11-årige Sebastian Christensen vil gerne vide, hvorfor vi har fastsat tiden, som vi har:
"Hvordan er man kommet frem til, at der er 365 dage om året, og hvordan er man kommet frem til, at det for eksempel er den 25. december i dag."
Poul-Henning Kamp, erklæret tidsnørd og blogger på ing.dk, svarer:
"Hej Sebastian,
Hvis du er så heldig, at vinduet i dit værelse vender imod syd, kan du selv måle årets længde på samme måde som mennesker har gjort det i flere tusinde år:
(Hvis du ikke kan lave dette eksperiment hjemme, så find en af fysiklærerne på din skole og spørg, om I kan lave eksperimentet der. Så kan du se resultatet, inden du går ud af skolen.)
Eksperiment:
Du skal først og fremmest bruge et stykke karton eller tykt papir, som du laver et hul midt i ved at prikke en knappenål igennem. Papiret sætter du fast ca. midt på dit vindue med tape, skriv eventuelt "videnskabeligt eksperiment, må ikke fjernes før 2014" på det og forklar husets rengøringsansvarlige, at du mener det seriøst.
Det bedste var, om du hver dag kunne sidde et kvarters tid og vente på, at lyspletten, som sollyset laver igennem arket, når kortest ind i lokalet.
Hvis du gør det, vil du få en underlig 8-tals formet figur, der kaldes et "annalemma", og du ville opdage, at den dag Solen når "længst kortest" ind i værelset, er lige før jul, og den dag, hvor den når "kortest kortest" ind i værelset, er omkring sankthans.
Vi har ikke helt så god tid som en stenalderpræst så vi må snyde: Vælg en uge i sommerferien, så kommer skolen ikke i vejen, og noter så hver dag, på præcist samme tidspunkt, helst omkring middag, hvor lyspletten er. Skriv dato+år ud for hvert mærke.
Justér eventuelt arket på vinduet den første sommer, så pletten falder et sted, hvor du kan tape et stykke hvidt papir op på væggen. Det nytter ikke, hvis du skal lave mærkerne midt på din dyne.
Om halvandet års tid, i 2010, vil du opdage, at pletten ikke rammer det helt samme sted efter 365 dage, men hvert år forskubbes en lille smule i forhold til samme dato året før. Men i sommeren 2013 skulle pletten gerne ramme meget tæt på, hvor den rammer i år.
Til den tid vil der være gået 1.461 dage eller fire år. Derfra kan du regne ud, at årets længde ikke er 365 dage, men 365 og en kvart dag. Vi samler de kvarte dage fire ad gangen og indsætter en skuddag hvert fjerde år i de år, der kan deles med 4.
Hvis du fortsætter eksperimentet i hundrede år, vil du opdage, at det ikke er helt præcist 365 og en kvart, det er en anelse mindre. Derfor vil år 2100 ikke blive et skudår: år der kan deles med 100, er ikke skudår.
Og hvis du, mellem sommerferierne, opfinder en udødelighedseliksir, så vil du om ca. 400 år opdage, at det heller ikke er helt præcist. Derfor vil år 2400 alligevel blive et skudår, for år der kan deles med 400, er skudår.
Kalenderens historie:
Rundt om i verden har oldtidsmennesker flyttet rundt på sten, lavet kæmpehøje og pyramider. Mange af dem er tilsyneladende placeret eller indrettet, så man kunne måle den korteste eller længste dag ved at se på skygger og lyspletter fra strategisk placerede sten.
De bedste af dem havde også lavet astronomiske observationer og havde styr på ikke alene Jordens bevægelse, men også Månen, Venus og Jupiters bevægelse. Det kræver blot, at man har tålmodighed. For eksempel tager det 19 år, før Månens bevægelse over himlen gentager sig selv.
Datoen:
Med hensyn til datoen, så er det helt anderledes nemt:
Den 25. december betyder "den femogtyvende dag i den tiende måned", og det gør den, fordi den romerske kejser Julius Augustus Cæsar, (Ja, ham fra Asterix!), har bestemt, at sådan skulle det være. Han opkaldte endda den sjette måned efter sig selv: "August".
