The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090120021604/http://ing.dk:80/artikel/94697-ugens-ekspertspoergsmaal-hvorfor-er-der-365-dage-om-aaret?bund
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Scientariet  /  Spørg Scientariet  /  Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor er der 365 dage om året?

Ugens ekspertspørgsmål: Hvorfor er der 365 dage om året?

 lørdag 17. jan 2009 kl. 09:00

11-årige Sebastian Christensen vil gerne vide, hvorfor vi har fastsat tiden, som vi har:

"Hvordan er man kommet frem til, at der er 365 dage om året, og hvordan er man kommet frem til, at det for eksempel er den 25. december i dag."


Poul-Henning Kamp, erklæret tidsnørd og blogger på ing.dk, svarer:

"Hej Sebastian,

Hvis du er så heldig, at vinduet i dit værelse vender imod syd, kan du selv måle årets længde på samme måde som mennesker har gjort det i flere tusinde år:

(Hvis du ikke kan lave dette eksperiment hjemme, så find en af fysiklærerne på din skole og spørg, om I kan lave eksperimentet der. Så kan du se resultatet, inden du går ud af skolen.)

Eksperiment:
Du skal først og fremmest bruge et stykke karton eller tykt papir, som du laver et hul midt i ved at prikke en knappenål igennem. Papiret sætter du fast ca. midt på dit vindue med tape, skriv eventuelt "videnskabeligt eksperiment, må ikke fjernes før 2014" på det og forklar husets rengøringsansvarlige, at du mener det seriøst.

Det bedste var, om du hver dag kunne sidde et kvarters tid og vente på, at lyspletten, som sollyset laver igennem arket, når kortest ind i lokalet.

Hvis du gør det, vil du få en underlig 8-tals formet figur, der kaldes et "annalemma", og du ville opdage, at den dag Solen når "længst kortest" ind i værelset, er lige før jul, og den dag, hvor den når "kortest kortest" ind i værelset, er omkring sankthans.

Vi har ikke helt så god tid som en stenalderpræst så vi må snyde: Vælg en uge i sommerferien, så kommer skolen ikke i vejen, og noter så hver dag, på præcist samme tidspunkt, helst omkring middag, hvor lyspletten er. Skriv dato+år ud for hvert mærke.

Justér eventuelt arket på vinduet den første sommer, så pletten falder et sted, hvor du kan tape et stykke hvidt papir op på væggen. Det nytter ikke, hvis du skal lave mærkerne midt på din dyne.

Om halvandet års tid, i 2010, vil du opdage, at pletten ikke rammer det helt samme sted efter 365 dage, men hvert år forskubbes en lille smule i forhold til samme dato året før. Men i sommeren 2013 skulle pletten gerne ramme meget tæt på, hvor den rammer i år.

Til den tid vil der være gået 1.461 dage eller fire år. Derfra kan du regne ud, at årets længde ikke er 365 dage, men 365 og en kvart dag. Vi samler de kvarte dage fire ad gangen og indsætter en skuddag hvert fjerde år i de år, der kan deles med 4.

Hvis du fortsætter eksperimentet i hundrede år, vil du opdage, at det ikke er helt præcist 365 og en kvart, det er en anelse mindre. Derfor vil år 2100 ikke blive et skudår: år der kan deles med 100, er ikke skudår.

Og hvis du, mellem sommerferierne, opfinder en udødelighedseliksir, så vil du om ca. 400 år opdage, at det heller ikke er helt præcist. Derfor vil år 2400 alligevel blive et skudår, for år der kan deles med 400, er skudår.

Kalenderens historie:
Rundt om i verden har oldtidsmennesker flyttet rundt på sten, lavet kæmpehøje og pyramider. Mange af dem er tilsyneladende placeret eller indrettet, så man kunne måle den korteste eller længste dag ved at se på skygger og lyspletter fra strategisk placerede sten.

De bedste af dem havde også lavet astronomiske observationer og havde styr på ikke alene Jordens bevægelse, men også Månen, Venus og Jupiters bevægelse. Det kræver blot, at man har tålmodighed. For eksempel tager det 19 år, før Månens bevægelse over himlen gentager sig selv.

