The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090204051742/http://ing.dk:80/artikel/95141-hvorfor-ikke-flere-tog
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Byggebloggen  /  Hvorfor ikke flere tog?

Hvorfor ikke flere tog?

Af Christian Munch-Petersen,  fredag 23. jan 2009 kl. 17:38

Et jernbanespor ligger næsten altid øde hen. Med lange mellerum på 5, 10  eller 20 minutter farer så et tog forbi, og skinnerne er igen tomme. Alligevel siger de kloge, at skinnenettet er fuldt udnyttet.

Tænk hvis der kun kørte én bil på motorvejen, hver femte minut?

Hvad er så forskellen? Ja på vejene sidder der en fører i hver bil, der både kan se og bremse, og som vel at mærke er fører af et køretøj, der faktisk kan bremse!

Når man møder en "banemand" hører man lange bortforklaringer om blokke og signaler, manglende udsyn og opmærksomhed - samt om tog, der slet ikke kan bremse.

Det er alt sammen sikkert en rigtig beskrivelse af nutidens situation, men kan det ikke laves om og blive bedre? Så vi kan indføre 1-minutters drift på fx S-toget! - og 3 minutters drift på fjerntoget!!!

Man tør næsten ikke nævne, at på Metroen kører togene tættere - hvordan det - jo fordi her er ingen togførere - eller har jeg misforstået noget?

RSS Kommentarer (46)
avatar

Praktiske årsager

Af Klaus Elmquist Nielsen, 23.01.2009 kl 18:22
Bremselængde: Et typisk tog bruger et forholdsvist langt stykke på at bremse, specielt fra høj fart. Selv om nogle togtyper kan (fare-)bremse hårdt med magnetskinnebremser, er det også et spørgsmål om komfort for passagerene, da opbremsningen kan ske så hårdt at passagerene falde og kan komme til skade.

Koordinering af de enkelte tog ved stop på stationer og i tilfælde af driftstop (herunder personpåkørsel).

Der er ingen tvivl om at et bedre signalsystem kan gøre underværker i forhold til det nu, specielt med rullende blokke. Men et signalsystem virker aldrig 100 % af tiden, og ved problemer med signalerne ender togene i alle tilfælde med at liste sig forsigtigt frem.

Den måske vigtigste årsag er at togene holder sig til sporene og kan ikke køre undenom hvad der holder forude, med mindre sporene er indrettet til det. Derfor er tog rent afviklingsmæsigt et langt "tungere" transportmiddel end biler.

Desuden spiller sikkerhed en væsentlig rolle: Hvad nytter det at man kan presse flere tog igennem, hvis resultatet er jævnlige alvorlige ulykker med tab af menneskeliv? Bare se hvordan det fungerer på vejene, skulle man sige! Læg dertil at tog er meget dyre og at der findes et begrænset antal af dem, så selv hvis menneskeliv var ligegyldige, ville der være klare økonomiske grænser.

Det er et rigtigt godt spørgsmål du stiller. Jeg er sikker på at nærværende fagblad kan få landets førende eksperter til at komme med en rigtig god forklaring på hvorfor det rent faktisk forholder sig sådan og hvad mulighederne er i fremtiden. Ved samme lejlighed kan man illustrere hvordan banernes kapacitet er ved forskellige typer af signalsystemer. Vil bestemt være en rigtigt spændende (weekend-)læsning og informativt for rigtigt mange mennesker, herunder også beslutningstagere.

På forhånd tak! :-)
avatar

Mon ikke det kan lade sig gøre?

Af Magnus Mikkelsen, 23.01.2009 kl 19:44
Hvis man forestiller sig minutdrift, med toge der kører 180km/t - vil der så ikke være 3 km mellem togene? Skal man bruge mere bremselængde?

Og teknologien er da så moden, at man kan udvikle løsninger hvor togene altid er i kontakt med hinanden - så ku man fx sørge for at man aldrig kører hurtigere end toget længere fremme?
Eller kører ned i sneglefart hvis man mister forbindelsen.

Men ok, hvis løsningerne først skal udvikles, så er det selvfølgelig tale om massive investeringer.

Min pointe er bare - hvis viljen (pengene) er der så kan man drastisk forøge densiteten, uden at det nødvendigvis betyder menneskeliv.
avatar

Re: Mon ikke det kan lade sig gøre?

Af Poul-Henning Kamp, 23.01.2009 kl 20:07

Og teknologien er da så moden, at man kan udvikle løsninger hvor togene altid er i kontakt med hinanden.


Det er mere eller mindre hvad ERMTS handler om...

Poul-Henning
avatar

Lad os så komme igang...

Af Benny Olsen, 23.01.2009 kl 23:18
Skal vi ikke starte med at definere opgaven lidt mere skarpt.

1)Vi har uanede økonomiske resurser, dvs. vi begrænses kun af fysiske love og teknisk formåen.
2)Vi ønsker der skal afgå et S-tog hvert minut.

Første udfordring ved at pakke togene så tæt må blive stationerne, når togene skal holde for ind og udstigning, inkl. for barnevogne cykler og ældre, så skal der ved stationer være minimum fire perroner, dvs. en perron for ankommende og en for afgående tog i hver retning, her har vi heller ikke plads til gennemkørende tog.

Spændene scener kunne udspille sig hvis nogen forsøgte at spæne de 4-6 meter fra det ankommende til det afgående tog, for ved små uregelmæssigheder ville det være muligt.

I teorien kan jeg ikke se nogen uløselige problemer, i praksis vil det kræve en ualmindelig tæt styring, og hvis der skal være lidt og regulere på skal den tilladte afstand mellem 2 tog være væsentligt kortere end køreplanen, forstået på den måde at hvis køreplanen er på 1 min pr afgang, så må det tillades at der måske kun er 30-40 sek. fra sporet bliver ledigt fra bagenden af det sidste tog til forenden af det næste.(her er vi ude på banen hvor der kun er et spor i hver retning)

I praksis vil jordskred under banen, nedfaldne køreledninger, eller bare træer, stilladser, eller en bil der falder ned fra en krydsende bro, give store klumper i materiellet, på en time ville vi jo samle 60 tog som kun kan recirkuleres til modsat køreretning, hvis en tilsvarende mængde tog pilles ud et tidligere sted på modsat køreretning, det kræver altså nogle ret heftige buffere ved fejl.

