The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090118154920/http://ing.dk:80/artikel/94799-bygningsarbejder-er-savnet-efter-kollapset-hal-i-roedovre
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Byggeri  /  Bygningsarbejder er savnet efter kollapset hal i Rødovre
 

Hvad mener du?

 
Skal vi forbyde al brug af kviksølv i Danmark?



Deltag i debatten

Bygningsarbejder er savnet efter kollapset hal i Rødovre

Opdateret 13:35. Ambulancer kører i øjeblikket tilskadekomne på hospitalet efter en tilbygning til Rødovre Skøjtehal styrtede sammen lidt over klokken 12.

Af Thomas Djursing,  onsdag 14. jan 2009 kl. 13:27

Politiet leder i øjeblikket med hunde efter en person, der savnes efter en tilbygning til Rødovre Skøjtehal på Rødovre Parkvej kollapsede lidt over klokken 12, i dag, onsdag.

Tagets styrtede sammen og siderne af beton gav efter under opførelsen mens der var håndværkere i bygningen, oplyser Vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk

Ulykken skete, da håndværkere gik i gang med at montere en omkring 50 meter lang stålbjælke på tværs i hallen.

Men kranen mistede grebet om stålbjælken, der styrtede til jorden og rev siderne af hallen med sig.

Der er kørt en ambulance fra stedet, og i øjeblikket venter endnu to ambulancer på at køre ofre på hospital. Masser af politi fylder byggepladsen omkring skøjtehallen.

Det var byggepladsarbejderne på stedet, der slog alarm efter ulykken. De er ifølge politiet stærkt chokerede over ulykken.

Efter ulykken humpede adskillige sårede rundt på byggepladsen, og indtil nu er det lykkedes redningsfolk at befri en mand, som var fanget i murbrokkerne. Han bliver netop nu kørt fra stedet til hospital under politieskorte.

RSS Kommentarer (1)
avatar

Forfulgt af uheld

Af Jan Sommer, 14.01.2009 kl 14:46
Det er ikke første gang at Rødovrehallen har uheld.
Det første større uheld skete under opførelsen i 1975. Tagbuerne væltede som dominobrikker under en blæst. Det blev konstateret dengang at de ikke var sikret korrekt. Det var et flot syn, men sikkert dyrt show. Ingen personskade, men masser af materielskade.
/jas

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.