Topskat har intet med iværksætteri at gøre. Hvis staten ønsker at øge iværksætteri skal den ændre holdning fra ”at gevinsten tilhører staten, mens tabet er dit eget problem”, til samme holdning som den har til lotto, ”lille indsats, chance for stor gevinst”.

at Claude har et Topskattetema kørende.

Tænk lidt mere langsigtet Claude....samfundet vil på sigt indrette sig på en mere fornuftig beskatning af arbejde, ligesom der på sigt kommer flere potentielle iværksættere, fordi laver topskat vil gøre det rentabelt at studere lidt mere.

Hvor mange gange har jeg ikke siddet sent om aftenen i flere år og overvejet om det stadig var værd at bruge tiden på mit garagefirma, når hver eneste tjent krone blev beskattet med 62% ? Det holdt hårdt at overbevise sig selv om, at 6 timers søvn om natten og ingen weekender var sjovt.

Jeg holdt ud, og nu er det vokset så stort, så jeg har opgivet lønarbejdet og koncentrerer mig om udviklingen af firmaet. Jeg kan glimrende forestille mig, at der er iværksættere, som er mindre stædige end jeg og som måske jorder en god ide pga. den høje topskat, som forhindrer et rimeligt udbytte i starten. Det er jo ikke alle ideer, der begynder med at give underskud.

Lige præcis! Jeg forstår ikke hvad Claus vil med alle sine indlæg men din historie viser netop det modsatte. Det er jo langt fra alle iværksættervirksomheder der er opstået ved at bagmanden har sagt sit job op fra dag ét og derefter 100% har fokuseret på det nye.

Hvis regeringen vil skabe ny dynamik i samfundet, er det en langt bedre idé at søsætte en ny stipendieordning i stedet for de påtænkte multimilliarder til topskattelettelser.

Det er klart, at hvis pengene gives mere målrettet, så er vi sikker på, at de går til iværksættere.

Topskattelettelser, vil derimod meget nemt ende i forbrug. Førhen, vil de være blevet investeret i aktier, og havde dermed givet gevindst til samfundet, men denne tid er forbi.

Den senere tid har vist med al tydelighed vist at investering i aktier ikke giver noget som helt til samfundet, kun til de mennesker der hopper af spiralen i tide.
Øget forbrug gavner samfundet betydeligt mere, dog helst med forbrug af indenlandske varer.

I sin tid, i 1970-1980'erne, dengang Socialdemokratiet var King of The Hill og alting var bare var majet bedre, havde man marginalskatter på 106%; se det var tider med masser af iværksætteri --- eller hvad??

Jeg har svært ved at se sammenhængen mellem topskat og iværksætteri.

Jeg har også svært ved at se at skattesystemet skal indrettes så dem som laver (og dermed yder) mest for samfundet også skal straffes mest. jeg har endnu mere svært ved at se at det skal ske fordi nogle få iværksættere så måske vil give sig i kast med noget. Men når det begynder at gå godt, så vil de også blive beskattet med det høje takst.

Iøvrigt er det femte indlæg mod lettelser i topskatten. Dem som gerne vil beholde topskatten er nok dem som ikke betaler topskat...

Vh Troels

Dem som gerne vil beholde topskatten er nok dem som ikke betaler topskat...

ellr Dem som får deres løn fra skatten :-)

Jeg har også svært ved at se at skattesystemet skal indrettes så dem som laver (og dermed yder) mest for samfundet også skal straffes mest.

Og hvem er det så der yder mest? Os som ingeniører roser os selv og siger at det vores indsats der holder samfundet igang.
I den "perfekte" verden hvor din løn var 100% relateret til dit samfundsbidrag så giver dit indlæg måske mening. Men hvordan vurderer man f.eks. værdien af en dygtig pædagogs arbejde? Antallet af børn der bliver passet pr. dag? Eller kunne man forestille sig at de aktiviteter og sjove ting der gør det rart at være barn var en faktor?
Med andre ord så er det ikke alle jobs hvor personens indsats kan bestemmes præcist. Ej heller hvilket bidrag den enkelte person giver til samfundet.
Dernæst er der også i høj grad faktorer så som antallet af personer inden for branchen i forhold til antallet af jobs som afgør hvad man får i løn. Det er altså ikke 100% "retfærdigt" hvad du får i løn, og skattesystemet er indrettet så at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. For mit vedkommende som ingeniør går jeg ikke så meget op i om det bliver et 48" eller et 42" Plasma-TV jeg har råd til, men den holdning er det ikke alle der deler....

jeg har endnu mere svært ved at se at det skal ske fordi nogle få iværksættere så måske vil give sig i kast med noget. Men når det begynder at gå godt, så vil de også blive beskattet med det høje takst.