Datoen:
Med hensyn til datoen, så er det helt anderledes nemt:

Den 25. december betyder "den femogtyvende dag i den tiende måned", og det gør den, fordi den romerske kejser Julius Augustus Cæsar, (Ja, ham fra Asterix!), har bestemt, at sådan skulle det være. Han opkaldte endda den sjette måned efter sig selv: "August".

Som du kan se, er der gået rod i det, vi bruger den tiende måned som den tolvte og den sjette som den ottende. Det er, mere eller mindre, fordi romerne ikke hørte efter i timen og derfor ikke havde ordentlig styr på deres skuddage.

I slutningen af 1700 tallet opdagede præsterne, at påsken havde flyttet sig, det kunne man se, fordi påskesøndag fastlægges efter Solens bevægelse og ikke efter datoen.

Paven Gregor d. 8 satte sine forskere på opgaven, og resultatet blev den skudårs-regel, vi kender i dag, og kalenderen hedder derfor "den gregorianske kalender".

For at få styr på tingene måtte man derudover springe 11 dage over og derfor så kalenderen således ud i oktober 1582 i Italien:

Oktober 1582
Man 1 18 25
Tir 2 19 26
Ons 3 20 27
Tor 4 21 28
Fre 15 22 29
Lør 16 23 30
Søn 17 24 31

Ikke alle lande hørte efter Paven med det samme, og derfor varede det flere hundrede år, før alle lande i Europa brugte den samme kalender igen.

Andre kulturkredse har andre kalendere, f.eks. er den traditionelle kinesiske kalender nået til omkring år 4700 og deres nytår ligger en måneds tid senere end vores og flytter sig fra år til år, fordi det er baseret på Månens bevægelse."


Sebastian Christensen vinder to billetter til Tycho Brahe Planetarium for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.

RSS Kommentarer (31)
avatar

Det var dog en indviklet forklaring

Af Rolf Stribolt Andersen, 17.01.2009 kl 17:43
Kære Poul-Henning,

Selv jeg, der er 50 år gammel civilingeniør (måske derfor) kunne ikke rigtig følge din forklaring - selvom jeg ikke betvivler rigtigheden af din udredning, og interesserer mig for astronomi, kulturhistorie og kaldendersystemer. Så lad mig prøve at give 11 årige Sebastian et svar, som jeg ville give min egen datter, da hun var i samme alder:


Kære Sebastian,

Der er nogle grundlæggende tidsenheder for livet her på jorden. Du nævner de to vigtigste: et år og et døgn (en dag + en nat).

Et døgn er den tid, det tager jorden at dreje rundt om sig selv. Jorden er næsten en kugle - se på en globus.

Når du står her i Danmark vil du se, at nogle gange vender Danmark mod solen, og det er dag. Og nogle gange vender Danmark væk fra solen, og det er nat. Den tid, det tager jorden at dreje rundt om sig selv kalder vi et døgn. Tag fat i en globussen og en lommelygte, lys på globusen og drej den rundt, så vil du se hvad jeg mener.

Men jorden kredser også samtidig rundt om solen, og det tager et år at komme rundt om solen. Jorden drejer rundt om sig selv, men lidt skævt i forhold til den tur den tager rundt om solen (kig igen på globussen - den er 'skæv'). Derfor falder der mere sollys ind på den nordlige side af jorden, hvor vi bor, om sommeren. Derfor de lange dage og varme somre.

Når vi er kommet en halv gang rundt om solen er det omvendt - så falder der mere sollys på den sydlige halvkugle, så de har sommer, mens vi har vinter. Altså korte dage og kulde.

De to ting - jordens omdrejning om sig selv (et døgn), og jordens tur rundt om solen (et år) - har ingen fysisk sammenhæng, men det har vist sig, at det passer meget godt med 365,25 døgn på et år - altså 365 døgn plus en kvart for at komme rundt om solen.

Hvert fjerde år samler man de fire kvarte døgn sammen, og indsætter en skuddag i kalenderen (i februar), og så er et år altså 366 døgn langt. De år kaldes et skudår.

