The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090202095648/http://ing.dk:80/artikel/95307-danmarks-foerste-letbane-skal-koere-paa-diesel
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Nyheder  /  Transport  /  Danmarks første letbane skal køre på diesel
 

Hvad mener du?

 
Skal brændeovne forbydes i tæt bebyggede områder?



Deltag i debatten

Danmarks første letbane skal køre på diesel

Den kommende letbane i Århus bliver et hybridtog. Planlæggerne i Århus vil helst ikke eksperimentere med nye togteknologier, og en letbane i den tyske by Kassel er idealmålet, så der bliver ikke stor konkurrence om at levere.

Af Kent Krøyer,  fredag 30. jan 2009 kl. 14:48

Billede
Denne letbane i Kassel er idealmodellen for Danmarks første letbane, som bliver anlagt i Århus. (Foto: Wikipedia)

Danmarks første, moderne letbane kommer til at ligge i Århus. Og nu er det sikkert, at det bliver til noget, efter at regeringen i går indgik forlig om fremtidens transportpolitik med det meste af oppositionen.

Ud af planens godt 90 milliarder kroner skal en halv milliard øremærkes til den østjyske letbanes 1. etape, som stadig er på et indledende planlægningsstadium.

Folk, der kommer igennem Århus i denne tid, vil måske undre sig. For der graves jo allerede ivrigt i fortov og cyklesti langs Randersvej, lige der hvor letbanen skal være.

»Det er rigtigt, at der anlægges et spor med henblik på en senere etablering af en letbane. Men det er på lang sigt. I første omgang skal sporet bruges til busser,« siger planlægger Søren Sloth Lave fra Århus Kommune.

1. etape omfatter dels anlægning af skinner og luftledninger fra Århus Havn via Skejby Hospital til forstaden Lystrup, og dels tilslutning af denne nye banestrækning til de eksisterende nærbaner, Odderbanen og Grenåbanen.

Dieseldrift uden for midtbyen
Det er imidlertid kun den førstnævnte del - fra Århus Havn til Lystrup, der skal elektrificeres. På de gamle sporstrækninger skal letbanen drives med dieselkraft.

Den beslutning skyldes prisen på opsætning af de elektriske anlæg.

»Det er for dyrt, og det er et godt spørgsmål, hvornår der kommer økonomi i at elektrificere de sidste stykker,« siger han.

Men der er jo sket meget, siden de første tanker blev tænkt omkring letbanen. Hele den vestlige verden tænker nu i grønne teknologier, og den voksende mængde vindmølleenergi skal gerne bruges fornuftigt.

Powerpack'en gjorde udslaget

Lederen af Århus Regions Letbanesekretariat, Ole Sørensen, som har ansvar for de tekniske sider af planlægningen, siger:

»Det er jo en stor diskusion, også her, om de yderste banestykker eventuelt skal elektrificeres. Men der er tale om cirka 100 km, og det vil blive dyrt, både investeringsmæssigt og vedligholdelsesmæssigt.«

Han fortæller, at det der gjorde letbaneplanerne aktuelle igen efter en pause, var en elektrisk letbane i Kassel, som havde en såkaldt powerpack på vognene. Powerpacken indeholder en dieselgenerator, som kan forsyne toget med kørestrøm på strækninger, hvor de dyre luftledninger ikke er etableret.

»Hvis man for eksempel ville etablere elektrisk ledningsnet på strækningen til Grena, hvor passagertallet er lavt, så ville det ikke hænge sammen økonomisk, for vi kan jo hurtigt bruge en halv milliard på elektrificering,« siger han.

Der bliver dog regnet med en passagerstigning i forbindelse med den igangværende VVM-undersøgelse. Erfaringer fra udlandet viser, at passagertallet kan vokse ganske kraftigt, når der indføres moderne letbaner.

Sagen om IC4-togene skræmmer planlæggerne
Er det udelukkende Kassel-løsningen, der er med i overvejelserne?