Iøvrigt er det femte indlæg mod lettelser i topskatten. Dem som gerne vil beholde topskatten er nok dem som ikke betaler topskat...

Vh Troels

Jeg kender iøvrigt meget få personer der reelt vil arbejde mere hvis de betalte mindre i skat af den sidst tjente krone. De fleste ingeniører inden for mit felt er alligevel på jobløn og har ikke tid til at have firma ved siden af de 60 timer om ugen.

Jeg kender iøvrigt meget få personer der reelt vil arbejde mere hvis de betalte mindre i skat af den sidst tjente krone. De fleste ingeniører inden for mit felt er alligevel på jobløn og har ikke tid til at have firma ved siden af de 60 timer om ugen.

Helt enig. Jeg kender derimod rigtig mange, som gerne vil arbejde mindre, såfremt de bliver lettet lidt især i topskatten ;-)

Sundhedssektoren vil være en af de rigtig store tabere; men den er jo alligevel på vej over i private hænder - sååååå!

Og hvem er det så der yder mest? Os som ingeniører roser os selv og siger at det vores indsats der holder samfundet igang.
I den "perfekte" verden hvor din løn var 100% relateret til dit samfundsbidrag så giver dit indlæg måske mening. Men hvordan vurderer man f.eks. værdien af en dygtig pædagogs arbejde? Antallet af børn der bliver passet pr. dag? Eller kunne man forestille sig at de aktiviteter og sjove ting der gør det rart at være barn var en faktor?
Med andre ord så er det ikke alle jobs hvor personens indsats kan bestemmes præcist. Ej heller hvilket bidrag den enkelte person giver til samfundet.
Dernæst er der også i høj grad faktorer så som antallet af personer inden for branchen i forhold til antallet af jobs som afgør hvad man får i løn. Det er altså ikke 100% "retfærdigt" hvad du får i løn, og skattesystemet er indrettet så at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. For mit vedkommende som ingeniør går jeg ikke så meget op i om det bliver et 48" eller et 42" Plasma-TV jeg har råd til, men den holdning er det ikke alle der deler....

Man kan sagtens bestemme prisen på pædagogisk arbejde. Det sørger markedsmekanismerne for. Så børnepasning er det værd, som nogen vil udføre arbejdet for / det nogle vil betale for at få det gjort. Det er ret simpelt.

Så det er helt retfærdigt hvad jeg og andre får i løn. Markedet bestemmer. Og hvis man er mest til pengene, så må man jo skifte branche eller tage en uddannelse. Jeg har svært ved at se problematikken.

Vh Troels

Jeg kender iøvrigt meget få personer der reelt vil arbejde mere hvis de betalte mindre i skat af den sidst tjente krone. De fleste ingeniører inden for mit felt er alligevel på jobløn og har ikke tid til at have firma ved siden af de 60 timer om ugen.

Man kan ikke basere beslutninger på hvad du tror dine bekendte vil og ikke vil gøre. Sådan fungerer tingene altså ikke.

Jeg tror ikke at de vil begynde at blive iværksættere og det har jeg heller ikke skrevet.

Vh Troels

Det, at arbejde ekstra, tror jeg ikke har noget med topskat at gøre. For mig, betyder det mere, hvad at en kunde er villig til at betale, end hvad jeg betaler i skat.

Man kan sagtens bestemme prisen på pædagogisk arbejde. Det sørger markedsmekanismerne for. Så børnepasning er det værd, som nogen vil udføre arbejdet for / det nogle vil betale for at få det gjort. Det er ret simpelt.

Det var ikke det samme som du sagde før. Jeg er ikke enig i at det bør være sådan, men du har delvis ret i at det er hvordan det fungerer nu. Bortset fra at vi også har fagforeninger i danmark der er med til at fastsætte lønnen for ihvertfald pædagoger. Men tidligere sagde du noget andet:

Jeg har også svært ved at se at skattesystemet skal indrettes så dem som laver (og dermed yder) mest for samfundet også skal straffes mest.

Det sagde du før. Jeg er sikker på at du kan finde en del ingeniører som udfører et arbejde der ikke hjælper samfundet i særlig høj grad, hvis nogen. Udvikling af IT-systemer for firmaer med tvivlsomme produkter. IT-factory f.eks. Ikke fordi at jeg tror at de medarbejdere der arbejdede der nødvendigvis vidste noget om at Stein Bagger snød så det drev, men det ændrer ikke ved at det de lavede ikke hjalp samfundet. Men kom ikke og sig at bare fordi man får mere i løn så er det direkte proportionalt med hvor samfundsgavnligt ens job er.

