center Danmark har netop offentliggjort resultaterne fra et års danske forsøg med gensplejset majs, der er tolerant over for Roundup. Forsøgene viser, at det både er økonomisk og effektmæssigt interessant for danske landmændene, fordi gødningsforbruget er lavt.
Mere gødning. tak
De danske landmænd har også ikke-genmodificerede afgrøder klar på hylderne. De vil gøre det muligt at øge den danske produktion af korn med 10-20 procent, hvis landmændene blot kan få lov at bruge mere gødning:
»Det er ikke GMO-afgrøder, men nye korntyper, som blot skal tilføres mere gødning, hvilket hidtil ikke har været muligt på grund af de danske miljøregler,« fortæller Kurt Hjortsholm, direktør for Sejet Planteforædling.
Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man også de nye signaler, men er urolig for, at de kan få stor betydning for miljøpolitikken i Danmark:
»Vi ser allerede, at brakmarkerne pløjes op. Hvis fødevarepriserne fortsætter op, er der stor fare for, at det vil påvirke de politiske forhandlinger om vandmiljøplan og pesticidhandlingsplan,« siger Rikke Lundsgaard fra foreningen.
Nu skal have gensplejsning og kunstgødning
Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå.
Det jeg har set om GMO er at vi ikke har styr på dem og deres virkning, samt at vi ikke kan kontrollere spredningen af generne. Så når et gen en gang er sluppet ud i naturen, er det der for stedse.
Inden vi begynder at lege gud.
Det virker også som om at det berømte forsøg med rotter/mus som fik GMO kartoffel ikke fik lov til at fortsætte af politiske årsager.
Som så mange andre teknologier er GMO et tveægget sværd. Brugt rigtigt kan der være fordele at hente, men forkert kan vi gøre endnu større skade end det problem vi forsøger at løse.
Sidst så kender vi ikke effekten af GMO i fødevarer. Fordi man ikke bliver syg af at spise en enkelt GMO majs, så er det ikke ensbetydene med at vi ikke tager skade af fem-ti års forbrug.
... for lige så lidt som du kan holde din have fri for dræbersnegle, lige så lidt vil man kunne holde fremmede gener ude af vores fælles natur.
Vi kan jo ikke engang holde dem ude af vores fødevarer.
Måske borgerne burde træffe den beslutning og ikke overlade det til de folkevalgte?
Vh Troels
Det er meget godt at produktionen skal øges, men det er da let plukkelige frugter at fjerne EU støtteordninger til braklægning og lign.
Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå; ellers skal de tvinges til at frigive deres patenter på GMO'er.
Nu er det jo gener som findes ude i naturen som man sætter ind i en anden organisme end den genet kom fra når vi taler GMO fødevarer. Det gælder iøvrigt også de forkætrede resistensgener.
Så det der med at "slippe noget løs" er en underlig måde at stille det op.
Gener springer jo heller ikke sådan fra organisme til organisme spontant. Når vi taler planter kræver overførsel af et gen fra plante til plante uden menneskelig indgriben at planterne kan krydses. Det begrænser jo problemet noget. At mange arter er selvbestøvende, stiklingeformeres eller mangler vilde slægtninge de kan krydse med begrænser problemet yderligere.
Inden vi begynder at lege gud.
Come on... De floskler man kæmper imod...
Virkelig? Har du en kilde på det? Det skulde vel aldrig bare have været så dårlig forskning at ingen ville financere det mere. Eller måske havde de vist det de ville og skyndte sig at stoppe inden de kom frem til noget andet.
Fint, jammen så lad os dog komme igang med at bruge det rigtigt og komme ud over alt det der "lege gud" og "det er de multinationale der..." ord skvalder.
Alt andet end lige er effekten af at ændre på et veldefineret gen vel lettere at forudse end effekten af at ændre på mange udefinerede (som ved traditionel avl)
....... lige så lidt vil man kunne holde fremmede gener ude af vores fælles natur.
Vi kan jo ikke engang holde dem ude af vores fødevarer.
Jeg har ikke rigtigt set nogen i min have og hvis...
b) EUs støtteordninger er overvejende ikke støtte, men kompensationer for politiske indgreb eller præmieringsordninger for at fremme en bestemt driftsform.
Må åbenbart lære ,at alt nyt er farligt, indtil en venstreorienteret "forsker" har sagt god for produktet.
Braklægningsstøtten er forlængst fjernet.
...bør øge forbruget af kunstgødning for at forbedre deres udpinte jord.
Dengang vi udledte kviksølv, vidste vi ikke at selv meget små koncentrationer kunne gøre skade. Vi vidste heller ikke at det ville ende på vores bord i form af østersølaks. Vi troede at vi vidste det hele, men kendte meget lidt til den måde naturen fungerer på. Vi er blevet klogere i dag, bl.a. pga. de fejl vi gjorde, men østersøen er stadigvk fyldt med kviksølv og vi kan ikke få det væk. GMO er en teknologi vi lige er begyndt at mestre (20 år), men vi kender stadigvæk meget lidt til hvordan gener krydser mellem arter og hvordan de spredes. I det hele taget hvordan gener fungerer og påvirker naturen i større sammenhænge. Ligeledes kender vi meget lidt til sammenhængene i naturen og vi er før blevet overrasket, og bliver det nok igen.