»Nej, der er folk, der har foreslået en Bordeaux-løsning, hvor en tredje, elektrisk skinne lægges ned i sporet. Men der var mange problemer de første år i Bordeaux, og vi har den holdning, at når vi nu bygger Danmarks første letbane, så vil vi helst ikke ud i at afprøve nye teknologier, som måske ikke virker ordentligt på vores breddegrader, hvor vi har frost og tø og salt,« siger han.

Gælder det også Bombardiers nye løsning med magnetisk overført kraft fra spoler under skinnerne? For det er jo et system, der ikke slides på samme måde som luftledninger?

»Jeg har hørt om det. På et tidspunkt vil baneanlægget komme i udbud, og så vil der måske komme flere teknologier at vælge imellem. Det afhænger også af, hvor meget udbuddet bliver åbnet i den retning.«

Så er det måske også for tidligt at spørge om oplagring af bremseenergi?

»I Nice køres på en kort strækning med batterier, og der er en, der arbejder med at bruge superkapacitorer, hvor man også kan køre 500 meter uden ledninger. Kapacitorløsninger vil være rigtig gode i forbindelse med bremseenergi, for der er mindre tab, end hvis man skal sende strømmen tilbage gennem ledningsnettet.«

Det tekniske valg tages længe før udbudsfasen

Hvor længe vil man kunne vente med at beslutte sig for en teknologi og en leverandør?

Det spørgsmål er imidlertid ikke helt let at besvare.

»Vores VVM-undersøgelse, som er i gang nu, omfatter ikke de ydre strækninger, fordi de ikke påvirkes i ret stor grad med de nuværende planer. Så hvis man skulle elektrificere hele letbanenettet, så skulle VVM-undersøgelsen sikkert udvides til hele strækningen. En anden problemstilling er, at elektrificering kræver, at der etableres 750 V transformatorer ret tæt på hinanden langs banen. Ledningsnettet er billigere end 2500 V anlæg, men til gengæld skal man altså have de tætliggende transformatorer, som gør det dyrt.«

Efter VVM-undersøgelsen, som bliver færdig i løbet af 2009, skal letbanesagen behandles som et kommuneplantillæg. Først derpå skal projektet vendes en gang til med staten, før det endelige startskud for projektet lyder.

»Det bliver nok et godt stykke inde i 2010. Derpå skal man så til at gå i udbud med anlæg og banevogne,« siger han.

Der bliver imidlertid et problem med at få flere, teknisk alternative valgmuligheder.

»Den løsning vi kikker på - med dieselpowerpack - laves kun af firmaet Alstom i Salzgitter,« fortæller Ole Sørensen.

RSS Kommentarer (30)
avatar

2500 kV...

Af Thomas Pedersen, 30.01.2009 kl 15:28
Det må være en fejl.

Det er betryggende at høre, at planlægger Søren Sloth Lave fra Århus Kommune lyder til at være inde i tingene. Det er jo meget svært at tage den "rigtige" beslutning, og der vil helt sikkert være masser af kritikere af hvilken som helst teknologi.

En hybridløsning med batterier ville med tiden kunne udvides med magnetisk opladning ved stationerne uden for byen.

Hybridtog har også den fordel at de kan køre ved fejl på ledningsnettet.
avatar

Re: 2500 kV...

Af Steffen Frøkjær, 30.01.2009 kl 18:27
2500 kV...

Det må være en fejl.


Ikke nødvendigvis, Fjerntog i danmark køre godt nok på 2500kV AC, men eks S-tog køre på 1500V DC.

se eks http://bybane.net/materiel/2ge....php

metroen køre på 750V DC så vidt jeg huske, kan ikke lige findet det på nettet pt.
avatar

2500/100 kV...

Af Nikolai Beier, 30.01.2009 kl 19:08
2500 kV...

Det må være en fejl.