Så det er helt retfærdigt hvad jeg og andre får i løn. Markedet bestemmer. Og hvis man er mest til pengene, så må man jo skifte branche eller tage en uddannelse. Jeg har svært ved at se problematikken.

Det har du da ret i, men det har ikke noget med hvor samfundsgavnligt det er. Børsspekulanter får da sikkert også en meget høj hyre, men de gavner da ikke samfundet nødvendigvis. Med mindre at det tilfældigvis harmonerer med hvad der gavner samfundet. De gavner det firma de arbejder for og det vil jeg ikke anfægte, det må være op til folk selv at vælge hvad de vil arbejde med.

Jeg kender iøvrigt meget få personer der reelt vil arbejde mere hvis de betalte mindre i skat af den sidst tjente krone. De fleste ingeniører inden for mit felt er alligevel på jobløn og har ikke tid til at have firma ved siden af de 60 timer om ugen.

Man kan ikke basere beslutninger på hvad du tror dine bekendte vil og ikke vil gøre. Sådan fungerer tingene altså ikke.

Jeg tror ikke at de vil begynde at blive iværksættere og det har jeg heller ikke skrevet.

Vh Troels

OK, så lad være med at tro mig, men vær opmærksom på at der er enddog rigtig mange ingeniører der er ansat på jobløn, og de får ikke nødvendigvis flere penge ved at arbejde mere. Mine kollegaer arbejder hårdt fordi de synes det er fedt, og på grund af anerkendelsen ved at de gør et godt stykke arbejde. Hvis du kigger på langt de fleste medarbejderundersøgelser vil du også se at langt de fleste vægter anerkendelse og spændende arbejdsopgaver højere end løn.

Hvis du kigger på langt de fleste medarbejderundersøgelser vil du også se at langt de fleste vægter anerkendelse og spændende arbejdsopgaver højere end løn

- du er vel bekendt med at erfaringen viser, at mange ifm. interviewundersøgelser er tilbøjelige til at afgive 'pc' svar? :)

NB: Lige for god ordens skyld: 'pc' betyder i denne sammenhæng IKKE 'personlig computer!

Hvis du kigger på langt de fleste medarbejderundersøgelser vil du også se at langt de fleste vægter anerkendelse og spændende arbejdsopgaver højere end løn

- du er vel bekendt med at erfaringen viser, at mange ifm. interviewundersøgelser er tilbøjelige til at afgive 'pc' svar? :)

NB: Lige for god ordens skyld: 'pc' betyder i denne sammenhæng IKKE 'personlig computer!

Billigt point, som ikke holder i længden. Det bakkes iøvrigt også op af de gængse motivations teorier.

Det var ikke det samme som du sagde før. Jeg er ikke enig i at det bør være sådan, men du har delvis ret i at det er hvordan det fungerer nu. Bortset fra at vi også har fagforeninger i danmark der er med til at fastsætte lønnen for ihvertfald pædagoger. Men tidligere sagde du noget andet:

Har jeg udtalt mig før det indlæg jeg skrev om prisdannelse og prisen på pædagogisk arbejde?

Det sagde du før. Jeg er sikker på at du kan finde en del ingeniører som udfører et arbejde der ikke hjælper samfundet i særlig høj grad, hvis nogen. Udvikling af IT-systemer for firmaer med tvivlsomme produkter. IT-factory f.eks. Ikke fordi at jeg tror at de medarbejdere der arbejdede der nødvendigvis vidste noget om at Stein Bagger snød så det drev, men det ændrer ikke ved at det de lavede ikke hjalp samfundet. Men kom ikke og sig at bare fordi man får mere i løn så er det direkte proportionalt med hvor samfundsgavnligt ens job er.

Prisdannelsen gælder også for ingeniører. Så vores arbejde er det værd som vi kan blive enige med en køber om.

Jeg har svært ved at følge relevansen af dit eksempel.

Det har du da ret i, men det har ikke noget med hvor samfundsgavnligt det er. Børsspekulanter får da sikkert også en meget høj hyre, men de gavner da ikke samfundet nødvendigvis. Med mindre at det tilfældigvis harmonerer med hvad der gavner samfundet. De gavner det firma de arbejder for og det vil jeg ikke anfægte, det må være op til folk selv at vælge hvad de vil arbejde med.

Børsspekulanter? De gavner bestemt samfundet, fordi de lader deres penge arbejde. Desuden er de største børsspekulanter (som du kalder dem) institutionelle investorer og pensionskasser, dine og mine penge.

Vh Troels

OK, så lad være med at tro mig, men vær opmærksom på at der er enddog rigtig mange ingeniører der er ansat på jobløn, og de får ikke nødvendigvis flere penge ved at arbejde mere. Mine kollegaer arbejder hårdt fordi de synes det er fedt, og på grund af anerkendelsen ved at de gør et godt stykke arbejde. Hvis du kigger på langt de fleste medarbejderundersøgelser vil du også se at langt de fleste vægter anerkendelse og spændende arbejdsopgaver højere end løn.

