Afsløring: DSB-ingeniører advarede tidligt mod IC4's tekniske problemer
Tidligere topingeniør i DSB afslører nu, at DSB's ingeniører i 2004 var klar med en nødplan, der skulle trække IC4-leverancen ud af dødvandet og sikre driftssikre tog. Planen blev blankt afvist af topledelsen.
Paul de Kruiff var frem til udgangen af 2004 som DSB’s daværende laboratoriechef dybt involveret i diskussionerne om IC4- projektets fremtid. Dansk-amerikaneren – med en fortid som maskiningeniør i US Navy med udstationeringer i Vietnam og Sydamerika – står i dag i spidsen for de skandinaviske aktiviteter hos den internationale jernbanegods-virksomhed CFL Cargo. (Foto: Das Büro)
Tema
Læs også
-
DSB's tidligere laboratoriechef: Den virkelige IC4-skandale var at stikke hovedet i busken
-
It-ekspert: DSB er desperat og uden reel mulighed for at fyre Ansaldobreda
-
DSB og Ansaldobreda i åben krig om gigantisk IC4-forsinkelse
Læs mere om
DSB's topledelse overhørte systematisk advarsler fra virksomhedens egne ingeniører i sagen om de fejlbehæftede og forsinkede IC4-tog. Det fortæller en tidligere topingeniør i DSB i et interview med Ingeniøren.
Allerede i efteråret 2004 var DSB's IC4-ingeniører klar over, at den italienske producent Ansaldobreda var fuldstændig uden kompetencer til at levere IC4-togene i den kvalitet, som var aftalt i kontrakten.
»Hos ingeniørerne var vurderingen, at det ville være nytteløst at forsøge at tvinge italienerne til at fabrikere et tog, som de realistisk set ikke havde teknisk ekspertise til at producere,« fortæller Paul de Kruiff, DSB's forhenværende laboratoriechef.
De afgørende måneder
Paul de Kruiff står i dag frem i Ingeniøren og fortæller om de afgørende måneder i 2004, hvor DSB skulle fastlægge en strategi, der kunne sikre nye intercitytog hurtigst muligt til de danske togpassagerer.
Ingeniørernes advarsler blev imidlertid ignoreret af DSB's topledelse, som valgte en helt anden strategi: Massivt og vedholdende juridisk pres på Ansaldobreda skulle tvinge italienerne til at levere IC4-togene helt og holdent efter specifikationerne i kontrakten. Først fem år senere - i 2009 - kom DSB-ledelsen frem til den samme konklusion som ingeniørerne og gik med til at lade Ansaldobreda levere en 'skrabet' udgave af IC4-toget.
I dag, otte år senere, er leverancen af de 83 togsæt fortsat ikke afsluttet, og togpassagerer over hele Danmark har lidt under konsekvenserne i form af overfyldte togvogne samt forsinkelser og aflysninger i de perioder, hvor DSB uden større held har forsøgt at sætte IC4-togene i drift.
Paul de Kruiff fungerede som DSB-ingeniør i 25 år og stod i spidsen for idriftsættelsen af togtyper som IC3- og IR4-tog, øresundstogene, de dieseldrevne ME-lokomotiver og de elektriske EA- og EG-lokomotiver. Mellem 2002 og 2004 var han tilknyttet IC4-projektet, hvor han analyserede de første togsæt fra Ansaldobreda.
Første punkt: Standby
Ifølge Paul de Kruiff var den tekniske nødplans første punkt, at IC4-leverancen skulle sættes på standby, indtil Ansaldobreda kunne dokumentere, at togene levede op til kontraktens specifikationer.
Samtidig skulle der forberedes en ny aftale, hvor man slækkede på komplicerede designkrav. Det kunne f.eks. være sammenkoblingsmekanismen, som DSB havde designet med sensorteknologi og trådløs dataoverførsel.
»Blandt teknikerne var der en bred erkendelse af, at IC4-togene på centrale punkter var overdesignede,« forklarer Paul de Kruiff:
»Tog-designet måtte derfor gøres mere simpelt. Enten skulle vi downsize designet for at sikre produktionen af et driftssikkert tog, eller også skulle projektet lukkes ned. Der var i mine øjne ikke tid til at vente på, at Ansaldobreda blev i stand til at levere den komplicerede teknologi.«
Paul de Kruiffs beskrivelse af situationen i efteråret 2004 bliver bekræftet af en anden tidligere IC4-ingeniør.
»Ledelsen var advaret om, hvor slemt det stod til,« siger Niels Paaschburg, der overvågede, om Ansaldobredas tekniske løsninger på de første IC4-tog levede op til de europæiske normer for jernbanemateriel:
»Vi forstod ikke, at direktionens reaktion kom så sent og var så relativt afdæmpet. Dybest set handlede det nok om, at DSB ikke ville indrømme, at de havde valgt den forkerte producent, prioriteret design over driftssikker teknik og havde ladet sig lokke af en urealistisk lav pris.«
DSB har ikke ønsket at kommentere uenigheden om IC4 i 2004.