Ikke nødvendigvis, Fjerntog i Danmark køre godt nok på 2500kV AC,


Der er da vist stadig to nuller for meget. (2,5 MV er vist primært brugt til eksperimenter)

Banestyrelsen påstår i denne pdf
http://www.bane.dk/hentmedie.a...=331
at det er 25 kV AC, der bruges til fjerntog.
avatar

Ååårhus-historier?

Af John Larsson, 30.01.2009 kl 20:05
"Lederen af Århus Regions Letbanesekretariat, Ole Sørensen, som har ansvar for de tekniske sider af planlægningen, siger:

»Det er jo en stor diskusion, også her, om de yderste banestykker eventuelt skal elektrificeres. Men der er tale om cirka 100 km, og det vil blive dyrt, både investeringsmæssigt og vedligholdelsesmæssigt.«"

Mon hr. letbanesekretariatdirektøren har gjort sig nogen forestillinger om hvad det koster ,at producere og vedligeholde et køretøj med to så forskellige fremdriftsystemer?

Hvis det er rigtig at ren eldrift ikke kan betale sig på banestrækninger med 2-3-4 tog i timen, er der nogen lande der har været de rene idioter i mere end ét århundrede!
avatar

Lidt assorterede fakta

Af Ole Kofod, 30.01.2009 kl 20:12
Han fortæller, at det der gjorde letbaneplanerne aktuelle igen efter en pause, var en elektrisk letbane i Kassel, som havde en såkaldt powerpack på vognene. Powerpacken indeholder en dieselgenerator, som kan forsyne toget med kørestrøm på strækninger, hvor de dyre luftledninger ikke er etableret.
»Hvis man for eksempel ville etablere elektrisk ledningsnet på strækningen til Grena, hvor passagertallet er lavt, så ville det ikke hænge sammen økonomisk, for vi kan jo hurtigt bruge en halv milliard på elektrificering,« siger han.

Hvis han vil bruge en ½ mia på at elektrificere, vil jeg gerne give et tilbud ;-)
Mere seriøst så må køretråden da nærmest være forgyldt til den km.pris. 100 mio er et mere seriøst bud, men selvfølgelig skal der da laves en fornuftig kalkule på, om det er mest rentabelt at elektrificere eller ej.
Desuden er det ikke passagertallet, men togintensiteten der er relevant at forholde sig til.
Nej, der er folk, der har foreslået en Bordeaux-løsning, hvor en tredje, elektrisk skinne lægges ned i sporet. Men der var mange problemer de første år i Bordeaux, og vi har den holdning, at når vi nu bygger Danmarks første letbane, så vil vi helst ikke ud i at afprøve nye teknologier, som måske ikke virker ordentligt på vores breddegrader, hvor vi har frost og tø og salt

Ja, man kan også have strømmen i en sidemonteret skinne, som det kendes fra bl.a Kbh's metro. Det fungerer vistnok rimeligt, også udendørs.
I Nice køres på en kort strækning med batterier, og der er en, der arbejder med at bruge superkapacitorer, hvor man også kan køre 500 meter uden ledninger. Kapacitorløsninger vil være rigtig gode i forbindelse med bremseenergi, for der er mindre tab, end hvis man skal sende strømmen tilbage gennem ledningsnettet.

Det er et postulat, som jeg rigtig gerne kunne tænke mig at se nogle tal på. Helt ærligt, hvorfor i alverden sender de fleste elektriske tog strømmen op i køreledningen, hvis det skulle være mere effektivt med en kapacitor - nej, vel?
En anden problemstilling er, at elektrificering kræver, at der etableres 750 V transformatorer ret tæt på hinanden langs banen. Ledningsnettet er billigere end 2500 V anlæg, men til gengæld skal man altså have de tætliggende transformatorer, som gør det dyrt.

Ja, der skal bruges nogle flere transformatorer qua den lavere netspænding, men igen - de par mio. kr kan ikke vælte budgettet. Lad os få nogle konkrete tal og noget reel viden på banen, gisninger dur ikke som beslutningsgrundlag.
Og så er det 25 kV, hverken mere eller mindre.
Der bliver imidlertid et problem med at få flere, teknisk alternative valgmuligheder.
»Den løsning vi kikker på - med dieselpowerpack - laves kun af firmaet Alstom i Salzgitter,« fortæller Ole Sørensen.

