The Wayback Machine - https://web.archive.org/web/20090206143235/http://ing.dk:80/artikel/95395-videnskaben-soeger-gud
Log ind  |  Ny bruger  |  Glemt adgangskode
   
Forsiden  /  Blogs  /  Seiersen Science  /  Videnskaben søger Gud

Videnskaben søger Gud

Af Klaus Seiersen,  onsdag 04. feb 2009 kl. 20:27

Det er Darwin-år, og det har jeg selvfølgelig nævnt et par gange her på bloggen. Nævner man Darwin, kommer man nemt ind på modstanden mod Darwin, kreationisme og Intelligent Design-religion. Og nemt glider diskussionen så over i Gud kontra videnskab.

Naturvidenskaben arbejder rent faktisk med at finde ud af, hvordan idéer om guder opstår i stort set alle kendte kulturer, og hvorfor det ser ud til at ske meget nemt og hurtigt. Og det skriver New Scientist faktisk om i dag i denne glimrende artikel.

Artiklens budskab er, at menneskehjernen ser ud til at have udviklet sig (gennem Evolutionen!) til at have utrolig nemt ved at opfinde guder:

"Our brains effortlessly conjure up an imaginary world of spirits, gods and monsters, and the more insecure we feel, the harder it is to resist the pull of this supernatural world. It seems that our minds are finely tuned to believe in gods."

Af samme grund antydes det i artiklen, at religion er kommet for at blive, og at Danmarks ateister har en meget hård kamp foran sig:

"...god isn't going away, and that atheism will always be a hard sell. Religious belief is the "path of least resistance", says Boyer, while disbelief requires effort."

Præcis hvordan evolutionen har udviklet netop denne evne er stadig til debat, men der er flere interessante teorier om det.

RSS Kommentarer (35)
avatar

Uvidenskabelig artikel

Af Anders Faust, 04.02.2009 kl 21:44
Som hovedregel, bør man altid definere de begreber man bruger i en videnskabelig artikel.
Forfatteren til artiklen, giver ingen definition på begrebet "Gud".
avatar

Har man sagt "the God gene"...

Af Mads Sørensen, 04.02.2009 kl 22:15
..må man også sige John Cleese og hans lille foredrag om netop dette emne
http://www.youtube.com/watch?v...jwXo
avatar

Religion og videnskab

Af Magnus Jørgensen, 04.02.2009 kl 22:47
Siger det ikke sig selv?

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...
avatar

Modsætninger?

Af Peder Wirstad, 05.02.2009 kl 00:00

'Videnskaben' burde for længe siden have gennemgået et fundamentalt kursus (et nyt filosofikum?), hvor motoet igen og igen skulle lyde:
Giv videnskaben, hvad der er videnskabens og helheden ('gud'), hvad der er helhedens.

'Videnskaben' - eller enkelte videnskabsmænd - misforstår igen og igen, hvad videnskab er, og tror, den kan give en forklaring på helheden.

Se mit indlæg i den forrige blog:
http://ing.dk/artikel/95208-hv...6134

Behovet for 'overnaturlige' forklaringer på synlige og følte fænomener ligger i vor bevidsthed og vort sprog. - Som det så tydeligt demonstreres af mange børns imaginære ven, så er vi afhængig af at danne os et billede af vor verden, længe før vi forstår den - og vor undren er afhængig af en indre dialog. Hvis 'jesus' findes, kan det blive ham, hvis ikke, så opfinder man en imaginær person, der tør høre på ens dybeste tanker uden at afvise dem.

Den første dansker, der for alvor kæmpede med konflikten mellem rationaliteten (videnskaben) og følelsen (religion, det overnaturlige osv.) var Søren Kirkegård, og han formulerede konflikten:
Livet leves forlæns, men det forstås baglæns.

Mennesket er - som andre dyr - styret af følelser. I Tillæg har det evnen til at forestille sig - at abstrahere - og dermed også at tænke rationelt.
'Videnskaben' har en uheldig tendens til at ville gøre mennesket til ratio "i sit billede", men rationaliteten er bare et (meget værdifuldt) 'redskab'.

Det er forståeligt, at 'videnskaben' forgriber sig på menneskets irrationalitet.
De store monoteistiske religioner har lagt forklaringer på helt materielle ting - som f.eks. jordens skabelse - ind i 'guds' virkeområde. Dette provokerer 'videnskaben', og den bekæmper dette ved at gøre samme fejl: Lader som om, den har et svar på helheden.

Selv om 'videnskaben' hypotetisk skulle få det svar, så må den stadig acceptere, at mennesket må stole på sine følelser:
Vi må lære at snakke, omgås hverandre, håndtere kærlighed, had, lykke og vrede længe før vi kan sætte os ind i, hvad videnskaben siger om dette.

