Mikrohånd kan bane vejen for trådløs kirurgi

Et nyt mikrogriberedskab på størrelse med et støvfnug kan allerede fange celler.

Af Marie Brogaard,  torsdag 15. jan 2009 kl. 16:01

Det nye mikrogriberedskab behøver ingen elektriskeledninger og kan derfor let tage cellerprøver inde i kroppen. (Foto: T. G. Leong og C. L. Randall, Gracias Laboratory, Johns Hopkins University)

Amerikanske forskere har udviklet et trådløst griberedskab, som er mindre end en støvpartikel.

Det mikroskopiske redskab styres ved hjælp af magnetisme, temperatur og biokemiske stoffer, skriver forskerne bag opfindelsen i det videnskabelige magasin PNAS.

Forskerne håber, at det med tiden vil kunne blive et kirurgisk redskab, når lægerne skal diagnosticere sygdomme eller give behandling.

»Dette er et vigtigt første skridt i skabelsen af et nyt sæt biokemisk påvirkelige kirurgiske redskaber i mikro- og nanostørrelse, som kan gøre det nemmere for læger at diagnosticere sygdomme og styre behandlingen på en mere effektiv vis,« siger David H. Gracias, som har ledet projektet på John Hopkins Universitetet, til sciencedaily.com.

I dag er læger, som skal opsamle væv inde i en patient, nødt til at bruge mikrogribere, som er styret via ledninger. Det gør arbejdet meget mere besværligt og omfattende.

Høj temperatur får griberen til at gribe
Mikrogriberedskabet måler omkring en tiendedel af en millimeter og er formet som en hånd med fingre.

Leddene i fingrene er lavet af en blanding af kobber og krom. Det ville normalt få leddene til at krølle sammen, hvorefter griberen ville lukke lige som en hånd, der griber en bold.

Derfor har forskerne tilsat polymer, som afstiver kobber og kromblandingen. På den måde kan forskerne navigere rundt med mikrogriberen uden, at den lukker i.

Griberen bliver lavet ved hjælp af fotolitografi, på samme måde som man laver computerchips.

Overfladen belægges med nikkelholdigt guld. På den måde kan forskerne ved hjælp af en CT-scanner se, hvor i kroppen det mikroskopiske gribeinstrument befinder sig.

Når mikrogriberen når frem til det sted, hvor der skal tages en vævsprøve, kan den lukkes på to måder.

Enten ved at ændre temperaturen omkring den til 40 grader eller ved at tilsætte et ugiftigt biokemisk stof.

Begge dele blødgør polymeren, hvorefter griberen lukker sig om sit mål.

Ind til nu er det lykkedes forskerne at tage vævsprøve af kvægblærer, at flytte en farvet vanddråbe rundt mellem gennemsigtigt vand og pille dyreceller ud af en celleklump.

Cellerne levede stadig efter 72 timer.