Vrøvl. Siemens laver også tog med mulighed for flerstrømsanlæg og diesel, se fx http://www.siemens.cz/extra/ms....pdf - jeg mener, der er flere, der har varen på hylden. Det burde han vide med den stilling.
avatar

Vi kan ikke tillade diesel

Af Anders Skærlund Petersen, 30.01.2009 kl 20:56
Det er simpelthen en katastrofe! Hvordan kan man overhovedet overveje at lade letbaner/sporvogne køre delvist på diesel? Her burde galskaben holde op.

Diesel er et olieprodukt og dermed ikke nogen vedvarende resurse. Endvidere skabes der farlig partikelforurening og effektiviteten på en dieselmotor er klart lavere end effektiviteten i et moderne kraftværk.

Jeg vil anbefalde Ole Sørensen at fjerne skyklapperne og tænke i en større samfundsøkonomisk målestok. El er fremtiden. El giver mulighed for "fri sourcing" dvs. ens forsyning bliver kildeneutral; man kan bruge atomkraft, kulkraft, vindkraft eller på anden anden måde enhver mulig og umulig energikilde.

Som dansker er jeg flov over at være vært til FN's klimakonference i 2009 med vores ekstreme dobbeltmoral. Vi vil have mere miljø, men kun vis det er gratis.

Mvh

Anders Petersen
Partikelforurening.dk
avatar

Re: Vi kan ikke tillade diesel

Af John Larsson, 30.01.2009 kl 21:16
Endvidere skabes der farlig partikelforurening og effektiviteten på en dieselmotor er klart lavere end effektiviteten i et moderne kraftværk.


En ting er er man mener, at man kan tillade sig at genere nærmiljøet og globalt, men man skal sørme ikke genere passagerne, for så stemmer de med fødderne! Jeg har rejst noget med de nye dieselletbanetog i Nordsjælland, og hvis der er to eller flere samlede togstammer, er den absolut den første man bør vælge!
avatar

Re: Lidt assorterede fakta

Af Steffen Frøkjær, 30.01.2009 kl 23:28
Nej, der er folk, der har foreslået en Bordeaux-løsning, hvor en tredje, elektrisk skinne lægges ned i sporet. Men der var mange problemer de første år i Bordeaux, og vi har den holdning, at når vi nu bygger Danmarks første letbane, så vil vi helst ikke ud i at afprøve nye teknologier, som måske ikke virker ordentligt på vores breddegrader, hvor vi har frost og tø og salt


Ja, man kan også have strømmen i en sidemonteret skinne, som det kendes fra bl.a Kbh's metro. Det fungerer vistnok rimeligt, også udendørs.


Problemet med at køre men en side moteret skinne i åben land, er at man så vidt jeg ved ikke kan bygge vej/jernbane i sammen plan med en side skinne..

Så er der mere mening i bombadie's spole løsning
avatar

Letbane i Nordsjælland

Af Michael Deichmann, 31.01.2009 kl 07:15
Nu når jeg læser at man i Århus vil overveje kombineret el og diesel, så tillad mig at tage min vanvidstanke op igen :-) Den der Ring 3 letbane skal da helt klart betjenes af Lokalbanen, som så må supplere de fine Lint41 diesel letbanetog (??) med nogle kombi letbanetog, så vi kan køre fra Nordsjælland via Nordbanen til Lyngby, derfra via den nye trace til Køgebugt banen og videre over Køge til Stevns. De overhalingsspor der også er i planen imellem Hillerød og Hellerup vil jo netop give kapaciteten.
avatar