Jeg er selv kirkeligt konfirmeret, og konfirmationsforberedelserne hos præsten var uden sammenligning det mest meningsløse og surrealistiske, jeg har oplevet. - Indtil min datter blev borgerligt konfirmeret af 'ateisterne'.

Unge mennesker i puperteten har et utroligt stort behov for at forstå det følelsesmæssige kaos, de er i - eller måske hellere at nogen accepterer det som noget 'rigtigt'. - 'Videnskabens' rationalitet - der desværre ofte bliver til nedgøring af sådanne ting - gav i hvert fald ikke min datter noget positivt.

Mvh Peder Wirstad

avatar

Re: Modsætninger?

Af Anders Faust, 05.02.2009 kl 01:44
Selv om 'videnskaben' hypotetisk skulle få det svar, så må den stadig acceptere, at mennesket må stole på sine følelser


Hvem siger at religion handler om følelser. For mig at se handler det mere om ikke at røre ved ilden. Det har intet med kærlighed eller moral at gøre, det er en naturlov.
Men mennesket har altid villet lege med ilden.
avatar

Re: Religion og videnskab

Af Kristian Dalgård, 05.02.2009 kl 04:04
Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...

Der er mange andre principper på spil i evolutionen end overlevelse. Det er mere sandsynligt, at religion er en freaky bivirkning ved menneskelige egenskaber, der har været gavnlige for overlevelsen.
http://www.newscientist.com/ar...html


Den første dansker, der for alvor kæmpede med konflikten mellem rationaliteten (videnskaben) og følelsen (religion, det overnaturlige osv.) var Søren Kirkegård, og han formulerede konflikten:
Livet leves forlæns, men det forstås baglæns.

Haha, sikke noget værre sludder...
avatar

Mærkelig Overskrift, Sejersen

Af Claus Vind, 05.02.2009 kl 10:02
burde være "Mennesket søger Gud".
Jeg synes artiklen siger at Mennesker kan have en forkærlighed for religion, og det kan meget vel være: Der kan være en evolutionær fordel mht religiøsitet som f.eks. social organiseringsmekanisme (og den er der stadig, se på verden omkring dig).
Som atheist har jeg ikke noget problem med religiøsitet, jeg betragter den bare som et socialt og psykologisk fænomen.
Hvorfra du får "Videnskaben søger Gud" overskriften forstår jeg ikke, jeg synes den er dårlig.
avatar

Re: Religion og videnskab

Af Poul-Henning Kamp, 05.02.2009 kl 10:18

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs.


Kunne det mon have noget at gøre med at stort et alle religioner har det som helligt mandat at konvertere eller slå dem ihjel der ikke tror på den rette lære ?

Poul-Henning
avatar

Videnskab er afløber af religion

Af Brian Lassen, 05.02.2009 kl 10:22
Albert Einstein har summeret det fint:

“Science without religion is lame, religion without science is blind.”

Hvis man har lyst/mod til at kigge baglængs i historien vil man finde en fin rød trad: moderne videnskab <-naturfilosofi <-alkymi <-filosofi <-religion. Det er kun for nyeligt at de fleste videnskabsfolk har forsøgt at aflive troen på tørre tal alene, og afløberne: facts (hvis man beder til at den slags entiteter findes).

Hvis man er lidt selvkritisk som videnskabsmand (jeg prøver), så er resultater blot vores bedste bud på hvordan verden hænger sammen. Det samme gør religion, men med et andet sprog.

Selv håber jeg på at begge sider kan konvergere igen imod det samme mål: at finde en "sandhed" så vi er i stand til at tage de rigtige valg i livet.
avatar

Re: Mærkelig Overskrift, Sejersen

Af Klaus Seiersen, 05.02.2009 kl 10:34
Hvorfra du får "Videnskaben søger Gud" overskriften forstår jeg ikke, jeg synes den er dårlig.


Det er taget til efterretning.

---Klaus
avatar

En anden mulighed

Af Flemming Rasmussen, 05.02.2009 kl 10:38
avatar

Hønen og ægget logik

Af Rasmus Møller, 05.02.2009 kl 14:17
Medmindre Guds manglende eksistens er et præmis for videnskab, kunne man ligeså godt argumentere for at menneskets iboende religiøse trang er et vidnesbyrd om vores oprindelse hos Ham.

Hvis ateistisk tankegang medfører tilpasningsfordele, kunne ateismens tilstedeværelse og fremmarch i næsten alle kulturer vel også forstås som en evolutionær niche uafhængigt af dens sandhedsværdi.

