Jeg har fået tildelt et ganske overvældende ansvar. Nemlig at holde liv i Peter på den suborbitale flyvning, ved at skabe en solid og velfungerende rumkapsel. Men, han skal også kunne nyde turen… eller i hvert fald opleve den. Der ville ikke være meget ved det, hvis Peter fik blackout efter lift off, og vågnede op igen med livet i behold, når kapslen bliver bjerget af et skib. Derfor stiller afdelingen for rumkapsel (mig) visse skrappe krav til afdelingen for løfteraketter (Peter). Ikke at de skal virke efter hensigten, der må sige at være en nødvendighed, men krav om accent acceleration der skal stemme overens med kendte værdier for kroppens påvirkning af g-kræfter, i en halvt stående/siddende stilling.. Det tager vi fat i lidt senere, i et andet blog-indlæg.
Som vi har nævnt tidligere, er der en masse ting vi allerede har besluttet os for og som ser ud til være fastfrosset allerede nu…indtil vi ændrer dem. Vi arbejder med en total kapselradius på 608 mm, som er bestemt af det standardrør, udfra hvilke JF-Smedeservice vil producere vores rustfri ståltanke til flydende oxygen (LOX). 608 mm bliver en udfordring, hvis den skal rumme én person, men vi anser det slet ikke som umuligt.. faktisk ganske muligt. Denne radius skal give plads til ét sæde, og en vis bevægelsesfrihed for arme.
Toppen af rumkapslen består af en 30 mm tyk plexiglas-halvkugle med en diameter på ca. 580 mm, der giver passageren udsyn både oppe, til siderne og fremad. Ind- og udgang til rumkapslen foregår ved at åbne kapslen lige under denne topkuppel, med en kæmpe specialnøgle, der roterer hele låget. Flere analyser og designiterationer har vist os at indgang og udgang foregår bedst her, kræver den simpleste konstruktion, laveste vægt og bibeholder den bedste skrogkonstruktion for hele kapslen.
Selve skroget laves i 1.25 mm stål, med en forstærket krans under plexikuplen til åbnemekanisme og konstruktionsmæssig støtte. Mængden af isoleringsmateriale inde i kapslen er endnu ikke fastsat, da vi ikke kender til opvarmningsdata ved genindtrædelse i atmosfæren. Under det tryksatte kammer placerer vi et centreret rør, til de to pilotskærme, og uden om disse, de 3 hovedskærme. Alle faldskærmstyper er forankret i den kraftige krans under plexikuplen.
Kapslen skal være tryksat med 1 atmosfære og naturligvis have ilt nok til hele turen, plus adskillige timer til både afventning af lift off og turen i vandet indtil bjergning. Et simpelt kontrolsystem foran passageren, vil bestå af affyringsknap, abortsystem og de funktioner som står for booster-separation, pilot- og hovedskærme frigørelse. De sidstnævnte systemer vil køre per automatik, men kan betjenes manuelt ved eventuel fejl. (se det nuværende flowchart, for disse muligheder her: link)
Sædet sørger for en maksimal fordeling af accelerationskræfter, ved at lade så meget af kroppen røre og tage tryk fra sædet i kapslens længderetning. Derfor den halvt stående/siddende position. Sædet skal have støddæmpning, men også mere om sædet i detaljer, ved en anden lejlighed.
Yderst på siden af kapslen, lige overfor passageren placerer vi en kamera bom-arm, der kan udfoldes på vejen op, når atmosfæren er tynd nok, for at filme i alle ønskede retninger. Denne arm, tænkes også brugt under descent til at støtte en korrekt orientering af kapsel, der placerer passageren med ryggen direkte på accelerationen under opbremsning i atmosfæren. Denne vigtige kapselorientering bliver primært skabt, ved den korrekt (skæve) vægtfordeling inde i kapslen.
Illustrationer af kapslen, som den ser ud, januar 2009.
En tidligere kollega og ven fra Johnson Space Center sendte mig i december, det billede du ser forneden. Det viser den redningskapsel der hører til von Braun´s rumfærgekoncept, som han tegnede på i 50´erne. Der er tale om nogenlunde samme radius og samme kropsposition i samme accelerationsretning. Vores acceleration gennem opsendelse, von Braun´s acceleration gennem opbremsning, men resultatet er det samme.
Von Braun´s redningskapsel fra 50érne.
Kunstingeniør Peter Madsen og Rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson fortæller her om udvikingen af deres bemandede rumraket i gruppen Copenhagen Suborbitals.