Re: Re: Lidt assorterede fakta

Af Ole Kofod, 31.01.2009 kl 12:29
Problemet med at køre med en sidemonteret skinne i åbent land, er at man så vidt jeg ved ikke kan bygge vej/jernbane i sammen plan med en side skinne..
Så er der mere mening i Bombadier's spoleløsning

Nu vil jeg ikke specielt gøre mig til talsmand for en sidemonteret strømskinne, da jeg bl.a. ikke kender prisen på det. Men det er ikke et problem i åbent land, da et tog har flere strømaftagere på siden, hvorfor skinnen sagtens kan afbrydes på kortere stykker - dette er bl.a. nødvendigt af hensyn til sporskifter mv.
M.h.t. spoleløsningen savner jeg fortsat nogle tal for hvor effektivt systemet er.
avatar

Dyr logistik

Af John Larsson, 31.01.2009 kl 13:49

Hvis han vil bruge en ½ mia på at elektrificere, vil jeg gerne give et tilbud ;-)
Mere seriøst så må køretråden da nærmest være forgyldt til den km.pris. 100 mio er et mere seriøst bud, men selvfølgelig skal der da laves en fornuftig kalkule på, om det er mest rentabelt at elektrificere eller ej.


Jo jo, selvfølgelig skal der det, og så må man i den huske, at der findes et begreb der hedder OMSTIGNING! Bor man i Frederiksværk, Helsinge eller Gilleleje og skal til det centrale København, må man altså skifte tog. Også hvis man står på i selve S-banenettet, er det kun en brøkdel af nettets destinationer man kan nå, uden at skulle lette en vis legemsdel mindst én gang! Det gælder også mange nærliggende destinationer. Hvis man står på i Virum og skal til Birkerød, to stationer væk, må man skifte i den mellemliggende station, Holte!

Opdeling i delstrækninger med ren dieseldrift og ren eldrift, giver naturligvis også omkostninger, også driftmæssigt med personale og logistik, men muligheden er der!

En indbygget kraftpakkeløsning er selvfølgelig meget dyrere i indkøb, men den indebærer også at alle togstammer (i hvert hald flertallet, hvis logistikfordelene skal bibeholdes!), skal slæbe rundt på en plads- og vedligeholdelseskrævende enhed, som for den gennemsnitlige togstamme, bruges meget lidt. Der skal etableres særlige værkstedsfaciliteter, som også kan påvirke logistikken. Logistikken påvirkes jo også af at flere komponenter øger sandsynligheden for fejl, hvilket i den sidste ende må betyde flere indkøbte togstammer!
avatar

Re: Vi kan ikke tillade diesel

Af Christian Halgreen, 31.01.2009 kl 13:58
Vi kan nok være enige om, at jo mere transport der omægges til el-drift, jo bedre. Men den foreslåede dual-drift, er nok den realistiske plan, der giver mest el-drift. Det realistiske alternativ er, at letbanen kun går mellem Lystrup og Århus H - og at man så stiger om, hvis man skal videre mod Grenå.
Langt de fleste tog på letbanen skal kun køre på den elektrificerede strækning - og de kan være rene el-tog.
Lad os nu få banen bygget - med el-drift på de nye strækninger. Så må elektrificeringen af de gamle jernbanestrækninger indprioriteres i den samlede plan for elektrificering af banenettet. For letbaneprojektet er den første prioritet ved en videreførelse af elektrificeringen fra Århus H til f.ex. Tranbjerg.
Når det rullende materiel skal bestilles, kan man forhåbentlig købe standardtog, hvor kørslen på de yderste strækninger klares med batteridrift.

avatar

Re: Re: Re: Lidt assorterede fakta

Af Bjarke Mønnike, 31.01.2009 kl 14:04
Københavns Metro kører med sidemonterede strømskinner så prisen er kendet.

Hvad jeg derimod ikke kan finde ud af er hvad man mener med en "letbane".

Er det en sporvogn der kører på spovogsskinner på vejarealer som i København i sin tid og som jeg har set i Amsterdam og Montpellier hvor de virker fremragende.

