The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20081227152958/http://ing.dk:80/artikel/86572-iltrigt-vand-i-oestersoeen-giver-torsken-nyt-haab
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Energi & miljø  /  Iltrigt vand i Østersøen giver torsken nyt håb
 

Hvad mener du?

 
Skal hjernedoping som Ritalin, Beta-blokkere og Provigil gøres lovlige til raske mennesker?



Deltag i debatten

Iltrigt vand i Østersøen giver torsken nyt håb

Torskebestanden i Østersøen får hjælp af iltrigt bundvand fra Nordsøen. Et togt med havforskningsskibet Dana har vist forhøjede iltkoncentrationer på torskens gydepladser, hvor dræbergopler desværre også klumper sig sammen.

Af Thomas Djursing,  tirsdag 18. mar 2008 kl. 13:51

Under en intens jagt på dræbergopler i Østersøen med havforskningsskibet Dana opdagede forskere fra DTU Aqua, at koncentrationen af ilt på bunden var langt højere end tidligere. Forskerne ser det som et tegn på, at tungt iltrigt havvand fra Nordsøen strømmer ind i Østersøen og giver fornyet håb til torsken, hvis æg udklækkes på Østersøens havbund.

Østersøen har en permanent lagdeling af vandsøjlen, der betyder, at der stort set aldrig udveksles ilt mellem havbunden og overfladen. Derfor sker al tilførsel af ilt til havbunden gennem indstrømning fra Nordsøen gennem de danske farvande, og i de sidste 20 år er indstrømningen kun sket to gange.

De sidste år har iltniveauet på havbunden været så lavt, at torskens æg og larver kun har overlevet i et af tre kendte gydeområder, nemlig Bornholmerdybet, trods lave iltmålinger i dette område. Men de seneste målinger ændrer det billede.

»Vi fandt ilt på de store dybder på hele linjen hen over Bornholmerdybet. En måling viste for eksempel 4 ml ilt på 90 meters dybde. Det har jeg ikke set før,« fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen, der har foretaget flere iltmålinger i området, som bekræfter at ilten er på vej.

Torskeæg kræver et iltindhold på minimum 2 ml for at overleve og målingerne viser, at zonen med et iltindhold på over 2 ml er steget fra 15 meters tykkelse til mellem 30 og 40 meters tykkelse.

Biologer frygter dræbergopler på gydepladser
Torsken kan dog vise sig at være truet af en helt anden fjende, nemlig dræbergoplen Mnemiopsis-ribbegoplen. Indtil videre er antallet af gopler ikke alarmerende i Østersøen, men de største koncentrationer findes i netop de områder, hvor torskene gyder.

Dræbergoplen er kendt for at spise fiskeæg og DTU Aqua har fundet meget små eksemplarer af goplerne. Det tyder på, at bestanden er voksende i øjeblikket.

»Antallet er gopler er ikke alarmerende, men vi ved ikke, hvordan de vil påvirke økosystemet, så at goplen er der, er i sig selv bekymrende. Derfor fortsætter vi overvågningen til efteråret i samarbejde med havforskningsskibe fra Polen og Tyskland,« siger Marie Storr-Paulsen.

RSS Kommentarer (3)
avatar

Hvad er ml ?

Af Jørgen Jakobsen, 19.03.2008 kl 01:12
Jeg har prøvet at Google ml, og får kun at det betyder milli liter.
Kan det virkelig være en brugbar måleenhed?
4 ml ilt ved overfladen bliver vel til 2 ml i ti meters dybde og 1 ml i 40 meters dybde eller hur.

Man har målt 4 ml ilt i bornholmerdybet. Det siger ikke så meget med mindre man kender dybets rumfang. Hvor meget er der for eksempel pr. kubikmeter eller liter?

Månstro man skulle revidere fangstmetoderne, da torsk ikke bare evner at have håb, men nyt håb ;)

Mvh / Jørgen
avatar

Re: Hvad er ml ?

Af Chris Kjær, 19.03.2008 kl 07:08
'ml' er ikke milliliter men milligram per liter, mg/l, Jeg gætter på, at der er tale om en forkortet forkortelse på samme måde som man i DK skriver 'km' på farttavlerne.

avatar

Østersøtorsken overlever

Af Torben Sønnichsen, 19.03.2008 kl 13:18
Såvel finske som svenske østersøforskere har kendskab til den omtalte dynamik, hvor iltholdigt bundvand kan give anledning til ekstraordinært store ynglerater for østersøtorsken. I 1992 udførte jeg sammen med disse forskere forsøg med udsætning af befrugtede torskeæg, fordi de vandmasser, hvor torskene leger og gyder ca 60 meter under havdoverfladen i mange år ikke havde den tiltrækkelige ilt- og saltholdighed for at torskesæden kunne befrugte torskeæggene.
Ca 50 fiskere strøg bugen på de netop fangne han og hun torsk og blandede æg og sæd i tønder med østersøvand tilsat middelhavssalt.
I løbet af 1 time kunne der fremstilles millioner af befrugtede torskæg som blev hældt ud i havet.
Året efter kunne man se en uventet tilgang af 1 års torsk.
Men det bedste er selvfølgelig at tilgangen af nordsøvand i år nu kan give anledning til en stor tilgang i 1-års torsk næste år.
Det ville være skønt hvis der var fiskeribiologer der som mig dengang arbejdede på at gøre Østersøen til et Ocean ranching område således at vi blot hjælper til med at øge naturens egenproduktion af de fiskearter der kan opformeres i Østersøen.
Pengene kunne skaffes via olieselskaberne idet de ved lov burde levere økonomi til opformering af fiskeyngel ligesom man gør i Norge.
mvh
Torben Sønnichsen

Eksterne links om klima

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.