Jeg er enig med Peder Wirstads syn på videnskabens rolle - videnskabsmænd bør være "methodological naturalists" i deres arbejde (altså søge hvad/hvordan forklaringer, som IKKE indeholder teleologiske/intentionelle elementer).

"Philosophical naturalism" er filosofi, ikke videnskab.

"I conclude, therefore, that the psychological explanation of religious belief fails to constitute a reason to reject religious belief." (Victor Reppert)
avatar

Ingen forskel på Religion og Videnskab

Af Ivar Nielsen, 05.02.2009 kl 14:42
Men der er forskel på hvert enkelt individs indfaldsvinkel og metode til at forstå.

Engang tilbage i tiden var al menneskelig viden samlet i Mytologien/Religionen. Der var så at sige kun én indfaldsvinkel og én metode til at forstå den samlede viden.

I vor tid er den oprindelige samlede viden spredt ud i en mængde af specialiteter der hver koncentrerer sig mere og mere specifikt på hver specialitet, hvorved ideen om den engang samlede viden tabes mere og mere.

Derfor afhænger det naturligvis i dag om, hvor mange indfaldsvinkler - hvor mange specialområder et individ i vor tid kan tage i brug i forsøget på at forstå helheden i både den gamle mytologiske/religiøse viden og i den moderne videnskabs samlede viden. Og så afhænger det naturligvis om hvorvidt hvert enkelt individ er i stand til at kombinere de to områders tilsyneladende sandhedsværdier.

Men det er faktisk ikke så svært at kombinere den mytologiske/religiøse viden med den moderne videnskab – og det kan meget vel vise sig, at begge områdes viden kan blive meget beriget af en sådan kombination.

Læser man de mytologiske/religiøse ”guder og gudinder” grundlæggende som værende ”skabende kræfter”, er man allerede godt på vej til at kombinere begge områder. Læser man ”vind, ild, jord og vand” som værende både guder/gudinder og skabende kræfter er man endnu videre. Det samme gælder for Solen, Månen, Planeterne, Stjernebillederne og andre himmelske fænomener, inklusive vores Galakse, Mælkevejen.

- For mig er der ingen tvivl om at menneskene har skabt ”guder og gudinder” i deres egne billeder – hvordan skulle menneskene ellers beskrive hvad de ser og oplever i naturen på og oven over Jorden? Vi har jo kun vores fysiske forestillingsevne til at beskrive hvad vi oplever og ser?

- Nej! Et andet område der også er gået væsentligt tabt siden menneskene ”kun” havde Mytologien/Religionen er: Evnen til at kunne sanse via intuition og via spirituelle inspirationer og visioner, men hvor mange vil erkende dette her på Ingeniøren.dk?

Min konklusion er således: Ved at kombinere den fysiske ”logiske” erkendelsesmetode med den ”spøjse” spirituelle erkendelsesmetode vil man finde, at der ikke er nogle egentlig modsætningsforhold på gammel og ny viden.

For flere ”logiske” og ”spøjse” beskrivelser, se her:

http://www.cosmology-unified.d...d.dk
http://www.native-science.dk

Hilsen Ivar Nielsen
avatar

Re: Ingen forskel på Religion og...

Af Troels Halken, 05.02.2009 kl 15:13
Tja, jeg tror (hehe) at vores modtagelighed for religiøse ideer stammer fra den måde vores hjerne fungerer på. Vi har svært ved at behandle kaos, og har derfor en tendens til at se mønstre, da det er noget som hjernen meget nemmere kan kapere. I livet er vi ofte ude for meningsløse ting, men vi søger at få mening med dem, måske netop for at forstå dem. Selv hvor der ingen mening er.

Religion giver nemme svar på umulige spørgsmål, og mening til det som ikke har mening, en måde at forstå kaos.

Vh Troels
avatar

Re: Religion og videnskab

Af Kim Michelsen, 05.02.2009 kl 15:38
Siger det ikke sig selv?

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...


Lige netop!

Indtil det øjeblik mennesket kunne kommunikere var det afhængig af den blinde selektion som Darwin beskrev, men fra det øjeblik mennesket kunne overbringe viden fra generation til generation kunne man øge udviklingshastigheden for mennesket væsentligt og her har religionen spillet hovedrollen. Videnskaben er en af religionens opfindelser, ligesom kunst og filosofi. http://kimmmichelsen.wordpress...ser/

De religiøse institutioner har gjort sig selv overflødige og spiller stort set ingen rolle i dagens Danmark, troen er blevet individuel.