Elektronisk styring, hurtig og rykfri acceleration, friktion til bremsning, og øvrige udfordringer i den boldgade, må udelukkende være spørgsmål om resurser og vilje.
avatar

Et problem.

Af Steffen Frøkjær, 23.01.2009 kl 23:40
Hvis du kigger på tog er der meget forskællige, det gør at man skal have støre afstand i mellem, og hvordan hænger det nu sammen...

jo signal system som det er i dag, kan IKKE se forskæld på om det er et hurtigt IC tog, der køre med 180km/t, der har en bremse procent på 189%.

eller om det er et langsom gods tog, der køre 100km/t, med en bremse procent på kun 55%.

hvorfor man for sikkeheddens skyld er nød til at regne med at de er kombineret på den værst tænkelig måde, og der for have aftand nok i mellem.

noget andet er at dagens signal system er punkt opdel, således at toget KUN kan signalet 25meter før selve det visuelle signal som lokomotivføre kan se.
Det for er det nødvendigt med en hele blok i mellem to tog, (en blok er de fleste steder 2km) da man kan forstille sig at et tog går i stå lige efter et signal, hvis det næste tog så lå lige i blokken efter med 180km/t og møder et rødt signal (i det toget fra før jo holder i vejen) vil det komme først ved signale få et nødstop, men her efter forsætte ca 900meter ind i næste blok, og der med ret sansynligt op bag i det holde tog.

hmm, det blev hvis meget knudert håber i forstår eller må jeg gør noget et forsøg.

Det korte og det lange er, man kan ikke køre med så forskællige tog som vi gør i DK alt for tæt, der med ikke sagt at det ikke kan gøre tætter end det gør i dag.
Her i ligger også en hel del af forklaring på at det kan lade sig gøre på metroen, de køre KUN en type tog, skal der noget som helst andet ind på deres spor, skal nærmeste metro tog være TO stationer væk. og det selv om de også har blokke i mellem de enkelt stationer.

En helt anden form for problem er den tid det taget på station så som århus hvor mange tog skal krydse hinandens kørsel. og den kendsgerning at ca halvdelen af danske jernbaner er en sporet, hvor ved man skal vente på toget fra den modsatte retning.
avatar

Re: Et problem.

Af Steffen Frøkjær, 23.01.2009 kl 23:49
En opfølgning om Bremseprocent
Regler fra SR. (Sikkerhedsreglement)

"§ 62
1.10. Bremsevægt og bremseprocent

I TIB er givet regler for beregning af et køretøjs bremsevægt.

Bremsevægten for et tog er summen af de enkelte afbremsede køretøjers bremsevægt.

Bremseprocenten for et tog er togets bremsevægt i procent af togvægten.

Et togs bremseprocent skal være mindst 50.

I et tog skal mindst være den bremseprocent, som betinges af togets bremseart, hastighed og strækningens fald.

Bremsetabellerne i TIB angiver den krævede bremseprocent og den højst tilladte toglængde, som den pågældende bremsetabel må anvendes for.

Hvis lokomotivets bremsevægt eller bremseart ikke er den normale, skal lokomotivføreren underrette den, der udsteder bremsesedlen."

hele SR kan læses her http://www.bane.dk/db/filarkiv....pdf
avatar

Fordi Jernbanen er noget gammelt L....

Af Frithiof Andreas Jensen, 23.01.2009 kl 23:54
<i>Man tør næsten ikke nævne, at på Metroen kører togene tættere - hvordan det - jo fordi her er ingen togførere - eller har jeg misforstået noget</i>

Nej - for der er jo 100++ års historie, tradition og lovgivning i hvordan en jernbane bygges.

Hvis man opfandt jernbanen i dag og byggede fra "scratch" ville man formodentligt lave noget der meget mere lignede et moderne sorteringsanlæg:

Putte folk i kasser med barcodes der fortæller systemet hvordan de skal routes og hvor de skal af.

Måske ville man have vogne på ned til 10 personer - uden togfører naturligvis.

Som ekstra service kunne man have et Japansk kubehotel på hjul så man kan få sovet under vejs ;-)
avatar

Der er 2 minutters drift på S-tog Re:...

Af Peter Kamp Nielsen, 24.01.2009 kl 06:46
Godt spørgsmål; Hvordan kan det lade sig gøre at køre 2 min. drift i metroen, når det ikke kan lade sig gøre på andre skinner i landet?


Kik på en køreplan for S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Vesterport Station.

Men det er nok blandt andet fordi vi har et sikringssystem, der stammer fra før 1. verdenskrig.

de bedste hilsner
Peter Kamp
avatar

Re: Hvem kan forklare?

Af Hans Henrik Hansen, 24.01.2009 kl 09:55

Hvordan kan det lade sig gøre at køre 2 min. drift i metroen, når det ikke kan lade sig gøre på andre skinner i landet?

- uden speciel indsigt i emnet ville jeg tro, at det (især) skyldes det forhold, at alle metro-tog kører med samme fart og stopper samme steder; i disse to henseender synes metro (og delvis s-baner) at afvige radikalt fra 'almindelige' skinnestrækninger.
avatar

Re: Der er 2 minutters drift på S-tog...

Af Bjarke Mønnike, 24.01.2009 kl 17:20
S togene kørte førtste gang i 1936....18 år efter første verdenskrig og 4 år før anden verdenskrig.!
avatar

Re: Re: Mon ikke det kan lade sig gøre?

Af Søren Fosberg, 24.01.2009 kl 17:50
ERTMS level 3 med rullende blogge vil optimere kapaciteten af skinnenettet, men samtidig låse togene sammen så de alle vil skulle køre med den fart, som det langsomste tog kører med (dvs kø-kørsel). Systemet vil derfor kun virke fornuftigt hvis togene a. kan køre med samme fart (altså er af samme type) samt at de (og hele infrastrukturen) er voldsomt driftsikre, idet et enkelt nedbrud blot en kort stund vil stoppe driften hele vejen tilbage.

Det vil sikkert også være fornuftigt at holde så stor afstand at man ikke skal sænke farten fordi forankørende tog kører til station - heraf forstås vigtigheden af, at togene kører på sekundet.

