The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090117004224/http://ing.dk:80/artikel/94882-enorm-dataopgave-forsinker-nye-pas-med-fingeraftryk
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Elektronik  /  Enorm dataopgave forsinker nye pas med fingeraftryk
 

Hvad mener du?

 
Skal vi forbyde al brug af kviksølv i Danmark?



Deltag i debatten

Enorm dataopgave forsinker nye pas med fingeraftryk

Opgaven med at indføre fingeraftryk i nye pas omfatter udstyr til 97 kommuner og 500 skranker, samt en løsning på at indfange data og lagre dem i et nyt pasregister. Politiet vil ikke garantere, at de nye pas er klar i år.

Af Birgitte Marfelt,  torsdag 15. jan 2009 kl. 10:43

Beslutningen om i juli måned at indføre pas med både billeder og fingeraftryk i chippen, bliver efter alt at dømme vanskeligt at gennemføre til tiden.

For netop nu kører en omfattende udbudsforretning med hardware og komplet udstyr til 97 kommuner og 500 skranker, og kontrakten bliver først underskrevet i løbet af foråret. Det bliver lavet som en rammeaftaleløsning, som kommunerne så kan betjene sig af.

Rigspolitiet har fået til opgave at gennemføre den nye EU-forordning om biometriske pas i praksis, det vil sige at skaffe det nye udstyr, der er nødvendigt for at kunne udstede passene.

»Det nye passystem skal fungere i kommunerne og i udenlandske repræsentationer. Det kræver, at vi etablerer en datafangstløsning til at håndtere det samt et nyt pasregister. Sådan en meget stor løsning har vi i øjeblikket i udbud, og 6 af de største it-leverandører herhjemme er prækvalificeret til at byde. Projektets budget er oppe i et 3-cifret millionbeløb,« siger vicerigspolitichef Peter Carpentier, der har ansvaret for bl.a. it-planlægning, -udvikling, -drift og forvaltning, -sikkerhed og registre.

Den præcise budgetsum holder vicerigspolitichefen dog for sig selv, indtil den endelige kontrakt er forhandlet på plads.

»Vi får tilbuddene hjem 23. februar. Så kommer leverandør-evalueringen og kontraktforhandlingerne. Så det kan blive vanskeligt at nå til juli,« forudser Peter Carpentier.

»Om det kan lade sig gøre inden for et år, afhænger af det tempo, hvormed leverandøren kan udvikle det. Vi ved, at der eksisterer løsninger i både Sverige og Norge og andre europæiske lande. Så meget afhænger af, om vi vil kunne anvende løsninger, der minder om de allerede eksisterende,« tilføjer han.

»Datafangstløsningen er en integreret løsning, som kommunerne kan købe til at tage dit billede, scanne aftrykket af to af dine fingre og på en stavepladeanordning modtage din underskrift.«

Bag datafangstløsningen ligger et helt nyt pasregister, der skal styre det og sørge for, at oplysningerne bliver leveret til pasleverandøren, der så indarbejder det i passet.

Ikke øget grænsekontrol
Peter Carpentier understreger, at der ikke samtidig er truffet beslutning om øget grænsekontrol. Det betyder, at fingeraftrykkene, der bliver lagt på en kontaktløs chip, ikke nødvendigvis bliver tjekket ved indrejse til et andet land.

»Hvis man vil tjekke ude i lufthavnen, at det er et rigtigt pas, så vil lufthavnen selvfølgelig have laserudstyr, der kan læse både fingeraftryk, billede og de grundoplysninger, som ligger om den enkelte i passets chip. Men der kommer ikke mere grænsekontrol, « siger han.

»At chippen nu også skal indeholde et fingeraftryk er bare et yderligt sikkerhedselement, som gør det endnu mere umuligt at forfalske danske pas, der med rigtig mange avancerede sikkerhedselementer i forvejen er i den absolutte superliga,« mener Peter Carpentier.

Folketinget: Nej til centralregister
De nye sikre pas vil heller ikke bringe Danmark i konflikt med nogen persondataregler, vurderer Peter Carpentier:

»Der bliver ikke lavet et centralregister. Det har Folketinget tidligere sagt nej til. Oplysningerne vil kun blive anbragt i passet, opbevaret i produktionssystemet i en begrænset periode, indtil det er nået sikkert frem til indehaveren og så slettet. Og hvis det en gang i fremtiden bliver scannet i lufthavnen, vil der bare komme billede, fingeraftryk og grundoplysninger op på skærmen. Det bliver oplysningerne ikke registret af,« fastslår Peter Carpentier.

RSS Kommentarer (15)
avatar

Inkompetance slår pas-systemet ihjel

Af Stephan Engberg, 15.01.2009 kl 13:03
og sådan får teknokraterne slået pas-systemet ihjel.
Mangen til inkompteance og bevidste løgne skal man lede længe efter.

En hurtig konkurrence - find 5 løgne i ovenstående.

Der bliver et centraltregister - det kan slet ikke undgås fordi ethvert punkt opsamler data.

Desuden har man allerede meldt ud at det er intentionen.

Det er i 100% konflkt med persondatalovgivningen. Både på datasiden og for så vidt angår state of technology.

Det biver MEGET mindre sikkert. Biometrisk identitetstyveri er baseret på blanko tredjepartsvidner i form af certificeret biometri. Den eneste måde at undgå det på er at sikre at man aldrig certifcieret biometri.

Det er ikke-interoperabelt, dvs. når systemet bryder sammen har man låst sig selv i en situation hvor man har blokeret for mulighederne for at opgradere.

Misbruget vil eskalere helt ud af kontrol og der er ingen måde at begrænse det på, når først man har fejldesignet systemet.

Dette er et overgreb og kan ikke karakteriseres som andet. Man overholder ikke Folketingets beslutninger, overhodler ikke gældende lovgivningen og lyver for både Folketinget og befolkningen.

Med sådan et Justitsministerium har vi ikke behov for terrorister. Inkompetance og bevidst magtmisbrug.

Vi taler kritisk infrastruktur - og når det først fejler erkendt er der ingen måde at lave recovery på. Det er uansvarligt.
avatar

Jeg skal i Netto...

Af Thomas Watts, 15.01.2009 kl 13:29
...efter mere staniol til at fore min hat, efter det debatindlæg fra Hr Engberg.

Det er tydeligt, at du ikke har andet end løsrevne udtalelser og dine egne konspirationsteorier at basere dine udtalelser på. Du aner intet om udbuddets detaljer, og da der ikke overhovedet leveres RAMMEAFTALE tilbud før 23. februar, som i sagens natur derefter skal forhandles, ja så er det nok lidt meget at have i munden at erklære, at "sådan bliver det".

Det er fint at være bekymret for store løsninger, der indeholder biometri, og det ER et kritisk område, der skal gennemarbejdes. Men derfra til at beskylde de involverede for kriminel adfærd, uden at have andet end egne "sådan ER det" formuleringer til grund... nej det er sgu useriøst - undskyld.
avatar

Re: Jeg skal i Netto...

Af Stephan Engberg, 15.01.2009 kl 15:08
Thomas

Nonsens. Du er for vant til at folk skyder fra hoften. Dette er et langt større problem end du bilder dig selv ind og der er konkrete argumenter på bordet.

Vi har været helt nede og analysere ICAO specifikationerne samt deltaget aktivt i forskningsarbejde omkring på hvordan vi løser udfordringerne uden at skabe problemerne.

Prøv f.eks. at se side 14 her - jeg var med i det Board som skrev denne for over 2 år siden.
http://www.securitytaskforce.e....pdf

Peter Carpentier lyver helt bevidst for at påvirke folkestemningen. Han ved bedre, men beslutningen træffes jo ikke af ham alene.

Tro ikke at nogen laver noget specielt for lille Danmark - de overfører bare de fejl som der er begået i de andre lande. Udbuddet beder ikke om andet, tværtimod beder man NETOP om det som man ikke må gøre.

At man begår fejl i UK og Holland betyder ikke at Danmark skal spilde skatteborgernes penge og underminere sikkerheden og retssikkerheden på at gentage fejlene.

Et problem er at embedsmandssystemet lyver for politikerne og tvinger dem til at træffe beslutninger i blinde istedet for at udrede mulighederne.