Som afløser for de religiøse institutioner har videnskaben taget over og den gør det mildest talt elendigt. Der pumpes nye epokegørende opdagelser ud hvert øjeblik, der uger eller måske måneder senere bliver ophævet af en ny epokegørende opdagelse, der siger noget helt andet, selvfølgelig blæst ekstra op af sensationshungrende journalister og politikere, der skal have hyppet deres kæpheste.
Banale ting som om vold i computerspil, tv og video påvirker betragteren (fx http://kimmmichelsen.wordpress...old/), om lektier hjælper eller ikke, om kærlighed er ren kemi, mmm.

Sund fornuft er blevet dømt ude og befolkningen er overladt til en videnskab der svejer frem og tilbage og ikke kan give befolkningen den støtte de ikke længere kan få fra religionen.

Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare. Det er umådelig uinteressant at følge en videnskab hvis man ikke kan få at vide hvor fronten går. Pseudodiskussionen med creationisterne er fuldstændig ligegyldig, i hvertfald for Danmarks vedkommende, og den kunne måske undgås med en dybere og bedre rapportering fra den forskningsmæssige front.
avatar

Re: Re: Religion og videnskab

Af Claus Vind, 05.02.2009 kl 16:50

Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare.

Der tabte du mig. Jeg forstår muligvis bare ikke hvad du mener med 'aflæggere af Darwismen' (termen Darwinisme har jeg et blandet forhold til, 'evolution' er vel teknisk mere korrekt).
Darwins geni var vel at han lavede sin beskrivelse på et tidspunkt hvor genetik, DNA, kromosoner og Mendels grundlæggende arbejde var ukendt? Og at han, på det niveau, ramte rimeligt godt?
DNA, gen-baseret taksonomi og hele diskussionen om på hvilket niveau selektion virker ("Selfish Gene") har da givet masser af resultater og nye teorier? Sagen er vel bare at zoologi på Darwins niveau er gået lidt af mode i dagspressen, nu handler det hele om molekylærbiologi.
Jeg tror ikke du skal lede længe efter folk, der er meget opsatte på at 'modbevise' evolution - og det har iøvrigt stået på lige siden Darwins tid.
avatar

Re: Re: Religion og videnskab

Af Michael Zetlitz, 05.02.2009 kl 17:26
Kunne det mon have noget at gøre med at stort et alle religioner har det som helligt mandat at konvertere eller slå dem ihjel der ikke tror på den rette lære ?


Der var vel også en tid før religionerne nåede det stadie i religions-"evolutionen"?
avatar

Re: Re: Re: Religion og videnskab

Af Kim Michelsen, 05.02.2009 kl 18:06

Der tabte du mig. Jeg forstår muligvis bare ikke hvad du mener med 'aflæggere af Darwismen' (termen Darwinisme har jeg et blandet forhold til, 'evolution' er vel teknisk mere korrekt).

Darwinisme er en tese, ikke en videnskab. Hvad jeg mener med aflæggere er de videnskabsgrene der reelt beskæftiger sig med arveligheds/udviklingslæren.

Darwins geni var vel at han lavede sin beskrivelse på et tidspunkt hvor genetik, DNA, kromosoner og Mendels grundlæggende arbejde var ukendt? Og at han, på det niveau, ramte rimeligt godt?

Ja, det gjorde han, men der er så kogt suppe på det siden, uden at man egentlig er kommet videre. Hvis de resultater man er kommet med kun bekræfter det kendte, uden man egentlig indvinder nye områder eller det er ubeviselige samfundsvidenskabelige idéer, så batter det ikke rigtigt noget.

Jeg tror ikke du skal lede længe efter folk, der er meget opsatte på at 'modbevise' evolution - og det har iøvrigt stået på lige siden Darwins tid.

Jeg tror det er en af grundene til at forskerne er så bange for at publicere problemerne som udviklingsteorien står over for og det er med til at forhindre en fornuftig udvikling. Der er ingen tvivl om at fysikken har haft godt af dualiteten imellem Relativitetsteorien og Kvantemekanikken, de har kunnet trække hinanden frem, hvor Darwinismen har gjort sit bedste til at holde videnskabelige teorier nede, der kunne have tilføjet Darwinismen noget nyt.
avatar

Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Af Berndt Barkholz, 05.02.2009 kl 19:33
Hvad er det du grundlæggende vil sige Kim, heil ID ?
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Religion og...

Af Kim Michelsen, 05.02.2009 kl 21:03
Hvad er det du grundlæggende vil sige Kim, heil ID ?


Hvor finder du noget i mit indlæg der peger på ID?

Jeg ved faktisk ikke hvad ID står for, bortset fra at jeg har fået at vide at det er noget bagstræberisk noget og jeg har på fornemmelsen at der ikke er ret mange danskere der ved meget mere, så det er spild af tid at slynge det i hovedet på hinanden eller måske snarere demagogi. For mange år siden når nogen sagde noget man ikke kunne lide, så beskyldte man dem for at have religiøse synspunkter, fx. om man skulle benytte Unix eller Windows i en given situation.