Jeg tror aldrig jeg har oplevet at tog, som starter fra hovedbanen, ikke har været forsinket mindst et eller to minutter - hvorfor aner jeg ikke. Signalet grønt hele tiden. Er der nogen der kan forklare?

Mvh Søren

avatar

Re: Re: Re: Mon ikke det kan lade sig...

Af Jens Madsen, 24.01.2009 kl 23:42
På S-tog, er DSB nede på 5 minutters drift, på visse strækninger. Teknisk set, er det muligt, med det nuværende system.

Grunden til, at de ikke kører med 5 minutters drift, vil jeg tro er mangel på tog - eller togførere. Ofte sættes flere toge sammen så de kan have plads til passagererne, så noget tyder på mangel på togførere. De steder, hvor der køres 5 eller 10 minutters drift, virker signalsystemet til, at være mindre robust - ofte må skiftes til 20 minutters drift, hvis der er problemer med signalerne. Problemer, med signaler, er hyppigste årsag, til at DSB tager halvdelene af togene ud, og kører med 20 minutters drift.

Det har vist sig, at DSB får flere passagerer, hvis togene kørere ofte. Togførere koster næppe meget, i forhold til milliardinvesteringer og tog, så jeg tror ikke, at det er et økonomisk problem, nok i højere grad et mangelproblem.
avatar

Kunne man forestille sig flg:

Af Peter Favrholdt, 25.01.2009 kl 00:14
Der holder en vogn på stationen. Den stiger man ind i. Vognen accelereres så op inden den "indhentes" af toget og sammenkobles i fart. Man går derefter igennem toget og finder en plads i den vogn der passer til den station man skal af. Lige inden toget ankommer til denne station frakobles den. Toget fortsætter uden at sænke farten. Vognen bremser og holder ved stationen. Masser af tid til at stige af og på.

Der ville være to fordele ved ovenstående:

1) tog kan være vilkårligt lange - i dag begrænses længden af perronernes længde

2) man ville kombinere lyn-tog og snegletog der stopper ved alle stationer: minimal rejsetid uden stop og alligevel dækning af selv det mindste trinbræt.

Synes jeg kan huske at det engang var meningen at IC3 skulle kunne sammenkobles i fart. Er der nogen der ved hvorfor det ikke blev til noget?

(og så må jeg endnu engang sige RUF: sådan burde tog/biler laves i dag: http://www.ruf.dk )
avatar

Re: Kunne man forestille sig flg:

Af Poul-Henning Kamp, 25.01.2009 kl 00:29
Man går derefter igennem toget og finder en plads i den vogn der passer til den station man skal af.


Jeg er ked af at sige det, men det er danske togpassagerer som race simpelthen ikke smarte nok til at gennemføre.

Det er slemt nok når der idag er et vognsæt der ikke kommer til perron et sted, eller hvor togsæt skilles.

Poul-Henning
avatar

Re: Re: Der er 2 minutters drift på...

Af Axel Hammerschmidt, 25.01.2009 kl 09:32
S togene kørte førtste gang i 1936....18 år efter første verdenskrig og 4 år før anden verdenskrig.!


He he! Og DSB/Banesryrelsen/Banedanmark har fået bevilget penge til fornyelse flere gange uden at bruge dem.
avatar

Re: Fordi Jernbanen er noget gammelt...

Af Jon Bendtsen, 25.01.2009 kl 09:47
Hvis man opfandt jernbanen i dag og byggede fra "scratch" ville man formodentligt lave noget der meget mere lignede et moderne sorteringsanlæg:

Putte folk i kasser med barcodes der fortæller systemet hvordan de skal routes og hvor de skal af.

Måske ville man have vogne på ned til 10 personer - uden togfører naturligvis.

Uha, det her lyder mistænkeligt som en RUF, hvilket vi først får noget der ligner når vi får selvkørende biler.
avatar

Re: Kunne man forestille sig flg:

Af Jon Bendtsen, 25.01.2009 kl 09:49
Der holder en vogn på stationen. Den stiger man ind i. Vognen accelereres så op inden den "indhentes" af toget og sammenkobles i fart. Man går derefter igennem toget og finder en plads i den vogn der passer til den station man skal af. Lige inden toget ankommer til denne station frakobles den. Toget fortsætter uden at sænke farten. Vognen bremser og holder ved stationen. Masser af tid til at stige af og på.

Hvad så når der er flere mennesker som skal med "toget" end der er plads til i en vogn? Hvad med folk der har meget bagage? Fx. en barnevogn? Hvad så når der skal flere mennesker af toget i fart end der er plads til i en vogn?

Jeg tror ikke på din ide med at sammenkoble en togvogn til et kørende tog, men du er meget velkommen til at bygge et anlæg og bevise at jeg tog fejl.
avatar

Re: Kunne man forestille sig flg:

Af Steffen Frøkjær, 25.01.2009 kl 11:43
Jeg tror aldrig jeg har oplevet at tog, som starter fra hovedbanen, ikke har været forsinket mindst et eller to minutter - hvorfor aner jeg ikke. Signalet grønt hele tiden. Er der nogen der kan forklare?

Mvh Søren


Først vil jeg sig det er meget lidt jeg har kørt som lokomtivføre på hovedbanen, og har ikke være der siden 2002.

Det er to problemer i at komme fra Hovedbanen til tiden.

1. Trafik tæthedden er så stor, at sporskifter, og signaler knap kan nå at flytte sig fra en ankommende tog, til et afgående tog. der ligger en sikkerheds tid på 45sek, fra et givent punkt på et spor er bragt i ro til det kan sættes signal til dette punkt igen.

Forståes på den måde at et sporskifte, som skal stilles om i mellem to tog, skal flyttes over i anden pos. låses, afvente sikkeheds tiden, og kan først der efter indgå i en ny togvej. dette skal ske for samtlige sporskifter der skal befares.
2. Passeger er meget dårlig til at komme til tiden, men det gælder jo over hele landet. :-)
avatar

Re: Kunne man forestille sig flg:

Af Steffen Frøkjær, 25.01.2009 kl 11:54
Der holder en vogn på stationen. Den stiger man ind i. Vognen accelereres så op inden den "indhentes" af toget og sammenkobles i fart. Man går derefter igennem toget og finder en plads i den vogn der passer til den station man skal af. Lige inden toget ankommer til denne station frakobles den. Toget fortsætter uden at sænke farten. Vognen bremser og holder ved stationen. Masser af tid til at stige af og på.