Som sagt: de to ting hænger ikke helt præcist sammen, og astronomer og fysikere justerer lidt på året en gang i mellem. Der blev f.eks. indsat et ekstra sekund nytårsaften - men det mærker de fleste jo ikke. Og i år 2100 bliver de også nødt til at justere ved at lade være med at have en ekstra skuddag, selvom de egentlig skulle. Men det er der jo lang tid til.

Det med den 25. december overlader jeg trygt til Poul-Henning. Kalendere er nemlig enormt mange forskellige ting i forskellige kulturer. Og nogle baserer sig på månens tur rundt om jorden - altså en måned sådan cirka. Det er en laaaang, men interessant historie, som må vente til en anden gang.

Med venlig hilsen
Rolf Andersen
avatar

Re: Det var dog en indviklet forklaring

Af Rolf Stribolt Andersen, 17.01.2009 kl 17:59
PS: Sebastian, Jeg er overbevist om, at du meget bedre kan se hvad både Poul-Henning og jeg mener, når du har været i Planetariet. Det er 1000 gange nemmere at forstå, når man kan se det, istedet for de lange sproglige forklaringer.

Rolf
avatar

Er det ikke månen der styrer påsken ?

Af Bruno Toxwenius, 17.01.2009 kl 19:54
Poul-Henning, jeg troede det var månen der styrede påsken.
Påskedag er, den første søndag, efter første fuldmåne, efter forårsjævndøgn.
Men det du mener er, måske, at forårsjævndøgnspunktet bestemmes af solen ? (egl. er det jo jordens ejenrotation, kombineret med jordens rotation om solen, der bestemmer jævndøgnspunktet, med lad det nu være).
Nu jeg alligevel besværer mig (og dig) så kan du måske fortælle om det er muligt at iagttage en måne formørkelse om dagen.
Fuldmånen kan jo på visse tidspunkter og på visse steder af jorden, ses om dagen, man skulle således også tro at det var muligt at månen kunne falde i falde i jordens skygge = måneformørkelse, men samtidig observeres fra et sted på jorden hvor det er dag. Jeg har væddet med en ingeniør, en hel flaske whisky, på at man kan se måneformørkelse om dagen.

MVH Bruno Toxwenius
avatar

Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Poul-Henning Kamp, 17.01.2009 kl 20:21
Poul-Henning, jeg troede det var månen der styrede påsken.


Nej, det er primært solen der styrer påsken:

Påskesøndag er den første søndag, efter den første nymåne efter forårsjævndøgn, defineret som 21. marts.

Balladen i 1500-tallet opstod fordi at man havde defineret jævndøgn som en bestemt dato istedet for at bruge den observerede dag.

Poul-Henning

avatar

Re: Det var dog en indviklet forklaring

Af Poul-Henning Kamp, 17.01.2009 kl 20:32
Som sagt: de to ting hænger ikke helt præcist sammen, og astronomer og fysikere justerer lidt på året en gang i mellem. Der blev f.eks. indsat et ekstra sekund nytårsaften[...]


Der tage du fejl.

Skudsekundet handler alene om jordens rotation i forhold til universet, i praksis i forhold til nogle udvalgte kvasarer og det har intet med jordens bane om solen at gøre.

Grunden til at vi kan klare os med skuddags reglen (+1:4-1:100+1:400) er at jordens kredsløb om solen er utrolig frit for tab, der er ingen væsentlige energitab involveret.

Skudsekunderne kan vi ikke lave en tilsvarende regel for, for det første fordi energitabet i jordens rotation er lineært og ændringen i rotationstid derfor exponentielt stigende, men dels fordi vi ikke har et særlig godt greb om hvad tabene kommer fra og hvor konstante de er. (Det er meget mere komplext end de fleste forestiller sig).

I praksis modtager vælger man, på basis af astrometriske målinger med radioteleskoper, med ca. 9 måneders varsel om der skal være et skudsekund d. 30 juni eller 31 december.

Du kan se plots for hvor komplex jordens rotation er her:

http://www.iers.org/MainDisp.c...0218

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Det var dog en indviklet...