Hvad er det præcist i mit indlæg, der træder dig så meget over tærende, at du benytter ufine metoder?
avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Religion og...

Af Bjarke Mønnike, 05.02.2009 kl 21:26
Intelligent Design.

Intelligent design, forkortet ID, er den hypotese at visse egenskaber ved universet og levende ting udviser karakteristika som kun kan være resultatet af en intelligent årsag eller kraft i modsætning til en ikke-styret, naturlig proces såsom naturlig selektion.

Intelligent design betragtes i udgangspunktet at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben


avatar

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Religion...

Af Kim Michelsen, 05.02.2009 kl 22:16
Intelligent Design.

Intelligent design, forkortet ID, er den hypotese at visse egenskaber ved universet og levende ting udviser karakteristika som kun kan være resultatet af en intelligent årsag eller kraft i modsætning til en ikke-styret, naturlig proces såsom naturlig selektion.

Intelligent design betragtes i udgangspunktet at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben.


Alt det der har jeg hørt før, men hvor har dú det fra?

Prøv at forklare Nanoteknologi med lige så få ord, så modtageren ved hvad det drejer sig om.

Er det en religiøs bevægelse? Har de alle sammen samme mål? Er der egentlige videnskabsfolk imellem? Påstår de alle sammen at udviklingen styres af gud? Der tales både om ID og Creationisme, er det det samme? Darwinismen er jo en statistisk baseret teori, men man kunne jo godt forestille sig at der kunne være matematiske love der kunne påvirke selektionsmønstrene. Ville det komme ind under ID også?
avatar

Evolution & skabelse

Af Anders Faust, 05.02.2009 kl 22:34
Evolutionen skaber sit eget menneske og mennesket skaber sin egen evolution
avatar

Re: Re: Religion og videnskab

Af Henrik Prætorius, 05.02.2009 kl 22:55
Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare. Det er umådelig uinteressant at følge en videnskab hvis man ikke kan få at vide hvor fronten går. Pseudodiskussionen med creationisterne er fuldstændig ligegyldig, i hvertfald for Danmarks vedkommende, og den kunne måske undgås med en dybere og bedre rapportering fra den forskningsmæssige front.


Det er altså ikke rigtigt, det, du skriver. Der gøres store fremskridt indenfor evolutionsteorien. Et godt eksempel er erkendelsen af, at bakterier (og archea) udveksler dna på en måde, man kan kalde sidelæns evolution. De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ, og er en erkendelse, som blev gjort i 90'erne. Et andet eksempel er, hvordan mysteriet om kønnet formering ser ud til at være opklaret. Der har været konkurerende hypoteser indenfor evolutionsforskningen om hvorfor der overhovedet findes kønnet formering. Det er meget svært at forklare, hvorfor vi ikke blot allesammen er hunner og laver kloner af os selv i livmoderen og så føder børn, der udelukkende bærer vore eget dna. Det er - set fra en hun's standpunkt - temmelig tåbeligt kun at bære halvdelen af sit eget dna videre i graviditeten og give et andet individs dna (nemlig far'en, den sjuft, der havde en kort fornøjelse og derefter stak af mod nye eventyr!) beskyttelse og næring. Så hvordan kan kønnet formering blive en fordel allerede fra første gang, det opstår? Studier af dafnier (som kan formere sig dels kønnet såvel som ved kloning af sig selv) har vist, at svaret er, at ukønnet formering giver anledning til oparbejdning af et stort antal dna-fejl.

Blot to eksempler på at evolutionsforskningen er i voldsom udvikling.

Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret. For tiden diskuteres det, i hvor høj grad epigenetik spiller en rolle og hvorvidt det kan arves. I det omfang epigenetik kan arves giver det credit til en af de oprindeligt konkurrerende teorier til Darwins evolutionsteori, nemlig Lamarck's evolutionsteori. Han mente organismer kunne nedarve tillærte egenskaber.

Pas på ikke at forveksle den rigtige videnskabelige debat med det meget velkendte bevidste manipulationsforsøg, fundamentalistiske religiøse udøver på naturvidenskaben: Intelligent Design - også kendt som kreationisme. En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab. ID og kreationisme har fået en række domme i USA, som klart viser, der er tale om religion i forklædning. Læs for eksempel denne dom fra 2005, hvor ID bevises at være religion og et bevidst forsøg på manipulation:
http://www.pamd.uscourts.gov/k....pdf
avatar

Re: Re: Re: Religion og videnskab

Af Anders Faust, 06.02.2009 kl 00:14
De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ


Hvad har det med livets træ at gøre ?

Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret.


Ja, bortset fra evolutionen

En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab


Det lyder som om nogen føler sig truet.
Er naturvidenskaben ikke netop opstået ved tvivl og undren og ved at stille de spørgsmål, som religionerne og ideologierne ikke stiller ?.
Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?.
avatar

Indikationer for evolution

Af Morten Nielsen, 06.02.2009 kl 00:51
Nature har lige lagt spalteplads til et fint lille review omhandlende 15 nydelige og nylige bidrag som alle understøtter evolutionsteorien. Og så har de gjort det offentligt tilgængeligt:
http://www.nature.com/nature/n....pdf
avatar

Hvad er til diskussion?

Af Peder Wirstad, 06.02.2009 kl 06:52
Anders Faust:


Det lyder som om nogen føler sig truet.
Er naturvidenskaben ikke netop opstået ved tvivl og undren og ved at stille de spørgsmål, som religionerne og ideologierne ikke stiller ?.
Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?


At livet på jorden gennem forskellige mekanismer har udviklet sig fra simple encellede organismer til titusinder af avancerede en- og flercellede organismer med komplekse funktioner er så overbevisende dokumenteret gennem videnskabelige metoder, at det knapt er til debat.

Hvad der hele tiden er en livlig tænkning, forskning og debat om er, hvilke mekanismer, der skaber det genetiske mangefold, og hvilke mekanismer, der 'udvælger', hvilke af disse der overlever.

Hvis 'religionerne' (ID kan næppe regnes til en religion) vil debattere med videnskaben - på videnskabens premisser - ophører de at være religioner.

At der i det hele taget er nogen, der accepterer en sådan debat, skyldes sikkert, at 'videnskaben' i dag står så stærkt, at 'David og Goliat effekten' opstår.
Derved accepteres i høj grad, at religionerne har ret, hvis de kan påvise enkelte fejl hos 'videnskaben' - ja tilmed, hvis de kan stille spørgsmål, som 'videnskaben' ikke kan svare på.

'David og Goliat effekten' ses også tydeligt i debatten om konventionel- kontra alternativ medicin og ditto landbrug.
Her ser man ofte, at det alternative får sympati, hvis det kan påvise enkelte fejl hos det konventionelle, medens mange overbevises om det alternatives effekt, hvis det på samme måde kan påvise, at det en enkelt gang har lykkedes bedre end det konventionelle.

Mvh Peder Wirstad
avatar

Kærlighed og omsorg for sjælen

Af Peder Wirstad, 06.02.2009 kl 07:27
Jeg nævnede længere oppe, at min datter ikke fik mere udbytte af 'ateisternes' alternative konfirmation, end jeg fik af min kristelige konfirmationsforberedelse.

Hvad, et ungt menneske i pubertetens voldsomme følelsesstorme behøves, er ikke flere sprøgsmål - det er svar på spørgsmål. - Eller måske rettere sagt en anerkendelse af 'den urolige sjæl'.

Religioner kan give beroligende svar som:
"Det er Jesus, der taler til dig".
"Alt er guds vilje".
"Kun gud er fejlfri - du vil blive tilgivet for dine fejltrin".

Videnskaben er rationalitet. Den kan derfor ikke på en troværdig måde 'prise' irrationalitet.

'Ateisterne' må på en eller anden måde få 'et rum' for det irrationelle. De må erkende, at mennesket - som alle andre dyr - er styret af føleser, og at rationaliteten er et redskab, som mennesket har udviklet til at klare sig bedre i kampen for overlevelse.

Jeg har ikke noget svar på hvordan, men 'videnskaben' må finde ritualer og ceremonier, der priser og berømmer menneskets irrationalitet. - Da vil den følsomme irrationelle ungdom i puberteten få tillid til 'videnskaben'.

Med 'videnskabens' rationalitet ligger det naturligt at fordømme irrationelle handlinger.
'Videnskaben' gør da den fejl, at den glemmer, at den ikke kan fordømme noget, der ikke er sat en værdinorm op for - og 'værdinormen' for menneskelivet er det ikke videnskabens rolle at oprette - kun evt. at registrere.
Set fra den vinkel, må 'videnskaben' blive bedre til at støtte op om menneskets irrationalitet - simpelthen fordi, det er menneskets art - menneskets drivkraft. Rationaliteten skal bruges til at udnytte følelserne på den mest effektive måde iht. de mål, vi gerne vil nå.

Da kan 'videnskaben' indse, at den ikke kan 'fordømme' 'mennesket' - sådan som religionerne kan - og vi kan få slut på den moralisering fra videnskaben, vi i øgende omfang ser. - Ikke mindst i klimadebatten, hvor videnskaben ikke bare vil give et bud på en mulig udvikling, men også vil sætte sig over politik og religion og definere værdinormerne.

