The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090120173618/http://ing.dk:80/artikel/94942-ved-du-om-din-hoerelse-truet-af-stoej-koeb-en-earkeeper
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Den gode tone  /  Ved du om din hørelse er truet af støj? Køb en Earkeeper (!?)

Ved du om din hørelse er truet af støj? Køb en Earkeeper (!?)

Af Ole Thomsen,  lørdag 17. jan 2009 kl. 18:01

Vi har i denne blog tidligere diskuteret tinnitus og høreskader.

Jeg er faldet over en artikel på Teknologirådets hjemmeside om støj og ikke mindst det faktum, at effektiv støjbekæmpelse er en bekostelig affære. Jeg sakser lidt fra artiklen, der diskuterer, om støjgrænsen på arbejdspladser bør sænkes fra 85 dB til 80 dB:

Støj: Støj på arbejdet er for dyrt at bekæmpe
"Det vil blive temmelig omkostningsfuldt hvis støjgrænsen sættes ned til 80 dB, og hvorfor skulle man, hvis den globale arbejdsdeling alligevel gør at støjproblemerne eksporteres til de fattigere lande?"
(...det er vist det man kan kalde en realistisk betragtnig, og nu vi er i rillen, så bliver de heller ikke gamle nok til at opleve en lang alderdom med nedsat hørelse, OT)
(…)
Audiolog Per Nilsson, Bisbebjerg Hospital:
”(…)- Kun 4 procent vil formentlig udvikle en høreskade (dvs. en hørenedsættelse af en størrelse, der er tydelig mærkbar), hvis de bliver udsat for 85 dB på arbejdet over 10 år. Det har man altså accepteret af hensyn til de økonomiske omkostninger, og Bedriftssundhedstjenesten kunne finde disse personer, siger Nilsson.”
Link: Støj på arbejdet er for dyrt at bekæmpe
––––-
Hvis tallet 85 dB ikke lige siger nogen noget, så kan det røbes, at støjniveauet i enhver dansk børnehave med sikkerhed er heromkring eller over det meste af tiden. Og et middagselsskab efter det første par glas ligeså.

Her skal man huske, at høreskader ikke alene udløses af meget høje niveauer (skud, rockkoncerter, fly mv.) , men at tidsfaktoren også spiller ind - hvorved lavere niveauer end de absolut kritiske kan have en skadelig virkning - over tid. Men bevarer vi proportionssansen, så er støj på arbejdspladsen i dag ikke det problem, det har været - der er sket meget i den rigtige retning siden bryggeriarbejderne først i 70erne fik høreskader af at gå på diskotek!! (En bortforklaring bryggerierne forsøgte sig med ganske længe, synderen var - naturligvis -transienterne fra de mange klirrende flasker)

Vil man have syn for sagn om støjen i egen hverdag, så kan man for 10 Euro få en lille simpel støjmåler. Den heddder Earkeeper og er på størrelse med et kreditkort.



Lur mig, om den ikke vil afsløre, at niveauet i mange (af de af direktører med eget kontor så højt besungne) storrumskontorer indimellem nærmer sig børnehavestadiet...Den største trusel kommer formentlig fra PCernes køleblæsere. Dette problem forsvinder med overgangen til de mere støjsvage bærbare.

Her lidt skræp fra producentens hjemmeside:

How does Earkeeper prevent damage to hearing?
It contains a very sensitive, accurate microphone sensor that registers noise levels in the wearer's surroundings. A microchip translates this into light - in coloured LEDs as follows:

GREEN  = < 80 dB(A) YELLOW = 80-100 dB(A) RED = > 100 dB(A)

So the individual has literally a reliable 'picture' of the situation. It engages their interest - as well as their understanding of how hazardous the environment is, in terms of potential hearing damage. When the field moves to red, you know something must be done - preferably fast (!) in order to avoid longer term hearing problems.

http://www.noisealert.com/earkeeper.html

Om jeg kunne finde på at købe én? Nej. Det er for sent.