Af Bjarke Mønnike, 17.01.2009 kl 21:21
@Poul-Henning Kamp, erklæret tidsnørd og blogger på ing.dk


Tidsnørd OK, men historienørd, næppe :o)

Gaius Julius Caesar, ham med terningerne og "også du Brutus" var onkel til Gaius Octhavius Thurinius.

Octhavius blev adopteret af sin onkel Julius og skiftede navn til Gaius Julius Caesar Octavianus

Da gamle Julius var bleven dolket i året 44 BC blev Octhavitan kejser i år 27 BC og regerede i 41 år derefter som kejser Augustus.

Onkel julius lavede den julianske kalender hvor kalenderen stadig bærer hans navn Juli(us) og nevøens navn August(us)

avatar

Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Benny Olsen, 17.01.2009 kl 21:22
Jeg har væddet med en ingeniør, en hel flaske whisky, på at man kan se måneformørkelse om dagen.


Er det et påskud til at give og dele en flaske whisky, hvorefter i laver et nyt væddemål?

Umiddelbart kræver en måneformørkelse at solen, jorden og månen står på linie, jorden skal stå i midten og månen skal i ind i skyggen af jorden.

Hvis du nu står på den halvkugle af jorden der vender mod solen, og månen står modsat, så skal du se om hjørner eller se det real time på computeren.
avatar

Re: Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Poul-Henning Kamp, 17.01.2009 kl 21:34
Jeg har væddet med en ingeniør, en hel flaske whisky, på at man kan se måneformørkelse om dagen.


Umiddelbart kræver en måneformørkelse at solen, jorden og månen står på linie, jorden skal stå i midten og månen skal i ind i skyggen af jorden.


... og derfor, kan du hvis du står præcis på skillelinien imellen nat og dag (dvs. du står vinkelret på sol-jord-måne linien), se både solen og månen.

Om du så kalder det "dagen" afhænger nok primært af om du står på et bjerg der er så højt, at solen endnu ikke er ved at gå ned.

Umiddelbart vil jeg sige at svaret er nej, med mindre du gør dig meget umage.

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Re: Det var dog en indviklet...

Af Poul-Henning Kamp, 17.01.2009 kl 21:35

Da gamle Julius var bleven dolket i året 44 BC blev Octhavitan kejser i år 27 BC og regerede i 41 år derefter som kejser Augustus.

Onkel julius lavede den julianske kalender hvor kalenderen stadig bærer hans navn Juli(us) og nevøens navn August(us)


Du ved godt hvad jeg vil svare her, ikke ?

De er skøre de romere!

:-)

Poul-Henning
avatar

De er skøre de romere

Af Rolf Stribolt Andersen, 17.01.2009 kl 23:01
Helt enig :) .. det var dem med bautastenene og pyramiderne, der havde fat i noget rigtigt.

Og Citat: "Skudsekundet handler alene om jordens rotation i forhold til universet, i praksis i forhold til nogle udvalgte kvasarer og det har intet med jordens bane om solen at gøre."

Du har sikkert ret, men jeg ville ikke gøre det for indviklet for 11 årige Sebastian. Han skulle jo nødigt blive skræmt af alle de perfektionister, der findes her på sitet. Min pointe var blot, at jordens rotation om sig selv ikke er korrelleret med jordens cirkulation om solen - som jeg også tror jeg skrev i min tekst. Og det var vel egentlig drengens spørgsmål.

Men ok: gå du bare i gang med kvasarerne over for en 11 års nysgerrig knægt. Jeg synes, du skulle tage med ham ind i Planetariet ;)

Mvh
Rolf
avatar

Påsken

Af Rolf Stribolt Andersen, 18.01.2009 kl 01:12
Poul-Henning,

Jeg tror du har ret i din påskeberegning - men jeg husker nu alligevel denne forklaring fra min almanak-læsning som ung (og nej, det var ikke i 1500-tallet):

http://www.oremus.org/liturgy/...html

Som de skriver i indledningen, er det simpel matematik ;)

Her er i øvrigt et par andre interessante links:

http://www.religion.dk/artikel...irke

http://www.smart.net/~mmontes/...html

Læg især mærke til, at den sidste link angiver, at ligegyldig hvilken metode, vi bruger til at beregne påsken, så bliver vi (!) nødt til at justere lidt i de 4. eller 5. årtusinde, fordi dagene langsomt bliver længere ... så meget for dine kvasar-sekunder. Den 21. marts bliver ikke ved at være den 21. marts.