Eller er det noget der bevæger sig på sine egne sporarealer som de sjællandske nordbaner og Metroen.


avatar

Teknologi-freaks?

Af John Larsson, 31.01.2009 kl 14:07
>>
Sagen om IC4-togene skræmmer planlæggerne

Er det udelukkende Kassel-løsningen, der er med i overvejelserne?

»Nej, der er folk, der har foreslået en Bordeaux-løsning, hvor en tredje, elektrisk skinne lægges ned i sporet. Men der var mange problemer de første år i Bordeaux, og vi har den holdning, at når vi nu bygger Danmarks første letbane, så vil vi helst ikke ud i at afprøve nye teknologier, som måske ikke virker ordentligt på vores breddegrader, hvor vi har frost og tø og salt,« siger han.
<<
Måske skulle man blot orientere sig om hvilke negative erfaringer man har i Stockholm med strømaftagning via en tredje sideskinne? Stockolms "Tunnelbanas" strækninger er trods navnet mest i niveau med terrænet i fri luft, og systemet har vist fungeret meget godt i nu snart 60 år - med rigeligt med frost og sne!

Hvis man vælger denne velafprøvede løsning, kommer man selvfølgelig ikke "på landekortet" i diverse internationale fora og skal ikke så ofte modtage studiebesøg eller selv til konferencer, men Århus skal nok passe lidt på med teknologi-freakssyndromet!
avatar

En grøn transportpolitik

Af Peer Pedersen, 31.01.2009 kl 14:36
Letbane - sporvogn eller lokalbanen i Nordsjælland kommer vel ud på et, de samme El. drevne tog kan køre over alt så jeg vil gentage mig selv fra en tidligere tråd.
Dette kan vel kaldes en falsk varebetegnelse, en grøn trafikpolitik er en politik hvor kun de mest nødvendige varer og persontransporter udføres på den mest miljørigtige måde.

Der er ingen fornuft i at transportere toiletpapir den ene vej og toiletpapir tilbage igen kun fordi der skal være konkurrence på navn og pris. De fleste varetransporter kunne undværes uden at vi kom til at mangle varer til den rigtige pris, hvis der var vilje.

Unødvendige persontransporter kunne undgås hvis der var mest muligt lokal produktion.

En variabel miljøafgift på transport, efter afstand og transportform, ville gøre det økonomisk realistisk at producere mest muligt lokalt.

En grøn transportpolitik, af den nødvendige transport, kan bedst gennemføres hvis flest muligt penge overføres til at etablere El. drift på jernbanen. At sætte køreledning op på både fjern og lokalbaner samt at indsætte el. togsæt med hurtig acceleration og stor bremseevne ind overalt, også til godstransport, det vil sikre mindst mulig miljøforurening. Moderne el. togsæt til både gods og persontransport kan levere strøm tilbage til el. værkerne og er meget lidt støjende.

Den vedtagne trafik og transport plan, En grøn transportpolitik, er mest et forsøg på at dele sol og vind lige imellem transportformer og politiske synspunkter, partierne imellem.



avatar

Re: Teknologi-freaks?

Af Bjarke Mønnike, 31.01.2009 kl 15:25
Ligeledes har jeg ved selvsyn set togene i Nordfrankrig køre med en tredie stømskinne i vejniveau på banen fra Mulhouse til Baune.
Der falder også sne og slud i det område.

Det har derfor altid undret mig at det er nødvendigt med det sarte luftledningsnet her i Danmark.
avatar

Re: Re: Teknologi-freaks?

Af John Larsson, 31.01.2009 kl 16:01

Det har derfor altid undret mig at det er nødvendigt med det sarte luftledningsnet her i Danmark.


Spændingsforskellen, Bjarke! Jeg tror ikke at det er så smart med 25 kV (eller 16) med en åben jordbunden strømforsyning. Man kan så spørge sig hvorfor den københavmnske S-bane bruger luftledninger. Den var vel inspireret fra S-Bahn i Berlin, med svjh både lavere spænding (800 v?) og strømskinne!
avatar

Re: Re: Re: Teknologi-freaks?