- 'Videnskaben' kan altså ikke sige: "Menneskene er dumme". - Menneskene er mennesker - basta.

Mvh Peder Wirstad

avatar

Paradigmer

Af Kasper Skårhøj, 06.02.2009 kl 08:49
Videnskaben arbejder ud fra et naturalistisk paradigme, der på forhånd afviser overnaturlige forklaringer. Hvis der findes en gud eller overnaturlig virkelighed der kan interagere med vores, så er det oplagt, at videnskaben undervejs må drage nogen fejlkonklusioner uden selv at opdage det.
Tråde som disse kunne være kortere og mere lødige hvis man startede med den erkendelse.
avatar

Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Af Claus Vind, 06.02.2009 kl 09:44

Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?.

Det må de da godt - og de har jo altså også gjort det! Problemet er bl.a. at f.eks ID/Creationism tilhængerne lovmæssigt har forsøgt at få indført deres ide som ligeværdig i skoleundervisning nogen steder.
Ville du ikke opponere mod et lovkrav om at f.eks. astrologi skulle indgå i fysikundervisningen? (Og ja: jeg opfatter ID/Creationism som ækvivalenter til astrologi mht videnskabelig lødighed)
Evolution er blevet udfordret ( bl.a. af Lamarch, og det var den variant som gjaldt i Stalins Rusland, med kummerlige resultater).
Har du overvejet om Darwin måske bare havde ret?
For mig at se, kan en videnskab simpelthen ikke blande et Gudsbegreb ind, det er metodisk umuligt.
avatar

Re: Paradigmer

Af Claus Vind, 06.02.2009 kl 10:04
Videnskaben arbejder ud fra et naturalistisk paradigme, der på forhånd afviser overnaturlige forklaringer. Hvis der findes en gud eller overnaturlig virkelighed der kan interagere med vores, så er det oplagt, at videnskaben undervejs må drage nogen fejlkonklusioner uden selv at opdage det.
Tråde som disse kunne være kortere og mere lødige hvis man startede med den erkendelse.

Jaah? Peger dit indlæg så ikke også lidt på sig selv? Det kunne vel være Guds vilje at vi sad og skrev til hinanden........... ;-)
avatar

Re: Re: Re: Religion og videnskab

Af Kim Michelsen, 06.02.2009 kl 12:48
Det er altså ikke rigtigt, det, du skriver. Der gøres store fremskridt indenfor evolutionsteorien. Et godt eksempel er erkendelsen af, at bakterier (og archea) udveksler dna på en måde, man kan kalde sidelæns evolution. De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ, og er en erkendelse, som blev gjort i 90'erne.
Det er jo nærmest Lamarkisme, så det omtales kun i forbindelse med rensningsanlæg. Jeg syntes ikke det er nogen revolutionerende opdagelse. Når man taler om ursuppen, så må man også kunne have forudset den mulighed. I virkeligheden er det en måde at opnå det samme som kønnet formering.
Et andet eksempel er, hvordan mysteriet om kønnet formering ser ud til at være opklaret. Der har været konkurerende hypoteser indenfor evolutionsforskningen om hvorfor der overhovedet findes kønnet formering. Det er meget svært at forklare, hvorfor vi ikke blot allesammen er hunner og laver kloner af os selv i livmoderen og så føder børn, der udelukkende bærer vore eget dna. Det er - set fra en hun's standpunkt - temmelig tåbeligt kun at bære halvdelen af sit eget dna videre i graviditeten og give et andet individs dna (nemlig far'en, den sjuft, der havde en kort fornøjelse og derefter stak af mod nye eventyr!) beskyttelse og næring. Så hvordan kan kønnet formering blive en fordel allerede fra første gang, det opstår? Studier af dafnier (som kan formere sig dels kønnet såvel som ved kloning af sig selv) har vist, at svaret er, at ukønnet formering giver anledning til oparbejdning af et stort antal dna-fejl.
Det burde kunne beskrives rent matematisk at det vil øge udviklingshastigheden kraftigt, muligvis eksponentielt.
Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret. For tiden diskuteres det, i hvor høj grad epigenetik spiller en rolle og hvorvidt det kan arves. I det omfang epigenetik kan arves giver det credit til en af de oprindeligt konkurrerende teorier til Darwins evolutionsteori, nemlig Lamarck's evolutionsteori. Han mente organismer kunne nedarve tillærte egenskaber.

Epigenetikken lyder interessant, håber den kan åbne op i de stivnede teorier. Lamarkisme omtales tit meget nedladende, men både Darwin og Lamark har på sin vis ret. Mennesker kan arve 'tillærte' ting via mitochondrierne, som fx. at generationen af Hollandske børn efter krigsgenerationen var uforholdsmæssigt lave, som følge af den sult som mødrene havde været udsat for.

