Nødsporet skal om få år bruges til at lette trængslen i myldretiden på Helsingørmotorvejen og muligvis Motorring 3. Udspillet fra regeringen hænger sammen med en intelligent styring af trafikken.
Med et snuptag vil regeringen udvide dele af vejnettet til og fra Hovedstaden ved at tillade bilisterne at bruge nødsporet i en forsøgsperiode.
Ifølge et nyt udspil bliver der tale om Helsingørmotorvejen på strækningen mellem Isterødvej og Nærum, samt muligvis også Motorring 3, der er ombygget til kørsel i nødsporet. På længere sigt er det planen at bilisterne kan fortsætte ind mod Hans Knudsens Plads.
»Helsingørmotorvejen er oplagt til forsøg med kørsel i nødspor, da der er en meget stor trafikbelastning i myldretiden. Og det er mit klare mål, at man med tiden skal have en sammenhængende, intelligent styring af trafikken ind til – og rundt om – København," siger transportminister Lars Barfoed (K) til Berlingske Tidende.
"Det forudsætter, at nødsporene kan bære trafikken og hurtigt kan ryddes, når de skal bruges til den oprindelige funktion,« tilføjer han.
Flere trafikforskere, samt bilistorganisationen FDM anbefaler forsøget.
»Ved blandt andet at inddrage nødspor i myldretiden får man øget kapacitet, en mere glidende transport og en bedre oplevelse. Derfor er det rigtig positivt, at regeringen nu lægger op til en satsning på det her, » siger FDM's administrerende direktør Thomas Møller Thomsen.
Den intelligente trafikstyring kommer blandt andet til at bestå i portaler med elektronisk skiltning, der skal vise trafikanterne, hvilke vognbaner der må benyttes. Og erfaringer fra udlandet siger, at det kan være en helt rigtig satsning.
I Holland har nemlig knapt hver fjerde bilist valgt at køre i nødsporet, når det er åbent. Det giver en øget kapacitet på 40 procent eller 5.000 ekstra køretøjer i timen. Derudover bliver gennemsnitsfarten øget med 10 procent samtidig med, at antallet af ulykker falder.
Da Venstre i sommeren 2008 foreslog at give hurtigbusser plads i motorvejenes nødspor lød beskeden fra Vejdirektoratet, at nødsporet slet ikke kunne klare tung trafik.
»I dag kan det ikke lade sig gøre at anvende nødsporet til buskørsel. Nødsporets underlag er ikke bygget til hyppig og tung trafik. De er ikke brede nok og kan heller ikke holde til tunge busser. Dertil kommer, at det trafiksikkerhedsmæssigt ikke er forsvarligt,« sagde Vejdirektoratets pressechef, Brian Christensen i juni måned.
Det kunne være interessant at høre om de folk i denne tråd der tilsyneladende har erfaring med systemet i andre lande også har prøvet det i nødsituationer i myldretiden, f.eks. i en nødsituation hvor alle spor er fuldstændigt blokerede (hvilket jo ikke er helt unormalt i Danmark på visse indfaldsveje).
Hvor lang tid tager det reelt at frigøre nødsporet i en situation hvor der er sket en ulykke der besværliggør/umuliggør videre kørsel?
Der er dem som absolut ikke trækker ind, og så er der dem der køre lidt for friskt og skære gennem flere vognbaner i et skifte... specielt de sidste kan ikke se hvem der er i nødsporet for den førstnævnte gruppe.
......dem, der absolut _skal_ mase sig helt frem til sammenfletningen, hvis f.eks. to spor bliver til eet, p.g.a. vejarbejde, istedet for pænt at flette ind, hvor man nu er.
....
/Tim
Eller dem, der absolut _skal_ mase sig helt frem til sammenfletningen, hvis f.eks. to spor bliver til eet, p.g.a. vejarbejde, istedet for pænt at flette ind, hvor man nu er.
Især de sidste er hovedårsagen til lange trafikkøer. Det er klart, at alle de biler der ligger bagved er nødt til at bremse op, for at de egoister kan komme 30 sekunder længere frem i rækken. Så har man stop-and-go.
Der skal naturligvis være PLIGT til at trække til højre - også selvom den overhalende efter ens mening ser ud til at køre for stærkt.
Eller dem, der absolut _skal_ mase sig helt frem til sammenfletningen, hvis f.eks. to spor bliver til eet, p.g.a. vejarbejde, istedet for pænt at flette ind, hvor man nu er.
Især de sidste er hovedårsagen til lange trafikkøer. Det er klart, at alle de biler der ligger bagved er nødt til at bremse op, for at de egoister kan komme 30 sekunder længere frem i rækken. Så har man stop-and-go.
Men det er dem der har ret, og dig der kører efter selvopfundne regler.
Nej, for at genopdrage danskerne, som åbenbart har glemt hvad man lærte til køreprøven, så burde man forbyde at flette ind "før tid". Altså 500 kr i bøde til dem der fletter i zonen 100-1000 meter før flettezonen.
Så slipper vi måske også for dem der føler sig så snydt, at de bliver nødt til at køre midt på vejen.
Det kunne være interessant at høre om de folk i denne tråd der tilsyneladende har erfaring med systemet i andre lande også har prøvet det i nødsituationer i myldretiden, f.eks. i en nødsituation hvor alle spor er fuldstændigt blokerede (hvilket jo ikke er helt unormalt i Danmark på visse indfaldsveje).
Hvor lang tid tager det reelt at frigøre nødsporet i en situation hvor der er sket en ulykke der besværliggør/umuliggør videre kørsel?