Jeg er selv ansat på jobløn. Men joblønnen er desværre uheldig, fordi den ikke virker i praksis, e.g. man får ikke noget for at yde flere timer og arbejdsgiverne har en tendens til at misbruge det faktum. Jeg fatter ikke at nogen gik med til den engang, for det er et gummistempel.

Alligevel har lønnen en del at sige for folks tilfredshed, fordi det er med lønnen at virksomheden viser sin virkelige anerkendelse. Jo, jeg vil også gerne arbejde billigt for et spændende projekt, men ikke for at andre så kan tjene mere, og NASA har desværre ikke noget Apollo projekt kørende for tiden ;-)

Vh Troels

Alligevel har lønnen en del at sige for folks tilfredshed, fordi det er med lønnen at virksomheden viser sin virkelige anerkendelse

- se evt. også dette synspunkt vedr. emnet:

http://www.punditokraterne.dk/...6707

Hvis det skal siges kort: Vrøvl.

Mit nystartede firma har stadig underskud og jeg lever af min opsparing. Lavere topskat ville have betydet større opsparing, så at jeg vil have større mulighed for at fokusere på min egentlig forretningside, i stedet for at være tvunget til at tage diverse konsulent jobs til at supplere. Alternativt at jeg kunne have startet lidt før.

Det er ikke topskatten der afholder folk fra at starte som iværksætter. Man starter som selvstændig ud fra rent egoistiske motiver. Holdninger hvor tid til familien vægtes frem for lange arbejdstider / høj løn holder ikke som selvstændig, for så er man hurtig færdig. Holdningen findes kun hos lønmodtagere, og her er topskatten en væsentlig hindring for at yde en ekstra indsats. Hvorfor er det blandt de højestlønnede lønmodtagere man finder det største antal der bruger flest kalorier på at opnå pensionsaftaler og andre fradrag for at mindske topskattens virkninger? Selvstændige har andre muligheder - den mest effektiver er at rejse udenlands.

Da jeg forlod Danmark for snart tre år siden, var regeringens hovedtema skattestoppet, samtidig med at kommuner og amter jamrede over at de ikke kunne indfri de forpligtigelser de var sat i verden for at løse grundet manglende økonomiske ressourcer. Økonomien hang ikke sammen, og jeg fik nærmest fornemmelsen af at landet i realiteten ikke havde råd til deres borgere.

Det var også interessant at side på sidelinien og følge det sidste danske folketingsvalg, hvor hovedtemaerne var vældfærd, vældfærd og vældfærd - altså igen nye udgiftskrævende tiltag som med garanti ville udskyde de lovede skattelettelser. Den højeste grad af vældfærd er som bekendt at være økonomisk uafhængig.

Hvad der manglede i debatten, var spørgsmålet om prioritering. Hvor langt skal det personlige ansvar række, og hvor skal vældfærdsstaten tage over? Skal danskerne tilbydes krisehjælp hver gang de modtager en rudekuvert, og skal en aurabetændelse udløse offentligt betalt syge- dagpenge?

Nogle gange spekulere jeg på om det er et specielt dansk fænonem, at valgfrihed forveksles med begrebet både og. Er der nogle der kan forklare mig hvordan danskerne vil opnå både skattelettelser og større velfærd ud fra de modeller der er nævnt uden der prioriteres? Ægte valgfrihed opnås ikke uden økonomisk uafhængighed, og den opnås ikke med det danske skattetryk.

"Kun otte procent vil arbejde mere ved lavere skat"
Gallup undersøgelse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Polit....htm

69 procent vil hverken arbejde mere eller mindre! Det underbygger blot hvad jeg hele tiden har sagt. Jeg vil mene at man kan skabe vækst og fastholde arbejdspladser for 36 mia (skattekomissionens forslag til nedsættelse af skatten) på en mere genial måde end nedsættelse af skatten og især topskatten. Skab nogle store bygge og anlægsprojekter i det offentlige og fjern anlægsloftet, det skal nok give vækst i samfundet.

Din Gallup undersøgelse siger ingenting....heller ikke noget om hvor mange der får lyst til at læse videre hvis det en dag kommer til at kunne betale sig, eller hvor mange højtuddannede der ikke flygter til udlandet osv.

En normalisering og harmonering af skatten i forhold til omverdenen er absolut påkrævet, og skatten skal en del længere ned end de udmeldinger jeg har hørt.

Var det ikke også Gallup der forudså at Ny Alliance ville tordne ind i folketinget ved sidste valg?