Er Fogh i gang med ny kovending ift. ulandsbistand - ovenpå klima?
Afrika kommission nåede på sit andet møde til enighed om seks konkrete initiativer, der skal skabe nye job til unge afrikanere. Fogh nægter dog at hæve ulandsbistanden i finansloven for 2009, så der bliver ingen ny kovending.
Efter sin tale i sidste weekend på Venstres landsmøde, hastede Anders Fogh Rasmussen afsted til et møde i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Her satte statsministeren sig ved bordenden for Afrika kommissionen, som han sidste år nedsatte med deltagelse af bl.a. Tanzanias præsident Kikwete og Mozambiques kvindelige primerminister Luísa Dias Diogo.
Fogh interesserer sig nu for Afrika. Hvorfor undlod Fogh overfor Venstres landsmøde at angre sin kraftige nedskæring af ulandsbistanden? Her er hans fejltagelse mindst lige så stor som på klima- og miljøområdet. Eller hvad mener du som læser?
Da Fogh tiltrådte med finansloven 2002, foretog han en nedskæring på 20 procent på ulandsbistanden svarende til 1,5 milliard kroner. Dertil kom en ligeså stor nedskæring på miljøbistanden ved at nedlægge miljø og fredsrammen ”MIFRESTA”. Facit var en samlet nedskæring på ca. 3 mia. kr. årligt. Rigtig, rigtig mange penge som ramte en masse projekter i ulandene. Forøvrigt er antallet af danske rådgiverkontrakter på dette felt halveret siden 2001.
6 konkrete initiativer
Fogh interesseret sig nu for Afrika som sit forbillede Tony Blair, som også havde sin Afrika kommission. Efter mødet den anden dag vil den danske Afrika kommission arbejde videre med at konkretisere seks initiativer, der skal skabe nye og bedre job til unge afrikanere.
1. Små og mellemstore virksomheder skal have adgang til risikovillig kapital og rådgivning
2. Afrika skal forarbejde flere af sine egne råvarer. Det offentlige skal hjælpe med at udvikle partnerskaber og et marked for forarbejdningsindustrier, især inden for landbruget
3. Der skal satses mere på handels- og erhvervsuddannelser og andre målrettede uddannelser, der efterspørges af arbejdsgiverne
4. Unge iværksættere skal støttes, så flere forretningsidéer ser dagens lys og bliver realiseret
5. Afrikanere skal have adgang til bæredygtig energi, der tager udgangspunkt i lokale behov og muligheder
6. Et konkurrenceindex for erhvervslivet i afrikanske lande skal fastholde politikernes fokus på konkurrenceevne og god regeringsførelse og tiltrække investorer.
Det centrale budskab fra Afrika kommissionens møde i torsdags er, at deres behov for en markant udvidelse af den private sektor og tiltag til at øge konkurrenceevnen i Afrika. Ligesom der i den grad er brug for skabelse af jobs til millioner af unge afrikanere.
Meget få penge til opfølgning
Finanslov 2009 viser, at Fogh ingen kovending har på vej (der blev alene plads til en pristalsregulering). Men selvom Fogh desværre ikke tager skridt til at hæve landsbistanden mod 1 procent igen, så må det hilses velkomment at han er blevet engageret i Afrika. De har hårdt brug for europæiske regeringsledere, som tager problemerne i Afrika alvorligt.
Herunder at støtte en forbedring af handelsvilkårene, hvilket der desværre er lange udsigter til jvnf. sundheds-tjekket af EUs landbrugsstøtte (se blog herom), som landbrugsministrene den anden dag i Bruxelles besluttede at fastholde til år 2013.
For nylig fik FN’ generalforsamling præsenteret en statusrapport fra FN’s generalsekretær, hvor det fremgår at hovedparten af landene i Afrika er meget langt fra at opfylde de såkaldte 2015 mål (sundhed, uddannelse, ekstrem fattigdom). Samtidigt har de rige lande ikke levet op til sine løfter frfa 2005 om at øge verdens samlede ulandsbistand. Det viste sig at en vis stigning i 2006 alene skyltes afskrivning af gæld til Iraq og Nigeria, hvilke de fattige afrikanske lande ikke fik nogen gavn af.
Det er kun afsat 200 mio. kr. i den nye finanslov til opfølgning på Afrika kommissionen. Det er meget lidt sammenlignet med, hvad Tony Blair og nu Gordon Brown, som har fulgt op med en meget stor stigning i ulandsbistanden. Det skyldes også, at regeringen bruger stigende beløb fra ulandsbistandent til genopbygningen i Iraq, Afghanistan og alt muligt andet.
Faktisk er den danske regering i finansloven for 2009 nede på 0,81 % af bruttonationalproduktet (BNP) i ulandsbistand, hvilket forklarer hvorfor der simpelthen ikke er ressoucer til at lave en stor opfølgning på Afrika kommissionens seks initiativer. Til sammenligning giver den borgerlige svenske regering 1,0 % af BNP i ulandsbistand.
Afrika kommissionen arbejder videre med at konkretisere ovenstående seks initiativer frem til kommissionens afsluttende møde i København i maj næste år.
Flere informationer om Afrika kommissionen her.





