Nødspor skal ombygges totalt for at klare presset fra bilister

Transportministerens plan om at give bilister grønt lys til nødsporet på Helsingørmotorvejen kræver en kostbar opgravning og ombygning. Vejens asfalt er nemlig for tynd og smider man mere ovenpå ødelægges vejens profil.

Af Kent Krøyer,  torsdag 15. jan 2009 kl. 11:42

Det er fristende at tænke på nødsporet, når bilkøerne går i baglås i myldretiden. Men nødspor er ofte bygget med et tyndt lag asfalt, der ikke holder til tæt eller tung trafik. (Foto: Wikipedia)

Regeringens plan om at inddrage Helsingørmotorvejens nødspor til myldretidstrafikken viser sig at kunne blive ekstremt kostbar.

»Hvis man skal bruge nødsporet på den gamle Helsingørmotorvej, så skal hele nødsporet graves op og bygges igen. Der er for tynd asfalt, og man kan ikke bare lægge mere ovenpå, for så passer vejens profil ikke mere,« siger afdelingschef Preben Mikkelsen fra Cowi Consult.

»På nogle motorveje kan det godt lade sig gøre. For eksempel er nødsporet på motorvej M3 bygget stærkt nok til at bære trafikken. Men Helsingørmotorvejen er gammel. Dens nødspor vil ikke kunne holde til belastningen, selv ikke med en begrænsning til den lette trafik med almindelige personbiler,« siger han.

Ideen, som er en del af regeringens femårige satsning på intelligente trafikløsninger til 600 millioner kroner, går i første omgang ud på at bruge såkaldt intelligente skiltning.

De lysende skilte skal lede en del af trafikken ud i nødsporet, når bilkøerne begynder at blokere motorvejen for alvor. Det vil kunne afvikle en del af presset på den hårdt belastede motorvej, som er en flaskehals hver eneste morgen og eftermiddag i myldretiderne.

Men skiltene skal også være i stand til at dirigere færdslen væk fra nødsporet hurtigt, hvis der sker en ulykke, og ambulancer skal hurtigt frem.

Falck frygter propper i nødsporet
Og lige præcis den ide er tæt på at være dødfødt. Redningschef i Falck Jørgen Mieritz har udtalt til nyhedstjenesten Ritzau, at hans erfaring er, at bilerne hober sig op, når der sker en ulykke. Derfor vil det næppe kunne lade sig gøre at tømme nødsporet, når det bliver nødvendigt.

Men Helsingørmotorvejen er allerede udvalgt som forsøgsområde, oplyses det fra Transportministeriet. De nærmere detaljer i planen er dog ikke på plads endnu.
De skal udarbejdes i Vejdirektoratet, som heller ikke er klar til at udtale sig for nuværende.

Cowi-ekspert: Drop nødsporet og byg helt ny vejbane
Preben Mikkelsen fra Cowi vil ikke prøve at skønne, hvor meget det vil koste per kilometer at ombygge nødsporet med ny fundamentering, nye asfaltlag og intelligent skiltning. Men han henviser til, at der findes erfaringer fra Øresundsmotorvejen ved Fields, hvor nødsporet blev gravet op og bygget om.

»Problemet med Helsingørmotorvejen er jo, at der ikke er plads nok til udvidelser. Men hvis man virkelig vil grave Helsingørmotorvejens nødspor op, så vil det være hensigtsmæssigt at overveje, om ikke man i stedet skulle bygge det om til et ekstra, almindeligt spor frem for et intelligent nødspor. Man må overveje, om det er de penge værd i forhold til den øgede trafikafvikling,« siger Preben Mikkelsen.