Af Jens Haugaard, 31.01.2009 kl 17:01

Det har derfor altid undret mig at det er nødvendigt med det sarte luftledningsnet her i Danmark.


Spændingsforskellen, Bjarke! Jeg tror ikke at det er så smart med 25 kV (eller 16) med en åben jordbunden strømforsyning. Man kan så spørge sig hvorfor den københavmnske S-bane bruger luftledninger. Den var vel inspireret fra S-Bahn i Berlin, med svjh både lavere spænding (800 v?) og strømskinne!

Så vidt jeg husker (og så gammel er jeg heller ikke!) blev der i tidernes morgen eksperimenteret med 3.skinne på dele af S-banen (Frd.berg), men pga behovet dengang for brede overkørsler og korte tog (=strømløst stykke), blev det droppet. Sikkert andre årsager også.

S-banen i Kbh kører så vidt jeg husker på 1500V=; igen af historiske årsager (regulering).

Flerstrømstog (letbanemateriel) findes flere stedder i Tyskland/Schweiz (?) - som uden problemer kan veksle mellem 750 V= og 25KV veksel.

Banemateriel med 3. skinne i "friland" og pantograf/rullestang eller lign. findes også sydpå, hvor man ... ærlig talt ... er laaaaaaaang længere med den type bybaner, end her i dette småttænkende land (undskyld, tager straks et strafpoint!).
Problemet med at kombinere har været at lave strømaftageren langs 3.skinnen være passende skjult/spændingsløst, når letbanen bliver til en sporvogn (fyord!) og dermed lidt mere åben for berøring.
avatar

RUF er løsningen

Af Morten Lindhard, 31.01.2009 kl 17:39
EN RUF løsning vil give det bedste fra både bil og tog. Meget hyppige afgange, letvægtslinie og med udvidelsesmuligheder for at påkoble privatbilisme for dem der ønsker at eje deres egen RUF bil. Hurtig acceleration og frihed for at stoppe ved alle stationer hvis ingen på den lille fyldte enhed ønsker at stå af. Se www.ruf.dk
avatar

Re: RUF er løsningen

Af Svend Andersen, 31.01.2009 kl 20:48
Ja det måtte jo komme.
I ALLE disse debatter kommer hver eneste gang det automatiske RUF-indlæg.
Det eneste man sidder og venter på er, hvor lang tid der går, inden det så kommer. I dag gik der så lang tid, men nu kom det da.
Er der ikke et filter man kan slå til, så RUF-indlæg automatisk kan blive sorteret fra?
avatar

Gad vist om ....

Af Bjarke Mønnike, 31.01.2009 kl 20:52
.... nogen har stavet RUF bagfra.
avatar

RUF er ikke løsningen på alt..

Af Peter Hansen, 31.01.2009 kl 21:35
Hr. Morten Lindhard mener tydeligvis at RUF er løsningen på alle vores trafikmæssige gener, helt uden at have læst artiklen, eller have forstået hele ideen bag en letbane.

Jeg vil give Morten Lindhard ret i, at RUF kan være en løsning over længere afstande, som københavn-århus eller odense-ålborg. RUF er kun et alternativ til motorvejene - ikke til bybusserne.

Mvh. Peter Hansen
avatar

Re: Re: RUF er løsningen

Af Ole Dahl, 31.01.2009 kl 21:35
undrer mig mere over hvorfor den RUF ikke kommer igang.. tiden og teknologiejn er til det nu.
avatar

RUF er løsningen på alt..

Af Baldur Norddahl, 31.01.2009 kl 21:57
Eller det er faktisk lige meget om den lige hedder RUF. Men der er ingen grund til ikke at bygge et system hvor passageren køres direkte til destinationen. Ligesom i en elevator - tryk på knappen for din destination, og computeren finder ud af resten.