Nu skal vi ikke bringe religion ind i det her, men vi er vel ikke uenige om at vi påvirker naturen på en meget grundlæggende måde, nemlig ved at "skabe" nye naturfremmede organismer?
Hvad sker der når round-up (som i øvrigt ikke er så naturvenligt som mange tror) genet spreder sig til ukrudtet? Har vi så andre gifte vi kan bruge i stedet?
Tror du at den halvdel af alle sojaplanter som i dag er GMO, er modificerede til at giver højere udbytte, eller til at være resistente mod round-up? Hvor er det ansvalige i det?
Ved tranditionel avl forandrer man ikke planten meget hurtigere end at det omgivende miljø kan følge med. Mennesker som spiser kornet, svampene som angiber kornet, svampene som lever i symbiose med kornet, insekter og mange flere som lever i samme økosfære.
Jovist. Vi ved ikke alt om alting. Men vi må jo træffe beslutninger ud fra den viden vi har. I den forbindelse bør man ikke bare tænke på risikoen ved det nye, men også det potentiale man evt. vælger fra.
Mht. hvor meget og hvor lidt vi ved om genernes vandren mellem arter og funktion i det hele taget er jeg helt uenig. Vi har en rigdom af viden... Hvornår ved vi nok? Hvordan overbeviser vi al folket om at vi ved nok?
Vi dyrker ikke andet end "skabte naturfremmede" organismer på vores marker. De er bare skabt med en anden teknik. Uden nogen kan redegøre for ændringerne og uden nogen form for kontrol.
Og jo, det har ændret naturen fundamentalt, men det tog altså sin begyndelse i bondestenalderen.
Hvis vi får udbredt round-up resistens vil det næppe komme fra GMO'er men opstå spontant fordi den udbredte brug af roundup lægger et selektionspres som favoriserer resistens. Det ser man masser af eksempler på i naturen. Hvor tror du det gen man sætter ind for at opnå resistens stammer fra? Det samme kender man fra antibiotika resistens problematikken. Det er det evige våben kapløb.
Men hvis du mener roundup er så farligt burde jo krydse fingre for at resistensen bliver så udbredt at brugen må opgives...
Nu kan jeg ikke lige se fordelen i at svampen som angriber kornet også kan følge med.
Men rent bortset fra det mener jeg at du opstiller en kunstig væsensforskel på de genetiske ændringer der kommer med traditionel avl og moderne teknikker.
Hvis vi laver det tanke eksperiment at man først lavede en ændring i en afgrøde ved alm. avl og så kopierede til punkt og prikke med molekylærbiologiske metoder. Ville den ene plante så være "farligere" end den anden?
Hvis ikke, så er vi vel fremme ved at problemet ikke er teknikken som sådan men at få lavet den rette godkendelsesprocedure til hver enkelt ny sort.
Så er vi fri for, at brænde diesel og rapsolie af i traktorerne. Vi kan istedet bruge rapsmarkerne til græsning for hestene, der jo skal have noget at leve af.
Det skulle man også gøre i alle andre lande, for så ville kornudbyttet falde til det samme niveau, som i de lande, hvor folk dør af sult. Da vi så ikke mere har noget overskud at, sælge til dem, ville vi også dø af sult, hvis vi gjorde det.
så har Amish folkene i USA et produktionsoutput der matcher deres mekaniserede kollegaers
jeg troede egentlig at det farligste var sugende og bladspisende insekters mulige overförsel af plantesaft og cellemateriale indenfor samme plantefamilie. Hvis noget saadant kombineres med tilfälde af cellebeskadigelse i modtagerplanten ville der kunne opstaa mnulighed for overförsel af GMO-egenskaber?
Økologisk landbrug kan ikke brødføde denne verden.
Det er et faktum om man kan lide det eller ej.
Saa mens hele spörgsmaalet er yderst kompliceret var EU politikernes bud til befolkningerne närmest: "Det her er altsaa et svärt spörgsmaal, men nu kan I saa selv afgöre om I tör spise det!".
Iøvrigt kan du jo bruge noget af den tid, du tilsyneladende har så meget af, til at læse specialerapporten fra RUC om forskellen på humusindhold i jorden på konventionelle landbrug og økologiske landbrug: http://dspace.ruc.dk/bitstream....pdf.
(Når hun starter med at omtale Rudolf Steiners antroposofi og biodynamisk jordbrug som "videnskab" - og hun afslutter med en fordømmelse af den nuværende regerings "neo-liberale" politik - ja så burde jeg jo have været advaret.)
da endnu ikke nogen i det her forum, der har dokumenteret at økologisk jordbrug udpiner jorden (venter stadig...)?