Vil jeg forære hvert af mine børn én? Njae - for den største trusel mod deres hørelse kommer - med garanti - fra hovedtelefoner og spillende hørepropper. Lette membraner tæt på de ædle dele...

Men sikkert god at have med til koncert - med samt juletræsformede ørepropper. Så måske alligevel.

PS
Stor tak til Annette K. Nielsen (der bl.a. skriver for Weekendavisen) for tip om Earkeeper.

Og nej: jeg bliver ikke bestukket til at anbefale Weekendavisen - desværre. 

RSS Kommentarer (5)
avatar

Velvære vidt forskelligt

Af Carsten Scherrebeck Møller, 17.01.2009 kl 20:42
Støj er en smagssag. Og som narrer igennem livet. Indtil nogen måske har sig en hyletone i hjernen.

Da jeg var barn, elskede jeg at lave larm. Det fortsatte, indtil jeg på en gade hørte to drenge råbe ophidset til hinanden om mig: »Det er ham på Everton'en!« Underforstået ifølge dem, at jeg var den dreng i hele lokalområdet der larmede allermest, på en hamrende ulovlig knallert. Da tænkte jeg, at måske overdrev jeg, og jeg tænkte da også på, om jeg ville evne at undslippe Politiet, hvis rygterne var så omspredte. Fordi, ganske vist larmede min knallert voldsomt, men den evnede næppe at køre mere end cirka 80, og kun i medvind.

I dag, i en hel anden menneskealder, hader jeg at knallerter larmer. Og, jeg husker om min mellem-alder, at jeg ofte befandt mig i træningscentre, og at jeg disse steder udskældte instruktører, at de skruede alt for højt op for musikken, mit argument om at alle fik høreskader. Men, disse instruktører var slet ikke enig med mig. De ønskede lydniveauer så stærke som til rockkoncerter, for at inspirere motionister til at bestille noget, og fordi de ganske enkelt holdt af at spille så højt. Jeg kan huske, også, om min kæreste dengang, som var instruktør i aerobics, at hun altid behøvede at skrue op for telefonen, altså høreskadet. Jeg kan især også huske om mig selv, i nogle af mine sene tidspunkter i min karriere som skiferie-turist, at jeg om aftenen i hoteller intet evnede at fatte fra andres samtaler omkring mig og til mig, jeg var ædru, men min hørelse fungerede ikke. Ganske vist var der utrolig megen larm som i grotter, i typiske franske skihotellers restauranter, men alligevel. Mine problemer ophørte først, da jeg fik en alvorlig hjernerystelse i Val D'Isere. Da indså jeg nødvendigheden af altid at bære hjelm når der samtidig var skistøvler på mine fødder, og en sådan hjelm forhindrer, som en bivirkning, at luften hamrer i ørerne når man kører amatørstyrtløb. Som straks forbedrede min hørelse om aftenen i hoteller. Dette er dermed også en anbefaling til cyklister og motorcyklister og løbere der løber i blæst: Hvis du har problemer med din hørelse, når du er indendørs, da overvej udendørs at anvende en tæt hue, eller propper i ørerne, eller en hjelm, noget som lukker tæt omkring ørerne. Det hjælper næsten straks, og det bliver bedre i løbet af nogle måneder eller år. Jeg har siden da mistet en hel del af mine problemer med hørelse, ved i dagligdag at tænke mig om.

Om lyddæmpning: Problemet er, med lyddæmpning af rumligheder, at det er vanskeligt at rengøre sådanne overflader. De består af filt, eller noget der har tilsvarende egenskaber, som betyder myriader af tætte fibre på højkant imod rummets midte. Disse fibre opfanger lydbølger og omdanner dem til varme, og det virker, virkelig, man opnår vidunderlig stilhed. Men: Hvis der i rummet bliver produceret støv og fedtdampe, da vil de lyddæmpende flader udvikle sig til svinestier af bakterie-måtter. Som betyder, at man udskifter ét problem, risiko for høretab, med et sundhedsmæssigt problem.