Som du kan se, er der gået rod i det, vi bruger den tiende måned som den tolvte og den sjette som den ottende. Det er, mere eller mindre, fordi romerne ikke hørte efter i timen og derfor ikke havde ordentlig styr på deres skuddage.
I slutningen af 1700 tallet opdagede præsterne, at påsken havde flyttet sig, det kunne man se, fordi påskesøndag fastlægges efter Solens bevægelse og ikke efter datoen.
Paven Gregor d. 8 satte sine forskere på opgaven, og resultatet blev den skudårs-regel, vi kender i dag, og kalenderen hedder derfor "den gregorianske kalender".
For at få styr på tingene måtte man derudover springe 11 dage over og derfor så kalenderen således ud i oktober 1582 i Italien:
Oktober 1582
Man 1 18 25
Tir 2 19 26
Ons 3 20 27
Tor 4 21 28
Fre 15 22 29
Lør 16 23 30
Søn 17 24 31
Ikke alle lande hørte efter Paven med det samme, og derfor varede det flere hundrede år, før alle lande i Europa brugte den samme kalender igen.
Andre kulturkredse har andre kalendere, f.eks. er den traditionelle kinesiske kalender nået til omkring år 4700 og deres nytår ligger en måneds tid senere end vores og flytter sig fra år til år, fordi det er baseret på Månens bevægelse."
Sebastian Christensen vinder to billetter til Tycho Brahe Planetarium for sit spørgsmål.
Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.
Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.
Poul-Henning, jeg troede det var månen der styrede påsken.
Som sagt: de to ting hænger ikke helt præcist sammen, og astronomer og fysikere justerer lidt på året en gang i mellem. Der blev f.eks. indsat et ekstra sekund nytårsaften[...]
Jeg har væddet med en ingeniør, en hel flaske whisky, på at man kan se måneformørkelse om dagen.
Jeg har væddet med en ingeniør, en hel flaske whisky, på at man kan se måneformørkelse om dagen.
Umiddelbart kræver en måneformørkelse at solen, jorden og månen står på linie, jorden skal stå i midten og månen skal i ind i skyggen af jorden.
Da gamle Julius var bleven dolket i året 44 BC blev Octhavitan kejser i år 27 BC og regerede i 41 år derefter som kejser Augustus.
Onkel julius lavede den julianske kalender hvor kalenderen stadig bærer hans navn Juli(us) og nevøens navn August(us)
Jeg finder det sjovt at du ikke havde den 3. variation af skudåret med. Nemlig at hvert 400. år alligevel er skudår.
"Hej Sebastian,
Hvis du er så heldig, at vinduet i dit værelse vender imod syd, kan du selv måle årets længde på samme måde som mennesker har gjort det i flere tusinde år:
(Hvis du ikke kan lave dette eksperiment hjemme, så find en af fysiklærerne på din skole og spørg, om I kan lave eksperimentet der. Så kan du se resultatet, inden du går ud af skolen.)
Så når du forslår, Sebastian at lave en tidsmåler som rejser rundt, så må det vel retfærdigvis med, at enten tjener man et "døgn" på, at rejse solen rundt eller taber man et?
Jeg føler at whiskyen er inden for rækkevidde.
Hej Poul-Henning, du mener vel fuldmåne og IKKE nymåne
Nu blev der jo sådan set ikke spurgt om hvordan man måler længden af et år, men om hvorfor det har den længde det har.Det handler jo om jordens rotation om sig selv (det har vi valgt at kalde en dag) i forhold til jordens bane rundt om solen (det har vi valgt at kalde et år) - her når jorden 365,25 gange rundt om sig selv for hver gang jorden når 1 gang rundt om solen.
Jeg går ud fra at det har noget med jorden og solens masser at gøre og afstanden mellem dem.
Jeg vil da godt have forklaringen hvis nogen kan give mig den.