MVH, Rolf

PS: Iøvrigt fejrer de 'rigtige' persere stadig nytår ved det astronomiske forårsjævndøgn - og de har i adskillige årtusinder godt kunne finde ud af, hvornår dét var.
avatar

Til tidsnørden

Af Morten Fordsmand, 18.01.2009 kl 10:09
Jeg finder det sjovt at du ikke havde den 3. variation af skudåret med. Nemlig at hvert 400. år alligevel er skudår.
Det er det der giver en årslængde på 365.2425 døgn i den gregorianske kalender.

Sjovt nok hørte jeg at der var kodet en del kalender rutiner der havde 1. og 2. skudregel med, men havde glemt den 3. hvorfor år 2000 ikke blev regnet som skudår. Så ved huske den 2. regel havde folk skaffet sig et problem i år 2000, for at imødegå et problem, der først ville vise sig i år 2100.
avatar

Maskiner for tidsnørder.

Af Erling Klingberg Jensen, 18.01.2009 kl 11:03
Tak for de gode besvarelser til Sebastian, jeg tror vi er mange der har suget lærdommen til sig.
Jeg tror at Sebastian vil have meget ud af de gode forklaringer, men kan han få sin lærer til at lave Poul-Hennings eksperiment i klassen vil hele klassen føle sig som forskere.
I sidste uge var jeg sammen med 3 gamlenørder og vores koner på det dejlige museum www.kroppedal.dk hvor der er en fantastisk udstilling af astronomiens instrumenter.
I udstillingen er der mulighed for at prøve planetmaskiner og meget mere - det er simpelthen noget for piger og drenge fra 10 til 100 år.
At tænke sig! Man må betjene de uhyre kompliceret og meget smukke maskiner, det er noget for en rigtig tidsnørd.
avatar

Re: Til tidsnørden

Af Poul-Henning Kamp, 18.01.2009 kl 11:19
Jeg finder det sjovt at du ikke havde den 3. variation af skudåret med. Nemlig at hvert 400. år alligevel er skudår.


Den er sandelig med i forklaringen, check selv :-)

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Til tidsnørden

Af Flemming Poulsen, 18.01.2009 kl 11:49
"Hej Sebastian,

Hvis du er så heldig, at vinduet i dit værelse vender imod syd, kan du selv måle årets længde på samme måde som mennesker har gjort det i flere tusinde år:

(Hvis du ikke kan lave dette eksperiment hjemme, så find en af fysiklærerne på din skole og spørg, om I kan lave eksperimentet der. Så kan du se resultatet, inden du går ud af skolen.)


Hej Poul Henning

Det er jo noget kompliceret noget det der med tide. Var der ikke en gang en som snakkede noget om tiden afhang af hastigheden man bevæger sig med. Nå den første som kom til den erkendelse, var vel Phileas Fogg, som i Jules Vernes fantasi rejste jorden rundt og tjente en dag.

Så når du forslår, Sebastian at lave en tidsmåler som rejser rundt, så må det vel retfærdigvis med, at enten tjener man et "døgn" på, at rejse solen rundt eller taber man et? Altså, hvis jorden ikke roterede, ville et døgn være lig med et år.

Jeg forstår godt, at Sebastian ikke skal belemres med de overvejlser, så tak for den oprindelige forklaring.

Mvh Flemming
avatar

Re: Re: Til tidsnørden

Af Morten Fordsmand, 18.01.2009 kl 12:03
Jeg beklager min fejl.
avatar

Re: Re: Re: Til tidsnørden

Af Poul-Henning Kamp, 18.01.2009 kl 12:49
Så når du forslår, Sebastian at lave en tidsmåler som rejser rundt, så må det vel retfærdigvis med, at enten tjener man et "døgn" på, at rejse solen rundt eller taber man et?


Det er der allerede taget højde for ved at bruge den maximale solhøjden som definition af "middag".