Der ved får man jo bare det problem, at Lokomotivføren (lkf) ikke længer kan se frem hvor han køre.
og hvordan med at komme igennem der hvor lkf køre fra, det taget jo tid at pakke et førerum sammen.

Har set en Video fra Korea, eller var det Tailand
med en et tog, hvor man ikke lige sætte en vogn foran toget, men der i mod på taget. denne af/på stinings vogn køre så med kun til næste station, men den er så heller ikke planen man skal sætte sig i.

Her viser de desvære ikke hvordan de har tænkt på sådan noget som barnevogne eller anden stor oppakning.


Der ville være to fordele ved ovenstående:

1) tog kan være vilkårligt lange - i dag begrænses længden af perronernes længde

2) man ville kombinere lyn-tog og snegletog der stopper ved alle stationer: minimal rejsetid uden stop og alligevel dækning af selv det mindste trinbræt.

Synes jeg kan huske at det engang var meningen at IC3 skulle kunne sammenkobles i fart. Er der nogen der ved hvorfor det ikke blev til noget?


1. Sandt nok.

2,1. tror du ikke det bliver trals med alle de folk der hele tiden vil vade i gennem toget, hvis du sidder i foreste vogn fra udgang staionen.
2,2 har du tænkt på hvor langt folk skal gå i gennem toget for at køre med bare en station?

Det har så vidt jeg ved aldrig være planen at IC3 skulle kunne kobles sammen i fart.
Det er ikke teknisk muligt med det sikrings system vi har i danmark, i det signaler ikke tillader to tog at komme så tæt på hinanden.
avatar

Re: Re: Kunne man forestille sig flg:

Af Steffen Frøkjær, 25.01.2009 kl 11:56
Man går derefter igennem toget og finder en plads i den vogn der passer til den station man skal af.



Jeg er ked af at sige det, men det er danske togpassagerer som race simpelthen ikke smarte nok til at gennemføre.

Det er slemt nok når der idag er et vognsæt der ikke kommer til perron et sted, eller hvor togsæt skilles.


Desvære så sandt som det er sagt.
men ok bassagerer skal ikke have hele skylden, syntes ofte også at Banedanmark er med at til gøre forviring større end nødvendigt er.
avatar

Re: Re: Re: Kunne man forestille sig...

Af Boe Carslund-Sørensen, 25.01.2009 kl 13:21
At bygge jernbanespor der går i ring, således at alle tog kørte i samme retning, og ville det løse nogle af problemerne med, at have flere tog på samme spor?
avatar

Re: Re: Re: Re: Kunne man forestille...

Af Steffen Frøkjær, 25.01.2009 kl 13:46
At bygge jernbanespor der går i ring, således at alle tog kørte i samme retning, og ville det løse nogle af problemerne med, at have flere tog på samme spor?

Efter som du kan forslå det, kan man forstille sig det :-)

men det vil ikke kunne lade sig gøre ret mange steder i praksis, og det ville helle ikke løse nogen problemer.

med hensyn til ringen, prøv at forstile dig de gods tog, der skal køre Hamborg-Beijing, hvor vil du om jeg så må sige lægge den anden halv del af den ring?
avatar

Årsager til problemet

Af Søren Rasmussen, 25.01.2009 kl 14:05
For lige at vende tilbage til problemet i artiklen tror jeg at der er ihvertfald to væsentlige årsager til at togene ikke kører med hyppigere interval i DK:
1. Mangel på materiel. DSB skulle efter sigende være et af de togselskaber i verden, som har mindst materiel i forhold til antallet af afgange/togruter. Det er blandt andet baggrunden for alle de aflyste tog hos DSB fordi der ikke er reservemateriel til at erstatte et tog, som er brudt ned (hvad de tit gør, eftersom en stor del er mere end 30 år gamle).
2. Som tidligere sagt er signalsystemet hos DSB MEGET gammelt. I en TV-udsendelse fornyligt så man hvordan hvert eneste signal skal skiftes manuelt. Med et nyt computerbaseret system kunne afstanden mellem togene gøres meget kortere og afgangene dermed hyppigere (hvis ellers der var togmateriel nok til det....)
avatar

Busser på skinner

Af Christian Munch-Petersen, 25.01.2009 kl 18:21
Hej Alle

Tak for mange gode indlæg.

Hvis vi lige sletter al viden om baner - hvorfor kan man så (i princippet) ikke tage nogle almindelige små busser, skrue hjulene af, sætte nogle skinnehjul på - og så køre derudaf.

Så kunne der vel sagtens kun være sekunder mellem togene, ligesom der kun er sekunder mellem bilerne på vejene.

Jeg ved godt, at der er problemer med sporskifter, hjulafstande og alt muligt andet - men alligevel hvis viljen er der, må noget i den stil da kunne gøres!

Om man så vil kalde en flok minibusser på et spor for RUF, S-tog eller mikro-metro er vel ligegyldigt.

Og her kan de automatiske antikollisionssystemer, der findes på biler da kunne gøre nytte.
avatar

Re: Busser på skinner

Af Peter Favrholdt, 25.01.2009 kl 19:17
(ovenstående slettet)
Om man så vil kalde en flok minibusser på et spor for RUF, S-tog eller mikro-metro er vel ligegyldigt.


Enig, omend jeg synes vi skal forbeholde RUF til at betegne et bestemt dual-mode system (dvs. små elektrisk drevne køretøjer der kan køre både på skinner og på alm. vej).

RUF løser nemlig mange flere problemer end det du foreslår:

1. første kilometer - du kan komme helt hjemmefra og helt til bestemmelsesstedet, og køre når du vil - som med en bil i dag. Blot meget hurtigere. S-tog, skinnebus, bus, osv. har stadig problemet at folk skal fra A til stationen til stationen til B i stedet for direkte.

2. trafiksikkerhed - lav (kravle) hastighed på vej og høj hastighed på skinne med automatisk kørsel. Dvs. det fjerner den menneskelige faktor (hvor mange uheld i DK skyldes teknik-svigt versus menneskelige fejl?)

