Topskattelettelser dræber iværksætteri
Det er regeringens erklærede mål at styrke Danmark som iværksætternation, og bringe os op i den globale top 3. Vi er nu nr. 9, og jeg er sikker på at vi ikke er på vej mod toppen, snarere tværtimod.
Topskattelettelser vil fastholde højtlønnede og veluddannede i deres gode faste og vellønnede jobs, hvor de får glæde af lettelsen i topskatten. Det er netop disse veluddannede som Danmark har brug for opgiver deres faste job, og kaste sig ud i livet som initiativrige iværksættere. Men alle ved jo, at det tager mange år som iværksætter, før man atter tjener så meget, at man når op i topskattekategorien.
I 90’erne var der en meget fornuftig ordning, hvor netop denne kategori af iværksættere kunne få et eller flere års stipendium, hvis de droppede deres gode lønmodtagerjob, og satsede på et liv som iværksætter.
Hvis regeringen vil skabe ny dynamik i samfundet, er det en langt bedre idé at søsætte en ny stipendieordning i stedet for de påtænkte multimilliarder til topskattelettelser.
An eye for ideas
Claude Teisen-Simony