Hvis vi istedet brugte en bestemt stjernes transit over den lokale meridian, ville døgnet være have den lænde vi idag kalder sidereal dagen, 23h56m41.09...

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Re: Er det ikke månen der...

Af Bruno Toxwenius, 18.01.2009 kl 14:12
Hej Poul-Henning, tak for svaret, det hjalp. At det er DAG, betyder vel at solen skinner PÅ mig ?. Hvis vi antager dette, må man kunne slutte således: Altså, hvis jeg står f.eks. på en ø i havet (altså HØJERE end horisonten betragtet fra havoverfladen), f.eks. nord for den nordlige polarcirkel om sommeren, i et tidsrum hvor solen skinner døgnet rundt (= dag HELE døgnet), er det muligt at en måneformørkelse kan indtræffe synligt for mig, samtidig med at solen skinner mig i nakken (=det er dag). Altså, at det under disse omstændigheder, er muligt at se en måneformørkelse om dagen ?
Jeg har tilbragt det halve af mit liv nord for polarcirklen om sommeren, ofte på øer i havet (så de fleste af forudsætningerne har været til stede automatisk), så den umage jeg skal gøre mig, fremover, er blot at holde øje med hvornår der er månefor- mørkelse i det område hvor jeg fremtidigt vil befinde mig ?
Jeg føler at whiskyen er inden for rækkevidde.

MVH Bruno Toxwenius
avatar

Re: Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Bruno Toxwenius, 18.01.2009 kl 14:20
Hej Benny, nej da, vi behøver ikke at finde et påskud for at finde en flaske whisky frem. Whiskyen en en belønning, præmie, til den af os der dyster, som har den skarpeste hjerne. Jeg er geolog og min kammerat er ingeniør, og hun påstår ALTID at ingeniører er de klogeste, og deri er jeg uening idet JEG mener at geologer ved ALT.
Æren er ikke nok, der skal også være en materiel præmie.
MVH Bruno Toxwenius
avatar

Re: Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Bruno Toxwenius, 18.01.2009 kl 14:21
Hej Poul-Henning, du mener vel fuldmåne og IKKE nymåne ?

Bruno Toxwenius
avatar

Kalenderens historie

Af Janus Weiercke, 18.01.2009 kl 15:23
Hej Poul-Henning.

Her er lidt mere omkring "kalenderens" historie.
Det forklarer det med oktober/november/december lidt mere i dybden.

Resumé:

Romersk kalender revison 0 = 10 måneder/304 dage (heraf bl.a. December)
Romersk kalender revison 1 = 12 måneder/355 dage (Januar og Februar kom til)

Juliansk kalender = 12 måneder/365,25 dage (gns)
(Romersk med skudår samt i alt beskedenhed ændringer af navnene på visse måneder)

Gregoriansk kalender = 12 måneder/~365,2425.
(så kom der styr på decimalerne)

Læs evt. selv mere på:

http://da.wikipedia.org/wiki/R...nder

http://www.uni-c.dtu.dk/~unikc...kift

http://www.rundetaarn.dk/dansk....htm

Mvh, Janus
avatar

Re: Re: Re: Re: Er det ikke månen der...

Af Poul-Henning Kamp, 18.01.2009 kl 15:30

Jeg føler at whiskyen er inden for rækkevidde.


Det afhænger som sagt primært af om du er heldig med geometrien og om dit bjerg er højt nok :-)

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Re: Er det ikke månen der...

Af Poul-Henning Kamp, 18.01.2009 kl 15:31
Hej Poul-Henning, du mener vel fuldmåne og IKKE nymåne


Rigtig, det er fuldmåne.

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Er det ikke månen der styrer...

Af Svetoslav Nikolov, 18.01.2009 kl 17:45
Datoen for påsken bestemmes på anden måde i den græsk-ortodokse kirke.

avatar

Hvorfor 365.2525....

Af jens mose pedersen, 18.01.2009 kl 22:51
Nu blev der jo sådan set ikke spurgt om hvordan man måler længden af et år, men om hvorfor det har den længde det har.
Jeg går ud fra at det har noget med jorden og solens masser at gøre og afstanden mellem dem.
Jeg vil da godt have forklaringen hvis nogen kan give mig den.
Ændres solens og jordens masser sig så melem med tiden at det har betydning for omløbshastigheden?
Falder jorden langsomt ind i solen?
Hvad er ændringshastigheden for middelafstanden?
Har den nogen betydning for lændgen af et år?