Det ideelle ville være, hvis lyddæmpende fibre består af metaller, eller af kunststoffer så solide, at de uden videre kan vaskes med kogende vand. I fabrikker ville man da kunne højtryksrense fladerne med damp. Sådan ville jeg gøre, hvis jeg var produktionschef i en fabrik, jeg fatter ikke at mennesker finder sig i larm.

For ledere er der et vigtigt faktum: Man begår færre fejl i lyddæmpede lokaler. Fordi: Man ikke misfortår hinanden nær så let. Dette gælder, indtil lydæmpning eventuelt bliver så perfekt, at man vanskeligt kan høre nogen som helst lyde, for det dur heller ikke, for da bliver man ikke advaret i tide, hvis fx en maskine er i færd med at gå i stykker.

I kontormiljøer må lyddæmpning heller ikke være for perfekt, af en anden årsag: Kedsomhed. Man riskerer at kede sig i et lyddæmpet rum, og kedsomhed kan betyde tristhed. Dette oplevede jeg i London, hvor jeg var projektleder, et kontormiljø der umiddelbart var meget behageligt, ingen lyde, men kedeligt. Jeg havde ikke spor et trivielt job da, og glemte hurtigt alt sådant omkring mig, men hvis man har et forholdsvis rutinepræget job, i sådanne omgivelser, er det dødens pølse, det husker jeg fra tidligste tid i min karriere, i et forsikringsselskab.

Hvornår er der for megen støj? Det er der, når man føler sig presset, føler sig stresset, og som afhænger af ens behov for at kunne koncentrere sig. Da jeg levede i kostskole, havde vi et trick, at kyle en håndbold imod væg i vort værelse, for at genere vore fjender i værelset ved siden af, og det virkede altid, at der blev krig, fordi fjenderne ikke evnede at koncentrere sig om deres lektier.

Hvornår er der for lidt støj? Det er der især, hvis man ikke evner at høre sin chef nærme sig i tide, aldrig rart, heller slet ikke klogt.

Hvis situationen er ønsket om hi-fi i en stue: Da kan der ikke lyddæmpes nok. Lyddæmpning er forudsætningen for at kunne opleve alle nuancerne af rumklange i gode lydoptagelser.

I øvrigt: Lyddæmpning kan dræbe lyde så godt, at også lyde udefra dæmpes meget kraftigt. Dette betyder, at hvis man føler sig generet af naboer, at da kan man løse en stor del af problemet, ved at ophænge fx tæpper visse steder på mure, og lægge tæpper på visse gulve. Man skal blot eksperimentere lidt, udregne hvilke flader der især returnerer og udveksler lydbølger, og dæmpe disse.

Om priser på lyddæmpning: Man kan købe særlige plader af filt, som effektivt dæmper lyde. Desværre er disse så uforstandigt dyre, at det er billigere at indkøbe forholdsvis gode ægte tæpper fra Iran, som i hvert fald kan ophænges på vægge. Vælg selv.

Lyddæmpning, de steder hvor det er ønskeligt, giver en voldsomt forbedret velvære i sådanne rum. Værd at tænke på, at man går glip af noget, ved at være dum og undlade at dæmpe.

En lydmåler-dims: Man har et støjproblem, hvis man overhovedet overvejer at teste for støj. En måler er kun relevant, hvis man har behov for at bevise over for en chef, at der skal åbnes for budgettet til indkøb af støjdæmpning. En sådan situation er til gengæld meget sandsynlig. Jeg har nu og da, i min karriere, bedt mine chefer om at få et bedre kontorklima, i form af kølighed og lydløshed, og jeg fik altid kun ét svar - Nej! - og med argument, at hvis jeg ville få, da ville alle andre også ønske det, og dette ville blive for dyrt i forhold til hvad den øverste chef forlangte at der måtte ofres på ansattes velvære. Der var kun en løsning dengang, at blive chef selv, for chefer kan typisk selv bestemme.
avatar

