Fundet af methan på Mars er en af de seneste år største opdagelse fra Mars. Hvad enten det stammer fra liv eller geologiske processer, så ændrer det radikalt ved opfattelsen af Mars som en død planet.
Mars har hidtil været anset for et koldt og ensomt sted uden liv af nogen former, i hvert tilfælde på overfladen.
Samtidig har det set ud til at Mars har været koldt og tørt i milliarder af år, med en atmosfære der er så tynd, at flydende vand på overfladen hurtigt vil forsvinde.
Men alt det er ændret nu.
På pressemødet i går aftes, torsdag, præsenterede Nasa detaljerne om fundet af methan på Mars.
Opdagelsen er foretaget via Nasas infrarøde teleskop og W.M. Keck telekopet på Mau Kea på Hawaii. Ved hjælp af spektrometerobservationer har man fundet tre karakteristiske spektrallinier som definerer methan.
»Methanen bliver hurtigt ødelagt i Marsatmosfæren på forskellige måder. Så vores opdagelse af en betydelige methansky på den nordlige Marshalvkugle i 2003, viser en forsat proces som frigiver gassen,« siger Michael Mumma fra Nasa’s Goddard-rumcenter, der er førsteforfatter på artiklen i Science Express om fundet.
Methan består af fire brintatomer bundet til et kulstofatom og er hovedbestandelen af naturgas på jorden. Forskere der søger efter liv på Mars er meget interesseret i disse data, da det på Jorden er organismer der frigiver store dele af Jordens methan når de fordøjer næringsstoffer.
»Lige nu har vi ikke nok information til endeligt at afgøre om methanen skyldes biologiske processer, geologiske processer eller måske begge dele. Men fundet fortæller os at Mars er i live, i det mindste i geologisk betydning. Det er som om Mars udfordre os og siger – ’Hallo – prøv at finde du af hvad dette betyder?,« siger Michael Mumma.
Liv kan have gemt sig i millioner af år
Hvis det er mikroskopisk liv som danner methanen, så bliver den formodentlig frigjort langt nede under Marsoverfladen, hvor det er varmt nok til, at der kan findes flydende vand. Flydende vand er nemlig en betingelse for, at der kan eksistere liv som vi kender det.
På jorden findes der organismer der lever flere kilometer under jorden ved Witwatersrand Basin i Sydafrika.Disse organismer lever at brint.
Michael Mumma mener, at der måske findes tilsvarende organismer på Mars. Disse organismer kan have overlevet i millioner af år under permafrostlaget, hvor vandet er flydende, stråling levere energi og kuldioxid lever kulstoffet.
Hvis gasser som methanen ophober sig i disse områder, kan den engang imellem blive frigivet til atmosfæren via revner som åbner sig i varme perioder.
Geologiske processer kan også være en forklaring
Methanen på Mars kan dog også være skabt ved geologiske processer, enten i dag eller for længe siden. På Jorden er det omdannelsen af jernoxid som skaber methanen. På Mars kan en lignende proces finde sted via vand, kuldioxid og planetens indre varme.
Methanlommerne er fundet over områder hvor der også findes tegn på tidligere is eller flydende vand. På den nordlige halvkugle er det området Arabia Terra, Nili Fossae område, og det sydøstlige område af Syrtis Majo. Syrtis Majo er en gammel vulkan der er omkring 1.200 kilometer i diameter.
Isotopmålinger skal afgøre om der er liv
En metode til at afgøre en det er livsformer det har dannet denne methan er ved at måle isotopforholdene.
Isotoperne fra et element har forskellige kemiske egenskaber, og livsformer benytter normalt den lettere isotop, mens den tungere er deuterium.
Methan og vand der er frigivet fra liv på Mars vil vise et typisk forhold for brint- og kulstofisotoper, hvis de skyldes liv, det vil fremtidige Mars missioner, som f.eks. Mars Science Laboratory være em til at afgøre.