Det er præcis så slemt som jeg tilkendegiver ovenfor.
avatar

Sprogbrug

Af Lars Persson, 15.01.2009 kl 15:34
Kære Stephan!
Jeg bliver lidt trist af at læse dit muligvis velbegrundede og korrekte indlæg.
Det der gør mig trist er at du bruger så mange beskyldninger og ubehagelig ord såsom "nonsens".
Når noget er ubehageligt skyder man det fra sig.
Det er muligt at du har ret, men det eneste jeg har lyst til efter at have læst dit indlæg er aldrig mere at læse noget fra dig.
Et pænt og modificeret sprogbrug er noget der kan læres, og hvis du virkelig brænder for en sag kunne du evt. overveje om dine sproglige virkemidler kunne være mere vindende for din sag.
Med venlig hilsen
Lars
avatar

Re: Sprogbrug

Af Michel Berggren, 15.01.2009 kl 16:03
Tjah, det sjove ved det hele er at Stephan tilsyneladende har misforstået den her passag.

Det dokument han henviser til er ret interessant, men har ikke noget med sagen at gøre.

De biometriske data på passet skal bruges til at forbinde to fysisk tilstedeværende entiteter - person og pas - ikke identificere nogen på nettet el lign. Den verifikation kan foretages af en simpel håndscanner der kan læse fingeraftryk og "snakke" med passets chip - den har ikke brug for at kunne snakke med det omtalte pasregister.

M

avatar

Re: Re: Sprogbrug

Af Lars Kristian Lundin, 15.01.2009 kl 16:32
"De biometriske data på passet skal bruges til at forbinde to fysisk tilstedeværende entiteter - person og pas - ikke identificere nogen på nettet el lign. Den verifikation kan foretages af en simpel håndscanner der kan læse fingeraftryk og "snakke" med passets chip - den har ikke brug for at kunne snakke med det omtalte pasregister."

En så simpel løsning beskytter ikke mod et falskt pas, fordi en motiveret kriminel kan stjæle et fingeraftryk, og både sætte det i et falskt pas og på sin egen finger, se f.eks. her:
http://www.theregister.co.uk/2...ted/

Forfalskningen af passet bliver derimod vanskelig, hvis passets information (evt. via en god checksum) bliver verificeret hos den udstedende myndighed. Og det forudsætter et register (i det mindste med checksummer) hos pasudstederen - samt at alverdens pas-kontroller har sandtidsadgang til registret så de kan verficere informationen (checksummen) for de pas, der skal kontrolleres.

avatar

Re: Re: Re: Sprogbrug

Af Michel Berggren, 15.01.2009 kl 16:46


En så simpel løsning beskytter ikke mod et falskt pas, fordi en motiveret kriminel kan stjæle et fingeraftryk, og både sætte det i et falskt pas og på sin egen finger, se f.eks. her:
http://www.theregister.co.uk/2...ted/


Ja, det ville ret enkelt kunne lade sig gøre hvis det er et fysisk fingeraftryk der er i passet, men det er jo lagret på chippen.


Forfalskningen af passet bliver derimod vanskelig, hvis passets information (evt. via en god checksum) bliver verificeret hos den udstedende myndighed. Og det forudsætter et register (i det mindste med checksummer) hos pasudstederen - samt at alverdens pas-kontroller har sandtidsadgang til registret så de kan verficere informationen (checksummen) for de pas, der skal kontrolleres.


Jeg tror at du kan være ganske sikker på at der vil blive lavet et register over hvilke pas der udstedes - det tror jeg faktisk at man altid har gjort ;-)

Det er dog stadigvæk et spm om at verificere om det er et ægte pas og at personen der står med det i hånden matcher.

M
avatar

Re: Sprogbrug

Af Stephan Engberg, 15.01.2009 kl 17:41
Alle - måske var det en ide at sætte sig en smule mere ind i spørgsmålene førend man gætter sig frem?
Det er langt mere komplekst end som så.

F.eks. er hovedårsagen til at US opsamler fingeraftryk ved grænsen offcielt eksternt terrorister, solgt internt som beskyttelse mod illegale meksikanske grænseoverløber og bagved reelt mistro til ANDRE LANDES id-udstedende myndigheder (dels Afrika og dels f.eks. Kina og Rusland).