Jens Mose Pedersen
avatar

Artikel om Kalenderens historie

Af Louis Nielsen, 18.01.2009 kl 23:37
Hermed endnu et link til en lille artikel om kalenderens historie.

http://louis.rostra.dk/andrear...html

Hilsen fra
Louis Nielsen
avatar

Re: Hvorfor 365.2525....

Af Bjørn Sune Andersen, 19.01.2009 kl 05:43
Nu blev der jo sådan set ikke spurgt om hvordan man måler længden af et år, men om hvorfor det har den længde det har.
Jeg går ud fra at det har noget med jorden og solens masser at gøre og afstanden mellem dem.
Jeg vil da godt have forklaringen hvis nogen kan give mig den.
Det handler jo om jordens rotation om sig selv (det har vi valgt at kalde en dag) i forhold til jordens bane rundt om solen (det har vi valgt at kalde et år) - her når jorden 365,25 gange rundt om sig selv for hver gang jorden når 1 gang rundt om solen.

Derudover er der sådan set jo ingen sammenhæng imellem de to ting (jordens rotation om sig selv og om solen) - det er blot sådan det er blevet.

Hvis du (som et primitivt tankeeksperiment) forestiller dig, at man monterede et par raketter vandret på jorden ved ækvator - begge pegede imod øst - og ved hjælp af dem fordoblede jorden rotation om sig selv, ville du jo ikke ændre på jorden rotation om solen.
Så i den situation ville et år have 730,5 dage - til gengæld ville en dag kun vare 12 timer.

Merkur vender f.eks. altid den samme side imod solen - så der kan du tale om en evig dag (eller nat).


Bjørn
avatar

Re: Artikel om Kalenderens historie

Af Niels Berg Olsen, 19.01.2009 kl 12:38
Tak til Louis Nielsen. Hans artikel om Kalenderen er eminent - og jeg mener det.
avatar

Re: Re: Artikel om Kalenderens historie

Af Finn Jensen, 19.01.2009 kl 13:39
Min tilføjelse til Sebastian Christensens spørgsmål.

Før i tiden kunne man anvende stjernerne til afgøre selve dagens længde.
Jeg mener når Ole Rømer fandt "Lysets tøven", da kunne Ole Rømer ud fra stjernes stilling og datidens Uhre, udregne samme.
At vi idag anvender dagens timer for, en dag, derfor er der stadig noget som hedder et stjernedøgn.
avatar

Re: Det var dog en indviklet forklaring

Af Finn Jensen, 19.01.2009 kl 13:43
Skulle vi ikke en gang for alle slå fast at antallet af dage i et Gregoriansk År er 365,24 jeg gentager 365,24.

Hvad der sker når der skal justeres? Jo når dette sker undlader man blot trække en dag fra i de sekelår man er nået frem til. De fleste normale Sekelår skal/bør kunne have 365 dage.
avatar

Re: Til Tidsnørden

Af Finn Jensen, 19.01.2009 kl 13:53
Nu må jeg skrive diplomatisk.

Dengang i 1582 da Pave Gregorius den XIII (trættende) og hans astronomer huserede.

Det som Paven kunne "gennemtrumfe" var følgende.

Hør her venner vi har nogen problemer og den nu mest praktiske løsning er KORRIGERE I SEKELAARENE. Dette gjorde at man var nødt til undlade dette [ En tak til Poul-Henning Kamp ] i årene delelige med 400. Men det ændrer ikke på at de fleste sekelår kun skal have 365 dage.

Jeg mener fortsat at de som skriver man korrigerer i sekelår delelige med 400, har altså misforstået en lille smule. Og da Jorden taber i rotation og om henved 40.000 år, ja da får alle sekelårene kun 365 dag. Og om de der mange år, da går man over til korrigere i årene delelige med 80. (20x4=80). Evighedskalenderen til den tid? Fascinerende!