Pas på ikke at forveksle den rigtige videnskabelige debat med det meget velkendte bevidste manipulationsforsøg, fundamentalistiske religiøse udøver på naturvidenskaben: Intelligent Design - også kendt som kreationisme. En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab. ID og kreationisme har fået en række domme i USA, som klart viser, der er tale om religion i forklædning. Læs for eksempel denne dom fra 2005, hvor ID bevises at være religion og et bevidst forsøg på manipulation:
http://www.pamd.uscourts.gov/k....pdf

Biologerne er navlebeskuende, de fører ikke debatten ud i det åbne fora som fx. fysikken og astronomien gør.
Al den snak om Creationister og ID'er er som jeg har nævnt tidligere rimelig uinteressant i Danmark, og hvis vi fik en mere åben dialog med befolkningen, men måske også mellem biologer og kvantemekanikere kunne det være at biologien mindskede konkurrencen fra ID, mv.
avatar

Re: Re: Paradigmer

Af Rasmus Møller, 06.02.2009 kl 13:18
Jaah? Peger dit indlæg så ikke også lidt på sig selv? Det kunne vel være Guds vilje at vi sad og skrev til hinanden........... ;-)

Ateisme (og Calvinisme o.a. trossystemer uden fri vilje) har en fuldstændig parallel til "Guds vilje" fint eksemplificeret ved denne Dilbert dialog:

Pointy-haired boss: What is the root cause of our problem?
Dilbert: As a determinist, I'd have to say the root cause goes back to the Big Bang.
Pointy-haired boss: Why are you like this?
Dilbert: My cubicle destroyed my illusion of free will.
avatar

Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Af Kim Michelsen, 06.02.2009 kl 13:20
Religioner kan give beroligende svar som:
"Det er Jesus, der taler til dig".
"Alt er guds vilje".
"Kun gud er fejlfri - du vil blive tilgivet for dine fejltrin".

Religionen er udviklingens forlængede arm og har i årtusinder øget hastigheden af udviklingen.

I stedet for de tandløse eksempler du nævner vil jeg hellere tage de følgende, der på det tidspunkt hvor de blev fremsat, var rimelig revolutionerende:

1. Du skal elske din næste som dig selv.

2. Giv kejseren hvad kejserens er og gud hvad guds er.

3. Du skal forlade din moder og fader.

Den første gav starten til humanismen, før fandtes der ikke noget der lignede. Den gav samtidig muligheden for at man i fredsommelighed kunne vælge andre der kunne tage beslutninger på ens vegne.

Den anden skilte religion og politik ad, uden det kunne vi heller aldrig have fået et demokrati. Samtidig gav det den enkelte ansvar for sine handlinger, han skulle følge sin egen moral og ikke statens.

På det tidspunkt levede menneskeheden i stammesamfund som i Islam i dag. Med tredie sætning løsrives mennesket fra stammen, hvilket også er en forudsætning for frie selvstændige mennesker.

Disse sætninger mfl. har helt klart ført menneskeheden i en helt anden retning end den, den naturlige udvælgelse kunne alene.

Og så er vi tilbage til det jeg skrev tidligere:
De religiøse institutioner har gjort sig selv overflødige og spiller stort set ingen rolle i dagens Danmark, troen er blevet individuel.

Som afløser for de religiøse institutioner har videnskaben taget over og den gør det mildest talt elendigt. Der pumpes nye epokegørende opdagelser ud hvert øjeblik, der uger eller måske måneder senere bliver ophævet af en ny epokegørende opdagelse, der siger noget helt andet, selvfølgelig blæst ekstra op af sensationshungrende journalister og politikere, der skal have hyppet deres kæpheste.
Banale ting som om vold i computerspil, tv og video påvirker betragteren (fx http://kimmmichelsen.wordpress...old/), om lektier hjælper eller ikke, om kærlighed er ren kemi, mmm.
avatar

Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Af Kurt Birk, 06.02.2009 kl 14:19
Flot skrevet Kim Michelsen.

Har du et idehistorisk/filosofisk/religiøst link til;

"3. Du skal forlade din moder og fader."

De 10 bud siger at man skal 'ære sin moder og sin fader", ikke forlade dem. Det er bud nummer 4.

Med ægte interesse.
mvh. Kurt

Seiersen Science

Klaus Seiersen, er ph.d. i fysik og hospitalsfysiker på Århus Sygehus. Han har arbejdet som naturvidenskabsformidler i en lang række projekter i både Danmark og udlandet.


RSS for denne blog