Der er mange flere gode grunde til at udvikle noget i stil med RUF (miljø, hastighed) - men jeg stopper her (og læner mig tilbage og afventer hånen for min evige agiteren for RUF her på ing.dk. Men helt ærligt: jeg fatter ikke at alle ingeniører ikke for længst bakker op om noget smart dual-mode, men i stedet diskuterer f.eks. nyere signal-anlæg og højhastigheds/magnetsvævetog. Lad os dog springe et ordentligt skridt fremad og udvikle sikker+hurtig+individuel transport. En RUF er en flyvende bil der ikke falder ned! )
avatar

Re: Busser på skinner

Af Axel Hammerschmidt, 25.01.2009 kl 19:54
Hvis vi lige sletter al viden om baner - hvorfor kan man så (i princippet) ikke tage nogle almindelige små busser, skrue hjulene af, sætte nogle skinnehjul på - og så køre derudaf.


Hvorfor skinnehjul? Næh, man fjerner osse skinnerne. Togene kører i eget trace - næsten som busserne på motorveje.

Men problemet med busser (og biler) er kapaciteten på motorveje - og komforten. Der er meget mere plads inde i et tog (kapacitet og komfort) og bevægelserne for dem indenfor er meget roligere på skinner.

Mht til kapaciten på motorveje henvises til Jens Rørbech, The Multi-lane Traffic Flow Process. An evaluation of queueing and lane-changing pattern, based on a Markov model, fra 1974.

Eller du kan bare prøve at køre ind og ud af E20 i myldretiden.
avatar

Re: Busser på skinner

Af Overingeniør Petersen, 25.01.2009 kl 20:00
Egentlig er det da vist smartere at gøre netop det omvendte. Hvis man nu fjernede alle S-togsnettets skinner og asfalterede banelegement, kunne man lade busser køre i stedet for tog.

Fordele? Jo, når en bus går i stykker, kører de andre bare udenom - hele trafiksystemet går ikke i stå. Når et skiftespor fyger til, kører bussen bare henover. Når strømmen går, kører busserne bare alligevel. Og på S-banenettets busbaner, kan de køre helt uden indblanding i anden trafik.

Nå, det er vist - på en eller anden måde - et politisk ukorrekt forslag. Kollektivister elsker jo deres forbistrede tog. Må jeg bede om en pålidelig dieselbus, der kan sno sig!
Rrrrr!
Petersen, overinegniør
avatar

Re: Busser på skinner

Af Axel Hammerschmidt, 25.01.2009 kl 20:23
En tilføjelse. Fordelene ved tog i eget trace er nævnt. Men der er skam osse ulæmper. Der er store anlægsomkostingerne bl.a for at kunne komme på tværs. Dæmninger og broer på langs, tunneler og underføringer på tværs og derfor er baner økonomisk fordelagtigt, hvor der skal være stor kapacitet - f.eks mellem to metropoler eller i en storby - i forhold til biler og busser.

Der var een der nævnte RUF. RUF lider desværre under, at kapaciteten er lille, som med busser og biler samtidig med at anlægsomkostingerne er store som ved baner, sammenlignet med biler og busser. Foruden omkostinger med at sætte skinne- og ekstra gummihjul på alle busserne og bilerne.
avatar

Re: Re: Busser på skinner

Af Peter Favrholdt, 25.01.2009 kl 20:24
Hvorfor skinnehjul? Næh, man fjerner osse skinnerne. Togene kører i eget trace - næsten som busserne på motorveje.


Rigtigt: aflukkede vognbaner er en god idé (og findes jo flere steder). Men man skal stadig lægge dyr asfalt på (i et spor der er meget bredere end køretøjet), lave autoværn (til når teknikken svigter), hegn (for at holde fodgængere, elge og kænguruer væk fra kørebanen), kloakere (så du ikke behøver 4WD+snorkel når det regner) og lave dyre-overførsler (så frøen kan komme sikkert over på den anden side). For ikke at tale om rundkørsler, fodgængerovergange, signalanlæg osv.

Mon ikke selve skinnen til dual-mode kan laves så den koster 5 gange ét autoværn? Og vi slipper for vejsalt, frostsprængninger/huller i asfalten, glatføreulykker osv...

(og der er selvfølgelig en hel del udfordringer for et dual-mode system også - men jeg er overbevist om at de kan overkommes).

Mht. kapaciteten på motorveje/skinner, så løser RUF netop det problem. Man kan pakke køretøjerne meget tættere, ved brug af nogen "rundkørsler" hvor man skifter fra manuel styring til automatik. På lange gennemgående stræk løses det ved først at pakke sammen i mindre tog - og så pakke disse i større tog osv.
avatar

Re: Re: Busser på skinner

Af Peter Favrholdt, 25.01.2009 kl 20:36
Hvis man nu fjernede alle S-togsnettets skinner og asfalterede banelegement, kunne man lade busser køre i stedet for tog.

Fordele? Jo, når en bus går i stykker, kører de andre bare udenom - hele trafiksystemet går ikke i stå. Når et skiftespor fyger til, kører bussen bare henover. Når strømmen går, kører busserne bare alligevel. Og på S-banenettets busbaner, kan de køre helt uden indblanding i anden trafik.

I et RUF-lignende dual-mode system kan man også vælge alm. vej hvis skinnen er blokeret. Men sammenlignet med skinner og veje er det ekstremt usandsynligt. Med tiden vil sandsynligheden nærme sig nul!

Nå, det er vist - på en eller anden måde - et politisk ukorrekt forslag. Kollektivister elsker jo deres forbistrede tog. Må jeg bede om en pålidelig dieselbus, der kan sno sig!
Rrrrr!
Petersen, overinegniør

Glæder mig helt enormt at Hr. Overingeniør Petersen deltager i debatten her og antyder at "politik" er største hindring for fremskridtet (det være sig RUF eller andet). Jeg er enig og tror at grunden er at ingeniører enten er desillusionerede og godt ved at der skal være politisk vilje og ressourcer inden man vil involvere sig (det skal ligne en succes så man kan tjene til en Audi), eller man er bange for at blive beskyldt for at være "skøre opfindertyper" og dermed miste anseelse hos kolleger og i det omkringliggende samfund. Men jeg håber som Tor Nørretranders at tiden er kommet til at ingeniører tør være superhelte. Hvis du er på facebook kan du melde dig ind i RUF-gruppen og dermed vise at du synes det er en god idé.
avatar

Re: Re: Busser på skinner

Af Steffen Frøkjær, 25.01.2009 kl 23:57
Egentlig er det da vist smartere at gøre netop det omvendte. Hvis man nu fjernede alle S-togsnettets skinner og asfalterede banelegement, kunne man lade busser køre i stedet for tog.

Fordele? Jo, når en bus går i stykker, kører de andre bare udenom - hele trafiksystemet går ikke i stå. Når et skiftespor fyger til, kører bussen bare henover. Når strømmen går, kører busserne bare alligevel. Og på S-banenettets busbaner, kan de køre helt uden indblanding i anden trafik.

Nå, det er vist - på en eller anden måde - et politisk ukorrekt forslag. Kollektivister elsker jo deres forbistrede tog. Må jeg bede om en pålidelig dieselbus, der kan sno sig!
Rrrrr!
Petersen, overinegniør


Ulæmper er så:
At sikkehedden forsvinder
Forurening stier
Antallet af medarbejder til driften explodere
Der skal være mere plads før du kan med sikkehed køre to busser i mod hinanden med 120km/t.
Der er ikke oversigt til at kunne holde de hastighedder rundt af hjørne hvis der er muligt for at der kan holde en defect bus.
Alt hvad der hedder at medbringe Cykler og barnevogne besværliggøres.
avatar

Re: Re: Busser på skinner

Af Frederik Teglhus, 26.01.2009 kl 03:20
Egentlig er det da vist smartere at gøre netop det omvendte. Hvis man nu fjernede alle S-togsnettets skinner og asfalterede banelegement, kunne man lade busser køre i stedet for tog.

Fordele? Jo, når en bus går i stykker, kører de andre bare udenom - hele trafiksystemet går ikke i stå. Når et skiftespor fyger til, kører bussen bare henover. Når strømmen går, kører busserne bare alligevel. Og på S-banenettets busbaner, kan de køre helt uden indblanding i anden trafik.

Nå, det er vist - på en eller anden måde - et politisk ukorrekt forslag. Kollektivister elsker jo deres forbistrede tog. Må jeg bede om en pålidelig dieselbus, der kan sno sig!
Rrrrr!
Petersen, overinegniør
Helt enig! at fjerne skinnerne og anlægge en ekspress-busvej i det samme trace kan med fordel gøres på Grenaabanen og andre dyre, men ikke særligt benyttede regionalbaner i Danmark. Busserne kan køre op til 110 km/t uden problemer, og med fordel bruge nuværende overskæringer til at krydse vejene.

Der er tale om en beskeden engangsinvestering, og derefter vil besparelserne i forhold til nuværende regionaltog være så kolosale at busserne kan gøres gratis.

Grenaabanen generer uffateligt mange mennesker med sin barriereeffekt, og koster vel 400 millioner kroner om året for regionen at drive. Hvad ville besparelsen dog ikke være hvis man istedet kørte med busser?
avatar

Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Frederik Teglhus, 26.01.2009 kl 03:39

Glæder mig helt enormt at Hr. Overingeniør Petersen deltager i debatten her og antyder at "politik" er største hindring for fremskridtet (det være sig RUF eller andet). Jeg er enig og tror at grunden er at ingeniører enten er desillusionerede og godt ved at der skal være politisk vilje og ressourcer inden man vil involvere sig (det skal ligne en succes så man kan tjene til en Audi), eller man er bange for at blive beskyldt for at være "skøre opfindertyper" og dermed miste anseelse hos kolleger og i det omkringliggende samfund. Men jeg håber som Tor Nørretranders at tiden er kommet til at ingeniører tør være superhelte. Hvis du er på facebook kan du melde dig ind i RUF-gruppen og dermed vise at du synes det er en god idé.
Jeg har lige sendt nedestående email om RUF til president Obama, da han jo vil lave USA om til en grøn olieuafhængig nation, ligesom han også vil spendere billioner på ny infrastruktur for at skaffe arbejdspladser. Han må da om nogen kunne se potentialet i RUF!

Hvis folkene som tar imod emails for ham kan se det seriøse i RUF, så er der vel en chance for at han bliver gjort opmærksom på det...


To President Barack Obama

There is a new dual-mode transport invention that might be suitable for the new American Government to invest in during these times. The system is called RUF (Rapid Urban Flexible), and to sum up, its about electric cars and buses that can also drive like trains on a monorail: http://www.ruf.dk/ http://www.ruf.dk/ruf2006.pdf....pdf

I hope that President Obama will hear and read about this new transport system, and consider its potential. He can always get the inventor of the system Palle R Jensen to come over and give a good presentation of the whole concept.

Sincerely

Frederik Teglhus
avatar

Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Steffen Frøkjær, 26.01.2009 kl 20:17
Grenaabanen generer uffateligt mange mennesker med sin barriereeffekt, og koster vel 400 millioner kroner om året for regionen at drive. Hvad ville besparelsen dog ikke være hvis man istedet kørte med busser?


Er der ikke en der kunne beskrive den påstået barriereeffekt for mig?

bor og lever i Århus, og ser ikke noget problem i Grenaabanen hvor den ligger, den er en naturlig adskællelse mellem en handels by, og en industri havn.
Sandt nok at man kunne ombygge en del af de lyskryds der ligger langs banen så de bleve nemmer at aflæse for ikke lokale, og der med fik en mere glidene trafik langs med banen.
avatar

Re: Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Bjarke Mønnike, 26.01.2009 kl 20:44
En del af Metroen i Paris kører ikke på jernskinner men på beton baner med massivegummihju. ASlid erfaringerne derfra er kommet Michelins X dækserier til gode.

Overingeniør Petersens forslag om at asfaltere skinne områderne er faktisk det mest geniale der er sagt i trafikdebatten i umindelige tider. Vi skal selvfølgelig have busserne væk fra vejene og skal lave specielle veje til dem, der hvor letbaner er ønskelige.

Hvis vi så parrer ideen med Christians små busser, og Steffen Frøkærs bekymringer om kollisioner kunne man lave nogle adskillelser mellen de to retninger så frontal kollisioner ikkke kunne ske. Hver retning skulle være tosporet så overingeniør Petersens ønsker om overhalinger kunne ske ved havari.
avatar

Re: Mon ikke det kan lade sig gøre?

Af Svend Ferdinandsen, 26.01.2009 kl 21:20
Som daglig bruger af S toget har jeg gjort mig nogle tanker om interval mellem tog og regularitet.
Med 10 minutters drift, som jeg har, er jeg ligeglad med tidsplaner, i middel kommer jeg kun til at vente 5min. Med 20min interval derimod tog jeg hensyn til det, men det var ikke noget særligt problem.
Til gengæld er det meget irriterende når planerne ikke holder, uanset intervallerne, men selvfølgelig lidt værre når intervallet er større.
Mit indtryk er, at DSB har skudt sig selv i foden med hyppigere tog, for det er meget sværere at få det til at glide uden forsinkelser og aflysninger.
Jeg sætter selv regularitet og stabilitet højere end hyppige, men lidt tilfældige afgange.
DSB kunne måske vinde en masse ved at køre kvartersdrift. Det ville give mere luft i køreplanerne og kræve færre togførere, og det kunne være regulariteten blev så forbedret at det opvejede de lidt færre afgange. 20min/10min drift har været brugt i umindelige tider, måske det var på tide at nytænke dette.
Det ville også give lidt mere luft til de gennemgående tog, og give mulighed for at indsætter erstatninger istedt for aflysninger ved fejl.
Jeg er daglig bruger linie A mellem Vallensbæk og Sydhavnen.
avatar

Flaskehalsen

Af Jens Madsen, 26.01.2009 kl 21:49
For S-tog, er der en flaskehals i KBH da næsten alle tog kører igennem centrum. Skal der flere afgange udenfor københavn, må de stoppe inden de kommer ind til byen, og returnere, så kun en mindre del, kører gennem byen.

Jeg tror, at vi indenfor en overskuelig årrække, får selvkørende biler - de kører allerede som forsøg, og har bestået køreprøven. Hvis dette sker, indenfor 30 år, vil det måske aldrigt kunne svare sig, at bygge store dyre baneanlæg. At leje en taxa, vil kunne gøres til en pris, under togbilletten. Regnes, på alle de milliarder, som investeringen i tog vil koste, så vil kunne fås mange tusind taxaer, med en levetid der overgår togene, og der vil kunne tilbydes at vi køres direkte fra hjemmet, til destinationsstedet - også ude på landet, hvor der ikke kommer tog.

Regnes på taxa priser, og modregnes chaufførens pris, så er taxa faktisk billigt, hvis der kan tages en enkelt, eller to op undervejs. Hvis taxaerne styres af et automatisk system, vil de sandsynligvis blive langt billigere end busser, og kunne fragte os hurtigere.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Frederik Teglhus, 27.01.2009 kl 02:35
En del af Metroen i Paris kører ikke på jernskinner men på beton baner med massivegummihju. ASlid erfaringerne derfra er kommet Michelins X dækserier til gode.

Nuværende og fremtidige tog kan vel iøvrigt modificeres med gummihjul for bedre bremsning, hvis man samtidig lægger asfalt mellem, eller ved siden af skinnerne?

Hvis vi så parrer ideen med Christians små busser, og Steffen Frøkærs bekymringer om kollisioner kunne man lave nogle adskillelser mellen de to retninger så frontal kollisioner ikkke kunne ske. Hver retning skulle være tosporet så overingeniør Petersens ønsker om overhalinger kunne ske ved havari.
Det er vel kun nødvendigt med vigepladser (ala vigespor) for to modkørende busser...
avatar

Trolleybusser i spor

Af Nils Peter Astrupgaard, 27.01.2009 kl 11:48
Jeg synes vi igen nærmer os min konklusion på en tidligere tråd om letbaner - at der bør laves nye analyser af et trolleybus baseret system i egne spor og med batteripakker, så de kan afvige fra sporet pga. nedbrud, ruteændringer mv. Jeg gentager min opremsning og håber, at der er nogle eksperter, som enten vil undersøge nærmere eller delagtiggøre os i deres viden. ;-)

1. Skinnefaktoren lader også til at kunne benyttes i forbindelse med et trolleybussystem, som kører i eget trace.
2. Trolleybus systemet kan anlægges hurtigt og efterhånden udbygges i helt egne traceer.
3. Trolleybusser er lige så miljøvenlige som letbaner - hvis ikke bedre pga. af lavere vægt.
4. Trolleybusser er ikke 100 % afhængige af luftledninger. Med dagens batteriteknologi kan meget besværlige og dyre krydsninger klares uden ledninger.
5. Eksempelvis kan Lyngby station serviceres uden luftledninger.
6. Pga. batteripakken kan trolleybusser overhale andre trolleybusser, hvis der skulle vise sig behov herfor.
7. Trolleybusser kan passe meget bedre ind i trafikbilledet.
8. Trolleybus nettet kan forholdsvis enkelt ændres uden de store omkostninger, hvis det skulle være nødvendigt


Vedr. overhaling så vil trolleybusserne ikke kunne overhale i deres spor, da der er autoværn imellem. De kan imidlertid "underhale" ved at trække ud over en kant og ind på den almindelige vej og tilbage igen, når forhindringen er passeret.

Nogle refererer til de mislykkede duo busser i København. Det var imidlertid ikke trolleydelen som gik galt men hele duobus konceptet - altså diesel elektrisk fremdrift mv.

Jeg ser frem til nogle fakta fra kompetente trafikfolk.
avatar

Re: Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Frithiof Andreas Jensen, 27.01.2009 kl 13:07
Er der ikke en der kunne beskrive den påstået barriereeffekt for mig?


Det er noget med at et par hundrede folk der tilfældigvis har valgt at bo et bestemt sted i Risskov engang imellem skal vente på toget;

Piberiet over Grenaa banen er det samme som med Århus Tivoli eller "lugtn på landet" - folk flytter et sted hen, vel vidende hvad der ligger der og så piber de de næste 30 år i ethvert medie der måtte mangle fyldstof!!
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Kunne man...

Af Boe Carslund-Sørensen, 27.01.2009 kl 13:48
At bygge jernbanespor der går i ring, således at alle tog kørte i samme retning, og ville det løse nogle af problemerne med, at have flere tog på samme spor?

Efter som du kan forslå det, kan man forstille sig det :-)
men det vil ikke kunne lade sig gøre ret mange steder i praksis, og det ville helle ikke løse nogen problemer.
med hensyn til ringen, prøv at forstile dig de gods tog, der skal køre Hamborg-Beijing, hvor vil du om jeg så må sige lægge den anden halv del af den ring?

Tja, jeg ville nok ligge 2 jernbanespor ved siden af hinanden, således at togene på sporene altid kørt i samme retning. Problemet med enkelt spor er "spildtid" når 2 tog skal passere hinanden.
avatar

konkludere og konkludere...

Af Jens Haugaard, 27.01.2009 kl 15:03
Jeg synes vi igen nærmer os min konklusion på en tidligere tråd om letbaner - at der bør laves nye analyser af et trolleybus baseret system i egne spor og med batteripakker, så de kan afvige fra sporet pga. nedbrud, ruteændringer mv. Jeg gentager min opremsning og håber, at der er nogle eksperter, som enten vil undersøge nærmere eller delagtiggøre os i deres viden. ;-)

1. Skinnefaktoren lader også til at kunne benyttes i forbindelse med et trolleybussystem, som kører i eget trace.
2. Trolleybus systemet kan anlægges hurtigt og efterhånden udbygges i helt egne traceer.
3. Trolleybusser er lige så miljøvenlige som letbaner - hvis ikke bedre pga. af lavere vægt.
4. Trolleybusser er ikke 100 % afhængige af luftledninger. Med dagens batteriteknologi kan meget besværlige og dyre krydsninger klares uden ledninger.
5. Eksempelvis kan Lyngby station serviceres uden luftledninger.
6. Pga. batteripakken kan trolleybusser overhale andre trolleybusser, hvis der skulle vise sig behov herfor.
7. Trolleybusser kan passe meget bedre ind i trafikbilledet.
8. Trolleybus nettet kan forholdsvis enkelt ændres uden de store omkostninger, hvis det skulle være nødvendigt

Først og fremmest er jeg ikke enig med dig - men det er jo også din konklussion :-)

Ad 1: Skinnefaktoren handler først og fremmest om oplevelse af komfort - og ligger i ordet "skinne", som ikke kun har noget med "eget tracé" at gøre.

Ad 2: Sikkert. Men ses der bort fra co2-problematikken, er det da en fordyrende måde at køre rundt med busser på!

Ad 3: Svært - opgør du det pr. passager? Over hvor lang en periode? Har du en reference til dette?

Ad 4: Fantastisk med lidt ekstra vægt: Hvordan mon miljøbelastningen SÅ ser ud? DUO-bus konceptet havde mig bekendt den svaghed, at der var strækninger i KBH, hvor den ikke måtte køre - netop pga vægt. Nogen her som ved mere?

Ad 5: Københavns Amts projekt havde en ide til, hvordan pladsproblemerne omkring Lyngby skulle håndteres. Søg evt. på regionh.dk, hvor jeg mener projektet stadigvæk er beskrevet.

Ad 6:Hvordan hænger det sammen med kørsel i "egen trace"?

Ad 7: Hvordan skal det forstås? Ville du ikke have kørsel særlige busbaner? Hvad er så fordelen?

Ad 8: Jo. Enig. Men stadigvæk har jeg svært ved at se fidusen af den elektriske drift, når der vel at mærke ses bort fra co2-problematikken.

PS!
I øvrigt er der 2-min. drift i en stor del af tiden på den københavnske s-bane; det gælder "boulevardbanen" under voldgaderne. At man så historisk har valgt at samle stort set alle linier her, er vel en anden diskussion
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Busser på skinner

Af Steffen Frøkjær, 27.01.2009 kl 20:39
Hvis vi så parrer ideen med Christians små busser, og Steffen Frøkærs bekymringer om kollisioner kunne man lave nogle adskillelser mellen de to retninger så frontal kollisioner ikkke kunne ske. Hver retning skulle være tosporet så overingeniør Petersens ønsker om overhalinger kunne ske ved havari.


Hvorved alle de fordel der skulle hentes ud, er gået helt af fløjten.
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kunne man...

Af Steffen Frøkjær, 27.01.2009 kl 20:47

Tja, jeg ville nok ligge 2 jernbanespor ved siden af hinanden, således at togene på sporene altid kørt i samme retning. Problemet med enkelt spor er "spildtid" når 2 tog skal passere hinanden.


Det er jo det der sker med alle hovede baner i DK de er doubbel sporet, og hovesaglige ensrettet.

problemerne er der ikke ude på strækning, men på stationer så som Århus, og København, der ikke er gennem kørsels stationer.
avatar

Angående Overingeniører

Af Niels Abildgaard, 27.01.2009 kl 21:38
Efterligning er den højeste form for ros, så det glæder mig at Overingeniøren lancerer en ide ,der er nævnt her 21 august 1998 som sin egen.
Det er synd at det gamle fjols ikke forstod bussernes drivagregat rigtigt.
avatar

Re: konkludere og konkludere...

Af Nils Peter Astrupgaard, 28.01.2009 kl 07:20
Det lader til, at Folketinget seriøst diskuterer letbaner i hovedstaden og Aarhus. Det er OK for mig.

Mine indlæg gik på at få undersøgt alternative og konkurrencedygtige og billigere anlægstyper - trolleybusser.

Mine "konklusioner" var en opsummering i en tidligere tråd.

Fra diskussionen i den tidligere tråd blev jeg mere og mere overbevist om, at moderne trolleybusser i egne spor - i samme tracee som letbanen - kunne være en meget værdig og ligeså komfortabel løsning.

Derfor finder jeg det absolut nødvendigt at få undersøgt det til bunds - vel at mærke - hvis letbanen ikke kommer på plads.

Jeg slutter for min del diskussionen her. Såfremt letbaneren ikke bliver til noget - ja - så skal vi måske genoptage interessen for trolleybussystemet. ;-)

Byggebloggen

Christian Munch-Petersen er civilingeniør fra DTU. Han skriver her om beton og andre materialer. Og om systemerne i byggeri og anlæg; udbudsdirektiver, tildelingskriterier, digitalt byggeri, kvalitet, nye samarbejdsformer - øget produktivitet og kvalitet i byggeriet.


RSS for denne blog