Alle disse hensyn skal inkluderes - det drejer sig ikke om så simple spørgsmål.

US opsamler allerede alle registeringer og de er allerede misbrugt i Irland til at bygge et register op baglæns.

@ Lars

Beklager, men at ødelægge vores passystem er et afgørende skridt. Der ligger ikke et demokrati på den anden side. Den nærmeste analogi til situationen i dag er Tyskland i starten af 30erne. Der sov man i timen - og betalte prisen. Vi er ikke blevet klogere - som man siger Any time has a tendency to live up to its most sinister potential.

@ Michael

Du har ikke fat i problemet. For det første er der ikke længere forskel på online og offline - og pas i denne form kan i øvrigt SLET ikke bruges online.

"De biometriske data på passet skal bruges til at forbinde to fysisk tilstedeværende entiteter"

Fint, så gør det - UDEN at fingeraftrykket forlader passet. Der er intet galt i at validere at man har en identitet og nationalitet - problemet er at man åbner op for en endeløs strøm af forskellige kriminelle trusler med en model uden sikkerhed som denne.

I sidste ende bygger sikkerheden på kun 2 ting.
a) At man har en sporbar validering som kan BESKUES af en kompetent person ikke er ved at blive udsat for bioemtrisk forfalskning. Collect and match ON CARD er den eneste måde at gøre dette på.
b) At du kan LUKKE for dine nøgler når du mister passet.


I sidste ende er det fysiske pas fuldstændigt ligegyldigt og faktisk det svageste led. Det er NØGLERNE som er styrende.

avatar

Stop debatten og kig her...:

Af Christian Christiansen, 15.01.2009 kl 17:53

http://hackaday.com/?s=passpor...port

Jeg håber de fine politikere ved hvad de gør og ikke render ud og køber et usikkert system...
avatar

Mere fokus på essensen

Af Stephan Engberg, 15.01.2009 kl 18:04
Virkeligheden er åbenbart for hård for nogen som kun ser verden gennem den nære forhistories briller. Der er også derfor at bobler har en tendens til at gentage sig - folk glemmer virkeligheden og drømmer med lukkede øjne.


Prøv f.eks. at se et par hurtige links
http://www.enews20.com/news_EU...html
http://www.metal-archives.com/...d0ef

Problemet er ikke bare en eller anden imaginær totalitær trussel, interesserne i at kontrollere og angrbe mennesker kommer fra mange kanter.
avatar

Du raser mod stormen

Af Thomas Watts, 15.01.2009 kl 18:37
Ja det er korrekt alt sammen. Der er instanser i verden, der lever af at registrere os. Sådan har det altid været, sådan vil det altid være. Velkommen til overfladen. De har fået en ny form for registrering af dig og mig, som de kan føje til deres i forvejen temmelig komplette database.

Biometri ER et seriøst emne, da man, hvis data manipuleres på et "lavt" nok plan, ikke bare få nye fingeraftryk. Det logiske svar er, at da man som dansker er registreret i hoved og dertil-indrettet, så vil et misbrug kun kunne finde sted een gang. Et efterfølgende brug af id med de biometriske data må så automatisk hejse et flag, så der skal et ekstra niveau af identifikation til med øget opmærksomhed fra modtagerens side.

Ja, der er problemer. Alle der kan læse artikler med et lixtal over 3 og har lidt IT interesse kender og kan gennemskue problemerne. Og nej, du får det ikke stoppet med en betænkning fra selv et udvalg nedsat af EU.

Velkommen til den (sørgelige) del af den virkelige verden, hvor der er folk, der lever med beslutninger, de ikke kan styre. Udbuddet er heldigvis ikke nær så slemt som du portrætterer det, og der er tænkt ret nøje over registrering, dataopbevaring og kommunikation etc.

Dette tilbud handler primært om at implementere en kendt løsning (ikke dermed sagt "kopiere"), og tilpasse den danske forhold (bl.a. persondatalovgivning), og man må håbe, at hvem der end vinder opgaven, har en ordentlig sikkerhedsarkitekt på holdet.

At selve grundlaget for teknologien ikke er sikker nok, er der ganske enkelt intet at gøre ved nu. Sørgeligt men sandt.

Grundlaget for det hele ligger der allerede, og DK følger trop, for ellers kan vi ikke få lov at rejse i nær fremtid. Det hedder pragmatisme. Det gør nogle gange ondt på de, der gerne så alt lavet ordentligt, sikkert og etisk forsvarligt - men verden er ingen af delene, desværre.

Betænkninger er fine, men nogle gange er løbet kørt (i første omgang), og der skal blod på banen, før beslutninger tages op til revision.
avatar

Re: Du raser mod stormen

Af Stephan Engberg, 15.01.2009 kl 22:49
Korrekt. Jeg går imod strømmen - fordi det er nødvendigt og fordi nogen er nødt til at tage det ansvar.

Nej, der er IKKE tænkt over aspekterne fordi så var det ikke udformet som der er. Man tilpasser ikke en pind og det er ikke en "kendt løsning" på noget.

ICAO var noget elendigt bras fra dag 1, vil aldrig blive en løsning på noget og er kritiseret til sokkeholderne hele vejen.

Det var det for 4 år siden og det er det stadig i dag.
http://ing.dk/artikel/60866-ek...ICAO

Teknokraterne har ignoreret alle sikkerheds- og principhensyn. De VIL have en magtkoncentration fuldstændigt ude af proportioner med hvad der kan beskyttes eller gavne noget formål i samfundet. Selvfølgelig stærkt støttet af de kommercielle spillere og lobbyister med sugerøret i borgernes skattelommer uden hensyn til konsekvenserne.

Det er og forbliver uforsvarligt og uansvarligt.

Problemet er er når man først har indført biometrisk overvågning, kan du glemme alt som sikkerhed - for både borger og system. Det er en dør som fører til et stadigt mere ustabilt samfund.

Det er anderledes i dag end for 10 år med overgangen fra det analoge til det digitale fordi her eskalerer sikkerhedsproblemerne ud af kontrol.

Det gælder både for demokrati og markeder - fordi deres forudsætninger bryder sammen. Et demokrati uden frie borgere er en selvmodsigelse. Et marked uden forbrugere i førersædet ligeledes.

Skal man acceptere denne ligesom man accepterer andre dårlige tiltag? Nej - intet er vigtigere end personlig identitet - vi er helt nede på Grundlovsplan og røre ved og underminere selve fundamentat i samfundet.

Man er hvad man vil kæmpe for. Pragmatikere er snyltere og kujoner som bilder sig ind at de står uden ansvar. Ligesom medløberne i Tyskland i 30erne uden hvilke Hitler aldrig kunne have fået og beholdt magten.

avatar

Re: Re: Du raser mod stormen

Af Michel Berggren, 16.01.2009 kl 01:01
Jeg må indrømme at jeg er en anelse forvirret. Du mener tilsyneladende at de nuværende tiltag er et totalitært komplot der har til formål at kontrollere befolkningen, men er dog utilfreds fordi det kan snydes ?

Alternativet kunne naturligvis være at du mener at man skal have en entydig identifikation der ikke kan svindles med, men som samtidig er en præcis identifikation af enhver person.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om du foretrækker totalt kaos eller fuldstændig kontrol.

M

PS. Blot så der ikke går kludder i din registreringer, så er mit navn Michel, ej Michael.
avatar

Re: Mere fokus på essensen

Af Michel Berggren, 16.01.2009 kl 01:39
jeg håber at du er klar over at det første link handler om ikkeEU borgere, samt at det andet er hvad USA overvejer.

Ingen af dem er altså relevante mht biometriske data i danske pas.

M
avatar

Fokus på essensen - de stjæler vores pas

Af Stephan Engberg, 16.01.2009 kl 08:45
@ Michel

Prøv at lige sarkasmen lidt til side. Det er i orden at man ikke har sat sig ind i spørgsmålene, men så bør man være en anelse mere ydmyg.

Befolkningen "snydes" både fordi ICAO ikke kan understøtte et demokrati OG fordi ICAO ikke forhindrer kriminalitet - tværtimod fremmer den andre former for kriminalitet (f.eks. bliver det meget nemt at stjæle identitet og opsamle data). Befolkningen og samfundet taber både på gyngerne og karuselerne.

