The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090120021614/http://ing.dk:80/artikel/94894-ny-autopilot-baner-vej-for-sejl-paa-supertankere
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Transport  /  Ny autopilot baner vej for sejl på supertankere
 

Hvad mener du?

 
Skal vi forbyde al brug af kviksølv i Danmark?



Deltag i debatten

Ny autopilot baner vej for sejl på supertankere

En gruppe forskere fra Syddansk Universitet, SDU, arbejder på at udvikle en autopilot til skibe med sejl.

Af Anne Lykke,  lørdag 17. jan 2009 kl. 11:00

Billede
Forskerholdet fra Syddansk Universitet finjusterer autopiloten på testbåden. (Foto: SDU)

Styringen er det store problem, hvis supertankere skal kunnne drives frem af sejl i stedet for motorer. Men på SDU arbejder forskere på en løsning.

Målet med det nye forskningsprojekt Cybersailing er at udvikle en avanceret autopilot til skibe, således at det bliver muligt at bruge vinden som fremdriftsmiddel frem for motorkraft, fortæller lektor Jerome Jouffroy, der leder projektet.

»Vi håber, at der en dag kan laves supertankere, der overhovedet ikke bruger olie. I 1800-tallet kunne man jo lave store sejlskibe på over 100 meter, så det burde jo kunne lade sig gøre,« siger han.

Problemet med sejlskibe er, at styringen hele tiden skal korrigeres. Hvis handelsflåden skal udstyres med sejl kræver det derfor en helt ny og avanceret autopilot.

Der findes i dag dragesejl, der kan reducere brændstofforbruget for fragtskibe, men målet er, at sejl alene skal kunne trække skibet.

»Når sejlskibe kan styre efter vinden, kan man spare mange penge, for hvis styringen er intelligent nok, har skibene slet ikke brug for nogen form for motor,« siger han.

Jerome Jouffroy har som den første nogensinde fundet frem til en algoritme, der kan beregne, hvordan vinden påvirker sejlskibe. Målet er nu at programmere en computer til at bruge vindenergien optimalt, uden at fartøjet kæntrer, og uden nogen form for menneskelig indgriben.

»Vi vil gerne gøre alle sejlskibe selvstyrende og i stand til at navigere i alle former for vejr,« fortæller han.

Grunden til, at det er så vanskeligt at udvikle autopiloter til skibe med sejl, er blandt andet at sejlskibe skal zig-zagge for at kunne sejle mod vinden; dét der blandt sejlere kaldes "at krydse".

»Men kan en computer placere skibet rigtigt i forhold til vinden, vil det automatisk krydse i modvind og justere sejlene optimalt i medvind,« siger Jerome Jouffroy.

Sejl er svære at styre

I skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen mener adm. direktør Finn Wollesen, at der er potentiale i at sætte sejl på fragtskibe på ruter med meget vind, som for eksempel over Atlanten.

»Det bliver mere og mere relevant i forhold til energispørgsmålet,« siger han og tilføjer, at interessen fra rederierne dog har været begrænset, selv om det er muligt at bygge fragtskibe med store kompositsejl, som kan spare en del brændstof.

»Den store udfordring er at få en reder til at bestille skibene, og det bliver jo ikke nemmere i de her tider,« siger Finn Wollesen.

Vicepræsident i A.P. Møller Mærsk og leder for Engineering and Projects Bo Cerup-Simonsen siger, at potentialet i automatiserede sejl er stort, men at de er for dyre endnu.

»Vi ser meget positivt på teknologien, og der er ingen tvivl om, at et sejl kan spare brændstof, men hele spørgsmålet kommer tilbage til nytteeffekt i forhold til omkostning,« siger Bo Cerup-Simonsen.

Han mener dog, at hvis de automatiserede sejl bliver billigere at installere, drive og vedligeholde samt giver store brændstofbesparelser, vil teknologien formentlig vinde frem som supplement til motorkraft for langsomtgående skibstrafik.

Autopiloten skal programmeres

Jerome Jouffroy og hans studerende på SDU skal nu i gang med at indsamle data til at optimere computermodellerne.

Når autopiloten er udviklet, vil den kunne bruges på alle slags sejlmaskiner – også luftbårne som svævefly, idet vindpåvirkningerne er de samme. I første omgang vil den formentlig blive brugt til at styre små ubemandede luft- og vandobservationsfartøjer, der bruges til at indsamle data om for eksempel vind og vejr.

På den måde kan fartøjet være på farten meget længere end de motordrevne udgaver, som primært anvendes i dag.

RSS Kommentarer (15)
avatar

Hvorfor sejl

Af Knud Nielsen, 17.01.2009 kl 14:32
med deres mange reb alle vegne? Et sejlskib er vel stort set begrænset til tankere - et så lille marked gør dem næppe billigere?

Hvordan ser det ud med 'vindmøller', vendt direkte mod vinden?

Hvis DTU studerende kan få en bil til at køre hurtigere end vinden, i stikmodvind, hvorfor ikke osse et skiv?
avatar

Re: Hvorfor sejl

Af Tim Holst Petersen, 17.01.2009 kl 17:57
Øhhh... "med deres mange reb alle vegne"?? Vi snakker jo ikke frigatter fra det 16. århundrede, vel? En mast, en bom og et sejl. Sejlbåde idag, ligner altså ikke nødvendigvis noget fra "Den røde pirat".

Og hvorfor skulle det dog være begrænset til tankskibe? Hvorfor ikke container-skibe, og hvad der ellers findes af store skibe?

Jeg kan godt se, at trawlere nok næppe er kandidater, men at tankskibe skulle være de eneste?

/Tim
avatar

Re: Re: Hvorfor sejl

Af Knud Nielsen, 18.01.2009 kl 08:08
Blot en anelse om, at der er meget rod med sejlsetupper.

Men sejl er nok dødsdømt i alle tilfælde. Vindhastigheden som kan opnås over sejl er simpelthen meget lille - sammenlignet med et gyro/chopper makværkeri. Forestil dig fx. at DTU studenterne prøvede at bruge sejl i stedet for 'vindmøllen' på bilen.
mvh knud
avatar

Re: Re: Hvorfor sejl

Af Uffe Kousgaard, 18.01.2009 kl 09:21
Prøv at anbringe sejl ovenpå et typisk containerskib:

http://www.skk.mek.dtu.dk/uplo....jpg

Der er ikke meget plads.
avatar

Re: Re: Re: Hvorfor sejl

Af Jens Skovsbøll, 18.01.2009 kl 11:31
Er i ikke lidt af nogle lyseslukkere? Hvis alle på forhånd var så negative som jer kørte vi stadig med hestevogn som primær transportmiddel. Kom nu frem i skoene og kom med nogle foreslag i stedet.
Hilsen Jens
avatar

Re: Re: Re: Hvorfor sejl

Af Richard Foersom, 18.01.2009 kl 12:13
@Uffe Kousgaard
Der er ikke meget plads.

En måde at gøre det på er med dragesejl, som også var nævnt i artiklen.

http://www.skysails.com/
http://www.youtube.com/watch?v...6XQQ

Men det behøver vel ikke at være den endelige løsning. Måske kan forskere fra Syddansk Universitet finde på noget endnu bedre. Uden sådan forskning kommer vi ingen vegne i Europa.

Jeg håber Ingeniøren senere vil skrive om deres resultater, gode såvel som dårlige.
avatar

Gammelkendt teknologi

Af Steen Guttknecht, 18.01.2009 kl 12:18
Altså, det dér med - meget fint og præcist og uden menneskelig indgriben - at styre et sejldrevet fartøj under stort set alle vejr- og vindforhold, er noget man har kunnet i menneskealdre. ..."En nyudviklet algoritme..." Come on, selvstyre-teknologier som Aries, Hasler, Hydrovane, Vecta Vane, you name it, har eksisteret rigtigt længe. Markedet opviser mængder af mekaniske og/eller elektroniske løsninger, som jo bl.a. er en forudsætning for at man kan gennemføre singlehand jordomsejlinger osv.

Vedr. problematikken med "de mange reb og snore", som ´n længere oppe er inde på. Så er det jo også løst forlængst.

Check http://www.wally.com/Upload/P/....jpg - og bliv overbevist om at det dér med "reb & snore" lissom er løst.

Og check
http://www.charterworld.com/in...096# - og erkend, at løsningen omkring fuldt automatiseret og fjernstyring af store sejlflader allerede er her i fuld skala !

Egentlig liniefart, som vi kendet det i dag med f.eks. Mærsk Container Line, er nok ikke det der ligger lige for at introducere med sejldrevne fartøjer. Men med fortsat stigende energipriser kunne det godt tænkes at rykke nærmere med ibrugtagning af sail-power til visse andre maritime transportopgaver.
avatar

Sejl - hurtigt

Af Erik Nørgaard, 18.01.2009 kl 12:39
It all happened in a 28-knot breeze while doing 17 knots of boat speed,

Trimeran doing 29 knots.

unofficial record of 62 days set by Grant Dalton on Club Med during The Race with an average speed of 18 knots.

Alle de der "snore" kan erstattes af hydraulik på drejelig mast og evt bom (op/ned). De skal også kunne rebe sejl (gøre det mindre i m2)

Det lyder fascinerende at lave en autopilot til at kontrollere roret. Vi har vindror på mindre selbåde, men en supertanker reagerer nok 10 min efter påvirkningen ;-D Så er det nok hurtigere at dreje masten og derved justere sejlet. Nå men der er jo ikke oplyst om de indgående parametre, så man kan jo sagtens kloge den ;-D

Containerskib-billedet er rigtig dårligt. Tag et set fra siden hvor containerne næsten står over kommandobroen. Så kan man undre sig over HVORDAN! :-P
avatar

Re: Re: Re: Re: Hvorfor sejl

Af Knud Nielsen, 18.01.2009 kl 13:12
Er i ikke lidt af nogle lyseslukkere? Hvis alle på forhånd var så negative som jer kørte vi stadig med hestevogn som primær transportmiddel.


Nu er det vel kun korrigeringer der er tale om; ikke nødvendigvis 'lysslukning'.

Ingen påstår at det er dumt at bruge vind på skibe. Der er blot 'naturlove' vedrørende hvor stor en vindhastighed sejle kan klare.

Faste vinger a la gyro/chopper desigs kan opnå 'uplifts' mange gange hvad sejl kan. Den 'løft' omsættes til torque - derfor er sejlene døde.

Med hensyn til 'fremdriftspriser', så er vind noget stads.

Hvad der er brug for er ELFOSS Standard for skibe. Prisen er ca halv den af bunkerolie.
avatar

Kræfter fra VIND

Af Erik Nørgaard, 18.01.2009 kl 13:18
Emma Mærsk klassen (containerskibe) har 110.000 HK i motoren ved 102 o/min hvilket giver ca. 25 knob.
Når luft vejer ca. 1,3 kg/m3 så kan nogle eksperter vel regne ud, hvor meget sejl eller andet, der skal til, for at det ligner noget ved ca. 15 m/sek.
avatar

Re: Kræfter fra VIND

Af Knud Nielsen, 19.01.2009 kl 10:27
Hvor stor er en 3 MW vindmoelle? Så tager du bare en 30-40 styk af dem.
avatar

Re: Kræfter fra VIND

Af John Johansen, 19.01.2009 kl 10:41
Erik Nørgaard:
Emma Mærsk klassen (containerskibe) har 110.000 HK i motoren ved 102 o/min hvilket giver ca. 25 knob.
Containerskibe sejler, som du nævner, hurtigt. Dét gør tankskibe, som er nævnt i artiklen, ikke!
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Hvorfor sejl

Af Rasmus Møller, 19.01.2009 kl 13:00
Vindmøller på skibe virker tilsyneladende (er gjort) og kan gå mod vinden, men hastigheden er meget lav og der skal høje, tunge strukturer på dækket.

Dragesejl kan udnytte den meget kraftigere og mere stabile vind i flere hundrede meters højde, men kan dog heller ikke give lige så høj hastighed som motordrift.

Halvering af hastigheden medfører selvfølgelig halvering af transportkapaciteten, så motorer undgås næppe.
avatar

Vindmøller kontra sejl

Af Flemming Rasmussen, 19.01.2009 kl 15:00
Der er blevet refereret til DTU's vindmøllebil som et eksempel på, at møller skulle være et bedre alternativ end sejl ;o))

De opnåede så vidt jeg husker ikke en gang vindens hastighed, mens sejl (vingesejl) drevne køretøjer ligger på over 4 gange vindens hastighed. M.h.t. problemer med snoretræk - så fungerer rene vingemaster (som er det man bruger i den slags applikationer) stort set helt uden.

Eneste rigtige lyseslukker for en sejlteknologi vil formentlig være, at man vil får dels længere og dels uberegnelige transporttider. Men oven i det skal dog siges, at det længste et sejlskib har sejlet på et døgn er 794 sømil, hvilket er hurtigere end selv de hurtige containerbåde i dag ;o))
avatar

Re: Vindmøller kontra sejl

Af Knud Nielsen, 20.01.2009 kl 01:43
De opnåede så vidt jeg husker ikke en gang vindens hastighed, mens sejl (vingesejl) drevne køretøjer ligger på over 4 gange vindens hastighed.


Nu tager du vist en genvej Flemming.

DTUerne ville vistnok køre i stik modvind?

Eneste rigtige lyseslukker for en sejlteknologi vil formentlig være, at man vil får dels længere og dels uberegnelige transporttider.


Ja og nej.

Ja - tunge både med sejl tager lang tid.

Nej - der er en anden lyseslukker: i konkurrence med bunkerolie har sejlmaterialer ikke tid til at tjene sig selv hjem. De flås i stykker inden investeringen er betalt for.

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.