Kim Jensen spørger:
Nu har jeg spurgt flere forskellige, bl.a P4 som har/havde en naturvidenskablig spørgekasse, men har aldrig fået et endeligt svar. Fryser varmt vand hurtigere til is end koldt vand?
Har prøvet forsøget med min svoger (ganske uvidenskabligt), og det så faktisk ud til, at det varme og kolde vand frøs samtidigt. Men jeg har hørt, at det varme vand afgiver energi hurtigere og faktisk 'overhaler det kolde vand' i forhold til at fryse til is.
Vi har gravet lidt i arkiverne og fundet svaret i en tidligere artikel på ing.dk:
Professor i fysik på University of Washington, Jonathan Katz, kom frem med en forklaring i New Scientist i juni 2006.
Ifølge Jonathan Katz fryser "afkogt" vand ved en højere temperatur end kalkholdigt vand. Man skal altså ikke køle så langt ned.
Hovedforklaringen er den enkle, at salte i vandet koges ud ved opvarmningen. Kalcium- og magnesium-karbonat omdannes til kedelsten på beholderens vægge. Derfor virker de ikke senere - i nedfrysningsfasen - som frysepunktnedsættende salte. Man skal altså ikke køle det tidligere opvarmede vand lige så langt ned, før det størkner til is.
Hårdt vand - med en masse kalk - burde altså opføre sig forskelligt fra blødt vand, f.eks. regnvand.
Temperaturgradienten under nedkølingen er større for "afkogt" vand. Derfor sker nedkølingen hurtigere.
Katz forklarer til New Scientist, at der er en anden effekt, som også har med frysepunktsænkningen at gøre. I vand, der ikke har været varmet op, og hvor saltene altså stadig er i opløsning, bevirker det sænkede frysepunkt, at temperaturgradienten imellem vandet og dens iskolde omgivelser er mindre end for vand, hvor saltene er "kogt ud". Indfrysningshastigheden afhænger af gradienten og er derfor større for "udkogt" vand.
Alt i alt skulle det være muligt at teste Katz' teori. Man skal blot lave forsøg med hårdt og blødt vand og registrere indfrysningshastigheden undervejs.
Katz fortæller selv til New Scientist, at testen ikke vil være vanskelig at udføre, men heller ikke simpel. »Jeg tror, det vil tage et par måneder at gøre det rigtigt«, siger han.
Spørg Scientariet er redigeret af Julian Henlov
Syntes bare at det hørte til histrorien
Placerer man derimod en bakke med varmt og en med koldt vand i et stativ så kun luften har indflydelse, vil det kolde fryse først
Beholder 2 vil først nå frysepunktet.
Derimod, de kemikalier som bakterierne lever af i vandet, kan muligvis fremskynde en frysning af vandet, altså måske en tidsmæssig modsatrettet effekt
20 mL destilleret vand. Det ene glas blev opvarmet til nær kogepunkt. Der blev placeret et termometer i hver de to glas som derefter blev stillet i et fryseskab (-20 C)
Så konklusionen er:
Arrggh, nøj hvor er man dog pedantisk.
Nu er det her ikke "Rocket Science", men noget alle faktisk selv kan lave.
Derfor er det stærkt underholdende - som journalist - at se netop ingeniører skændes indædt om et spørgsmål, der burde være relativt nemt at afklare pr. eksperiment. Eller som sekundært fræser ud ad en tangent, der er sagen komplet uvedkommende. Tak, drenge; I har reddet min dag :-).