Ingen grund til at bruge et udtryk som "totalitært" - det vedrører en politisk konstruktion hvor der formelt kun er en magt. Problemet ligger i teknokratiet - i embedsmandssystemet - som koncentrerer magt hos dem selv uden formål eller blik for de stærkt og ENSIDIGT destruktive konsekvenser.

Omkring kilderne. Du mister dit pas fordi US teknokratiet via US-Visit insisterede på at udlændinge skal bruge biometri og den danske stat ikke kæmpede for danskernes rettigheder. Den danske stat har svigtet og agerer nu stik-i-rend-dreng for at tvinge det ned i halsen på borgerne. Kræfterne for at misbruge det strømmer til - teknokratiet, "DF"-typerne, de kommercielle - alle med egne interesser og agendaer.

Du rammes som rejsende og afpresses, men ingen ønsker direkte at tage problemet op indenlands fordi der IKKE ER TILSLUTNING I NOGET LAND inkl. US og UK.


Ja - alternativet er præcis som du siger. Vi skal have bedre pas grundet forfalskning, Men med 2 forskellige mulige ambitionsniveauer - INGEN MÅ udveksle det vi kalder ikke-tilbageførbare nøgler og dermed SLET ikke biometri.

Spørgsmålet er om vi kalder grænseovergangen så speciel at vi i det hele taget MÅ kræve identifikation her - at man ikke BØR er indiskutabelt.

I det laveste og kortsigtede ambitionsniveau skal vi have en simpel model som via on-card biometrics visuelt inspekterbart binder f.eks. en digital signatur til dig. Det fysiske pas er reelt overflødigt men vil være med i en overgang.

I et højere ambitionsniveau fokuserer man ikke på HVEM du er, men på din STATUS, dvs. at bevise aspekter af dig. Det indebærer både positive beviser, f.eks. Statsborgerskab, VISUM og det vi kalder negative beviser, f.eks. at du IKKE er eftersøgt.

Den sidste er lidt mere kompleks fordi du har flere specialhensyn - f.eks. at du forlader landet igen hvilket igen kræver et ansvarlighedsbevis (betinget identifikation) hvis du IKKE overholder aftalen. Dvs. du har behov for samme niveau af sporbarhed og synlig verifikation af bindingen mellem pas og din krop.

Model 1 kan reelt KUN bruges til grænseovergange og vil ikke skabe værdi i samfundet bredere. Vores hovedproblem er IKKE at identificere, men at UNDGÅ identifikation og stadig opretholde sikring mod kriminalitet.

Men model 2 er lidt mere krævende og forsinkes af teknokrater som ikke interesserer sig for samfundets behov. Det er den bredere model som skal kunne rumme alle samfundstransaktioner.

Pas er et såkaldt breeder-dokument,dvs. det bruges som grundid til at skabe afledt id.



Målet er kendt og ikke defineret af mig. Vi ønsker Frihed under Ansvar, dvs. at du som mennesker er frit til at agere i et åbent samfund så længe du ikke forbryder dig mod andres rettigheder.

Men at du i den givne situation - tilpasset de lokale forhold - KAN gøres ansvarlig for lovovertrædelser. Vel og mærket uden det skaber kriminalitet ved at skabe en masse ubeskyttede databaser og kontaktpunkter som altid tager kontrollen fra borgeren og blokerer for både innovation og sikring.

Det som Justitsministeriet går efter kan bedst betegnes som Ansvar uden hverken frihed eller sikkerhed mod hverken interne eller eksterne kriminelle.

Nu er Bush af vejen - så er det på tide at begynde at rydde op efter den næsten endeløse stribe af fejl som blev begået under hans tid som præsident. Men teknokraterne har lugtet blod - de elsker den magt som f.eks. ICAO-tiltag indebærer.

Det er set før og vil blive set igen. Og man skal vælge de nødvendige kampe.

Det er IKKE i orden at de stjæler vores pas og ikke tilbyder et ansvarligt alternativ.

Gratis nyhedsbrev om elektronik

 

Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag


E-mail-adresse:
 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.