Støjskade

Af Johan-Albert Boye, 18.01.2009 kl 05:22
Som 48-årig måtte jeg desværre gå på førtidspension. Årsagen var, at min hørelse var fuldstændig smadret. En voldsom Tinnitus plagede mig. En hørenedsættelse på 96% og et skelnetab på det samme. Som 15-årig kom jeg i lære som skibsbygger (1958). Det var dengang skibene blev nittet med lufthamre. Skærpning af pladerne, til brug for sammensvejsning af skibspladerne, blev foretaget med trukluftdrevne mejselhamre. Som nybagt skibsbyggerlærling blev vi brugt som naglelangere når det var i snævre rum der skulle bankes glødende nitter ind. Og det var en støj uden lige. Hørebeskyttelse var der ikke noget der hed. Som min far svarede mig ca 14 dage efter jeg var kommet i lære da jeg fortalte ham, at jeg havde en voldsom kimen for ørerne: Hold kæft knægt, det skal man tåle som skibsbygger! Vi véd jo i dag, at støj fra slag og arbejde i jernplader som beskrevet, overstiger almindelig støjmåling. Efter læretiden kom jeg ud at sejle i Søværnet med en turbinedrevet fregat som maskinkorporal. Som man véd, er der en kraftig hvinen fra turbiner. Heller ikke her var der hørebeskyttelse. Det brugte vi kun på skydebanen. Men efter Søværnet var det så ud at sejle i Handelsflåden. Det gjorde jeg så i 20 år som maskinist. I 1982 måtte jeg pga tiltagende høreproblemer gå i land. Jeg kunne jo ikke høre alarmerne når sådanne engang imellem trådte i funktion. Så måtte resten af besætningen gøre mig opmærksom på det hyleri. Det var jo uholdbart. Nå hvad så? Arbejde som skibsbygger igen var udelukket, da jeg nu var overfølsom over for støj. Men en chance meldte sig, da B&W skibsværft i 1983 søgte teknikere til maskintegnestuen. Det var lige mig. Tog til Refhaleøen og fik en snak med personalechefen. Det gik godt, for i forbindelse med den tiltagende hørenedsættelse, er jeg blevet særdeles god til mundaflæsning og aflæsning af kropssprog. Så god, at mange ikke i starten opfattede,at jeg sådan set ikke kunne høre en pind. Men det kan jo ikke gå i længden. Nogle uheldige episoder kunne ikke undgås at opstå. Efter 9 år på på tegnestuen sygemeldte jeg mig. Jeg var udkørt efter arbejdstid; total smadret, for som funktionel døv bruger man en kollosal energi på bare det at være nærværende. Hjem at sove så jeg var klar til næste dag. Intet socialt liv. Et par ægteskaber røg sig også en tur hvilket var forståeligt, da ingen kan leve med en så hørehæmmet bavian som mig hvor energien efter arbejdstid var lig nul. Men nu begyndte jeg at spekulere i arbejdsskadeerstatning da førtidspensionen endelig var mig blevet tildelt efter de sædvanlige sværdslag: Sagsbehandlere, lægeerklæringer af læger jeg aldrig mødte og hele slænget inden for dem der behandler arbejdsskadesager. 5 fyldte ringbind om sagen ligger i en papkasse. Der er en utrolig mange personer inden for det offentlige der kommer til forskellie konklusioner og ligefrem modarbejder hinanden. Men så går tiden jo, og de får løn for "arbejdet" Et af afslagene på ansøgningen om arbejdsskadeerstatning lød på at min hørelse ikke var blevet værre, eftersom jeg i 9 år har arbejdet i rolige omgivelser på B&W! Uvidenhed om høreskader så man må korse sig. Nå, men det endte med, at jeg fik en arbejdsskadeerstatning der omtrent svarede til halvandet års løn. Go daw do. Nu er je 66 år og til august må jeg vinke farvel til min invaliditetsydelse. Så fra 67 år bliver man åbenbart rask. At spare op til alderdommen har ikke været muligt for mig, da jeg som i starten skrev, at jeg som 48-årig måtte gå på invalidepension. Og for at det ikke skal være løgn, er jeg nu til undersøgelse for lungehindekræft. En stor del af livet har været arbejde i olietåger og en del arbejde med asbest. Så fremtiden tegner sig lys for mig. Ja, der er lys for enden af tunellen for i mit næste liv vil jeg sgu selv vælge mig et job. Det var jo min far der sagde, at jeg skulle være skibsbygger. Dengang sagde vi jo ikke far imod.
Nå, det var jo så mit indlæg på Blokken om Den Gode Tone. Iflg. ovenstående "lidelseshistorie" kan jeg bare ikke forstå, at det skulle være for dyrt at støjdæmpe i virksomhederne. Enhver form for støj er jo skadeligt. Det er jo ikke Guds mening, at vi skal lytte til andet en fuglenes kvidren og bækkens sagte rislen. Men det er der jo ingen penge i.

