Opgaven med at indføre fingeraftryk i nye pas omfatter udstyr til 97 kommuner og 500 skranker, samt en løsning på at indfange data og lagre dem i et nyt pasregister. Politiet vil ikke garantere, at de nye pas er klar i år.
Beslutningen om i juli måned at indføre pas med både billeder og fingeraftryk i chippen, bliver efter alt at dømme vanskeligt at gennemføre til tiden.
For netop nu kører en omfattende udbudsforretning med hardware og komplet udstyr til 97 kommuner og 500 skranker, og kontrakten bliver først underskrevet i løbet af foråret. Det bliver lavet som en rammeaftaleløsning, som kommunerne så kan betjene sig af.
Rigspolitiet har fået til opgave at gennemføre den nye EU-forordning om biometriske pas i praksis, det vil sige at skaffe det nye udstyr, der er nødvendigt for at kunne udstede passene.
»Det nye passystem skal fungere i kommunerne og i udenlandske repræsentationer. Det kræver, at vi etablerer en datafangstløsning til at håndtere det samt et nyt pasregister. Sådan en meget stor løsning har vi i øjeblikket i udbud, og 6 af de største it-leverandører herhjemme er prækvalificeret til at byde. Projektets budget er oppe i et 3-cifret millionbeløb,« siger vicerigspolitichef Peter Carpentier, der har ansvaret for bl.a. it-planlægning, -udvikling, -drift og forvaltning, -sikkerhed og registre.
Den præcise budgetsum holder vicerigspolitichefen dog for sig selv, indtil den endelige kontrakt er forhandlet på plads.
»Vi får tilbuddene hjem 23. februar. Så kommer leverandør-evalueringen og kontraktforhandlingerne. Så det kan blive vanskeligt at nå til juli,« forudser Peter Carpentier.
»Om det kan lade sig gøre inden for et år, afhænger af det tempo, hvormed leverandøren kan udvikle det. Vi ved, at der eksisterer løsninger i både Sverige og Norge og andre europæiske lande. Så meget afhænger af, om vi vil kunne anvende løsninger, der minder om de allerede eksisterende,« tilføjer han.
»Datafangstløsningen er en integreret løsning, som kommunerne kan købe til at tage dit billede, scanne aftrykket af to af dine fingre og på en stavepladeanordning modtage din underskrift.«
Bag datafangstløsningen ligger et helt nyt pasregister, der skal styre det og sørge for, at oplysningerne bliver leveret til pasleverandøren, der så indarbejder det i passet.
Ikke øget grænsekontrol
Peter Carpentier understreger, at der ikke samtidig er truffet beslutning om øget grænsekontrol. Det betyder, at fingeraftrykkene, der bliver lagt på en kontaktløs chip, ikke nødvendigvis bliver tjekket ved indrejse til et andet land.
»Hvis man vil tjekke ude i lufthavnen, at det er et rigtigt pas, så vil lufthavnen selvfølgelig have laserudstyr, der kan læse både fingeraftryk, billede og de grundoplysninger, som ligger om den enkelte i passets chip. Men der kommer ikke mere grænsekontrol, « siger han.
»At chippen nu også skal indeholde et fingeraftryk er bare et yderligt sikkerhedselement, som gør det endnu mere umuligt at forfalske danske pas, der med rigtig mange avancerede sikkerhedselementer i forvejen er i den absolutte superliga,« mener Peter Carpentier.
Folketinget: Nej til centralregister
De nye sikre pas vil heller ikke bringe Danmark i konflikt med nogen persondataregler, vurderer Peter Carpentier:
»Der bliver ikke lavet et centralregister. Det har Folketinget tidligere sagt nej til. Oplysningerne vil kun blive anbragt i passet, opbevaret i produktionssystemet i en begrænset periode, indtil det er nået sikkert frem til indehaveren og så slettet. Og hvis det en gang i fremtiden bliver scannet i lufthavnen, vil der bare komme billede, fingeraftryk og grundoplysninger op på skærmen. Det bliver oplysningerne ikke registret af,« fastslår Peter Carpentier.
En så simpel løsning beskytter ikke mod et falskt pas, fordi en motiveret kriminel kan stjæle et fingeraftryk, og både sætte det i et falskt pas og på sin egen finger, se f.eks. her:
http://www.theregister.co.uk/2...ted/
Forfalskningen af passet bliver derimod vanskelig, hvis passets information (evt. via en god checksum) bliver verificeret hos den udstedende myndighed. Og det forudsætter et register (i det mindste med checksummer) hos pasudstederen - samt at alverdens pas-kontroller har sandtidsadgang til registret så de kan verficere informationen (checksummen) for de pas, der skal kontrolleres.
Få Ingeniørens nyhedsbrev med nyheder, blogs og internationale historier om elektronik. Udsendes hver mandag