Så kører der heller ikke en masse tomme vogne rundt, og systemet kan være tilgængeligt 24 timer i døgnet.
avatar

Re: RUF er løsningen på alt..

Af Michel Berggren, 31.01.2009 kl 22:50
Eller det er faktisk lige meget om den lige hedder RUF. Men der er ingen grund til ikke at bygge et system hvor passageren køres direkte til destinationen. Ligesom i en elevator - tryk på knappen for din destination, og computeren finder ud af resten.

Så kører der heller ikke en masse tomme vogne rundt, og systemet kan være tilgængeligt 24 timer i døgnet.


Det vil jeg gerne have dig til at uddybe nærmere - specielt hvis effektivitetskravet er JIT alike.

M
avatar

Hvorfor er elektrificering så dyr?

Af Jacob Jørgensen, 31.01.2009 kl 23:46
Hvorfor er det så dyrt at elektrificere fx. Århus - Odder? Der er da masser af sporvogne i gamle østlande mv. som ikke er spor rige. Jeg kan bare ikke forstå, at vi i Danmark mener, at prisen er en hindring, når der bygges masser af sporvogns/letbaner alle mulig andre steder, også halvfattige lande.
avatar

Re: Hvorfor er elektrificering så dyr?

Af Michel Berggren, 31.01.2009 kl 23:58
Du blander to ting sammen - lavhastigheds bybaner og (relativt) højhastigheds land baner.

Jeg indrømmer gerne at jeg ikke aner et suk om de finere tekniske aspekter for de to typer anlæg, men antager at der er væsentlig forskellige krav til dem.

M
avatar

Re: Re: RUF er løsningen på alt..

Af john Christiansen, 01.02.2009 kl 02:53
Kære Michel.
Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad du mener med "effektivitetskravet er JIT alike"?
I stedet for at genfortælle alt hvad der er på http://www.RUF.dk ; kunne du jo lige så godt sætte dig ind i, hvad der står der, og måske tage en tur til Ballerup og se på prototypen.
Mange ingeniører har lavet hovedopgaver og vindtunnelforsøg om RUF effektivitet, og godtgør at energiforbruget kan komme helt ned på 1/10 af et "normalkøretøjs" forbrug.
avatar

Re: Re: Re: RUF er løsningen på alt..

Af Michel Berggren, 01.02.2009 kl 03:29
Jeg må indrømme at jeg troede at JIT var en af de tbf'er der var alment kendte, men OK, JIT er Just In Tme.

Jo, jeg har været inde på nævnte site, og jeg har også flere gange stillet spm angående sikkerhed og driftsstabilitet men er hver gang blevet mødt med en dundrende tavshed.

Problemet med RUF er at det ikke kan tåle fejl, samtidig med at der er en lang række fejlmuligheder der VIL ske på et eller andet tidspunkt.

M
avatar

Re: Re: Re: Re: RUF er løsningen på...

Af Ricki Gregersen, 01.02.2009 kl 08:36
Jeg går selvfølgelig udfra at selv om man er Århus kommune så betaler man miljø afgifter som alle andre her i landet? den skulle være pebret på diesel;/

Det lyder faktisk ikke så slemt igen, det er et skridt i den rigtige retning, det er første gang jeg nogenside har hørt et større offentligt projekt have bare lidt rationalitet bag sig.
Er dog også betænkelig ved at de ønsker at implementere flere forskellige teknologier, den slags er som regel altid dyrt og krævende i vedligeholdelse.

Jeg havde faktisk forventet at de ville få specialfremstillet damp lokomotiver med eksterne bezinmotorer i Italien eller noget andet vanvittigt.

Det kunne dog være rart at se en åben, saglig og visionær debat for en gangs skyld, Danmark burde have verdens mest avancerede og miljørigtige transport.
Hvorfor ikke se på det som en potientiel eksportvare, det har jeg hørt der skulle være fremtid i ;)

 
Rank 2008
Se Nyhedsmagasinet Ingeniørens årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke.