The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090120071517/http://ing.dk:80/artikel/94898-hot-eller-not-i-2009
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Karriere  /  Hot eller not i 2009
 

Hvad mener du?

 
Skal vi forbyde al brug af kviksølv i Danmark?



Deltag i debatten

Hot eller not i 2009

Jubelåret 2008 var præget af markante lønstigninger, dristige udviklingsprojekter, jobshopping og dusør for at skaffe nye medarbejdere. Men hvordan kommer det til at se ud i 2009? Vi har spurgt eksperter og praktikere om, hvad der bliver hot eller not.

Af Annika Ipsen, Lene Wessel, Morten K. Thomsen, Trine Reitz Bjerregaard, Sara Rosendal,  lørdag 17. jan 2009 kl. 15:00

LEDELSE
Billede
Tegning: Lars Refn

HOT: Åbenhed. Kloge virksomheder indser, at det er bedre, at de ansatte hører om den konkursramte storkunde fra ledelsen frem for avisen. De giver derfor medarbejderne information om virksomhedens strategi og økonomi, så eventuelle sårbarheder bliver legitime samtaleemner frem for energikrævende rygtebaser.

NOT: Svulmende lønpakker. Det kan godt være, at virksomhederne fortsat gerne vil holde på sine gode medarbejdere, men det bliver ikke ved at skrue op for løn og personalegoder, sådan som tendensen har været i de seneste år. Simpelt hen fordi der ikke er overskud til det, og det ser jo heller ikke særlig godt ud at fylde i godteposen til nogle medarbejdere, samtidig med at man er nødt til at fyre andre. Erfaringerne viser da heller ikke, at løn og goder rent faktisk virker som fastholdelsesinstrument.

STRATEGI

HOT: Kernekompetencer. Virksomhederne skal udvikle og udnytte sine kernekompetencer, fordi konkurrencen om kunderne forstærkes af finanskrisen. Det bliver derfor hot at fokusere på, hvad virksomheden kan vinde på. De bedste virksomheder bliver skarpe på, hvad de vil med virksomheden - og vil på sigt stå stærkere.

NOT: Langsigtet strategi.
Krisestemning og kortsigtede problemer kan ændre holdningen til virksomhedens strategi, fordi der opstår umiddelbare krisesituationer, der gør det svært at tænke langsigtet. Så de langsigtede tiltag om, hvordan virksomheden skal overleve de næste fem-ti år bliver der langt imellem.

KARRIERE

HOT: Afluring af ledelsen. Karrierebevidste ingeniører skynder sig hurtigt væk, hvis cheferne én efter én forlader arbejdspladsen. Det er nemlig ofte et signal om, at virksomheden er ved at kuldsejle.

NOT: Personlig udvikling. Der bliver skruet ned for spændende udviklingsopgaver og kurser i personlig udvikling. Øget konkurrence og større fokus på virksomhedens overlevelse betyder, at arbejdsgiverne sætter færre penge af til kompetenceudvikling. Samtidig byder arbejdsdagen på flere rutineprægede driftsopgaver, i takt med at kollegerne bliver fyret.

REKRUTTERING

HOT: Rekruttering i cyberspace. De nye elektroniske platforme bliver i stigende grad stedet, hvor arbejdsgiver og ansøger mødes, idet nettet giver bedre - og hurtigere - muligheder for at finde den helt rigtige til jobbet. Samtidig tillader de interaktive og dynamiske web 2.0-platforme de jobsøgende at være uhørt kreative med deres ansøgninger i form af billeder, lyd og musik.

NOT: Store dyre rekrutteringskampagner.
Med færre ledige job, der skal besættes, formindskes kravet til store annoncekampagner - den såkaldte åbne rekrutteringsstrategi. Virksomhederne behøver nemlig ikke længere brande deres image og identitet for at tiltrække ansøgere, og kan i stedet bruge kræfterne på at finde de få, egnede kandidater.

PROJEKTLEDELSE

HOT: Videndeling før projektstart. Økonomisk nedgang øger behovet for systematisk videndeling. Men erfaring viser, at der sjældent er tid til de store projektevalueringer. Derfor bliver tendensen, at det i stigende grad er projektlederens ansvar at indsamle brugbare erfaringer forud for et nyt projekt. Det er således ikke det afsluttede projekt, der skal dokumentere sine erfaringer, men det nyopstartede projekt, der skal indhente tidligere erfaringer.

NOT: Dristige udviklingsprojekter.
Økonomisk krise begrænser antallet af eksperimenterende udviklingsprojekter. Krav om ressourceeffektivisering betyder, at flere vil bruge businesscase-modellen som styringsværktøj for at sikre, at omkostninger og investeringerne står mål med udbyttet.

Kilder
Hot/not-listen er blevet til på baggrund af interview med følgende: Professor i ledelse Henrik Holt Larsen, CBS; HR-koncerndirektør Lone Hass, Cowi; strategidirektør Søren Bolvig, Mannaz; professor Torben Juul Andersen, Center for Strategic Management & Globalization, CBS; chefkonsulent Christian Bonde, Mercuri Urval; lektor Christa Thomsen, Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen, Århus Universitet; partner Frank Madsen, PA Consulting, konsulent inden for projektledelse Bjarne Kousholt, Research-Firm; Finn Djurslev, chef for projektledelse NNE Pharmaplan og medlem af ledelsesgruppen i Dansk Projektledelse; direktør Torben Lausten, TL Karriereudvikling; chefkonsulent Kim Knudsen, IEF-fonden, en del af IDA-familien.

RSS Kommentarer (2)
avatar

Billeder, lyd og musik

Af Richard Foersom, 17.01.2009 kl 18:49
"Samtidig tillader de interaktive og dynamiske web 2.0-platforme de jobsøgende at være uhørt kreative med deres ansøgninger i form af billeder, lyd og musik."

Det er vist ment som en morsomhed det her. Hvilket seriøst firma eller personalechef vil have ansøgninger med billeder, lyd og musik?

Jeg har aldrig sendt billed med ansøgning, jeg foretrækker at blive bedømt på mine kvalifikationer, min uddannelse og min erfaring. Til senere job interview får personale administrator vel lyd og billed nok.
avatar

De forkerte er spurgt

Af Carsten Scherrebeck Møller, 18.01.2009 kl 11:20
Prøv lige at se på listen over adspurgte navne. De er cirka alle sammen offentligt ansatte, eller lever at at sælge projektkurser. Listen over »hot« er komplet forkert.

Når der er krise, da isner det i de fleste selskaber, og da er følgende ting »hotte«, eksempler:

- Samtlige projekter annulleres. Fuldstændigt. Hvis man kan slippe fra det, undlader man at overholde mundtlige aftaler med leverandører og eksterne konsulenter. Man er »ond«. Chefer, der ikke evner at være dette, og som nu bliver afsløret, at de er blevet venner med eksterne mennesker, bliver fyret.

- IT-teknikere tuner serverne, så disse kører hurtigere, uden at det koster spor. Alle apparater, der især sluger strøm, bliver frakoblet, og hvis muligt, bliver de solgt.

- IT-ledere identificerer et par hundrede applikationer, der er i drift på diverse servere, og som reelt ikke bliver brugt, og udsletter disse, og sikrer sig, at softwarelicenserne ikke længere bliver betalt.

- Sælgere opfinder hvordan at sælge mere til eksisterende kunder, med en metode der ikke forørger salgsomkostninger. Salgschefen gennemgår sælgerbilag og rapporter med lup, kontrollerer, om noget som helst kan gøres bedre. Alle sælgere, der ikke evner at skabe overskud i forhold til deres løn, bliver fyret.

- Ledere gennemgår alle udgiftsbudgetter, i samtlige allerindste detaljer, og udraderer alt hvad der ikke vil bidrage til indtjening i de næste 12 måneder.

- Ledere vurderer alle ansatte, udpeger de mennesker der ikke bidrager med ret meget i dagligdagen, og fyrer dem.

- Topchefer vurderer, hvilke ledere der kan undværes, og fyrer disse. Den første til at gå, er måske personalechefen, fordi nyansættelser ophører totalt. Enhver chef, der tilfældigvis er chef for en funktion, der ikke netop nu varetager livsvigtige opgaver for selskabet, bliver fyret. De dygtigste chefer bliver forfremmet, uden at få mere i løn, til midlertidigt at være chef for adskillige afdelinger på én gang.

- Finanschefen sorterer på alle uundgåelige udgifter, og sørger for hver dag, at forsøge at udskyde en betaling af flest mulige af disse regninger. Salgchefen og produktionschefen bidrager, forsøger at tidsforfremme betalinger fra kunder.

- Den øverste chef skraber pengekassens bund, og fokuserer smuler af penge, på »projekter« som selskabets indtjening ikke kan tåle at mangle.

- Bestyrelsen sørger for at udvide selskabets aktiekapital, en kapitalindsprøjtning. Finanschefen nedbetaler flest mulige af selskabets lån og kreditter, for at minimere finansomkostninger.

- Bestyrelsen vandrer i selskabet, udpeger alle malerier og skulpturer og dyre møbler, som kan sælges, og sælger dem.

- Bestyrelsen overvejer, hvilke selskaber i verden, der kan drage fordel af at opkøbe selskabet. »Sælge sig selv.« Alternativet er måske at gå konkurs.

Mens alt dette »hotte« foregår, er det ikke spor lunt at være ansat i selskabet. Hvis man kan, finder man sig et andet job, medmindre at man allerede har et godt job, og føler sig sikker på ikke at blive fyret. Hvis man overhovedet kan, sørger man for at opfinde måder der sparer penge, eller forøger indtjening, så chefen føler at man er med i redningsbåden og i live, og ikke kun er et lig der hænger fast til rælingen.

Kan det undre, at krisetid er dødens pølse af deltage i? Det er umuligt at se positivt på det, som ansat. Men, som borger i vort samfund, er det rent faktisk positivt, hvad der sker i en krise, fordi den tvinger alle til at fokusere sig. Gode tider har vi kun, fordi kriser skaber dem, ved at indføre effektivitet. Det tager dog desværre cirka fem år, før effekten slår så meget igennem, at man begynder at smile igen.

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.