Med venlig hilsen
Johan-Albert Boye
avatar

Link

Af Christian E. Lysel, 18.01.2009 kl 11:09
avatar

Re: Velvære vidt forskelligt

Af John Johansen, 18.01.2009 kl 12:23
Carsten Scherrebeck Møller:
jeg fatter ikke at mennesker finder sig i larm.
Helt enig! Men det er sq svært i et samfund indrettet med støj og larm, alle steder; Den nævnte knallert, lastbiler og traktorer. Naboers plæneklippere, kædesave og buskryddere.
Jeg kan kun forestille mig små afsidesliggende øer, som steder man kan opleve stilhed (Kun naturlige lyde).
Og sikkert kun om vinteren, da speedbådene jo husere i sommermånederne.

- Selv om jeg bor på landet, er de perioder i haven, hvor kun fulgesangen høres, så sjældne at de bemærkes (og nydes) :-)

Mvh.
avatar

Köb en Earkeeper(?!).

Af Per L. Grunth, 18.01.2009 kl 15:03
"It contains a very sensitive, accurate microphone sensor that registers noise levels in the wearer`s surroundings."

Hvis man begynder at blive plaget af tinitus og af önsker om hyppige justeringer af höjtalerstyrke m.v., kan det väre en fordel at anskaffe sig et par höretelefoner hvor der i kablet er en tilhörende justeringsenhed. Saa kan man i selskab med andre höre radio, höre musikafspilning og se fjernsyn uden at besväre de övrige deltagere med ens egne önsker om höjtalerjusteringer.

Specielt er det i en saadan situation behageligt at have den lette og öjeblikkelige styrkereguleringsmulighed, naar det drejer sig om situationer, hvor der er baggrundsstöj herunder f.eks. ogsaa ved filmdialoger med underlägningsmusik, men hvor musikken ofte bliver saa dominerende at den reelt overdöver og gör (fremmedsproglig) tale vanskelig forstaaelig.

Men resultatet bliver let, at man kommer til at tilbringe ganske mange timer med höretelefoner paa. Og saa er det naturligvis et spörgsmaal om man - umärkeligt - faar skruet for höjt op for lydstyrken!

Kan man mon bruge en "Earkeeper" til at maale paa ens höretelefoner?

Kan man mon ved at presse earkeeperen mod en af höretelefonerne udlede noget fornuftigt af det grönne/gule/röde signal i et sadant tilfälde?

Mvh Per Grunth

Den gode tone

Ole Thomsen, passioneret fusker - brænder for god og medrivende lyd og har i 30 år rodet med Hi-Fi. (For?) mange apparater, selvbygprojekter, modifikationer og tweaks har trukket spor gennem ægteskaber, stuer, hobbyrum og kassekredit.


RSS for denne blog

Emner i denne blog