Enige politikere: Faste fjernvarmeafgifter er »urimelige« og »tåbelige«

Varmeforsyningsloven skal laves om, så forbrugerne ikke skal betale skyhøje faste afgifter, mens de er gidsler hos fjernvarmeværkerne, lyder meldingen fra partierne på Christiansborg.

Af Marie Brogaard,  onsdag 14. jan 2009 kl. 12:26

Der er nødt til blive gjort noget ved de tårnhøje fast fjernvarmeafgifter, forbrugerne betaler. Det er der bred politisk enighed om. (Foto: wikimedia)

De meget høje faste afgifter på fjernvarme, som nogle forbrugere oplever, er urimelige overfor forbrugerne og miljøet, mener alle politiske partier, som gerne ser en ændring af varmeforsyningsloven.

»Det er helt klart uholdbart som det,« siger formand for det energipolitiske udvalg, Jens Kirk (V). Den holdning støtter både Dansk Folkeparti, Konservative, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

»Det er komplet uforsvarligt, at varmeforsyningsloven modvirker de energipolitiske mål. Der skal også være en gulerod ved at spare på varmen,« siger energipolitisk ordfører for Enhedslisten, Per Clausen.

Socialdemokraternes energipolitiske ordfører, Mette Gjerskov, mener også, at der må gøres noget. Det kan nemlig ikke nytte noget, at det er forbrugerne, der står med sorteper.

»Det skal ikke være ligegyldigt for folk om de sparer på varmen. Vi har som politikere ansvar for at forbrugere får en ordentlig pris,« siger hun.

Partierne drøfter problemet i løbet af vinteren og ifølge Per Ørum Jørgensen (K ) holdes der på nuværende tidspunkt flere møder næsten ugentligt omkring de forskellige problemstillinger, men det er ikke noget, der kan ændres fra den ene dag til den anden, siger han.

Investeringer i fjernvarmeværkerne, så de kan køre på biogas, et muligt initiativ til at få værkerne til at køre bedre og på den måde sænke de faste afgifter på varmen. Hvem der skal betale for det, er politikerne ikke enige om.

Uenighed om afskaffelse af tilslutningspligt
Men et spadestik dybere er der delte meninger om hvorvidt løsningen er biogas og investeringer i eksisterende værker, eller frit brændstofvalg og lukning af værker.

Venstre og Konservative, går ind for, at markedet skal have mere magt over efterspørgslen på fjernvarme. På længere sigt vil begge partier gøre valget af varmeforsyning helt frit.

»Så vidt muligt vil vi have, at der skal være frit brændstofvalg. Ophævelse af tilslutningspligt er et mål på længere sigt,« siger Per Ørum Jørgensen, energipolitisk ordfører for de konservative.

Det kræver også en ændring af varmeforsyningsloven. Ophævelse af tilslutningspligten i de områder, hvor det lokale fjernvarmeværk kører dårligst og derfor har meget høje faste afgifter, vil nemlig have store konsekvenser for værkerne.

En del af dem må højst sandsynligt gå i graven, hvis de ikke kan indhente underskuddet ved hjælp af faste afgifter. Problemet er, at betalingen af den gæld vil blive læsset over på forbrugerne i området.

Derfor mener Morten Messerschmidt ikke, at lukninger er en god løsning.

»Det løser ikke problemet. Gælden forsvinder jo ikke, så det er en uholdbar løsning, som også vil gå ud over forbrugerne,« siger han.

Regeringen: Staten skal ikke betale værkernes gæld
Per Clausen fra Enhedslisten mener, at det bør være statens opgave at være med til at betale gælden i værkerne, hvis de må lukke. Så det ikke skader forbrugerne, at der i sin tid blev lavet nogle dårlige investeringer i værker, som i virkeligheden ikke kan løbe rundt.

Det samme gælder efter hans mening, hvis der i stedet skal laves investeringer for at gøre værkerne up to date.

»Vi må være indstillet på, at det vil kræve samfundsmæssige investeringer. Vi har som samfund været med til at lave værkerne, så vi må sikre, at forbrugerne ikke står med en kæmpe gæld, når værket evt. lukker,« siger han.

Det afviser både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative dog.

»Statsstøtte giver skævvridning. Så de mindst effektive værker belønnes,« siger Per Ørum Jørgensen (K).

Nye værker skal bane vejen for mere biogas
SF og Dansk Folkeparti vil gerne se på, om de små værker kan kobles på nogle af de større værker.

Flere af partierne peger også på en mere offensiv satsning på biogas. Det vil kræve investeringer i de eksisterende værker, så de kan få afviklet deres brug af naturgas.

»Regeringens målsætning er, at man tredobler andelen af biogas i år 2020. Det skal gøres ved at bygge nye værker og supplere de eksisterende værker,« siger Per Ørum Jørgensen (K).

De nødvendige investeringer skal laves i et samspil mellem de offentlige myndigheder, landmændene og private virksomheder.

Der ligger omkring 78 problematiske barmarksværker i Danmark. De forsyner cirka 18.000 familier med fjernvarme, vurderer foreningen af danske energiforbrugere, Energiforbrugeren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Radikale Venstre.