Måske tallet er større? Syntes at det er en del for at fremme bestemte metoder eller kompensere. Kompensere for hvad? Er der andre som bliver kompenseret i et frit marked? Nå, nej, der kommer man i stedet afgift på det man ikke bryder sig om....
2. Landbrugsstøtten handler bl.a. om garanterede mindstepriser for landbrugsprodukter, uanset om markedet er interesserede i produkterne. Overproduktion og spild er resultatet - financieret af de altid beredvillige skatteydere. For at strø salt såret er det også toldmure omkring EU så samme skatteydere afskæres fra ar købe billige importerede produkter fra udlandet og samme udland bliver af samme grund forhindret i at hæve sig ud af fattigdommen.
Med "kompensation for politiske indgreb" mener du måske kompensation for at overholde loven i henseende til forurening, overgødskning, pesticidbrug, medicin, nedpløjning af gravhøje osv - eller hvad?
3. GMO teknikken kan føre til reduktioner i biodiversiteten som på lang sigt kan give problemer. .......GM fødevarer løser derimod ikke fattigdomsproblemerne - den virkelige baggrund for hungersnøden
Nu har kunstgødning aldrig forbedret jorden. Den kan tilføre planterne næring, men forbedre den kan den ikke.
Tjae, faktum og faktum.
Der er heller ikke synderlige gode beviser for at "konventionelt" landbrug kan.
Faktisk er der en hel del prognoser efterhånden der siger at uanset hvad vi gør, så er der ikke mad til 6 mia mennesker i det lange løb, men det forhindre åbenbart ikke folk i at fremskrive jordens befolkning til at toppe på 9 mia.
eller falder befolkningstallet som det skete i Irland for godt 150 år siden. Da havde man ikke pesticider til at undgå kartoffelskimmel, over 80% af befolkningen døde - enkelte undslap til USA.
Mvh
Per A. Hansen
Al den snak om, at økologiske varer er sundere, er navlebeskuende egoisme af værste slags, som slet ikke var 68er-økologernes motiv. Det er da for mig deprimerende at opleve, at nyere generationers optagethed af økologi er, at man måske kan overleve nogle måneder længere. - Og det i en verden, hvor den største fare for sult netop er overbefolkning.
Jeg vil vove at påstå, at det er nærmere inde for dette felt og ikke GMO, at vi finder den langtrækkende løsning på fødevare manglen.
Også Dessertec projektet har potentiale til kunne gøre store områder med ufrugtbare jord frugtbar igen. Her tænkes især på hele den meget tørre middelhavsregion. Et projekt der har kæmpe potentiale, sol energi til EU, rent vand og nye landbrugsarealer til lokalområdet.
Overbefolkning og det faktum, at vi skal skaffe mad til os alle, er ikke uløseligt problem! Dette er efterhånden en gammel usandhed der gå igen her på ing. Vi opfinder da bare en løsning på problemet.
Måske tallet er større? Syntes at det er en del for at fremme bestemte metoder eller kompensere. Kompensere for hvad? Er der andre som bliver kompenseret i et frit marked? Nå, nej, der kommer man i stedet afgift på det man ikke bryder sig om....
"ser landmænd som en gruppe 2.rangs borgere, der ikke må tjene penge ved at dyrke landbrug"
tjene penge er vel så meget sagt. Det er EU tilskuddet de lever af.
Ikke at det ska komme landmanden til skade at der ligger nogen skod regler og bremser for en udvikling som må komme før eller siden.
Landbruget vil gerne af med alle ordninger - når blot det gælder for alle lande.
Mit gæt er at højt udviklet landbrug ville forsvinde efter få år uden tilskud.
Var det ikke New Zealand der forsøgte?
Per, vil det ikke være en forbandet træls ting for os i industri-landene. Vi vil stadig have meget højere udgifter, bla til jordkøb og lønninger.
Mit gæt er at højt udviklet landbrug ville forsvinde efter få år uden tilskud.
Var det ikke New Zealand der forsøgte?
Anvendelse af GMo'er ser jeg ikke som et plus for de fattige lande idet det vil være de store multinationale selskaber der skorer herpå; ellers skal de tvinges til at frigive deres patenter på GMO'er
Det virker også som om at det berømte forsøg med rotter/mus som fik GMO kartoffel ikke fik lov til at fortsætte af politiske årsager.
Det meste af det, man kalder for "støtte" er kompensation for politiske indgreb, f.eks. indskrænkninger i gødningstilførselen, som der ikke er faglig grundlag for - hverken politikere eller Miljøstyrelsen er desværre ikke fagfolk på området.
Beviset ligger lige for - kloden befolkningstal er da steget fra ca. 2.5 mia. til de nuværende 6 mia. - endda med et mindre sultproblem, end dengang."Beviset ligger lige for"???
Man bør bruge genmodificerede afgrøder i det omfang, de er godkendt og sikre.Vil det ikke netop, have størst effekt, hvis det ikke er helt sikker - f.eks. kan en påvirkning af forplantningsevnen måske vises, at forværre eller formindske sult problemet, for fremtiden.