Torskebestanden i Østersøen får hjælp af iltrigt bundvand fra Nordsøen. Et togt med havforskningsskibet Dana har vist forhøjede iltkoncentrationer på torskens gydepladser, hvor dræbergopler desværre også klumper sig sammen.
Under en intens jagt på dræbergopler i Østersøen med havforskningsskibet Dana opdagede forskere fra DTU Aqua, at koncentrationen af ilt på bunden var langt højere end tidligere. Forskerne ser det som et tegn på, at tungt iltrigt havvand fra Nordsøen strømmer ind i Østersøen og giver fornyet håb til torsken, hvis æg udklækkes på Østersøens havbund.
Østersøen har en permanent lagdeling af vandsøjlen, der betyder, at der stort set aldrig udveksles ilt mellem havbunden og overfladen. Derfor sker al tilførsel af ilt til havbunden gennem indstrømning fra Nordsøen gennem de danske farvande, og i de sidste 20 år er indstrømningen kun sket to gange.
De sidste år har iltniveauet på havbunden været så lavt, at torskens æg og larver kun har overlevet i et af tre kendte gydeområder, nemlig Bornholmerdybet, trods lave iltmålinger i dette område. Men de seneste målinger ændrer det billede.
»Vi fandt ilt på de store dybder på hele linjen hen over Bornholmerdybet. En måling viste for eksempel 4 ml ilt på 90 meters dybde. Det har jeg ikke set før,« fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen, der har foretaget flere iltmålinger i området, som bekræfter at ilten er på vej.
Torskeæg kræver et iltindhold på minimum 2 ml for at overleve og målingerne viser, at zonen med et iltindhold på over 2 ml er steget fra 15 meters tykkelse til mellem 30 og 40 meters tykkelse.
Biologer frygter dræbergopler på gydepladser
Torsken kan dog vise sig at være truet af en helt anden fjende, nemlig dræbergoplen Mnemiopsis-ribbegoplen. Indtil videre er antallet af gopler ikke alarmerende i Østersøen, men de største koncentrationer findes i netop de områder, hvor torskene gyder.
Dræbergoplen er kendt for at spise fiskeæg og DTU Aqua har fundet meget små eksemplarer af goplerne. Det tyder på, at bestanden er voksende i øjeblikket.
»Antallet er gopler er ikke alarmerende, men vi ved ikke, hvordan de vil påvirke økosystemet, så at goplen er der, er i sig selv bekymrende. Derfor fortsætter vi overvågningen til efteråret i samarbejde med havforskningsskibe fra Polen og Tyskland,« siger Marie Storr-Paulsen.